Forfattere
Vi spiser alle sammen for mange af vores yndlingssnacks fra tid til anden, men hvornår bliver det skadeligt? At spise meget ukontrolleret, hvilket kaldes overspisning, kan medføre følelser af skam bagefter. Overspisning indebærer både, at man spiser meget på kort tid, og at man ikke kan holde op med at spise, selv om man gerne vil. Overspisning kan resultere i spiseforstyrrelser, som ofte udvikles i ungdomsårene. Er nogle symptomer på overspisning mere almindelige end andre? Hvorfor udvikler nogle teenagere dem, mens andre ikke gør? Vi fandt ud af, at 12,6 % af teenagerne oplevede symptomer på overspisning, hvor tab af kontrol over spisningen var det mest almindelige symptom. Vi fandt, at teenagere, der rapporterede om symptomer på overspisning, også var mere tilbøjelige til at have flere følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, være mere utilfredse med deres kroppe, spise mere som reaktion på negative følelser, spise mindre på grund af deres vægt og have en højere kropsvægt.
Er du nogensinde blevet ved med at spise, selv om du følte dig mæt? Eller har du spist en masse af din yndlingssnack uden overhovedet at være sulten? Måske endte du endda med at få ondt i maven, fordi du spiste for meget. De fleste af os overspiser fra tid til anden. Men hvornår bliver denne adfærd skadelig? Nogle af os spiser måske masser af mad, når vi føler os alene og nedtrykte. Bagefter skammer vi os måske over, hvor meget vi har spist, og prøver at holde det hemmeligt. Denne adfærd og disse følelser kan være tegn på det, der kaldes binge eating. Når forskere og psykiatere taler om overspisning, skal to nøglesymptomer være til stede. Det første symptom på overspisning er overspisning. Overspisning beskriver folks tendens til at spise meget mad inden for meget kort tid. For eksempel kan nogen spise alt, hvad de kan finde i køleskabet, eller spise, indtil de føler sig syge. Til tider kan folk også føle, at de ikke kan holde op med at spise, selv om de gerne ville. Når nogen fortsætter med at spise, fordi de ikke kan stoppe, kaldes det loss-of-control eating og det er det andet symptom, der udgør overspisning (figur 1).
En overspisningsepisode er oplevelsen af overspisning og tab af kontrol over at spise på samme tid. Overspisningsepisoder opleves mindst en gang om ugen hos mennesker med spiseforstyrrelser såsom overspisningsforstyrrelse eller bulimia nervosa [1]. Men overspisning kan også forekomme fra tid til anden hos mennesker uden en spiseforstyrrelse, og nogle mennesker oplever måske kun overspisning eller tab af kontrol over spisning separat. For eksempel kan man føle, at man ikke kan holde op med at spise, selv om man faktisk kun spiser en begrænset mængde mad.
Overspisning er et almindeligt kendetegn ved spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser udvikles for det meste i ungdomsårene og går ofte hånd i hånd med andre psykiske problemer som depression og angst [2, 3]. Desuden kan regelmæssige overspisninger føre til en højere vægt [3]. Da spiseforstyrrelser er vedvarende og vanskelige at behandle, er det vigtigt at stoppe dem, så snart (eller før) symptomerne viser sig. Og hvis forskere og læger kunne begrænse risikoen for overspisning, ville det redde mange mennesker fra fremtidige helbredsmæssige og følelsesmæssige problemer. Men hvordan kan vi gøre det? Vi kan starte med at se nærmere på overspisning. Hvis vi f.eks. finder ud af, hvor almindeligt overspisning er, og hvilke faktorer der kan spille en rolle i denne adfærd, kan vi bedre genkende teenagere, der er i farezonen, og tilbyde hjælp tidligt. På den måde kan vi i sidste ende reducere risikoen for spiseforstyrrelser. Derfor undersøgte vi i vores undersøgelse prævalensen. (dvs. antallet af teenagere, der rapporterede disse symptomer i løbet af en tremåneders periode) af overspisning, overspisning og kontroltab hos teenagere. Vi forsøgte også at finde ud af, om nogle unge er mere tilbøjelige end andre til at udvise denne adfærd.
For at finde ud af mere om overspisningssymptomer brugte vi oplysninger fra en meget stor gruppe teenagere (3.595 af dem!), som blev bedt om at udfylde et spørgeskema mellem 2016 og 2019. I vores undersøgelse målte vi teenagernes overspisningssymptomer ved at bede dem om at besvare nogle spørgsmål i et spørgeskema om deres spisning. For eksempel spurgte vi teenagerne, hvor ofte de havde spist meget mad eller følt, at de ikke kunne holde op med at spise i løbet af de sidste 3 måneder (Tabel 1). Vi spurgte også teenagerne og deres forældre om andre faktorer, som vi mente kunne være relateret til deres spisevaner, f.eks. om de spiste, når de var kede af det eller havde problemer i skolen.
| Spørgsmål | Hvad spørgsmålet måler |
| 1. Nogle gange spiser folk en meget stor mængde mad på meget kort tid. De kan f.eks. åbne køleskabet og spise så meget, de kan finde, og spise og spise, indtil de føler sig fysisk syge. Det sker som regel, når man er alene. Sker det for dig? a. Ja b. Nej2. Hvis ja, hvor ofte er det sket inden for de sidste 3 måneder? a. Ikke sket b. Mindre end en gang om måneden c. En eller flere gange om måneden d. En eller flere gange om ugen | Overspisning |
| 3. Har der inden for de sidste 3 måneder været et tidspunkt, hvor du spiste, og du følte, at du ikke kunne stoppe? Hvor du bare blev ved med at spise og spise og ikke kunne stoppe, selv om du gerne ville? a. Ja b. Nej4. Hvis ja, hvor ofte er det sket inden for de seneste 3 måneder? a. Ikke sket b. Mindre end en gang om måneden c. En eller flere gange om måneden d. En eller flere gange om ugen | Tab af kontrol over at spise |
Vi inddelte teenagerne i fire grupper baseret på deres svar på spørgeskemaet. Den første gruppe teenagere rapporterede ingen symptomer på overspisning inden for de seneste 3 måneder. Den anden gruppe rapporterede kun, at de havde overspist uden at føle kontroltab inden for de seneste 3 måneder, mens den tredje gruppe svarede, at de havde oplevet kontroltab inden for de seneste 3 måneder uden at overspise. Den fjerde gruppe teenagere angav, at de overspiste og følte, at de mistede kontrollen, hvilket betyder, at de oplevede begge overspisningssymptomer inden for de seneste 3 måneder.
Kan du prøve at gætte procentdelen af symptomer på overspisning? Og hvilket symptom er mest almindeligt? Vi fandt ud af, at 12,6 % af de 14-årige teenagere rapporterede, at de havde oplevet et eller flere overspisningssymptomer i løbet af en periode på 3 måneder. Af dem, der rapporterede om overspisningssymptomer, var 38,5 % drenge og 61,5 % piger. Det betyder, at overspisning er almindeligt blandt teenagere og forekommer hos både drenge og piger. De fleste teenagere rapporterede, at de kun oplevede kontroltab (7,0%), så de ikke kunne stoppe med at spise, selv om de gerne ville. En mindre procentdel af teenagerne oplevede at spise en stor mængde mad på kort tid (3,4 %), hvilket betyder, at de spiste for meget. Endelig rapporterede 2,2 % af teenagerne, at de både mistede kontrollen og spiste for meget (overspisning; figur 2).
Alle teenagere kan udvise overspisningssymptomer fra tid til anden, men er nogle teenagere mere tilbøjelige til at udvikle overspisningssymptomer end andre? I vores studie undersøgte vi, hvilke faktorer der kan udsætte teenagere for risiko for overspisningssymptomer. Vi fandt, at teenagere, der oplever flere følelsesmæssige problemer, såsom at føle sig triste eller ulykkelige, var mere tilbøjelige til at opleve overspisningssymptomer. Derudover øgede adfærdsproblemer, såsom at være aggressiv, have hyppige skænderier med forældrene eller være ulydig i skolen, risikoen for overspisning.
Nogle former for spiseadfærd var også relateret til symptomer på overspisning hos teenagere. Teenagere, der spiste for at falde til ro, når de oplevede negative følelser, var også mere tilbøjelige til at kaste sig ud i overspisning. Når vi dufter lækker mad efter et godt måltid, føler vi os normalt mætte og har ikke lyst til at spise mere. Men nogle mennesker er måske ikke i stand til at kontrollere deres trang til at spise. I vores undersøgelse så det ud til, at teenagere, der havde sværere ved at kontrollere denne trang, var mere tilbøjelige til at udvikle symptomer på overspisning. Vi fandt også ud af, at teenagere, der ønskede at blive tyndere, spiste mindre på grund af deres vægt, og som holdt nøje øje med, hvad de spiste, også havde større risiko for overspisning. Endelig var det mere sandsynligt, at teenagere med højere kropsvægt udviklede symptomer på overspisning.
Nu hvor vi har en idé om, hvem der er mest tilbøjelige til at udvikle overspisningssymptomer generelt, så lad os zoome ind på de forskellige symptomer. Vores resultater viste, at de ovennævnte faktorer er vigtigere for teenagere, der oplevede kontroltab eller overspisning. Dette understreger, at oplevelsen af at miste kontrollen kan være vigtigere end den faktiske mængde mad, der blev spist.
Vi opdagede, at symptomer på overspisning er almindelige hos 14-årige teenagere. Tab af kontrol over spisning var mere almindeligt end overspisning og overspisning. Vores undersøgelse viste også, at faktorer som følelsesmæssige problemer, adfærdsproblemer, spisning for at reducere negative følelser og ønsket om at blive tyndere kan sætte teenagere i fare for at udvikle overspisningssymptomer. Ikke at have kontrol over sin spisning, at spise mindre på grund af sin vægt og at have en høj kropsvægt kan også øge risikoen for at udvikle overspisningssymptomer.
Disse resultater er meget vigtige, fordi de kan hjælpe os med at forstå, hvilke teenagere der har størst risiko for at udvikle overspisning. Disse oplysninger kan hjælpe os med at forebygge denne problematiske spiseadfærd. For eksempel kan vi nu bedre identificere teenagere, der har en højere risiko for at udvikle skadelige spisemønstre, og tilbyde dem hjælp, før deres spisning faktisk bliver et problem.
Overspisning: Indtagelse af store mængder mad på kort tid kombineret med en følelse af, at man ikke kan holde op med at spise.
Overspisning: At spise mere mad, end en gennemsnitlig person ville gøre inden for en kort periode.
Spise uden kontrol: At fortsætte med at spise, selv når man føler sig mæt, og følelsen af ikke at kunne holde op med at spise.
Spiseforstyrrelser: Psykiske tilstande, der involverer alvorlige forstyrrelser i spiseadfærd og relaterede tanker og følelser, i lang tid.
Overspisningsforstyrrelse: Oplever overspisningsepisoder mindst en gang om ugen i 3 måneder eller mere, hvor overspisningerne ofte efterfølges af følelser af skyld eller nød.
Bulimia Nervosa: En spiseforstyrrelse, hvor en person oplever overspisningsepisoder og derefter forsøger at komme af med maden på usunde måder, f.eks. ved at kaste op, mindst en gang om ugen i 3 måneder eller mere.
Prævalens: Målet for, hvor almindeligt et bestemt symptom, en bestemt sygdom eller en bestemt tilstand er i en bestemt gruppe mennesker på et givet tidspunkt.
[1] American Psychiatric Association 2013. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edn. doi: 10.1176/appi.books.9780890425596
[2] Swanson, S. A., Crow, S. J., Le Grange, D., Swendsen, J., and Merikangas, K. R. Prevalence and correlates of eating disorders in adolescents. Resultater fra den nationale komorbiditetsundersøgelses replikerende ungdomstillæg. Arch. Gen. Psychiatry 68:714-23. doi: 10.1001/archgenpsychiatry.2011.22
[3] Micali, N., Solmi, F., Horton, N. J., Crosby, R. D., Eddy, K. T., Calzo, J. P., et al. 2015. Spiseforstyrrelser i ungdommen forudsiger psykiatrisk adfærd, højrisikoadfærd og vægtresultater i den unge voksenalder. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry 54:652-9.e1. doi: 10.1016/j.jaac.2015.05.009
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
