Forfattere
Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.
Ar en almindelig hjernesygdom, som rammer både børn og voksne. Mennesker med ADHD har energiske hjerner, hvilket kan gøre det svært at fokusere, sidde stille eller kontrollere impulser. På verdensplan har ca. 5 ud af 100 mennesker ADHD, hvilket betyder, at i en klasse med 20 elever kan 1 eller 2 have ADHD [1].
I lang tid talte man mest om ADHD hos børn. Ved at lave masser af forskning har forskere opdaget, at ADHD ikke bare forsvinder, når børn bliver voksne. I stedet fortsætter det ofte gennem hele voksenlivet. Forskerne er ved at lære mere om, hvordan ADHD påvirker mennesker gennem hele livet.
ADHD påvirker hjernen, hvilket betyder, at det kan interagere med andre sundhedsproblemer, som folk står over for. Disse kan omfatte depression, som er at føle sig rigtig ked af det hele tiden; angst, som er at være meget bekymret eller nervøs; og ulykker, som at komme til skade oftere (fordi mennesker med ADHD kan være lidt mere impulsive og ikke altid så forsigtige). Det er vigtigt at genkende tegnene på ADHD og få den rette hjælp. Det gælder både for børn, teenagere og voksne.
Da ADHD først blev opdaget, så det ud til at forekomme mest hos drenge. Lægerne er blevet bedre til at finde ADHD hos alle, så nu bliver ADHD også anerkendt hos piger. Når disse piger vokser op og bliver kvinder, bliver nogle af dem måske gravide og får børn. Lægerne er ved at indse, at det at have ADHD under graviditeten kan medføre nogle særlige udfordringer og problemer.
Under en graviditet gennemgår kvindens krop naturlige forandringer for at støtte barnets udvikling. Nogle gange kan det gå galt under graviditeten, så både kvinden og hendes barn kommer i fare. Disse problemer kan omfatte højt blodtryk. Det sker, når blodkarrene begynder at presse blodet for hårdt sammen. Nogle kvinder får også diabetes hvilket er, når kroppen kæmper for at bruge den energi, den har brug for fra maden. Gravide kvinder kan også udvikle depression eller angst (for mere information om almindelige graviditetskomplikationer, se denne hjemmeside).
Det er her, det bliver vanskeligt: Vi ved ikke meget om, hvordan ADHD og graviditet spiller sammen. Vi ved ikke, om det at have ADHD gør nogle af de problemer, der ses under graviditeten, mere sandsynlige. Vi ved, at omkring otte ud af 100 gravide kvinder har et af de sundhedsproblemer, vi har nævnt, eller lignende [2]. Men hvad sker der, hvis gravide kvinder også har ADHD? Vil ADHD gøre noget som diabetes under graviditeten sværere at håndtere? Det er det, vi forsøger at finde ud af gennem vores forskning.
Ligesom med andre sygdomme tager nogle mennesker med ADHD medicin for at hjælpe dem med at fokusere og få det bedre; men mange mødre ved ikke, om deres medicin er sikker at tage under graviditeten. Nogle former for medicin skal stoppes under graviditeten for at beskytte barnet. Vi ved, at flere og flere kvinder med ADHD tager deres medicin, selv om de er gravide, så vi er nødt til at forske mere, for vi kender ikke alle de virkninger, som ADHD-medicin kan have på ufødte børn.
For at finde ud af mere om, hvordan ADHD påvirker graviditeten, har vi kigget på en masse information fra hospitaler over hele landet. Vi tjekkede sundhedsjournaler for mange gravide kvinder, nogle med ADHD og andre uden. Vi sammenlignede kvindernes helbred under graviditeten for at se, om kvinder med ADHD havde flere graviditetsrelaterede problemer sammenlignet med kvinder uden ADHD. Vi undersøgte også, om det at tage ADHD-medicin så ud til at hjælpe kvinder med ADHD med at få sundere graviditeter.
