Forfattere
Vi spiser alle sammen for mange af vores yndlingssnacks fra tid til anden, men hvornår bliver det skadeligt? At spise meget ukontrolleret, hvilket kaldes overspisning, kan medføre følelser af skam bagefter. Overspisning indebærer både, at man spiser meget på kort tid, og at man ikke kan holde op med at spise, selv om man gerne vil. Overspisning kan resultere i spiseforstyrrelser, som ofte udvikles i ungdomsårene. Er nogle symptomer på overspisning mere almindelige end andre? Hvorfor udvikler nogle teenagere dem, mens andre ikke gør? Vi fandt ud af, at 12,6 % af teenagerne oplevede symptomer på overspisning, hvor tab af kontrol over spisningen var det mest almindelige symptom. Vi fandt, at teenagere, der rapporterede om symptomer på overspisning, også var mere tilbøjelige til at have flere følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, være mere utilfredse med deres kroppe, spise mere som reaktion på negative følelser, spise mindre på grund af deres vægt og have en højere kropsvægt.
Er du nogensinde blevet ved med at spise, selv om du følte dig mæt? Eller har du spist en masse af din yndlingssnack uden overhovedet at være sulten? Måske endte du endda med at få ondt i maven, fordi du spiste for meget. De fleste af os overspiser fra tid til anden. Men hvornår bliver denne adfærd skadelig? Nogle af os spiser måske masser af mad, når vi føler os alene og nedtrykte. Bagefter skammer vi os måske over, hvor meget vi har spist, og prøver at holde det hemmeligt. Denne adfærd og disse følelser kan være tegn på det, der kaldes binge eating. Når forskere og psykiatere taler om overspisning, skal to nøglesymptomer være til stede. Det første symptom på overspisning er overspisning. Overspisning beskriver folks tendens til at spise meget mad inden for meget kort tid. For eksempel kan nogen spise alt, hvad de kan finde i køleskabet, eller spise, indtil de føler sig syge. Til tider kan folk også føle, at de ikke kan holde op med at spise, selv om de gerne ville. Når nogen fortsætter med at spise, fordi de ikke kan stoppe, kaldes det loss-of-control eating og det er det andet symptom, der udgør overspisning (figur 1).
En overspisningsepisode er oplevelsen af overspisning og tab af kontrol over at spise på samme tid. Overspisningsepisoder opleves mindst en gang om ugen hos mennesker med spiseforstyrrelser såsom overspisningsforstyrrelse eller bulimia nervosa [1]. Men overspisning kan også forekomme fra tid til anden hos mennesker uden en spiseforstyrrelse, og nogle mennesker oplever måske kun overspisning eller tab af kontrol over spisning separat. For eksempel kan man føle, at man ikke kan holde op med at spise, selv om man faktisk kun spiser en begrænset mængde mad.
Overspisning er et almindeligt kendetegn ved spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser udvikles for det meste i ungdomsårene og går ofte hånd i hånd med andre psykiske problemer som depression og angst [2, 3]. Desuden kan regelmæssige overspisninger føre til en højere vægt [3]. Da spiseforstyrrelser er vedvarende og vanskelige at behandle, er det vigtigt at stoppe dem, så snart (eller før) symptomerne viser sig. Og hvis forskere og læger kunne begrænse risikoen for overspisning, ville det redde mange mennesker fra fremtidige helbredsmæssige og følelsesmæssige problemer. Men hvordan kan vi gøre det? Vi kan starte med at se nærmere på overspisning. Hvis vi f.eks. finder ud af, hvor almindeligt overspisning er, og hvilke faktorer der kan spille en rolle i denne adfærd, kan vi bedre genkende teenagere, der er i farezonen, og tilbyde hjælp tidligt. På den måde kan vi i sidste ende reducere risikoen for spiseforstyrrelser. Derfor undersøgte vi i vores undersøgelse prævalensen. (dvs. antallet af teenagere, der rapporterede disse symptomer i løbet af en tremåneders periode) af overspisning, overspisning og kontroltab hos teenagere. Vi forsøgte også at finde ud af, om nogle unge er mere tilbøjelige end andre til at udvise denne adfærd.
For at finde ud af mere om overspisningssymptomer brugte vi oplysninger fra en meget stor gruppe teenagere (3.595 af dem!), som blev bedt om at udfylde et spørgeskema mellem 2016 og 2019. I vores undersøgelse målte vi teenagernes overspisningssymptomer ved at bede dem om at besvare nogle spørgsmål i et spørgeskema om deres spisning. For eksempel spurgte vi teenagerne, hvor ofte de havde spist meget mad eller følt, at de ikke kunne holde op med at spise i løbet af de sidste 3 måneder (Tabel 1). Vi spurgte også teenagerne og deres forældre om andre faktorer, som vi mente kunne være relateret til deres spisevaner, f.eks. om de spiste, når de var kede af det eller havde problemer i skolen.
| Spørgsmål | Hvad spørgsmålet måler |
| 1. Nogle gange spiser folk en meget stor mængde mad på meget kort tid. De kan f.eks. åbne køleskabet og spise så meget, de kan finde, og spise og spise, indtil de føler sig fysisk syge. Det sker som regel, når man er alene. Sker det for dig? a. Ja b. Nej2. Hvis ja, hvor ofte er det sket inden for de sidste 3 måneder? a. Ikke sket b. Mindre end en gang om måneden c. En eller flere gange om måneden d. En eller flere gange om ugen | Overspisning |
| 3. Har der inden for de sidste 3 måneder været et tidspunkt, hvor du spiste, og du følte, at du ikke kunne stoppe? Hvor du bare blev ved med at spise og spise og ikke kunne stoppe, selv om du gerne ville? a. Ja b. Nej4. Hvis ja, hvor ofte er det sket inden for de seneste 3 måneder? a. Ikke sket b. Mindre end en gang om måneden c. En eller flere gange om måneden d. En eller flere gange om ugen | Tab af kontrol over at spise |
Vi inddelte teenagerne i fire grupper baseret på deres svar på spørgeskemaet. Den første gruppe teenagere rapporterede ingen symptomer på overspisning inden for de seneste 3 måneder. Den anden gruppe rapporterede kun, at de havde overspist uden at føle kontroltab inden for de seneste 3 måneder, mens den tredje gruppe svarede, at de havde oplevet kontroltab inden for de seneste 3 måneder uden at overspise. Den fjerde gruppe teenagere angav, at de overspiste og følte, at de mistede kontrollen, hvilket betyder, at de oplevede begge overspisningssymptomer inden for de seneste 3 måneder.
Kan du prøve at gætte procentdelen af symptomer på overspisning? Og hvilket symptom er mest almindeligt? Vi fandt ud af, at 12,6 % af de 14-årige teenagere rapporterede, at de havde oplevet et eller flere overspisningssymptomer i løbet af en periode på 3 måneder. Af dem, der rapporterede om overspisningssymptomer, var 38,5 % drenge og 61,5 % piger. Det betyder, at overspisning er almindeligt blandt teenagere og forekommer hos både drenge og piger. De fleste teenagere rapporterede, at de kun oplevede kontroltab (7,0%), så de ikke kunne stoppe med at spise, selv om de gerne ville. En mindre procentdel af teenagerne oplevede at spise en stor mængde mad på kort tid (3,4 %), hvilket betyder, at de spiste for meget. Endelig rapporterede 2,2 % af teenagerne, at de både mistede kontrollen og spiste for meget (overspisning; figur 2).
Alle teenagere kan udvise overspisningssymptomer fra tid til anden, men er nogle teenagere mere tilbøjelige til at udvikle overspisningssymptomer end andre? I vores studie undersøgte vi, hvilke faktorer der kan udsætte teenagere for risiko for overspisningssymptomer. Vi fandt, at teenagere, der oplever flere følelsesmæssige problemer, såsom at føle sig triste eller ulykkelige, var mere tilbøjelige til at opleve overspisningssymptomer. Derudover øgede adfærdsproblemer, såsom at være aggressiv, have hyppige skænderier med forældrene eller være ulydig i skolen, risikoen for overspisning.
Nogle former for spiseadfærd var også relateret til symptomer på overspisning hos teenagere. Teenagere, der spiste for at falde til ro, når de oplevede negative følelser, var også mere tilbøjelige til at kaste sig ud i overspisning. Når vi dufter lækker mad efter et godt måltid, føler vi os normalt mætte og har ikke lyst til at spise mere. Men nogle mennesker er måske ikke i stand til at kontrollere deres trang til at spise. I vores undersøgelse så det ud til, at teenagere, der havde sværere ved at kontrollere denne trang, var mere tilbøjelige til at udvikle symptomer på overspisning. Vi fandt også ud af, at teenagere, der ønskede at blive tyndere, spiste mindre på grund af deres vægt, og som holdt nøje øje med, hvad de spiste, også havde større risiko for overspisning. Endelig var det mere sandsynligt, at teenagere med højere kropsvægt udviklede symptomer på overspisning.
Nu hvor vi har en idé om, hvem der er mest tilbøjelige til at udvikle overspisningssymptomer generelt, så lad os zoome ind på de forskellige symptomer. Vores resultater viste, at de ovennævnte faktorer er vigtigere for teenagere, der oplevede kontroltab eller overspisning. Dette understreger, at oplevelsen af at miste kontrollen kan være vigtigere end den faktiske mængde mad, der blev spist.
Vi opdagede, at symptomer på overspisning er almindelige hos 14-årige teenagere. Tab af kontrol over spisning var mere almindeligt end overspisning og overspisning. Vores undersøgelse viste også, at faktorer som følelsesmæssige problemer, adfærdsproblemer, spisning for at reducere negative følelser og ønsket om at blive tyndere kan sætte teenagere i fare for at udvikle overspisningssymptomer. Ikke at have kontrol over sin spisning, at spise mindre på grund af sin vægt og at have en høj kropsvægt kan også øge risikoen for at udvikle overspisningssymptomer.
Disse resultater er meget vigtige, fordi de kan hjælpe os med at forstå, hvilke teenagere der har størst risiko for at udvikle overspisning. Disse oplysninger kan hjælpe os med at forebygge denne problematiske spiseadfærd. For eksempel kan vi nu bedre identificere teenagere, der har en højere risiko for at udvikle skadelige spisemønstre, og tilbyde dem hjælp, før deres spisning faktisk bliver et problem.
Overspisning: Indtagelse af store mængder mad på kort tid kombineret med en følelse af, at man ikke kan holde op med at spise.
Overspisning: At spise mere mad, end en gennemsnitlig person ville gøre inden for en kort periode.
Spise uden kontrol: At fortsætte med at spise, selv når man føler sig mæt, og følelsen af ikke at kunne holde op med at spise.
Spiseforstyrrelser: Psykiske tilstande, der involverer alvorlige forstyrrelser i spiseadfærd og relaterede tanker og følelser, i lang tid.
Overspisningsforstyrrelse: Oplever overspisningsepisoder mindst en gang om ugen i 3 måneder eller mere, hvor overspisningerne ofte efterfølges af følelser af skyld eller nød.
Bulimia Nervosa: En spiseforstyrrelse, hvor en person oplever overspisningsepisoder og derefter forsøger at komme af med maden på usunde måder, f.eks. ved at kaste op, mindst en gang om ugen i 3 måneder eller mere.
Prævalens: Målet for, hvor almindeligt et bestemt symptom, en bestemt sygdom eller en bestemt tilstand er i en bestemt gruppe mennesker på et givet tidspunkt.
[1] American Psychiatric Association 2013. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edn. doi: 10.1176/appi.books.9780890425596
[2] Swanson, S. A., Crow, S. J., Le Grange, D., Swendsen, J., and Merikangas, K. R. Prevalence and correlates of eating disorders in adolescents. Resultater fra den nationale komorbiditetsundersøgelses replikerende ungdomstillæg. Arch. Gen. Psychiatry 68:714-23. doi: 10.1001/archgenpsychiatry.2011.22
[3] Micali, N., Solmi, F., Horton, N. J., Crosby, R. D., Eddy, K. T., Calzo, J. P., et al. 2015. Spiseforstyrrelser i ungdommen forudsiger psykiatrisk adfærd, højrisikoadfærd og vægtresultater i den unge voksenalder. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry 54:652-9.e1. doi: 10.1016/j.jaac.2015.05.009
Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.
…
Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.
…
Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
…
Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.
…Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
