Forfattere
Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.
Ar en almindelig hjernesygdom, som rammer både børn og voksne. Mennesker med ADHD har energiske hjerner, hvilket kan gøre det svært at fokusere, sidde stille eller kontrollere impulser. På verdensplan har ca. 5 ud af 100 mennesker ADHD, hvilket betyder, at i en klasse med 20 elever kan 1 eller 2 have ADHD [1].
I lang tid talte man mest om ADHD hos børn. Ved at lave masser af forskning har forskere opdaget, at ADHD ikke bare forsvinder, når børn bliver voksne. I stedet fortsætter det ofte gennem hele voksenlivet. Forskerne er ved at lære mere om, hvordan ADHD påvirker mennesker gennem hele livet.
ADHD påvirker hjernen, hvilket betyder, at det kan interagere med andre sundhedsproblemer, som folk står over for. Disse kan omfatte depression, som er at føle sig rigtig ked af det hele tiden; angst, som er at være meget bekymret eller nervøs; og ulykker, som at komme til skade oftere (fordi mennesker med ADHD kan være lidt mere impulsive og ikke altid så forsigtige). Det er vigtigt at genkende tegnene på ADHD og få den rette hjælp. Det gælder både for børn, teenagere og voksne.
Da ADHD først blev opdaget, så det ud til at forekomme mest hos drenge. Lægerne er blevet bedre til at finde ADHD hos alle, så nu bliver ADHD også anerkendt hos piger. Når disse piger vokser op og bliver kvinder, bliver nogle af dem måske gravide og får børn. Lægerne er ved at indse, at det at have ADHD under graviditeten kan medføre nogle særlige udfordringer og problemer.
Under en graviditet gennemgår kvindens krop naturlige forandringer for at støtte barnets udvikling. Nogle gange kan det gå galt under graviditeten, så både kvinden og hendes barn kommer i fare. Disse problemer kan omfatte højt blodtryk. Det sker, når blodkarrene begynder at presse blodet for hårdt sammen. Nogle kvinder får også diabetes hvilket er, når kroppen kæmper for at bruge den energi, den har brug for fra maden. Gravide kvinder kan også udvikle depression eller angst (for mere information om almindelige graviditetskomplikationer, se denne hjemmeside).
Det er her, det bliver vanskeligt: Vi ved ikke meget om, hvordan ADHD og graviditet spiller sammen. Vi ved ikke, om det at have ADHD gør nogle af de problemer, der ses under graviditeten, mere sandsynlige. Vi ved, at omkring otte ud af 100 gravide kvinder har et af de sundhedsproblemer, vi har nævnt, eller lignende [2]. Men hvad sker der, hvis gravide kvinder også har ADHD? Vil ADHD gøre noget som diabetes under graviditeten sværere at håndtere? Det er det, vi forsøger at finde ud af gennem vores forskning.
Ligesom med andre sygdomme tager nogle mennesker med ADHD medicin for at hjælpe dem med at fokusere og få det bedre; men mange mødre ved ikke, om deres medicin er sikker at tage under graviditeten. Nogle former for medicin skal stoppes under graviditeten for at beskytte barnet. Vi ved, at flere og flere kvinder med ADHD tager deres medicin, selv om de er gravide, så vi er nødt til at forske mere, for vi kender ikke alle de virkninger, som ADHD-medicin kan have på ufødte børn.
For at finde ud af mere om, hvordan ADHD påvirker graviditeten, har vi kigget på en masse information fra hospitaler over hele landet. Vi tjekkede sundhedsjournaler for mange gravide kvinder, nogle med ADHD og andre uden. Vi sammenlignede kvindernes helbred under graviditeten for at se, om kvinder med ADHD havde flere graviditetsrelaterede problemer sammenlignet med kvinder uden ADHD. Vi undersøgte også, om det at tage ADHD-medicin så ud til at hjælpe kvinder med ADHD med at få sundere graviditeter.
Som vi allerede har nævnt, er der mange medicinske tilstande, der kan diagnosticeres under graviditeten, og nogle af dem kan være meget farlige for både mor og barn. Selv om hver enkelt tilstand er kompliceret, omfatter de generelle farer højt blodtryk, depression, lavt iltindhold i blodet, højt blodsukker, infektioner, tidlig fødsel og blødning [3]. I figur 1 kan du se, at de fleste af de farlige medicinske tilstande, som vi har sporet, forekommer oftere i gruppen af gravide kvinder, der er diagnosticeret med ADHD, end i gruppen uden ADHD. Det betyder ikke nødvendigvis, at ADHD forårsager disse tilstande, men det er muligt, at der er nogle symptomer eller træk ved ADHD, som gør disse kvinder mere sårbare over for at udvikle disse andre tilstande. For eksempel kan den glemsomhed og impulsivitet, der er forbundet med ADHD, gøre en kvinde mindre tilbøjelig til at huske at undgå ting, der kan gøre hende syg under graviditeten, som f.eks. at skifte kattebakken. Disse oplysninger viser, at vi bør forske mere i ADHD, og hvordan det påvirker en persons generelle helbred.
Men her er et interessant twist: Kvinder med ADHD, som tog ADHD-medicin under graviditeten, havde færre graviditetsrelaterede problemer sammenlignet med kvinder med ADHD, som ikke tog medicin [3]. Det betyder, at det kan være meget nyttigt at tage ADHD-medicin under graviditeten for kvinder, der kæmper med ADHD.
Det er vigtigt for alle, der har ADHD og er gravide, at tale med deres læge. Lægen kan hjælpe kvinden med at beslutte, hvad der er bedst for hende og hendes barn. Nogle gange er det måske ikke den bedste idé at stoppe med ADHD-medicin, fordi det kan gøre det sværere for både den gravide mor og barnet. Men husk: Hver graviditet – og hver person – er forskellig. Hvad der er bedst for én person, er måske ikke det samme for en anden. Hver kvinde skal have en samtale med sin læge for at træffe det rigtige valg for hende og hendes baby.
Kort sagt er ADHD noget, der kan følge dig hele livet, også når du bliver voksen og stifter egen familie. At være mor med ADHD kan give sine egne unikke udfordringer under graviditeten. Men bare rolig – lægerne arbejder hårdt på at forstå, hvordan de kan hjælpe mødre med ADHD med at få sundere graviditeter. Hvis du har ADHD eller kender nogen, der har, skal du bare huske, at du altid kan tale med din læge om det, så du kan leve et så sundt liv som muligt. Sammen kan vi sørge for, at alle får den støtte, de har brug for, uanset om de er børn, teenagere eller gravide voksne.
Opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD): En almindelig hjernetilstand, der rammer både børn og voksne, og som er kendetegnet ved vanskeligheder med at fokusere, sidde stille eller kontrollere impulser.
Depression: En mental sundhedstilstand, hvor en person føler sig ekstremt trist, håbløs eller uinteresseret i livet.
Angst: En følelse af bekymring, nervøsitet eller uro over noget.
Højt blodtryk: En tilstand, hvor blodets kraft mod blodkarrenes vægge er for høj, hvilket kan føre til helbredsproblemer.
Diabetes: En sygdom, der opstår, når blodsukkerniveauet (glukose) er for højt.
Infektioner: Invasion og formering af mikroorganismer som bakterier, vira og parasitter, der ikke normalt er til stede i kroppen.
[1] Sayal, K., Prasad, V., Daley, D., Ford,T., Coghill, D. 2018. ADHD hos børn og unge: prævalens, behandlingsforløb og serviceydelser. Lancet Psychiatry 5:175-86. doi: 10.1016/S2215-0366(17)30167-0
[2] Williams, M. A. 2011. Graviditetskomplikationer. Reproductive and Perinatal Epidemiology (New York, NY: Oxford University Press), 99-126.
[3] Walsh, C. J., Rosenberg, S. L. og Hale, E. W. 2022. Obstetriske komplikationer hos mødre med ADHD. Front. Reprod. Health 4:1040824. doi: 10.3389/frph.2022.1040824
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