Som vi allerede har nævnt, er der mange medicinske tilstande, der kan diagnosticeres under graviditeten, og nogle af dem kan være meget farlige for både mor og barn. Selv om hver enkelt tilstand er kompliceret, omfatter de generelle farer højt blodtryk, depression, lavt iltindhold i blodet, højt blodsukker, infektioner, tidlig fødsel og blødning [3]. I figur 1 kan du se, at de fleste af de farlige medicinske tilstande, som vi har sporet, forekommer oftere i gruppen af gravide kvinder, der er diagnosticeret med ADHD, end i gruppen uden ADHD. Det betyder ikke nødvendigvis, at ADHD forårsager disse tilstande, men det er muligt, at der er nogle symptomer eller træk ved ADHD, som gør disse kvinder mere sårbare over for at udvikle disse andre tilstande. For eksempel kan den glemsomhed og impulsivitet, der er forbundet med ADHD, gøre en kvinde mindre tilbøjelig til at huske at undgå ting, der kan gøre hende syg under graviditeten, som f.eks. at skifte kattebakken. Disse oplysninger viser, at vi bør forske mere i ADHD, og hvordan det påvirker en persons generelle helbred.
Men her er et interessant twist: Kvinder med ADHD, som tog ADHD-medicin under graviditeten, havde færre graviditetsrelaterede problemer sammenlignet med kvinder med ADHD, som ikke tog medicin [3]. Det betyder, at det kan være meget nyttigt at tage ADHD-medicin under graviditeten for kvinder, der kæmper med ADHD.
Det er vigtigt for alle, der har ADHD og er gravide, at tale med deres læge. Lægen kan hjælpe kvinden med at beslutte, hvad der er bedst for hende og hendes barn. Nogle gange er det måske ikke den bedste idé at stoppe med ADHD-medicin, fordi det kan gøre det sværere for både den gravide mor og barnet. Men husk: Hver graviditet – og hver person – er forskellig. Hvad der er bedst for én person, er måske ikke det samme for en anden. Hver kvinde skal have en samtale med sin læge for at træffe det rigtige valg for hende og hendes baby.
Kort sagt er ADHD noget, der kan følge dig hele livet, også når du bliver voksen og stifter egen familie. At være mor med ADHD kan give sine egne unikke udfordringer under graviditeten. Men bare rolig – lægerne arbejder hårdt på at forstå, hvordan de kan hjælpe mødre med ADHD med at få sundere graviditeter. Hvis du har ADHD eller kender nogen, der har, skal du bare huske, at du altid kan tale med din læge om det, så du kan leve et så sundt liv som muligt. Sammen kan vi sørge for, at alle får den støtte, de har brug for, uanset om de er børn, teenagere eller gravide voksne.
Opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD): En almindelig hjernetilstand, der rammer både børn og voksne, og som er kendetegnet ved vanskeligheder med at fokusere, sidde stille eller kontrollere impulser.
Depression: En mental sundhedstilstand, hvor en person føler sig ekstremt trist, håbløs eller uinteresseret i livet.
Angst: En følelse af bekymring, nervøsitet eller uro over noget.
Højt blodtryk: En tilstand, hvor blodets kraft mod blodkarrenes vægge er for høj, hvilket kan føre til helbredsproblemer.
Diabetes: En sygdom, der opstår, når blodsukkerniveauet (glukose) er for højt.
Infektioner: Invasion og formering af mikroorganismer som bakterier, vira og parasitter, der ikke normalt er til stede i kroppen.
[1] Sayal, K., Prasad, V., Daley, D., Ford,T., Coghill, D. 2018. ADHD hos børn og unge: prævalens, behandlingsforløb og serviceydelser. Lancet Psychiatry 5:175-86. doi: 10.1016/S2215-0366(17)30167-0
[2] Williams, M. A. 2011. Graviditetskomplikationer. Reproductive and Perinatal Epidemiology (New York, NY: Oxford University Press), 99-126.
[3] Walsh, C. J., Rosenberg, S. L. og Hale, E. W. 2022. Obstetriske komplikationer hos mødre med ADHD. Front. Reprod. Health 4:1040824. doi: 10.3389/frph.2022.1040824
Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.
…
Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.
…
Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
…
Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.
…