Indholdsoversigt
Hvordan du bedst anvender dette kompetencehæfte
Hvad betyder symbolerne?
Kompetence 10: HVORDAN JEG ANVENDER STRESSHÅNDTERING OG MINDFULNESS
Forandringer og stress
Stress er en naturlig tilstand
Stressorer
Opgave 1: Opdag dine stressorer
At være opdagelsesrejsende i dit eget liv
Opgave 2: Hvad bringer dig ud af din komfortzone?
Stress kan også være en positiv mulighed for dig!
Forskellige stressniveauer
Tre typer stressreaktioner
Opgave 3: Hvad gør dig vred?
Opgave 4: Kortlæg dine stressreaktioner
Lær at håndtere din stress
Opgave 5: Min stresshåndtering
Syv vaner til at udvikle din fysiske, følelsesmæssige og mentale robusthed
Opgave 6: Træn din vejrtrækning
Opgave 7: Lær at tale positivt til dig selv
Mindfulness mod stress
Sådan reagerer din hjerne
Mindfulness træner din hjerne
Mindfulness ændrer dine hjernebølger
Sådan kan du komme i gang med mindfulness
Din personlige handlingsplan
At sætte dig et mål
Min handlingsplan og personlige forpligtelse
Dine egne notater
Forord
Velkommen til kompetencehæftet HVORDAN JEG ANVENDER STRESSHÅNDTERING OG MINDFULNESS.
Det, du lærer ved at arbejde med indholdet i dette hæfte, kan du anvende både NU og fremover. Du kan anvende det hjemme, i skolen, i fritiden, i dine relationer med dine venner, din kæreste og på jobbet, hvis du har sådan et. Gennem korte beskrivelser, øvelser, opgaver og spørgeskemaer vil du samtidig få et bedre
indtryk af, hvor nuanceret og spændende et menneske, du er.
Når du har gennemgået alle MILIFE kompetencerne 7-12 i serien DIG OG ANDRE, vil du have lært mange vigtige ting om dig selv og din måde at indgå i og skabe gode relationer med andre mennesker
på. I dette kompetencehæfte arbejder vi med to store temaer, stress og et effektivt middel mod det, mindfulness. Som vi også beskriver, er stress i sig selv ikke en dårlig tilstand. Men vi må også
konstatere, at i disse år er stress er et stort problem i adskillige menneskers liv, og det kan påvirke hele familier i flere år. Flere helt unge får stress, og i værste fald kan det medføre depression eller blive en blokering for motivationen til at tage en uddannelse. Ud over de store menneskelige omkostninger, koster stress også samfundet enorme summer hvert år. Så der er virkeligt mange grunde til at forebygge og til at behandle stress så effektivt som muligt. Og trods alt er der flere ting, vi selv kan gøre.
De områder behandler vi også i dette kompetencehæfte, men vi har især valgt at lægge særligt vægt på mindfulness, fordi de meditative teknikker i mindfulness medfører så mange andre positive ting. Og vi ønsker at give dig redskaber, som du hurtigt let kan begynde at anvende. Og samtidig vil vi også gerne have, at du selv tager et aktivt ansvar for at passe på dig selv, din hjerne og din krop.
Når du arbejder med MILIFE kompetencerne, vil du lære mange nye færdigheder i personlig udvikling men også, hvordan du forstærker alt det, du i forvejen er god til og ønsker at fastholde.
Vi ønsker dig alt det bedste med din læringsrejse.
Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen