Forfattere
Har du nogensinde følt dig ængstelig? Hvordan plejer du at reagere, når du er bange for noget? Angst er en normal følelse, som alle får fra tid til anden. Da det er en ubehagelig følelse, prøver folk ofte at undgå situationer, der får dem til at føle det på den måde. For eksempel at pjække fra skole, fordi man skal holde en præsentation for hele klassen. Nogle mennesker kan føle for meget angst. Angsten giver dem kvalme, og de begynder måske at stamme. I vores arbejde vil vi gerne diskutere “undgåelse af indlært frygt”. I denne artikel vil vi undersøge ængstelige følelser, og om folk har tendens til at undgå ting, de er ængstelige for.
Forestil dig, at din bedste veninde, Alice, skal holde en præsentation i skolen. Nogle gange stammer Alice, når hun taler foran en gruppe. Hun er bange for, at hendes klassekammerater vil grine af hende under præsentationen. Selv flere dage før præsentationen føler hun sig nervøs. Hvorfor er hun det? Hun kan ikke være sikker på, at hendes klassekammerater vil gøre grin med hende. Alice fortæller dig, at hun vil pjække fra skole og blive hjemme på fremlæggelsesdagen. Det lader til, at hun gerne vil undgå at gå i skole, fordi hun ikke har lyst til at holde fremlæggelsen.
Hvordan har du det, når du skal holde en præsentation i skolen? Føler du dig ængstelig? Alle føler sig ængstelige fra tid til anden, og det er normalt. Angst hjælper os ved at forhindre farlige ting i at ske. For eksempel kan du føle angst, når du cykler, fordi der er mange andre cykler og fodgængere i nærheden, så du cykler langsomt og dermed mindsker risikoen for at komme ud for en ulykke. Men nogle gange kan angst være alvorlig og unødvendig, og så er det ikke altid nyttigt [1]. Hvad nu hvis du for eksempel føler angst, selv når der ikke er andre cykler på stien? Hvis angsten er meget alvorlig og unyttig, kan den gøre en persons dagligdag meget vanskelig [2].
Vi reagerer alle forskelligt, når vi er ængstelige. Nogle mennesker mærker det i kroppen. De kan få ondt i maven, begynde at ryste eller stamme. Andre begynder måske endda at græde, når de har angst. Alt i alt er det ofte en ubehagelig oplevelse at føle sig angst.
Folk gør forskellige ting for at undgå den ubehagelige følelse af at være ængstelige. En måde at håndtere angst på er at undgå hele situationen, som Alice ønsker at gøre. Hun kunne lade som om, hun var syg på dagen for sin præsentation, så hun ikke behøvede at tage i skole (figur 1). Alice viser det, der kaldes undgåelse af indlært frygt problemet er løst, ikke? Tja, ikke helt…
At undgå de ting, vi er bekymrede for, kan give os midlertidig lindring, men det kan føre til andre problemer. Hvis Alice ikke kommer i skole på dagen for sin præsentation, bliver hun sandsynligvis nødt til at tage den en dag mere. Hvis hun bliver hjemme for at undgå det, vil hun gå glip af for meget skole, og det kan få hendes karakterer til at falde. Hun vil også gå glip af at se sine venner. Derfor er undgåelse måske ikke den bedste måde at håndtere angst på. Men når folk er meget ængstelige, er det ikke konsekvenserne af at undgå noget, der bekymrer dem. I øjeblikket vil Alice hellere have dårlige karakterer end at holde en præsentation foran klassen.
Selv hvis Alice accepterer konsekvenserne af at springe præsentationen over, er undgåelse så stadig den bedste løsning – vil det hjælpe hende med at håndtere sin angst? Igen, egentlig ikke. Hvis hun undgår at gå i skole, kommer hun aldrig til at opleve, hvordan det virkelig er at holde en præsentation. Hun vil aldrig få chancen for at lære, at det, hun frygter, sandsynligvis ikke vil ske – at klassen ikke vil grine af hende og måske faktisk vil nyde hendes præsentation! Som resultat vil hun forblive angst for præsentationer, og hun vil måske undgå dem resten af sit liv!
Vi var nysgerrige efter at vide, om folk rent faktisk oplever at undgå indlært frygt. For at gøre dette inviterede vi deltagere ind i vores laboratorium, hvor vi gav dem en opgave, der målte, om de ville vise undgåelse [3]. Det er nemmere at studere undgåelse af indlært frygt i laboratoriet, for ellers skulle vi tage ud på en masse forskellige skoler for at studere folk, der for eksempel undgår præsentationer.
Vores opgave bestod af tre grundlæggende trin (figur 2):
Først viste vi deltagerne to billedkombinationer. Det ene var en hund parret med en orange trekant, og det andet var et æble parret med en lilla sekskant. I eksemplet med Alice er skolen (hunden) parret med præsentationen (den orange trekant). Og hjemmet (lilla sekskant) er parret med noget, hun nyder, som at spille videospil (æble).
For at efterligne en angstfremkaldende situation viste vi derefter deltagerne den orange trekant igen, men denne gang var den forbundet med noget negativt: Når de så den, fik de et mildt elektrisk stød via en sensor, der var fastgjort til deres hænder. Men bare rolig! Det elektriske stød føltes som lidt mere end en kildren. Derimod fik de ikke stød, da vi viste dem den lilla sekskant igen. Det elektriske stød repræsenterer det negative resultat, Alice forventer af at holde sin præsentation.
For det tredje viste vi deltagerne hunden og æblet igen og bad dem om at fortælle os, hvor meget de ønskede at undgå hunden og æblet. Da hunden var forbundet med den orange trekant, og den orange trekant var forbundet med det elektriske stød, forventede vi, at de ville undgå hunden mere end æblet, ligesom Alice vil undgå skolen, fordi den er forbundet med at holde en præsentation.
Som vi forventede, viste vores resultater, at folk undgår situationer, de er mere ængstelige for, sammenlignet med situationer, de er mindre ængstelige for. Under opgaven ønskede deltagerne at undgå hunden, fordi hunden forudsagde den orange trekant, og den orange trekant forudsagde det elektriske stød! Men folk var mindre tilbøjelige til at undgå æblet, da det forudsagde den lilla sekskant, og den lilla sekskant ikke gav et elektrisk stød. I Alices situation undgår hun at gå i skole for at undgå at holde en præsentation, som hun er nervøs for. Men hun undgår ikke at gå hjem, fordi det ikke giver hende angst at spille videospil. Så vi kan konkludere, at folk udviser undgåelse af indlært frygt!
Alle føler sig ængstelige, og det er normalt! Men nogle mennesker bliver virkelig ængstelige, så meget at det påvirker deres helbred og deres hverdag. Forskere som os udfører undersøgelser for at forsøge at hjælpe disse mennesker med at blive mindre ængstelige og fungere bedre i deres liv. Disse undersøgelser hjælper os ofte med at skabe teknikker, der kan reducere folks angst, såsom åndedrætsøvelser og mindfulness. Laboratorieresultater hjælper også med at forbedre behandlinger for alvorlig angst, såsom kognitiv adfærdsterapi nu ved du, at hvis folk tror, at der kan ske noget skræmmende i fremtiden, vil de gøre alt for at undgå det. For eksempel lærte Alice sig selv at holde sig væk fra en præsentation i skolen. Selvom det gør hendes angst mindre i øjeblikket, har det negative konsekvenser. Hvis hun ikke kommer i skole, kan det få hendes karakterer til at falde, og hun vil ikke se sine venner. Desuden forhindrer det hende i at lære, at det, hun frygter – at folk griner af hende – højst sandsynligt ikke vil ske. Så for at opsummere bør vi alle konfrontere vores frygt, for det hjælper os ikke at undgå den. Hvis du er nervøs for præsentationer, så gå op foran i klasseværelset og hold den tale!
Angst: En ubehagelig følelse af nervøsitet, bekymring og/eller uro over noget. Den opstår, når vi ikke ved, hvad der vil ske i fremtiden.
Undgåelse af indlært frygt: At undgå en situation, der kan føre til en situation, vi er bange for – som at undgå skolen for at undgå at holde en præsentation.
Mindfulness: En teknik til at blive fuldt bevidst om, hvor du er, og hvad du gør. Det får dig til at leve i nuet og hjælper ofte med at reducere angst.
Kognitiv adfærdsterapi: En samtaleterapi, der sigter mod at finde dine problematiske tankemønstre. Den hjælper med at ændre dine tanker, følelser og adfærd. Det bruges ofte, når folk oplever alvorlig angst.
[1] American Psychiatric Association. 2013. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5(TM)), 5th Edn. American Psychiatric Publishing.
[2] Olatunji, B. O., Cisler, J. M., og Tolin, D. F. 2007. Livskvalitet ved angstlidelser: en meta-analytisk gennemgang. Clin. Psychol. Rev. 27, 572-81. doi: 10.1016/j.cpr.2007.01.015
[3] Wong, A. H. K., og Pittig, A. 2020. Omkostningsfuld undgåelse udløst af kategorisk frygtgeneralisering. Behav. Res. Therapy 129:103606. doi: 10.1016/j.brat.2020.103606
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
