Hvad er kultur?

Hvad er kultur?

Lægger du ofte mærke til, at du har visse ligheder med andre børn, der går i din skole? Eller måske har du bemærket, at din familie gør ting anderledes end nogle af dine venners familier? Disse ligheder og forskelle kan være alt fra de restauranter, I går på, den type musik, I kan lide, de film, I ser sammen … og listen fortsætter. Selvom mange af disse ligheder og forskelle skyldes personlige valg, er vi som individer påvirket af de mennesker, det samfund og den praksis, der omgiver os, og som tilsammen kaldes vores kultur.[1].Kultur er ofte baseret på en bestemt region eller et bestemt sted (Middelhavet, Østasien, Nordeuropa osv.). I løbet af historien har mennesker over hele verden skabt mange kulturer, som har formet, hvad folk tænker, føler, ønsker, værdsætter, og hvordan de opfører sig. Kultur er et meget bredt og komplekst begreb, der omfatter mange aspekter af den menneskelige eksistens og dagligdag [1]. Det refererer til de fælles overbevisninger, værdier, traditioner, sociale normer og adfærd hos en gruppe mennesker, der deler det samme livsmiljø i en bestemt region af verden.

Kultur omfatter centrale aspekter af et samfund, herunder sprog, uddannelse, religion, regering og identiteten og personligheden hos de mennesker, der er en del af denne kultur. FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur definerer kultur som “et sæt af karakteristiske åndelige, materielle, intellektuelle og følelsesmæssige træk ved et samfund eller en social gruppe, som ikke kun omfatter kunst og litteratur, men også livsstil, måder at leve sammen på, værdisystemer, traditioner og tro” [2]. Kort sagt understreger denne definition af kultur også, at kultur afspejles i både fysiske elementer i en gruppe eller et samfund, såsom køkkener, mode, musik, dans, litteratur eller arkitektur, og også i de ikke-fysiske elementer såsom skikke, traditioner, tro og værdier.

Kultur forbliver ikke den samme – den ændrer og udvikler sig over tid. Nye overbevisninger, værdier, skikke, traditioner og praksisser erstatter hele tiden de gamle. Den kulturelle forandringsproces er hurtigere i samfund, der er åbne for påvirkninger udefra, såsom samfund, der deltager i kulturelle udvekslingsaktiviteter med andre kulturer (f.eks. studieprogrammer i udlandet, værtskab for en international studerende), handler med mange andre lande eller har en høj grad af indvandring.

En vigtig egenskab ved kultur er, at folk ikke er født med den. Kultur læres fra fødslen, og læringen fortsætter gennem hele individets liv. Kultur videregives fra en generation til den næste gennem socialisering. Socialisering refererer til en livslang proces, hvor vi lærer de værdier, normer og den adfærd, der er passende for det samfund, vi lever i [3]. Socialisering sker gennem interaktion med vores familiemedlemmer, venner, lærere og rollemodeller, men også gennem tv, internettet og andre former for kommunikation. Socialisering hjælper vores kultur med at forme vores personligheder og vores identiteter. Derudover giver kultur folk en følelse af at høre til og passe ind i verden. Den former den måde, folk forstår verden på, og hjælper dem med at finde stabilitet i deres liv, selv om de lever i en verden i hastig forandring.

Det er vigtigt at understrege, at kultur ikke er det samme i et hvilket som helst samfund. Der er subkulturer inden for en større kultur, som hver især har deres egne overbevisninger, værdier og praksisser. For eksempel kan der inden for et land være unikke regionale kulturer, etniske kulturer og aldersrelaterede kulturer.

Kulturel psykologi vs. tværkulturel psykologi

Kulturel psykologi

Kulturel psykologi er en gren af psykologien, der studerer, hvordan kultur former og påvirker menneskers liv. Målet med kulturpsykologi er at bestemme, hvad kultur er, og at identificere, hvordan den påvirker mennesker. Da det meste psykologiske forskning har fokuseret på kulturer og samfund, der er vestlige, veluddannede, industrialiserede, rige og demokratiske [4], er et vigtigt mål for kulturpsykologien at inkludere en bred vifte af kulturer og gøre det muligt for dem alle at bidrage til udviklingen af psykologiske teorier, der kan forklare al menneskelig adfærd og oplevelser. Derfor undersøger kulturpsykologien, hvordan kulturelle faktorer som værdier, overbevisninger og sociale normer former individers tænkning, følelser og adfærd. En vigtig antagelse i kulturpsykologien er, at kulturen former den måde, vi tænker på [5] eller udtrykker vores følelser på (f.eks. ved at male, skrive digte eller komponere musik), og at disse ting igen former det kulturelle miljø og derfor påvirker det. Kort sagt er vi formet af vores kultur, og vi former til gengæld kulturen i vores samfund.

Tværkulturel psykologi

Tværkulturel psykologi er en gren af psykologien, der sammenligner adfærd, tankeprocesser, følelsesmæssige processer og oplevelser hos mennesker med forskellige kulturelle baggrunde [6]. For eksempel har tværkulturel forskning fastslået, at de følelser, vi føler, samt hvordan vi regulerer dem og udtrykker dem, er relateret til vores kulturelle baggrund [7]. I nogle kulturer kan det for eksempel anses for passende at udtrykke sine følelser åbent, mens det i andre kulturer kan anses for passende at holde følelserne skjult. Ved at studere sådanne kulturelle forskelle kan tværkulturelle psykologer få en bedre forståelse af forskelle i menneskelig adfærd baseret på forskellige kulturelle baggrunde. Denne viden er meget vigtig, så folk kan forstå, hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt på steder med kulturer, der er forskellige fra deres egen. Generelt sigter tværkulturel psykologi mod at identificere universelle psykologiske processer, som deles af mennesker fra alle kulturer, samt at identificere kulturelle variationer i psykologiske processer.

Akkulturation: Et vigtigt emne i tværkulturel psykologi

Akkulturation henviser til den sociale og psykologiske proces, som indvandrere og andre kulturelle minoriteter står over for, når de forsøger at finde en balance mellem deres egen kultur og kulturen i deres nye samfund ved at tilpasse sig nye sociale normer, værdier, skikke, regler og forventninger.

En psykolog ved navn Berry [6] kom frem til fire måder, hvorpå mennesker kan reagere på en ny kultur. I figur 1 er Lena et eksempel på en person, der er vokset op i én kultur, som er hendes oprindelige kultur, men som nu bor et nyt sted med en anden kultur (kaldet værtskulturen). Lenas akkulturation kan have et af fire mønstre: