Forfattere
Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
Se et interview med forfatterne af denne artikel for at lære endnu mere! (Video 1).
FN har opstillet de bæredygtige udviklingsmål (SDG’erne), en række på 17 globale mål, for at gøre vores verden til et bedre sted for alle [1]. Disse mål dækker mange vigtige områder, herunder at udrydde fattigdom, beskytte planeten og sikre, at alle har adgang til kvalitetsuddannelse og gode job. Et af disse mål, SDG 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst, handler om vigtigheden af arbejde. Arbejde er ikke kun en måde, hvorpå mennesker tjener penge til at forsørge sig selv og deres familier – det giver også mennesker en følelse af mening (en grund til at stå op om morgenen), værdighed (at være stolt af det, man gør) og en chance for at bidrage til samfundet. SDG 8 fokuserer på at sikre, at alle kan have et sikkert, retfærdigt og givende job, samtidig med at man hjælper den globale økonomi vokse. For at dette skal lykkes, skal virksomhederne være produktive—hvilket betyder, at de skal skabe flere varer eller tilbyde bedre tjenester på en effektiv måde. Når virksomheder er produktive, kan de vokse, skabe flere job og give bedre muligheder for alle. En anden del af SDG 8 handler om at sikre, at alle, der ønsker at arbejde, kan gøre det og tjene en rimelig løn i et sikkert og sundt miljø. Det kræver også, at arbejdstagernes rettigheder beskyttes, så ingen bliver uretfærdigt behandlet eller udsat for fare, mens de udfører deres arbejde.
Man kan tænke på alle SDG’erne samlet som et kæmpe puslespil. Hver brik er vigtig i sig selv, men de skaber først det fulde billede, når de sættes sammen. For eksempel understøtter SDG 9 (Industri, innovation og infrastruktur) SDG 8 ved at fremme nye teknologier til forbedring af økonomien, mens SDG 4 (Kvalitetsuddannelse) hjælper med at sikre, at folk har de nødvendige færdigheder til at udføre deres nye job. Sammen passer alle SDG’erne som puslespilsbrikker til at opbygge en fremtid, hvor alle kan trives.
Økonomi er studiet af, hvordan penge, job og ressourcer fordeles i samfundet, og det kan være rigtig kompliceret – men videnskaben giver os flere værktøjer, der hjælper os med at forstå det bedre. Nogle af de mest nyttige værktøjer er matematiske modeller, der fungerer som en ”øvelsesverden”, hvor forskere kan afprøve ideer uden at risikere problemer i den virkelige verden. For eksempel kan vi bruge modeller til at finde ud af, hvor mange læger, lærere eller ingeniører et land får brug for i fremtiden, hvilket hjælper skolerne med at forberede det rette antal elever til disse job. Modeller kan også teste, hvad der kan ske, hvis et land ændrer sin mindsteløn (den mindste løn, man skal tjene på et job), og vise, om ændringen vil hjælpe arbejdstagere med at tjene mere eller få virksomhederne til at ansætte færre mennesker. Videnskaben kan også hjælpe ved at vise det store billede af, hvordan økonomien fungerer. Et af de fedeste værktøjer, vi bruger til dette, har et meget mærkeligt navn: et mean field game (MFG)Bare rolig, det har intet at gøre med onde mennesker, der leger i en mark!
Forestil dig, at du står på en altan højt over en travl togstation (figur 1). Fra hvor du står, kan du ikke følge hver enkelt persons bevægelser – du ved ikke præcis, hvor den mand med hunden ender, eller hvilket tog den ældre kvinde tager. Men du kan se mængdens samlede bevægelse. Du bemærker, at en gruppe mennesker går mod perronen, en mindre gruppe er på vej mod billetautomaterne, og andre bevæger sig langsomt mod udgangene. Du kan også se, hvornår stationen begynder at blive overfyldt, og hvornår den bliver stille igen.
Dette svarer til, hvordan forskere bruger MFG-modeller [2, 3]. I økonomi ser vi på de overordnede mønstre for tusindvis af virksomheder på én gang i stedet for at følge hver enkelt virksomhed i detaljer. Ligesom på togstationen ønsker vi at forstå det “store billede”. For eksempel kan vi se, at mange virksomheder nu tilbyder muligheder for fjernarbejde: folk arbejder hjemmefra, bruger deres computere til at udføre deres arbejde og taler med kolleger via internettet – i stedet for at arbejde på kontoret personligt. Vi kan spore, hvor hurtigt disse ændringer sker, og hvilke mønstre der dukker op over tid, uden at skulle følge hver enkelt virksomhed én for én. Dette overblik hjælper os med at tænke over fremtidens job.
