Vi tilbyder supervision for at hjælpe med at opnå de ønskede resultater
Supervision
At undervise elever i socio-emotionel læring og personlig og social kompetenceudvikling i et struktureret forløb er nyt for mange undervisere og pædagoger. Det er også nyt for mange elever. Derfor kan behovet for målrettet supervision opstå, og det er sammen med specifik feedback blandt de mest effektive måder at udvikle sin adfærd og undervisning på.
Hvad er supervision?
- Supervision er en faciliteret samtale med udgangspunkt i de konkrete behov og ønsker.
- Supervision er en udviklingsproces, der giver selvindsigt, nye perspektiver, større klarhed og gode løsninger i forhold til de konkrete udfordringer eller opgaver.
- Supervision giver inspiration og energi til at løse udfordrende situationer i undervisningen.
Hvordan foregår det?
Inden et kortere eller længerevarende supervisionsforløb aftales rammerne. Det drejer sig blandt andet om forhold som
- Hvor skal supervisionen foregå?
- Hvor ofte skal supervisionen foregå?
- Hvor længe skal supervisionsmøderne vare?
- Hvor stor skal supervisionsgruppen være?
- Hvori består udfordringerne, og hvad er læringsmålene?
- Hvordan skal den enkelte forberede sig på supervision?