fbpx

Vækst opstår, når mennesker konfronterer problemerne, kæmper med at mestre dem og gennem kampen udvikler nye sider af deres færdigheder, evner og syn på livet

– Carl Rodgers

Til udskolingen – to koncepter der giver de unge personlige og sociale kompetencer

Jo hurtigere de unge i udskolingen lærer at tage selvstændigt ansvar og styring over deres eget liv og har succes med at håndtere hverdagen, jo før og bedre kan de indgå i positive relationer med andre, bidrage aktivt til deres videre uddannelse, praktikpladser, jobs og samfundet som helhed. Derfor har vi udviklet og beskrevet tolv personlige og sociale kompetencer, der giver eleverne i udskolingen et fundament og ikke mindst et sprog, som de kan trække på hele livet. 

De første seks kompetencer er samlet i konceptet KEND DIG SELV, og de næste seks i konceptet DIG OG ANDRE – begge med tilhørende profiler, plakater og en masse aktiviteter og energizers. De bygger oven på indskolingskonceptet HVEM ER JEG og HER ER JEG til mellemtrinet og er desuden et godt fundament for vejledning i DIT ROADMAP – karrierelæring for unge.

Det siger en tidligere deltager

MiLife-uddannelsen KEND DIG SELV har ikke blot gjort mig til en bedre lærer og underviser. Jeg har også flyttet og udviklet mig som menneske. Uddannelsen har givet mig større selvindsigt samt en hel masse gode redskaber og en dybere forståelse for, hvordan jeg kommunikerer bedst, og hvordan mine elever lærer bedst muligt. Uddannelsen har givet mig stor viden om og mange nye redskaber til at støtte børn og unge på deres dannelsesrejse, hvor de bl.a. bliver mere bevidste om egne værdier, måden de kommunikerer på og får redskaber til at øge deres selvværd. For mig personligt har det også været en fantastisk rejse.
Miriam Nyrup Madsen
Randers Ungdomskole - 2021

To koncepter til udskolingen

Med koncepterne KEND SIG SELV og DIG OG ANDRE lærer eleverne i udskolingen socio-emotionelle færdigheder, som styrker fundamentet for, at de kan indgå i forpligtende fællesskaber, demokratiske processer og til at kunne handle med integritet, værdsætte personlig uafhængighed og frihed. 

Gennem kompetencerne i KEND SIG SELV og DIG OG ANDRE tilegner eleverne sig nye færdigheder i personlig udvikling, men de lærer også, hvordan de forstærker de ting, de i forvejen er gode til og ønsker at fastholde. Dette foregår med korte teoretiske beskrivelser og facilitering af oplæg, øvelser, aktiviteter og personlige profiler, som tilsammen bidrager til, at eleverne opnår et stærkere og tydeligere indtryk af, hvor nuancerede og spændende mennesker, de egentlig er.

Uddannelseskonceptet KEND DIG SELV til lærere i udskolingen.

KEND DIG SELV

Dette koncept omfatter seks kompetencer, der alle har et særligt fokus på, at eleverne i udskolingen arbejder med deres selvindsigt og selvledelse og udvikler deres selvværd og mentale fleksibilitet. Eleverne læser teksterne og arbejder med de mange opgaver, og underviserne kan supplere med et væld af aktiviteter og opgaver, så det er muligt at være fleksibel og differentiere læringen. 

De seks kompetencer er:
Kompetence 1   – Hvor jeg er lige nu – min historie og drømme.
Kompetence 2 – Mine værdier, motivation, styrker og succeser.
Kompetence 3 – Hjernen og mine intelligenser.
Kompetence 4 – Hvordan jeg tænker kreativt.
Kompetence 5 – Kommunikation og kropssprog.
Kompetence 6 – Hvordan jeg øger mit selvværd.

Derudover lærer eleverne at sætte mål og beskrive handlingsplaner.

 

Hvad lærer eleverne? 

Med kompetencerne i KEND DIG SELV opnår eleverne i udskolingen større selvindsigt og lærer dermed sig selv bedre at kende. De opnår ny viden og øget bevidsthed om deres egne værdier og det, der er vigtigst for dem. De finder frem til egne styrker og personlige ressourcer, som kan gøre en stor forskel for dem videre frem i tilværelsen. Ligeledes sættes eleverne ind i, hvordan hjernen fungerer og hvordan de kan skabe de bedste muligheder for deres udvikling, til at bryde vaner og til at være mere kreative og tænke ud af boksen.

Kompetencerne i KEND DIG SELV udfordrer elevernes nysgerrighed og fremmer færdigheder som at gå i positiv dialog med sig selv, håndtere følelser på en konstruktiv måde og tænke kreativt og innovativt. 

Eleverne lærer endvidere om kropssprogets betydning i en samtale, så de kan anvende deres kropssprog til at kommunikere hensigtsmæssigt med andre mennesker i forskellige sammenhænge. Endvidere lærer eleverne, hvordan de øger deres selvværd og fastholder en positiv indstilling til sig selv.

Deltagerne får alle disse inspirerende og gennemarbejdede undervisningsmaterialer på ti-dages uddannelsen KEND DIG SELV:

Uddannelseskonceptet DIG OG ANDRE til lærere i udskolingen.

DIG OG ANDRE

Dette koncept omfatter seks kompetencer med særligt fokus på, at eleverne i udskolingen træner deres evner til at opbygge og vedligeholde sunde og produktive sociale relationer med andre mennesker. Der bygges oven på de seks kompetencer i KEND DIG SELV, men DIG OG ANDRE kan også benyttes uafhængigt af disse. Eleverne læser teksterne og arbejder med de mange opgaver, der suppleres af et væld af aktiviteter og opgaver, så det er muligt at være fleksibel og differentiere læringen. 

De seks kompetencer er:
Kompetence 7    – At lytte og kommunikere effektivt.
Kompetence 8    – At udvikle følelsesmæssig intelligens.
Kompetence 9    – At håndtere konflikter.
Kompetence 10 – At håndtere stress og anvende mindfulness.
Kompetence 11   – At give og modtage feedback.
Kompetence 12 – At udvikle og arbejde i grupper og teams.

Derudover lærer eleverne at sætte mål og beskrive handlingsplaner.

 

Hvad lærer eleverne? 

Med kompetencerne i DIG OG ANDRE lærer eleverne, hvordan de bliver bedre til at kommunikere med andre, at være en god lytter og stille gode spørgsmål. De får viden om, hvordan de kan anvende deres følelser konstruktivt, udvikle deres empati og sociale kompetencer.

Eleverne opnår ligeledes en forståelse af egne konfliktstile, så de kan håndtere deres konflikter på en hensigtsmæssig måde. De lærer om fem konfliktstile og bliver bevidste om egne præferencer, styrker og udviklingsområder.

Eleverne lærer symptomer og reaktioner på pres og stress og introduceres til effektive metoder til at forbygge og håndtere stress  – herunder mindfulness. Som led i deres personlige udvikling træner eleverne, hvordan de giver og modtager feedback og anerkendelse, der er en vigtig kompetence i enhver samarbejdsrelation. Endvidere lærer de om elementer, der skal til for at få en gruppe til at arbejde effektivt, og hvordan de selv bidrager som et godt gruppemedlem.

Deltagerne får alle disse inspirerende og gennemarbejdede undervisningsmaterialer på fire-dages kurset DIG OG ANDRE:

Sådan kommer I bedst i gang

Koncepterne kan købes og anvendes uden forudgående uddannelse og kursus, men vi anbefaler det kraftigt. Vi lægger stor vægt på, at lærere, vejledere, pædagoger og ledere selv har arbejdet med emnerne og selv erfaret, hvordan de udvikler sig personligt og fagligt. Den læringsproces og viden er sammen med pædagogikken og didaktikken for at formidle disse kompetencer afgørende for succes. For at opnå det størst mulige fleksibilitet anbefaler vi ligeledes, at skolen køber et abonnement.

Har du spørgsmål til koncepterne eller er i tvivl, om det er relevant for jeres kommune eller skole. Så book et opkald fra os, hvor vi meget gerne svarer på dine spørgsmål og hjælper med at afklare, om MiLife koncepterne kan hjælpe jer. Det er ganske uforpligtende.

Det siger tidligere elever

Lige det jeg havde brug for. Skulle have været igennem dette for mange år siden. Hvorfor er MILIFE ikke med i undervisningsplanerne i folkeskolen?
Michelle
UngOdense
"Jeg vil gerne takke for fantastiske otte uger. Ved MILIFE har jeg lært, hvordan jeg skal tænke på andre og mig selv. Jeg er også begyndt at tro lidt mere på mig selv. Verden er jo ikke så farlig, som den ser ud."
Elev på MILIFE
Jeg lærte at bruge min hjerne på en ny måde. Jeg har lært at sætte ord og følelser på ting, jeg gør, uden at vide det.
Pernille
UngOdense
Artikel udskoling: Hvordan måler vi, hvor godt vi forbereder de unge til livet efter grundskolen.
HVORDAN MÅLER VI, hvor godt vi forbereder de unge til livet efter grundskolen

Er de unge, der forlader folkeskolen klar til livet efter skolen? De kan være fagligt dygtige og arbejde godt, men er det tilstrækkeligt? Uddannelsessystemet har mange faglige prøver og checkpunkter, men der er ingen målinger af, hvor godt vi forbereder dem til livet…

Artikel til udskoling: Personlige og sociale forudsætninger for uddannelsesparathed.
Personlige og sociale forudsætninger for uddannelsesparathed

I 8. klasse og i 9. eller 10. klasse vurderes alle elevers uddannelsesparathed af skolen i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne vurderes på faglige, personlige og sociale forudsætninger samt praksisfaglige forudsætninger.

Artikel til udskoling: Personlig udvikling og 21st century skills ruster eleverne til fremtiden.
Personlig udvikling og 21st century skills ruster eleverne til fremtiden

At prioritere personlig og social kompetenceudvikling som led i det samlede pensum er mindst lige så vigtigt som at undervise i de fag-faglige fag. Mange skoler begrænses imidlertid af rammerne, de sætter for det pensum, de unge skal igennem, specielt i 9. klasse.

Artikel til udskoling: Socio-emotionel læring er også et led i den demokratiske dannelse.
Socio-emotionel læring er også et led i den demokratiske dannelse

Undervisning i de psykologiske, sociale og følelsesmæssige aspekter – altså den socio-emotionelle læring – er heldigvis begyndt at vinde gehør i grundskolen af mange årsager. Det drejer sig blandt mange andre færdigheder om at styrke elevernes mentale robusthed.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife