Forfattere
Lungerne er vigtige for at hjælpe dig med at indånde den ilt, som din krop har brug for til at fungere. Sundhedsproblemer som astma kan gøre det svært for nogle mennesker at trække vejret ordentligt. Astma er en almindelig tilstand hos børn. Astma kan opstå, når visse ting irriterer luftvejene i lungerne, så de bliver mindre og blokeret af slim. Det gør det vanskeligt for luften at bevæge sig ind og ud af lungerne, hvilket forårsager hoste, hvæsen og vejrtrækningsbesvær. Astma kan skyldes en blanding af ting i miljøet og i de gener, som børn arver fra deres familier. Der er dog visse udløsende faktorer, som kan gøre astmaen værre, herunder allergi, koldt vejr og motion. Men bare rolig, med den rette hjælp fra læger og den rette medicin kan børn med astma stadig gøre alle de ting, de elsker!
Tag en dyb ind- og udånding, se dit bryst hæve og sænke sig – det er dine lunger i aktion! For at din krop kan fungere, har du brug for ilt (O2) . O2er et lille molekyle, som findes i luften omkring dig. Dine lunger giver dig mulighed for at indånde O2-holdig luft, så din krop kan bruge den til energi og holde dig i live. Når du tager en dyb indånding, bevæger luften sig gennem dine næsebor ind i en luftrørsstruktur, der kaldes trachea. Luftrøret deler sig i to hovedrør, der kaldes bronkier. Den højre bronkus går ind i den højre lunge, og den venstre bronkus går ind i den venstre lunge. Hver bronkus deler sig yderligere i mindre grene inde i lungen, ligesom træernes spredte grene. Enderne af de små grene har små, svampede luftsække, der kaldes alveoler. O2bevæger sig hele vejen ned til alveolerne, hvor det kan overføres til blodbanen for at forsyne resten af kroppen med ilt. En anden vigtig funktion af lungerne er at fjerne affaldsprodukter som kuldioxid (CO(2) ) fra kroppen. Mens O2kommer ind i blodbanen, kommer CO(2) fra blodbanen ind i alveolerne for at blive udåndet til omgivelserne (figur 1, 2).
Lungerne får hjælp af en kuppelformet muskel, der kaldes mellemgulvet. Membranen sidder lige under lungerne og trækker sig sammen, så lungerne kan udvide sig som balloner og få luft ind. Når mellemgulvet slapper af, skrumper lungerne tilbage til deres normale størrelse og tvinger luften ud. At trække vejret virker let og naturligt. Men vejrtrækning kan være en udfordring for mennesker med astma.
Astma er en lungesygdom, der giver vejrtrækningsproblemer. Ved astma bliver luftvejene betændte og snævre, hvilket gør det sværere for den berørte person at trække vejret ind og ud. Mere end 300 millioner mennesker er ramt af astma på verdensplan [1]. Astma kan ramme alle, men det ses oftere hos børn. Der er ikke én specifik årsag til astma. I stedet skyldes astma et samspil mellem ting i miljøet og en persons gener [2].
Visse personer har større risiko for at udvikle astma. Børn med forældre, der har astma, har større chance for at få astma. Der er også større sandsynlighed for at udvikle astma hos mennesker, der har allergiske tilstande som f.eks. fødevareallergi. Nogle gange kan begivenheder, der fandt sted tidligt i livet, være relateret til udvikling af astma, såsom lav fødselsvægt, en tidlig fødsel, udsættelse for luftforurening og cigaretrøg og at blive syg med visse virusinfektioner [3]. Astma kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i en persons liv, også selvom de ikke har nogen familiehistorie med tilstanden.
Astma opstår, når celler i din krop, kaldet hvide blodlegemer bevæger sig ind i luftvejene. Der findes flere vigtige typer af hvide blodlegemer, og deres rolle er at beskytte mennesker mod mange sygdomme. Disse cellers bevægelse ind i luftvejene kaldes inflammation. Hvide blodlegemer frigiver visse kemikalier, som får luftvejene til at svulme op, musklerne i luftvejene til at trække sig sammen, og der dannes tykt slim [4]. Når disse ting sker, bliver luftvejene snævre, hvilket gør det vanskeligt for luften at bevæge sig ind i dem.
Med tiden, efter gentagne episoder med inflammation, hvor hvide blodlegemer kontinuerligt invaderer luftvejene, begynder luftvejene at ændre struktur, hvilket er kendt som luftvejsremodellering. Ændringerne omfatter fortykkelse af luftvejsvæggene, øget slimproduktion og frigivelse af forskellige proteiner, som yderligere bidrager til indsnævring af luftvejene og reduceret luftgennemstrømning i lungerne (figur 3).
Astma er kroppens måde at reagere på triggere – ting, der kan få astmaen til at blusse op. Udløsere kan være forskellige fra person til person, men nogle almindelige udløsere omfatter luftvejsinfektioner, pollenallergi, vejrforhold og motion. Under et astmaanfald laver de hvide blodlegemer antistoffer til proteinerne i visse udløsere. Når personen udsættes for en bestemt trigger igen, genkender antistofferne den hurtigt og mærker triggeren, så de hvide blodlegemer kan ødelægge den. Tilsammen fører alle disse begivenheder til et astmaanfald.
Nogle almindelige symptomer, som mennesker med astma kan opleve, omfatter hoste, åndenød, trykken for brystet og hvæsende vejrtrækning [4]. Astmasymptomer kan komme og gå og kan udløses af aktiviteter som f.eks. motion og allergener i miljøet (f.eks. pollen og cigaretrøg). En person kan f.eks. få et astmaanfald, når han leger udenfor i skolen eller om foråret, når blomster og planter begynder at frigive pollen i luften. Astmasymptomer kan også forværres om natten, hvilket gør det meget vanskeligt at få en god nats søvn. Personer med astma kan også opleve allergi og en hudlidelse kaldet eksem, da disse lidelser ofte optræder sammen.
Hvis astmaen forværres i en kort periode, kaldes det et astmaanfald. Under et astmaanfald kan en person have meget svært ved at trække vejret og forsøge at trække vejret hurtigere, opleve øget hjerterytme, trykken for brystet og have svært ved at tale. Astmaanfald kan vare alt fra et par minutter til flere dage, afhængigt af hvor alvorlig astmaen er. Et astmaanfald kan også holde personen vågen om natten og forhindre dem i at ligge ned. Når børn opdager, at deres astmasymptomer er på vej, er det vigtigt, at de fortæller det til deres forældre eller omsorgspersoner så hurtigt som muligt, så de voksne kan give barnet den medicin, der kan forbedre symptomerne. Hvis personen bemærker, at han eller hun ikke får det bedre, selv efter at have brugt sin medicin, er det vigtigt at få lægehjælp med det samme. Alvorlige astmaanfald kan være livstruende og kan kræve indlæggelse på hospitalet og akut lægehjælp. Selv om astma kan lyde skræmmende, er der mange måder at reducere risikoen for et astmaanfald og forbedre symptomerne på, så man kan fortsætte med at gøre de ting, man elsker!
For at behandle astma bør man forsøge at undgå ting, der forværrer astmaen. Hvis de har allergier, vil de gerne undgå disse allergener. Læger kan hjælpe folk med astma med at lave en plan for at undgå de ting, de er allergiske over for. Almindelige allergener, der kan udløse astma, omfatter pollen fra planter, cigaretrøg, støv og endda kæledyr. Interessant nok kan visse følelser som stress eller grin også udløse astma.
Selvom motion også kan være en astmatrigger for visse personer og måske forhindre dem i at deltage i fysisk aktivitet, er det vigtigt for mennesker med astma at forblive aktive. Hvis motion er en udløsende faktor, kan lægen ordinere medicin, som personen kan tage før fysisk aktivitet for at forhindre, at luftvejene strammer til. Som en sjov detalje kan nævnes, at mange professionelle atleter har astma!
Ud over at undgå udløsende faktorer er det også vigtigt at være opdateret med vaccinationer. For eksempel kan virusinfektioner som influenzavirus (eller “influenza”) udløse et astmaanfald. En årlig influenzavaccine kan forhindre dette.
Læger kan give folk med astma medicin kaldet inhalatorer. Inhalatorer kan hjælpe med at forbedre astmasymptomerne, så personen kan trække vejret let igen [5]. Afhængigt af astmaens sværhedsgrad kan inhalatorer med steroider kan ordineres for at kontrollere betændelsen. Det er vigtigt at forstå den rette teknik til at bruge en inhalator, da forkert brug kan føre til dårlig astmakontrol og i sidste ende resultere i et astmaanfald [2]. Heldigvis er det meget nemt at bruge en inhalator! Læger kan vise astmapatienter, hvordan man bruger en inhalator, for at sikre, at de er klar til at behandle deres astma og forbedre deres symptomer.
Kort sagt er astma en lungesygdom, som rammer mange mennesker over hele verden. Astma får luftvejene til at blive irriterede, snævre og fyldt med slim. På grund af kombinationen af miljømæssige og biologiske årsager kan astma ligge i familier og forekomme sammen med tilstande som allergi og eksem. Når en person har astma, vil vedkommende opleve en række symptomer, som gør det meget vanskeligt at trække vejret. Selv om astma kan påvirke en persons daglige aktiviteter, kan visse behandlinger forbedre symptomerne og hjælpe folk med at trække vejret let igen. Med den rette astmaplejeplan og den rette medicin, der tages korrekt, kan en person med astma gøre næsten hvad som helst!
Luftrøret: Et rør, der fører luft fra næsen og munden hele vejen ned til opdelingen i bronkier.
Bronkier: To rør, der udspringer fra adskillelsen af luftrøret. Disse rør fører luft ind i lungerne.
Alveoler: Små luftsække inde i lungerne, der er i nærheden af blodkarrene, så der kan ske en tilstrækkelig gasudveksling.
Hvide blodlegemer: Celler, der findes i blodet, og som er vigtige for at bekæmpe infektioner, sygdomme og allergener.
Antistoffer: Særlige proteiner, som immunsystemet laver i kroppen for at beskytte mod bakterier.
Allergener: Stoffer, der kan få nogle menneskers immunsystem til at reagere og forårsage nys, kløe og andre allergisymptomer.
Inhalatorer: Apparater, der giver medicin, som indåndes gennem munden og går ned i lungerne for at hjælpe luftvejene med at slappe af og åbne sig.
Steroider: Specielle lægemidler, der beroliger kroppens immunsystem, hvilket kan hjælpe med at stoppe symptomer som hævelse eller kløe. Læger ordinerer dem til behandling af visse medicinske tilstande som astma eller allergi.
[1] To, T., Stanojevic, S., Moores, G., Gershon, A. S., Bateman, E. D., Cruz, A. A., et al. 2012. Global astmaprævalens hos voksne: resultater fra den tværsnitsbaserede verdenssundhedsundersøgelse. BMC Folkesundhed. 12:204. doi: 10.1186/1471-2458-12-204
[2] Jones, H., Lawton, A., Gupta, A. 2022. Astmaanfald hos børn – udfordringer og muligheder. Indian J. Pediatr. 89:373-377. doi: 10.1007/s12098-021-04069-w
[3] Castro-Rodriguez, J. A., Forno, E., Rodriguez-Martinez, C. E., Celedón, J. C. 2016. Risiko- og beskyttelsesfaktorer for børneastma: Hvad er evidensen? J. Allergy Clin. Immunol. Pract. 4:1111-1122. doi: 10.1016/j.jaip.2016.05.003
[4] Shipp, C. L., Gergen, P. J., Gern, J. E., Matsui, E. C., Guilbert, T. W. 2023. Astmabehandling hos børn. J. Allergy Clin. Immunol. Pract. 11:9-18. doi: 10.1016/j.jaip.2022.10.031
[5] Devonshire, A. L., Kumar, R. 2019. Pædiatrisk astma: principper og behandling. Allergy Asthma Proc. 40:389-392. doi: 10.2500/aap.2019.40.4254
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
