6 trin til problemløsning mellem teenager og forældre

6 trin til problemløsning mellem teenager og forældre

Når børnene bliver teenagere, er det helt naturligt med flere konflikter i familien. De unge definerer sig selv og udvikler deres personlighed og værdier. I den proces søger de mere indflydelse på deres eget og familiens liv, og det er næsten umuligt at undgå sammenstød mellem teenagere og forældre. Metoden ”problemløsning” kan være en konstruktiv vej ud af konflikterne, der samtidig styrker jeres relationer og indlevelsesevne i familien. Her får du en guide til de 6 trin til problemløsning.

 

Hvordan tackler I konflikter i jeres familie?

Den måde, I tackler konflikter med teenagere på, er vigtig for hele familiens trivsel. Tvinger I løsninger igennem, vil det typisk efterlade teenageren frustreret og ulykkelig og med følelsen af ikke at blive lyttet til og ikke føle sig som en særlig vigtig person i familien. Giver I efter og accepterer en løsning, I dybest set ikke kan stå inde for, vil det ikke være tilfredsstillende eller konstruktivt for nogen familiemedlemmer i det lange løb.

En anden utilfredsstillende metode er, at I alle undgår at gøre noget ved problemet. Her går I glip af muligheden for at blive klogere på problemet, styrke jeres indlevelsesevne over for hinanden og forebygge lignende situationer i fremtiden. Alle parter bliver ved med at være uenige, vrede og kede af det.

En af de mere effektive måder at håndtere konflikter på er metoden ”problemløsning”. Hvis I oplever at gå i ring med konflikterne og ikke ser nogen udvikling, kan I måske hente hjælp i denne metode.

 

Hvad er problemløsning?

Problemløsning er en måde at finde en konstruktiv løsning på et problem. Det kan bruges til at løse en persons problem (fx hvordan man kan få venner i skolen), eller at løse et problem mellem flere mennesker. Ved at bruge problemløsning bliver I bedre til at finde en løsning, alle bliver tilfredse med. Samtidig lærer du din teenager vigtige personlige og sociale kompetencer i livet som forhandling, kompromis og ansvarlig beslutningstagning.

 

Sådan bruger du problemløsning

Inden, du går i gang med den problemløsende tilgang, er du nødt til at vurdere, om der er et problem. Problemer viser sig tit ved konflikter, men ikke alle problemer viser sig så tydeligt. Andre tegn kan være regelmæssige følelser af irritation eller ubehag hos en eller flere i familien.

Det er også vigtigt, at du vælger et godt tidspunkt til problemløsning. Som udgangspunkt er det bedst at løse problemer, så snart de opstår. Men god timing handler også om at finde et tidspunkt, hvor alle er rolige og afslappede og har tid nok. Forsøg at undgå afbrydelser, og lad diskussionerne vare højst en time. Hvis tingene kører op, så tag en pause, og vend tilbage, når der er ro på igen.

Problemløsning som metode har 6 trin.

 

Trin 1

Definér problemet

Første trin er at definere problemet. Vær så klar og specifik som muligt. Beskriver du et problem i upræcise vendinger, er det svært at vide, hvor man skal begynde, eller hvordan man løser det. For eksempel: ”En fest i vores hus vil være et mareridt” er ikke så let at løse som: "Jeg er bekymret for, om vi kan undgå, at andre unge tager alkohol og narkotika med til festen”.

En god definition beskriver problemet i form af, hvad der sker, hvornår det sker, og hvem der er involveret. Alternativt kan du prøve at formulere problemet som et spørgsmål, for eksempel: "Kan Frederikke gå til en fest, hvor der ingen voksne er til stede, og blive der til kl. 1?”.

Der er to ting, du kan gøre for at forbedre din definition af problemet:

  • Fokusér på problemet i stedet for personen. Hellere ”Skoletasken ligger på gulvet i stuen hver dag” end ”Mia er doven, uorganiseret og et rodehoved”. Hvordan løser man problemet ”doven”? Desuden fører personlig kritik ofte til skænderi, mens Mia vil have mere lyst til at samarbejde om et problem, der er defineret neutralt og uden personlig skyld.

Anderkend din rolle i problemet. For eksempel: "Jeg ved, det har ikke hjulpet, at jeg har været efter dig hver morgen i et stykke tid. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi fandt en måde, du blev klar til skole om morgenen på, uden jeg hænger over dig og skælder dig ud hele tiden.” På den måde føler din teenager mindre skyld og har mere lyst til at deltage i problemløsningen.

 

Trin 2

Formulér jeres interesser

På det næste trin skal I finde frem til, hvad der er vigtigt for hver af jer. Disse spørgsmål er gode til at komme tæt på hinandens holdninger:

  • Hvorfor er det så vigtigt?
  • Hvorfor vil du have / har du brug for det?
  • Hvorfor er du bekymret / bange for det?
  • Hvorfor vil du ikke have det?
  • Hvad ville være så slemt ved det?

Bare lyt til svarene, debattér dem ikke. Målet er, at I begge får en klar forståelse af, hvad I hver især ønsker. Fx kan din teenagers interesse i forbindelse med en overnatning hos en kammerat handle om: ”Min ven regner med mig. Jeg er bange for, han bliver ked af det, hvis jeg ikke kommer". Forældrenes interesse kan handle om: "Jeg har brug for at vide, at du er sikker".

Vi udtrykker interesser mere end blot argumenter, når vi starter sætninger med "Jeg har brug for ...",
"Jeg vil have ...", "Jeg er bekymret for...", "Jeg er bange for ...".

 

Trin 3

Brainstorm løsninger

Nu begynder I at skrive alle de løsninger ned, I kan komme i tanke om. Foreslå ideer på skift, og acceptér alt på dette tidspunkt, selv tåbelige og vanvittige forslag. Sjove og fjollede ideer kan have værdi og stimulere jer til at tænke nyt. Få så mange ideer som muligt, og diskutér dem ikke endnu. Kritik af ideer kan bremse den problemløsende proces, forhindre nye ideer og såre følelser. Lige nu er målet kvantitet frem for kvalitet. Jo flere, jo bedre. Forsøg at finde 8-10 ideer. 

 

Trin 4

Vurdér løsninger

Når I ikke kan komme på flere ideer, er næste skridt at vurdere hver enkelt løsning. Gennemgå først listen og streg de ideer over, som alle er enige om ikke er praktisk mulige. Hvis bare en af jer synes, ideen fungerer, så lad den blive på listen.

Lav derefter en liste over fordele og ulemper for hver af de resterende løsninger. Start altid med at finde fordele. Vi er mere tilbøjelige til at føle os inkluderede og lyttet til, hvis alle gør en indsats for at finde noget positivt om vores forslag. Når ingen kan finde på flere fordele, flytter I fokus til ulemper. Derefter kasserer I de forslag, hvor ulemperne klart opvejer fordelene.

 

Trin 5

Vælg en løsning

Næste skridt handler om at vælge en løsning og planlægge at give løsningen en chance. Ud fra jeres liste arbejder I jer i fællesskab frem mod at vælge den bedste løsning – evt. en kombination af flere løsninger. Bedøm hver løsning på listen fra ”1” (ikke særlig god) til "10" (meget god). Vær opmærksom på, at den bedste løsning kan kræve kompromis fra alle familiemedlemmer.

Det er bedre at sigte mod en løsning, som I alle kan leve med, frem for at forvente en løsning, der giver alle præcis, hvad de ønsker. Løsningen skal realistisk kunne løse problemet.

Hvis I ikke kan finde en løsning på dette tidspunkt, så vend tilbage til trin 4. Alternativt kan I lede efter flere løsninger – fx ved at spørge andre mennesker om idéer eller ved at søge mere information om emnet.

Formulér jeres løsning i en konkret aftale om, hvad alle parter skal gøre, hvor de skal gøre det, hvornår de skal gøre det, og hvad konsekvenserne er, hvis en af jer bryder aftalen. Det er en god idé at skrive jeres aftale ned for at undgå senere konflikter. På dette tidspunkt skal I også beslutte, hvordan og hvornår I vil vurdere, om jeres aftale virker.

 

Trin 6

Juster jeres aftale

I kan løbe ind i forhindringer på vejen, typisk inden for 1-2 uger. Her er det vigtigt at tage problemerne med det samme. Diskutér jeres aftale – hvad har fungeret godt, hvad har ikke fungeret så godt, og hvad kan I gøre bedre?

Hvis jeres aftale fungerer, skal I alle være gladere nu i den nye situation. Men hvis situationen ikke er blevet bedre for alle, så spørg jer selv, om aftalen var virkelig fair? Har alle givet og taget? Var regler og ansvar klart forstået af alle? Var konsekvenserne for at bryde jeres aftale fair – og har I benyttet jer af dem? Hvis aftalen ikke fungerer, kan I gøre to ting. Enten kan I finde ud af, hvad problemet er, og ordne det. Eller også