Forfattere
De fleste tænker på yoga ud fra dens fysiske fordele, såsom øget styrke og fleksibilitet, men yoga kan også føre til positive forandringer i hjernen. Hvis du går i skole, kan yoga hjælpe dig med at reducere stress og forbedre din opmærksomhed – både i og uden for klasseværelset. En af de bedste ting ved yoga er, at det ikke kræver noget udstyr, så du kan gøre det hvor som helst. At dyrke yoga kan hjælpe både din hjerne og din krop med at få det bedre.
Yoga er en praksis, der opstod i Indien for tusindvis af år siden, og sanskrit er et sprog, der bruges i yoga. Yoga har mange stilarter og definitioner, men de er alle centreret om at forbinde sindet og kroppen. Generelt, når yogastuderende laver yoga, fokuserer de på at gennemgå en række bevægelser og stillinger og forbinde deres bevægelser med deres vejrtrækning. Yogalæreren hjælper eleverne med at lære, hvordan de bevæger sig med deres åndedræt. Nogle bevægelser foregår siddende, nogle på hænder og knæ og andre stående. Nogle stillinger kan endda udføres liggende.
Hvorfor er det vigtigt at dyrke yoga? Fordi der er så mange fordele for både kroppen og hjernen! Forskere har vist, at yogapraksis kan føre til ændringer i hjernens struktur og funktion [1, 2], hvilket kan resultere i mere positive følelsesmæssige reaktioner. Hvis du går i skole, er det muligt, at yoga kan være med til at reducere din stress og forbedre din opmærksomhed, både i og uden for timerne. En af de bedste ting ved yoga er, at du kan dyrke det overalt, da det ikke kræver noget udstyr.
For at forstå, hvordan yoga påvirker hjernen, må man først forstå hjernens nøglekomponenter. Hjernen består af celler, der kaldes neuroner, neuroner har generelt tre hoveddele: dendritter, en cellekrop og et akson (figur 1C). Hver del af neuronet har en særlig rolle, og sammen gør de det muligt for neuronerne at kommunikere med hinanden gennem kemiske og elektriske signaler. Disse signaler sender information gennem hele hjernen og kroppen og kontrollerer alle dine daglige aktiviteter, såsom vejrtrækning, gang og indlæring. Dendritterne modtager information fra andre neuroner og sender denne information videre til cellekroppen, som er neuronets kontrolcenter. Cellekroppen sender derefter information langs sit akson for at kommunikere med andre neuroner. Når man ser på hjernen som helhed, udgør de forskellige dele af neuroner to slags hjernevæv, kaldet grå substans (figur 1B). Grå substans, som generelt findes langs de ydre kanter af hjernen, omfatter cellelegemer og dendritter. Hvid substans, som generelt findes i de indre dele af hjernen, omfatter aksoner, der er belagt med en hvidlig substans kaldet myelin, som gør det muligt for signalerne mellem neuronerne at bevæge sig meget hurtigt.
Hjernen består af forskellige regioner, der alle arbejder sammen, hvor neuroner fra én region kommunikerer med neuroner i mange andre regioner. Denne kommunikation mellem neuroner i forskellige regioner i hjernen er det, der gør det muligt for dig at gøre alt det, du gør hver dag. Nogle vigtige hjerneområder for læring og følelser omfatter hippocampus og amygdala (figur 1A). Hippocampus er som en hukommelsesbank, og den spiller en vigtig rolle i næsten alt, hvad du lærer. Den præfrontale cortex er vigtig for at forstå og regulere dine følelser, og den hjælper dig med at planlægge og træffe beslutninger i løbet af dagen. Amygdala er vigtig for mange af de følelser, du oplever, og den er mest kendt for sin rolle i frygt. Disse hjerneområder, og mange flere, er meget vigtige for dit velbefindende, fordi de arbejder sammen om at hjælpe dig med at føle, bearbejde og handle på dine følelser.
Når de fleste mennesker tænker på yoga, tænker de på, hvordan det kan hjælpe dem med at få det bedre fysisk – og det er der forskning, der understøtter. Der er også forskning, der tyder på, at yoga kan hjælpe dig mentalt. Fordi yoga engagerer forskellige hjerneområder, der er vigtige for at regulere følelser og berolige tankerne, kan yoga hjælpe med angst, stress, følelsesregulering og generelt velvære [1]. Forskningen i, hvordan yoga påvirker hjernen, er ny og under udvikling, men der er lovende undersøgelser, der viser yogaens positive effekter på hjernen [2]. Ved hjælp af særlige billeddannelsesmaskiner kaldet funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) eller magnetic resonance imaging (MRI) scannere til at se på yogaudøveres hjerner (for mere information om, hvordan MRI fungerer, se denne Frontiers for Young Minds artikel), fandt forskerne ud af, at yoga kan gavne hjernen, når vi bliver ældre. MRI-maskiner lader forskerne tage detaljerede billeder af hjernen og måle iltningsniveauet i blodet for at se, hvilke områder af hjernen der er aktive. Når vi bliver ældre, falder mængden af gråt stof (cellelegemer og dendritter), men forskerne fandt ud af, at tabet af gråt stof blev bremset hos folk, der dyrkede yoga [1, 2]. Forskerne mener, at dette kan skyldes, at yoga kan føre til fysiologiske ændringer, der beroliger nervesystemet [1, 2]. Derudover var yoga forbundet med øget grå substans i hippocampus, et hjerneområde, der er vigtigt for indlæring og hukommelse, og der er noget, der tyder på, at yoga kan forbedre hukommelsen [1, 2]. Yoga-relaterede hjerneforandringer er også fundet i den præfrontale cortex og amygdala, hjerneområder, der er vigtige for følelser [1]. Der er stadig behov for mere forskning for bedre at forstå mekanismerne bag disse yogarelaterede forandringer i hjernen.
På grund af de fordele, yoga kan have på hjernen og kroppen, underviser nogle K-12-skoler nu i yoga for at forbedre deres elevers velbefindende. Yoga er en måde at forbedre social-emotionel læring på (SEL). Målet med SEL er at hjælpe eleverne med at udvikle færdigheder, der er vigtige for læring i og uden for klasseværelset. Gennem SEL-aktiviteter lærer eleverne selvledelse, selvbevidsthed, social bevidsthed, relationsfærdigheder og ansvarlig beslutningstagning [3]. Disse færdigheder kan hjælpe eleverne med at opbygge bedre relationer til jævnaldrende, hjælpe dem med at lære at håndtere udfordringer og hjælpe dem med at træffe mere positive valg, både i og uden for skolen.
Forskning i yogaprogrammer i skoler er stadig ny, men nogle skoler har inkorporeret yoga i klasseværelset eller i programmer efter skoletid. Resultaterne viser, at elever, der dyrkede yoga, deltog mere i timerne og havde øget opmærksomhed og koncentration. Nogle elevers karakterer steg endda. På den fysiske side hjalp yoga også med at øge balancen og koordinationen. Eleverne er ikke de eneste, der kan drage fordel af yoga i skolen – det kan lærerne også! Lærere, der dyrkede yoga, var mindre stressede og følte sig mere muntre [3].
Så næste gang du føler dig nervøs, trist eller distraheret, så prøv at dyrke yoga! Her er en yogasekvens, som du kan følge derhjemme eller i skolen (figur 2, sanskrit er i parentes). Endnu bedre er det at øve sammen med dine venner, så I alle kan få gavn af det! Husk, at yoga handler om at bevæge sig og trække vejret – så glem ikke at fokusere på din vejrtrækning, når du bevæger dig gennem disse stillinger.
Barnets stilling (Balasana): Med bøjede knæ skal du forsigtigt bringe brystet og hovedet til at hvile på gulvet ved at folde dig forover. Lad hoften hvile på hælene, hvis det er muligt. Stræk armene ud foran dig, og forlæng din rygsøjle. Tag fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Kom ned på hænder og knæ, hold knæene under hofterne og hænderne under skuldrene. Når du trækker vejret ind, løfter du forsigtigt hovedet og hofterne op mod himlen, og når du puster ud, bøjer du ryggen og trækker hagen ind mod brystet. Gentag i fem dybe vejrtrækninger.
Balance (Dandayamana Bharmanasana): Fra dine hænder og knæ strækker du dit venstre ben tilbage, så det svæver i luften i hoftehøjde, og strækker din højre arm ud foran dig i skulderhøjde. Hold balancen i fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Gentag instruktionerne ovenfor i fem dybe vejrtrækninger.
Balance (Dandayamana Bharmanasana): Fra dine hænder og knæ strækker du dit højre ben tilbage, så det svæver i luften i hoftehøjde, og strækker din venstre arm ud foran dig i skulderhøjde. Hold balancen i fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Gentag instruktionerne ovenfor i fem dybe vejrtrækninger.
Hvile (Savasana): Lig på ryggen med benene strakt ud og armene hvilende væk fra siderne med håndfladerne opad. Luk forsigtigt øjnene eller se på et enkelt punkt i loftet. Tag fem dybe indåndinger.
Konklusion: Gennem koordineret åndedræt og kropsbevægelser har tidlig forskning vist, at yoga kan hjælpe dig med at få det bedre og føre til positive forandringer i både din krop og hjerne. Yoga kan hjælpe dig med at blive fysisk stærkere eller støtte din social-emotionelle læring, og du kan gøre det både i skolen og uden for skolen!
Neuroner: Hjerneceller med tre hoveddele (akson, cellelegeme, dendritter), der muliggør kommunikation med andre neuroner og resten af kroppen gennem kemiske og elektriske signaler.
Grå substans: Mørkere farvet hjernemasse, der omfatter neuronernes cellelegemer og dendritter, og som findes i de ydre regioner af hjernen.
Hvid substans: Lysere hjernemasse, der omfatter neuronernes myeliniserede aksoner, som findes i de indre regioner af hjernen.
Hippocampus: Et område i hjernen, der er vigtigt for indlæring og hukommelse.
Præfrontal cortex: Et område i hjernen, der er vigtigt for at forstå og regulere følelser og beslutningstagning.
Amygdala: Et område i hjernen, der er vigtigt for mange følelser, herunder frygt.
Magnetisk resonansbilleddannelse: En billedteknologi, der hjælper forskere med at se på hjernen ved at tage detaljerede tredimensionelle billeder af hjernen og måle blodets iltningsniveau for at se, hvilke områder af hjernen der er aktive.
Social-emotionel læring: Processen med at udvikle færdigheder (selvbevidsthed, selvledelse, social bevidsthed, relationsevner og ansvarlig beslutningstagning), der hjælper dig med at håndtere dine følelser og opbygge stærke relationer.
[1] Gothe, N. P., Khan, I., Hayes, J., Erlenbach, E., og Damoiseaux, J. S. 2019. Yogaeffekter på hjernens sundhed: en systematisk gennemgang af den aktuelle litteratur. Brain Plast. 5:105-22. doi: 10.3233/BPL-190084
[2] Villemure, C., Ceko, M., Cotton, V. A. og Bushnell, M. C. 2015. Neurobeskyttende virkninger af yogapraksis: alders-, erfarings- og frekvensafhængig plasticitet. Front. Hum. Neurosci. 9:281. doi: 10.3389/fnhum.2015.00281
[3] Khalsa, S. B., og Butzer, B. 2016. Yoga i skoleregi: en forskningsoversigt. Ann. N. Y. Acad. Sci. 1373:45-55. doi: 10.1111/nyas.13025
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
