Hvad er din forældrestil?

Hvad er din forældrestil?

DIT VALG HAR STORE KONSEKVENSER FOR DIT BARN

Som forælder er det ufatteligt vigtigt at tænke over og måske selv lære, hvordan du kan vejlede og støtte dit barn til at lære de kompetencer og strategier, der øger sandsynligheden for, at de bliver nogle glade, ansvarlige og sunde mennesker, der kan træffe gode valg og beslutninger i deres liv. 

Den forældrestil og dermed den form for opdragelse og disciplin, du anvender, kan nemlig have en dramatisk effekt på dit barns udvikling.  Dine måder at opdrage på har meget stor indflydelse på den relation, du opbygger til dit barn, og de påvirker sandsynligvis også børnenes sindsstemning og temperament helt ind i deres eget voksenliv.  

 

FIRE TYPER AF FORÆLDRESTILE

Forskere har afdækket fire typer af forældrestile, som du kan læse om her.

1. Den autoritære (eneherskende) forældrestil

Hvordan du kan konstatere, om du anvender en autoritær forældrestil

  • Har du meget strenge regler, som du forlanger, at børnene skal følge uanset hvad?
  • Er din forklaring på reglerne tit, ”Fordi jeg siger, det er sådan. ” – eller noget lignende?
  • Må dit barn ikke selv vælge eller træffe beslutninger om sine egne ting?
  • Straffer du dit barn for at få det til at gøre det, du siger, det skal gøre.
  • Er du reserveret i din varme og omsorg for dit barn?

 

Konsekvenser for børnene

De børn, der vokser op med autoritære forældre, og som følger reglerne, kan udvikle problemer med deres selvværd. Nogle gange bliver de aggressive eller passiv-aggressive, idet de har ’lært’ at bruge mere energi på at være vrede på deres forældre over reglerne og straffen end på at lære at træffe beslutninger og løse deres problemer.

 

Sådan er den autoritære forældrestil

Den autoritære forældrestil er den, hvor forældrene altid fastlægger alle reglerne og forventer, at børnene følger dem uden at gøre modstand. Børnene lærer sjældent eller aldrig at tackle deres egne udfordringer eller at løse problemer. I stedet forventer forældrene, at de altid følger reglerne.

 

2. Den autoritative (bestemte) forældrestil

Hvordan du kan konstatere, om du anvender en autoritativ forældrestil

  • Har dit barn en fast og kendt struktur som fx faste måltider, planlagt sengetid, kendte regler for, hvordan de hjælper til derhjemme, holder deres værelse osv.?
  • Er der forståelige konsekvenser, når eller hvis barnet ikke overholder denne struktur eller bryder jeres regler i hjemmet.
  • Forstår dit barn dine forventninger til hans eller hendes opførsel? Og er forventningerne rimelige?
  • Har du og dit barn en sund og åben form for kommunikation? Dvs. kan dit barn tale med dig om alt uden at være bange for at blive straffet, råbt ad, latterliggjort eller skældt ud.

 

Konsekvenser for børnene

Børn, der er vokset op med autoritative forældre, har det generelt godt og klarer sig godt i deres voksenliv. De er tit gode til at træffe valg og beslutninger og til at vurdere risici på egen hånd. De bliver ofte ansvarlige voksne, der har det godt med at give udtryk for deres følelser og tanker. Disse børn udvikler stor empati, de er bedre til at håndtere modgang, til at kontrollere deres følelser og udsætte deres egne behov end de børn, hvis forældre er eftergivende eller uengagerede.

 

Sådan er den autoritative forældrestil

Ligesom den autoritære forældrestil vil den autoritative (den bestemte) forældrestil fastlægge reglerne og rammerne for deres børn, som de forventer, at de følger. Men der er også undtagelser til reglerne, og denne forældrestil er meget mere demokratisk. Autoritative forældre vil gerne lytte til og samtale med deres børn. De forklarer oftest om årsagerne til reglerne, og de er mere villige til at lytte til børnenes følelser og behov, når de sætter rammer og regler op. Når børnene alligevel ikke altid gør det, de skal, er denne forældrestil meget mere omsorgsfuld og tilgivende end den autoritære.

 

Forældre med denne forældrestil stiller tydelige rammer og forventninger op for deres børns opførsel, men de overskrider ikke børnenes egne grænser og straffer ikke. De disciplinerer ved at støtte, fordi de ønsker, at deres børn både skal kunne tage ansvar for sig selv samtidig med at de er socialt ansvarlige og samarbejdsvillige. Autoritative forældre foretrækker at belønne og rose fremfor at straffe for at fremme den gode opførsel.

 

3. Den permissive (eftergivende) forældrestil

Hvordan du kan konstatere, om du anvender en permissiv forældrestil

  • Har dit barn ikke en kendt struktur og faste tider fx hvornår I står op, spiser og går i seng om aftenen, osv.?
  • Har dit barn ingen – eller meget få – faste pligter?
  • Synes du, at børn skal have lov til at gøre det, de har lyst til, fordi de er børn?
  • Er dit barns frihed vigtigere end ansvar?
  • Har du ingen, eller kun meget få, reelle regler?
  • Overlader du det til barnet selv at bede om hjælp?
  • Spørger du om dit barns mening, inden du skal træffe vigtige beslutninger?
  • Bestikker du dit barn til at gøre de ting, det skal?

 

Konsekvenser for børnene

De børn, der vokser op med permissive – eftergivende – forældre har tit problemer i skolen, da de i hovedreglen ikke respekterer autoriteter og regler.  Førskolebørn med permissive forældre kan have større risiko for at udvikle psykiske problemer som angst og depression, men de kan også blive mere aggressive/passive-aggressive, fordi forældrene ikke har lært dem at håndtere deres følelser på en ordentlig måde.