Du har sikkert hørt om kunstig intelligens (AI)—den teknologi, der er ved at omforme vores verden. Kort sagt træner AI computere i at finde mønstre og løse problemer på måder, der ligner menneskelige. Det betyder, at en computer kan genkende ansigter på fotos, oversætte sprog, køre bil eller hjælpe læger med at opdage sygdomme hurtigere. For virksomheder kan AI betyde hurtigere produktion, færre fejl og evnen til at analysere enorme mængder information på få sekunder. For det e jobmarked, har AI blandede virkninger: den kan erstatte nogle enkle, gentagne opgaver, som mennesker udfører i dag, men den kan også skabe nye job – såsom at designe AI-systemer, vedligeholde dem eller bruge dem på kreative måder til at løse problemer.
Forestil dig, at du ejede en virksomhed. AI kan virke som den ultimative medarbejder: den bliver aldrig træt, tager aldrig ferie og kan arbejde døgnet rundt. Det lyder perfekt, ikke? Tja, det er ikke så simpelt. Det tager lang tid og koster mange penge at oprette AI-systemer. Endnu mere udfordrende er det, at når AI udfører opgaver, der før kun blev udført af mennesker – uanset om det er enkle, gentagne opgaver (som at sortere e-mails) eller mere avanceret arbejde (som at analysere videnskabelige data, udarbejde juridiske dokumenter eller hjælpe læger med at udarbejde behandlingsplaner) – kan det fortrænge arbejdstagere, der er afhængige af disse roller for at tjene til livets ophold. Dette kan sætte mange arbejdstagere i en vanskelig situation, hvilket gør det sværere for dem at forsørge deres familier. Dette er en enorm udfordring, som samfundet er nødt til at løse.
På KAUST undersøger forskningsgruppen Mean Field Games and Non-linear PDE, hvordan matematiske modeller, herunder MFG’er, kan bidrage til at løse disse vigtige sociale, økonomiske og teknologiske spørgsmål [1, 2]. Et af vores aktuelle projekter, i samarbejde med forskere fra Durham University i Storbritannien og Aix-Marseille University i Frankrig, fokuserer på et stort spørgsmål: Hvordan beslutter virksomheder, om de skal beholde deres gamle arbejdsmetoder eller investere i AI?
Ved hjælp af MFG-modeller kan gruppen opbygge en “virtuel økonomi”, hvor hver virksomhed forsøger at træffe det smarteste træk. I modellen påvirkes hver virksomheds beslutning af den gennemsnitlige adfærd i hele økonomien, ligesom på togstationen. For eksempel kan en virksomhed beslutte at indføre AI, hvis de gennemsnitlige lønninger for dens medarbejdere bliver for høje, hvilket gør AI billigere på lang sigt. Hvis tusindvis af virksomheder træffer lignende valg og erstatter nogle job med AI, kan dette ændre den gennemsnitlige løn for arbejdstagere i hele økonomien. Dette sker, fordi AI-systemer kan overtage visse opgaver, hvilket reducerer antallet af job og sænker lønnen for personer, der udfører den type arbejde. Samtidig kan personer, der ved, hvordan man bygger, administrerer eller bruger AI, tjene mere, da de hjælper virksomhederne med at spare penge ved at bruge færre medarbejdere. Vores model søger et balancepunkt og giver os mulighed for at teste forskellige scenarier: Hvad sker der, hvis mange virksomheder hurtigt indfører AI? Hvad hvis de fleste af dem venter? Og hvordan påvirker dette konkurrencen mellem virksomhederne?
For at undersøge disse spørgsmål kiggede vi på to typer virksomheder: traditionelle virksomheder, der bruger almindelige maskiner og metoder og let kan ansætte eller afskedige medarbejdere, og virksomheder, der beslutter at indføre AI (figur 2). Indførelsen af AI medfører dog det, der kaldes en fast indførelsesomkostning (.—penge, der er nødvendige til forskning, nyt udstyr og uddannelse af medarbejdere i brugen af teknologien.
Tænk igen på togstationen. Du ser et nyt, superhurtigt tog, der lover at bringe dig til din ønskede station meget hurtigere. Men billetten til dette nye tog er meget dyrere end den almindelige. Mange passagerer (ligesom virksomheder) beslutter at vente. De afventer for at se, om det hurtige tog virkelig er det værd, eller om prisen vil falde senere. Denne “ventetid” er ligesom den pause, nogle virksomheder tager, før de indfører AI.
