Artikel 2 Jammerbugt Ungdomskole HER ER JEG

Artikel 2 Jammerbugt Ungdomskole HER ER JEG

Januar 2019

HER ER JEG i Jammerbugt Ungdomsskole 

Lærerne Mette Serup og Maria Toftdal Nielsen fra Jammerbugt Ungdomsskole deltog på HER ER JEG i Odense i januar måned. Begge har tidligere gennemført KEND DIG SELV og DIG OG ANDRE, og de er sammen med andre kolleger fra ungdomsskolen entusiastiske og erfarne MILIFE undervisere.

HER ER JEG passer bedre til målgrupperne

Som Maria udtaler: ’Alt i alt har vi en god fornemmelse med MILIFE’. Og de har valgt også at tage HER ER JEG, fordi de oplever, at materialerne er lettere at anvende til deres målgrupper. Generelt har alle vores unge det lettere, hvis de får en opgave udleveret, end hvis vi bare giver den mundtligt.

Det gælder om at gøre det simpelt for dem, og det er HER ER JEG rigtig godt til, fordi det er let tilgængeligt for dem. Fx er øvelsen med at finde sine værdier genial, fordi man kan bruge de blå værdikort – og det virker helt vildt godt, at der er en beskrivelse af værdierne med forklaring fx ’Anerkendelse’, som betyder, at ’jeg bliver hørt og set af mine kammerater’.

 

Hvorfor kan du egentligt lide os?

Vores elever vil gerne have aktiviteter og lege,’ fortsætter Mette, ’og det er svært, når det gælder refleksionsopgaver, for de har rigtig vanskeligt ved at forholde sig til sig selv.

Så det, jeg gør er at bruge metoderne fra MILIFE og modellerne og mig selv i undervisningen. Det virker, kan jeg mærke, og jeg får god feedback. Mange gange bliver jeg spurgt: ’Hvorfor kan du egentlig lide os? Hvorfor er du så sød ved os – det er vi ikke vant til’. Det er jo triste meldinger.’

 

Læringsmiljøet er helt afgørende

’Vi tager os bl.a. af de meget udfordrede børn, og vi leger mere med eleverne end i skolen, og hos os er de mere aktive og involverede, fordi vi bruger MILIFE. Vi bruger meget modellerne, plancherne og grafisk facilitering til at formidle. Og så prøver vi at skabe stemning og hygge i rummet ved at sætte borde og stole anderledes end i skolen, men også med musik – og lidt lys og blomster oppe på kateteret.


Alt i alt synes vi, at HER OG JEG er meget velegnet til alle vores børn og unge, og vi overvejer faktisk også at bruge materialet til udskolingen.