Det er ikke ukendt, at de ender med at tage magten fra forældrene og styre det hele på hjemmefronten. Den adfærd tager de med sig i skolen og andre steder, hvor de typisk ender i store konflikter, fordi andre ikke vil finde sig i deres opførsel. De føler sig tit misforstået og mener, at det er de andres skyld.

Børn, der ikke får vejledning af forældrene, lærer heller ikke de nødvendige færdigheder i problemløsning, som hjælper dem til at træffe gode beslutninger. De er ofte overladt til sig selv, deres skærm og dermed til ting og mennesker på nettet, som ikke nødvendigvis vil dem det godt.

Ligeledes kan disse børn være i risikozonen for blive overvægtige, fordi forældrene ikke lærer børnene at spise sundt og motionere.

 

Sådan er den permissive forældrestil

Den permissive eller eftergivende forældrestil er absolut en potentielt skadelig stil for til trods for, at forældrene er lydhøre, stiller de ikke krav. Selv om de oftest er omsorgsfulde og kærlige, giver de efter for at undgå konfrontationer og konflikter.  De negative konsekvenser af denne adfærd vejere væsentligt tungere end de positive sider. 

Permissive forældre opstiller ikke klare rammer og regler, og de har ikke selv den store (selv)disciplin. De er ganske lempelige og eftergivende og træder måske først i karakter, hvis der virkelig opstår alvorlige problemer. Børnene behøver ikke frygte de store konsekvenser, hvis de har gjort noget ’forkert’, for forældrene lever efter denne grundindstilling: ”Børn er jo børn”.

Voksne med den permissive forældrestil vil hellere være ven eller veninde med børnene end at være forælder.  Det kan godt være, at de opfordrer barnet til at tale med dem om deres problemer, men de italesætter det ikke eller tydeliggør konsekvenserne, hvis eller når barnet har gjort noget forkert.

 

4. Den forsømmelige (uengagerede) forældrestil

Hvordan du kan konstatere, om du anvender en forsømmelig forældrestil

  • Uengagerede forældre forsømmer deres børn, både fysisk og psykisk. Oftest sørger de ikke for børnenes basale behov og overlader dem til sig selv.
  • Denne forældrestil kan skyldes, at den ene eller begge forældre lider af et misbrug eller psykiske sygdomme.
  • De kan ikke forstå eller leve sig ind i deres børns følelser og behov.
  • De hjælper ikke deres børn og viser kun sporadisk kærlighed og omsorg for dem.
  • De har ingen eller meget få regler eller forventninger til børnenes adfærd.
  • Møder ikke op til samtalerne med pædagogerne og lærerne og undgår måske helst at være sammen med deres børn.

  

Konsekvenser for børnene

Forsømmelige forældre ved ikke meget om, hvad deres børn foretager sig, og de er måske også ligeglade. Der er ingen eller få regler eller forventninger. Børnene får ingen vejledning, omsorg, støtte og mangler desperat deres forældres opmærksomhed og interesse. Når de voksne udviser ligegyldighed, går det hårdt ud over børnenes selvværd, og de klarer sig næsten altid meget dårligt i skolen – og alle andre sammenhænge. Det er svært for dem at knytte tætte relationer til andre, da de er vant til at blive afvist.  De kan være meget ødelagte rent følelsesmæssigt og udviser derfor typisk en lang række adfærdsproblemer i skolen

 

Sådan er den forsømmelige forældrestil

Forældre, der udviser en forsømmelig og uengageret forældrestil, er ofte selv vokset op i familier med uengagerede og afvisende forældre. Som de fleste andre gør det, gentager de som voksne de samme mønstre, som de selv voksede op i.

Andre forældre, der viser denne stil kan simpelthen være så optaget af deres eget travle liv, at det er lettere at tage en hands-off tilgang til deres børn.

De kan også mangle helt grundlæggende viden om, hvordan de opdrager børn, eller de kan være væltet fuldstændigt omkuld af en masse andre problemer i deres liv.  De kan selv være ramt af misbrugsproblemer, depression eller andre sygdomme, så de ikke magter at bibringe deres børn den følelsesmæssige og fysiske støtte deres børn har brug for. 

 

Hvordan ved jeg, hvilken forældrestil jeg eller andre anvender?

Mange gange passer forældre ikke ind i en enkelt kategori. Der kan være tidspunkter, hvor de fx er mere permissive end autoritative eller omvendt. Og det forekommer heller ikke sjældent, at deres stil skifter fra barn til barn.

Men måske er det på tide selv at tage hånd om, hvilken forældrestil du vil anvende? For dit barns skyld.

 

Kilder

Baumrind, D. (1967). Child-care practices anteceding three patterns of preschool behavior. Genetic Psychology Monographs, 75, 43-88.

Baumrind, D. (1991). The influence of parenting style on adolescent competence and substance use. Journal of Early Adolescence, 11(1), 56-95.

Bernstein, D. A. (2011). Essentials of psychology. Belmont, CA: Wadsworth.

Hockenbury, D. H. & Hockenbury, S. E. (2003). Psychology. New York: Worth Publishers.

Maccoby, E. E., & Martin, J. A. (1983). Socialization in the context of the family: Parent–child interaction. In P. H. Mussen & E. M. Hetherington, Handbook of child psychology: Vol. 4. Socialization, personality, and social development (4th ed.). New York: Wiley.

Maccoby, E.E. (1992). The role of parents in the socialization of children: A historical overview.Developmental Psychology, 28, 1006-1017.

Plotnik, R & Kouyoumdjian, H. (2010). Introduction to Psychology. Belmont, CA: Wadsworth Publishing.