Ved at besvare disse spørgsmål kan vi forstå, hvorfor AI kan have blandede effekter på økonomien. Nogle gange får det enkle job til at forsvinde, hvilket forklarer, hvorfor lønningerne kan falde, når AI først introduceres. Men det kan også skabe nye former for arbejde – som job til folk, der designer eller vedligeholder de “hurtige tog”. AI kan endda hjælpe arbejdstagere med at få mere fritid ved at gøre arbejdsdagen kortere.
Disse resultater er vigtige for virksomheder, men også for de mennesker, der fastsætter reglerne i landene. Regeringer kan bruge vores forskning til at beslutte, hvornår de skal tilskynde virksomheder til at indføre AI, og hvordan de samtidig kan beskytte arbejdstagerne. På denne måde kan teknologien bidrage til økonomisk vækst, samtidig med at fordelene kommer alle til gode. Så næste gang du spekulerer på, om matematik er nyttigt uden for klasseværelset, så husk dette: Det er et kraftfuldt værktøj, der hjælper os med at skabe en smartere og mere retfærdig verden for alle!
SDG 8 – Anstændigt arbejde og økonomisk vækst er afgørende for at sikre, at alle har adgang til sikre, retfærdige job, og at økonomierne vokser på en bæredygtig måde. Hos KAUST bruger vores forskning matematiske modeller, som f.eks. MFG’er, til at undersøge, hvordan virksomheder beslutter, om de vil bruge AI, og hvordan disse valg påvirker job, lønninger og balancen mellem arbejde og fritid. Ved at forstå, hvornår og hvordan virksomheder investerer i AI, kan vi hjælpe beslutningstagere med at udforme regler og planer, der beskytter arbejdstagere, støtter fair løn og holder økonomierne stærke. Vores forskning understøtter SDG 8 ved at vise, at teknologi, når den bruges klogt, kan skabe nye muligheder og nye former for arbejde.
Det er her, du kommer ind i billedet! Fremtidens job – mange af dem er endnu ikke engang opfundet – vil en dag blive dine. Det, du lærer i dag, vil give dig evnen til ikke bare at udføre disse job, men også til at skabe dem og sikre, at de kommer alle til gode, ikke kun nogle få. Hvis du bevarer din nysgerrighed, bliver ved med at lære og bruger dine ideer til at gøre verden bedre, vil du være med til at skabe en fremtid, hvor teknologi og mennesker arbejder hånd i hånd, og hvor samfundet er mere retfærdigt og stærkere for alle.
Økonomi: Det system, hvor penge, job og ressourcer fordeles mellem mennesker, virksomheder og regeringer.
Produktiv: I stand til at udføre en masse arbejde eller fremstille en masse produkter eller varer på en given tid ved hjælp af mennesker, maskiner eller teknologi.
Matematiske modeller: “Simulerede” verdener bygget med matematik for at teste ideer og forudsige, hvad der kan ske i virkeligheden.
Mean Field Games: Matematiske værktøjer, der undersøger de store mønstre hos mange spillere eller virksomheder, hvor hver enkelt forsøger at træffe det klogeste valg muligt baseret på, hvad hele gruppen gør.
Kunstig intelligens (AI): Teknologi, der gør det muligt for computere eller maskiner at lære af data, genkende mønstre og træffe beslutninger, så de kan hjælpe mennesker eller udføre opgaver på egen hånd, næsten som mennesker gør.
Jobmarkedet: Verden af ledige job, hvor arbejdstagere søger arbejde, og virksomheder søger medarbejdere.
Faste implementeringsomkostninger: Det engangsbeløb, en virksomhed skal betale for at opsætte eller begynde at bruge en ny teknologi, f.eks. ved at købe maskiner eller software, uanset hvor meget den bruges.
[1] FN’s Generalforsamling. 2015. Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development (A/RES/70/1). Vedtaget den 21. oktober 2015.
[2] Gomes, D. A., Nurbekyan, L., og Pimentel, E. A. 2015. Economic Models and Mean-field Games Theory. IMPA.
[3] Gomes, D. A. og Ribeiro, R. L. 2025. Mean-field-spil for bæredygtighed og energiomstilling. IMPA.
Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.
…
Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.
… Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
…
Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.
…