Et solidt fundament for livslang læring og personlig udvikling
MiLife er evidensbaseret
MiLife koncepterne er videnskabeligt forankret i anerkendt forskning fra ind- og udland og kan derfor siges at være evidensbaseret ud fra de utallige forskningsmæssige resultater.
Bag behovet for evidens ligger ofte et ønske om at vide, hvilke metoder der skal tages i anvendelse, hvis de bedste resultater skal opnås, og at en given indsats har en bestemt effekt. Men at noget er evidensbaseret betyder ikke, at det er bevisliggjort i absolut forstand. Evidens betyder snarere, at initiativ og praksis er teoretisk velfunderet og bygger på den til enhver tid bedst tilgængelige viden eller er empirisk valideret, hvilket vil sige, at effekten er evalueret på baggrund af statistik og praktisk relevans.
Overbevisende forskning dokumenterer effekten af socio-emotionel læring
Mere end to årtiers forskning viser, at uddannelse og træning i socio-emotionel læring giver målbart positive resultater for den enkelte og for grupper.
Resultaterne viser sig blandt andet i form af bedre trivsel i klasseværelset, bedre faglige resultater, stærkere fællesskaber blandt eleverne og forebyggelse af ungdomsproblemer. Resultaterne stammer fra flere forskellige pædagogiske og psykologiske forskningsområder, herunder neurovidenskab, neuropædagogik og neuropsykologi.
Området Forskning og evidens fremhæver både international og dansk research og det teoretiske fundament, som MiLife konceptet bygger på.
Vi ved, at det er vigtigt for alle, der arbejder med MiLife i praksis på skolerne at vide, at der er solid og anerkendt forskning bag koncepterne. I det følgende er der adgang til research, undersøgelser og rapporter fra både ind- og udland samt et samlet overblik over det teoretiske fundament, som koncepterne og undervisningen bygger på. Det vil løbende blive opdateret med nye artikler.
International forskning
Her findes udvalgte udenlandske forskningsrapporter, der bearbejder forskellige perspektiver, undersøgelser og research inden for socio-emotionelle kompetencer og relaterede fagområder og dokumenterer effekt og resultater, hvor det er relevant.
dansk forskning
Her findes udvalgte forskningsrapporter, der bearbejder forskellige perspektiver, undersøgelser og research inden for socio-emotionelle kompetencer og relaterede fagområder og dokumenterer effekt og resultater, hvor det er relevant.
teori
Her findes korte præsentationer og beskrivelser af de mange danske og udenlandske teoretikere og deres teorier, der ligger til grund for MiLife koncepterne.
Det 21. århundredes kompetencer og tendenser for fremtidens undervisning
Der er brug for undervisning i de fagfaglige fag. Men der er også et stort behov for, at skolerne i langt højere grad orienterer sig strategisk mod fremtiden, og at lærerne er uddannet til at kunne undervise i de faglige områder og teknologier, som bliver elevernes realiteter fremover.
Størstedelen af de unge, der ”sidder på skolebænken” i dag, kan antagelig droppe tanken om en traditionel livsbane med det samme faste arbejde frem til pensionsalderen. Mange typer af jobs og funktioner overtages af digitale og højteknologiske løsninger. Andre jobs kommer til – mange kender vi ikke endnu. Den globale konkurrence rammer ikke kun virksomheder – karrierevejen er også en individualiseret konkurrence. Grundskolen og unge uddannelserne skal ruste de unge til at kunne håndtere et liv i forandringer og nye krav for at fastholde relevansen.
Læringsprocesserne og undervisningen skal organiseres anderledes. Relationen mellem lærer og elev skal udvikles og den skemalagte skoleundervisning ændres til projektbaserede læringsprocesser. Uddannelsessystemerne bliver nødt til at ændre one-size-fits-all tilgangen til en individualiseret tilgang – fra faget i centrum til eleven i centrum. Sidst men ikke mindst skal socio-emotionel læring være et helt naturlig element i ethvert barns skoletid.
Teknologien vil både støtte og forcere denne tilgang. Derfor må undervisningen i klasseværelserne udvikle sig til også at indeholde refleksionsscenarier og problemløsningsbegivenheder, der faciliteres, så eleverne forstår formålene, konteksten og relevansen af de ting, de lærer.
Otte tendenser i fremtidens skole
Læs rapporten ”Future of the Classroom – Emerging Trends”
Denne rapport retter sig mod alle klassetrin fra børnehaveklasse til og med 12. klasse (K-12) og er resultatet af et samarbejde mellem Google Education og et konsulentfirma Canvas8. Et team af forskere har sammen udviklet en ‘narrativ analyse’, der har bidraget til at definere otte tendenser, som forskerteamet anser for ønskværdige og nødvendige, at alle skoleelever lærer fremover.
1. Digitalt ansvar.
2. Livsfærdigheder og forberedelse til arbejdslivet.
3. Computational thinking (analyse, kritisk og logisk tænkning).
4. Elevstyret tænkning.
5. Samarbejdende klasseværelser.
6. Relationer mellem mentorer og skoler.
7. Innovativ pædagogik.
8. Nye teknologier.
