fbpx
Søg
Close this search box.

Hvis du kun læser de bøger, som alle andre læser, kan du kun tænke det, som alle andre tænker

– Haruki Murakami 

Udgivelser til inspiration og læring

Fagbøger inden for vore arbejdsfelter har altid været en meget stor og helt nødvendig kilde til vores egen inspiration og læring, og alle der har besøgt os ved, hvor megen litteratur vi efterhånden har samlet gennem adskillige år.

Men vi har også selv et stærkt behov for at udtrykke de tanker og holdninger, som vi har formidlet for ledere og medarbejdere i erhvervslivet og for lærere og pædagoger i skoleverdenen i mange år. 

Forfatterskabet begyndte allerede i slutningen af 1970’erne og fortsætter i dag, primært i MiLife, der er Skandinaviens største forskningsbaserede uddannelseskoncept i personlig og social kompetenceudvikling for børn og unge. Flere af de tidligere udgivelser er for længst udsolgte eller udgået, men nogle kan stadig købes hos Future Factor. Og alle udgivelserne i MiLife kan købes i shoppen her på siden. 

Herunder giver vi et overblik over de vigtigste af vore udgivelser siden 1980’erne, hvor Vagn som lærer begyndte at interessere sig for at udgive undervisningsmaterialer og frem til i dag med hele MiLife konceptet.

MiLife selvudviklingsbøger for unge

MiLife blev grundlagt i 2014, hvor vi på opfordring af udviklingschef Finn Sørensen fra Randers Ungdomsskole påbegyndte udviklingen af et helt nyt koncept, der skal hjælpe alle børn og unge med at lære de personlige- og sociale kompetencer og andre lifeskills, der er vigtige for dem i dag og i fremtiden. Et vigtigt mål for os er også at hjælpe udsatte unge og sikre, at alle unge kan være uddannelsesparate. 

Kompetencerne i MiLife er ligeledes en del af det 21. århundredes kompe­tencer, og materialerne er baseret på den nyeste forskning, der med al tyde­lighed viser, at den bedste læring sker i forbindelse med højt selvværd, høj involvering, positiv energi, fysiske aktiviteter, støttende relationer samt med indhold og læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og menings­fulde. 

Gennem alle årene har vi faktisk altid arbejdet for at styrke børns og unges personlige og sociale kompetencer. Allerede i 1982 udgav Vagn Strand­gaard banebrydende undervisningsmaterialer til folkeskolen, kaldet Livsfær­digheder for unge – en meget tidlig forløber til det, MiLife er i dag. 

MiLife består i dag af en række undervisningskoncepter til alle klassetrin, der dels udgives som bøger og plakater og dels kan anvendes gennem en abonnementsordning.

Det omfatter indtil videre koncepterne: 

  • HVEM ER JEG – for indskolingen 
  • HER ER JEG – for mellemtrinet og unge med særlige behov
  • KEND DIG SELV – for udskolingen 
  • DIG OG ANDRE – for udskolingen 
  • DIT ROADMAP – Karrierelæring for unge 

Siden 2014 har vi uddannet ca. 900 + lærere, pædagoger og vejledere fra over halvdelen af landets kommuner i at undervise og facilitere MiLife i mange forskellige sammen­hænge.

Introduktion til Mennesker i ­Balance, Team Performance, ­Motivation og Empowerment og mange flere

Introduktion til-serien blev lanceret i 2002. Vi har tit kaldt dem Pixi-bøger for voksne, idet de er korte, letlæselige og i en høj kvalitet. Flere af bøgerne er endvidere oversat til engelsk. Bøgerne understøtter og giver konkrete metoder og redskaber til at implementere den lærende organisation, som vi også havde skrevet om i midt-halvfemserne (se nedenfor).

Serien omfatter blandt andet disse ti bøger og temaer:
  • Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, Introduktion til De otte strategiske kompetencer i Mennesker i Balance (DK + UK)
  • Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, Introduktion til Team Performance Modellen (DK + UK)
  • Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, Introduktion til den grafiske Gameplan (DK + UK)
  • Lotte Møller Sørensen og Vagn Strandgaard, Introduktion til NLP (DK + UK)
  • Lotte Møller Sørensen og Vagn Strandgaard, Introduktion til Motivation og Empowerment (DK + UK)
  • Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, Introduktion til Transformerende coaching (DK)
  • Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, Introduktion til Transaktionsanalyse (DK + UK)
  • Vagn Strandgaard, Lotte Møller Sørensen og Steen A. Pedersen, Introduktion til Medarbejdersamtaler (DK)
  • Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, Introduktion til Vedvarende forbedringer – vejen til excellence (DK)
  • Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, Introduktion til Performancemåling og Balanced Scorecard (DK)

Om Den lærende organisation

Med Peter Senges udgivelse The Fifth Discipline, der udkom i begyndelsen af 1990’erne, opstod filosofien og konceptet om den lærende organisation, og vi var de første, der udgav en bog af samme navn herhjemme. 

Den Lærende Organisation blev flagskibet i en mindre serie med andre bøger, der understøttede konceptet og bidrog stærkt til at ændre al tilgang til ledelses- og organisationsudvikling i adskillige år fremover.

I dag er bogen Den lærende Organisation en af de mest læste ledelsesbøger i Danmark.

Om vise ord og intellektuelle ­popcorn

De tre bøger 

  • Visdomsord
  • Mental Jogging og Intellektuelle Popcorn 
  • Evighedskalenderen 

udgav vi i 1997-1999. Alle tre bøger egner sig som coffee table-bøger.

Vi har altid selv holdt meget af citater, og Visdomsord indeholder flere tusinde smukke, sjove, tankevækkende og indsigtsfulde citater. Den er oplagt at hente inspiration fra til taler, foredrag, personlige hilsner osv.

Mental Jogging og Intellektuelle Popcorn indeholder flere hundrede kreativitetsøvelser (og løsninger til mange af dem). Den er fremragende til familiequizzer og spil i hjemmet, til at lade op til en session i kreativitet og innovation og som energizers på et kursus osv.

Evighedskalenderen er en smuk bog med dejlige illustrationer af maleren Inge Lindegaard. Vi skrev og designede bogen i tidsånden bestemt af, at vi stod på tærsklen til et nyt årtusinde. Evighedskalenderen kan bruges som gæstebog, til at huske alle vennerne og familiens fødselsdage og ikke mindst til at notere de særligt lykkelige begivenheder, du gerne vil huske i al evighed.

Livsfærdigheder

De tre bøger 

  • Livsfærdigheder | Kommunikation | Selvtillid
  • Stress – en positiv mulighed
  • Kreativ studieteknik med de tilhørende arbejdsmapper

skrev Vagn Strandgaard sammen med to professorer fra Leeds University i begyndelsen af 1980’erne.

Vagn havde på det tidspunkt været folkeskolelærer i nogle år og kunne se det åbenlyse behov for, at unge mennesker kunne lære nogle vigtige personlige og sociale kompetencer, som han har valgt at tage op igen ca. tredive år efter.

Om skole-hjem-samarbejde

Vagn udgav i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne i samarbejde med forlaget Netværk en række bøger til folkeskolen og til det danske spejderkorps.

Der er en tydelig rød tråd fra temaerne her og i bøgerne om livsfærdigheder frem til vores nuværende arbejde i og med MiLife – fx lege og aktiviteter, inddragelse af forældre og børns personlige udvikling.

Introduktion til Transaktionsanalyse

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife