Forfattere
Hvert år bliver 13 millioner babyer født før de sædvanlige 9 måneder af graviditeten. For at forstå, hvad der sker med disse babyers hjerner, når de vokser op, brugte vi kraftige hjernescanninger til at tage detaljerede billeder af hjernen, og vi sammenlignede hjernerne hos børn, der var født tidligt, med dem, der var født efter 9 måneder. Vi undersøgte også disse børns udvikling. Vi fandt ud af, at en del af hjernen, der er vigtig for følelser, udvikler sig lidt anderledes hos børn, der er født tidligt. Disse forskelle kan forklare, hvorfor børn, der er født tidligt, kan have sværere ved at kontrollere deres følelser. Hjerneforskellene kan også forklare, hvorfor børn, der er født i 9. måned, kan være mindre tilbøjelige til at udvikle angst og depression senere i livet. I denne artikel vil vi diskutere undersøgelsens resultater, hvilke konsekvenser de kan have, og hvordan vi kan bruge disse oplysninger til at forbedre den mentale sundhed hos sårbare børn.
Graviditet er en tid med forandringer. I takt med at moderens livmoder vokser, udvikler barnet sig. De sidste 3 måneder af graviditeten, kendt som tredje trimester, er en meget vigtig tid for hjernens udvikling – men nogle gange bliver babyer født for tidligt.
Det tredje trimester er særligt vigtigt for udviklingen af limbiske system. Hvis du nogensinde har set filmen Inside Out, er det limbiske system ligesom hjernens kontrolcenter for følelser. Det limbiske system består af fem hoveddele: amygdala, hypothalamus, basalganglierne, thalamus og hippocampus, som hver især hjælper os med at kontrollere og forstå vores følelser. Figur 1 viser, hvor disse områder er, og hvad de gør. Uden det limbiske system ville det være umuligt at holde op med at græde eller råbe, og vi ville måske ikke ane, hvorfor vi overhovedet begyndte. I løbet af graviditetens tredje trimester udvikles alle dele af det limbiske system for at hjælpe barnet med at håndtere sine følelser, når det bliver født. Ved udgangen af tredje trimester har babyer lige så mange neuroner som voksne (ca. 100 milliarder), selv om deres hjerner kun er ca. en fjerdedel så store! Neuroner er hjerneceller, som hjælper hjernens forskellige dele med at tale sammen.
Men hvad sker der, når denne proces bliver afbrudt? At blive født for tidligt kan påvirke mennesker på mange måder, med langsigtede konsekvenser, der varer ind i voksenlivet. For eksempel viste vores forskning, at børn født meget for tidligt (efter kun 33 uger eller 8 måneders graviditet) havde sværere ved at kontrollere deres følelser end børn, der blev født efter de sædvanlige 9 måneder eller ved termin. [1]. Det betyder, at meget for tidligt fødte børn kan have sværere ved at kontrollere deres tårer, når de er kede af det, eller deres stemme, når de er vrede. Forskere mener også, at dette problem med at regulere følelser kan gøre meget for tidligt fødte børn mere tilbøjelige til at udvikle stemningsforstyrrelser som depression eller angst, når de bliver voksne.
Ikke alle for tidligt fødte børn har problemer med at regulere deres følelser, og vi tror, at nogle af de forskelle, vi fandt i det limbiske system, kan hjælpe os med at forstå hvorfor. I resten af denne artikel beskriver vi disse forskelle, og hvordan vi kan bruge dem til at spotte børn med risiko for følelsesmæssige og mentale problemer og støtte dem, før der opstår alvorlige problemer.
Amygdala er en vigtig del af det limbiske system, som hjælper os med at håndtere vores følelser, lagrer skræmmende minder, og selv om den kun er på størrelse med en jordnød, fungerer den som en virkelig høj alarm [2]. Det betyder, at når vi er stressede eller bange, forbinder amygdala sig med mange andre hjerneområder, så vi kan handle hurtigt og tænke senere. Når vi f.eks. forsøger at løbe væk fra en stor hund eller flytte os fra en hurtig bil, hjælper amygdala os med at komme hurtigt i sikkerhed. Men hvis vi bliver ved med at føle os stressede, og amygdala forbliver meget aktiv, kan det ændre hjernen på måder, der ikke er gode for os.
Forskere har fundet ud af, at den måde, dele af hjernen kommunikerer med hinanden på, når vi slapper af, hænger sammen med, hvor godt vi kontrollerer vores følelser. I tekniske termer kaldes undersøgelsen af, hvordan hjernen fungerer under hvile, resting state functional connectivity. Forestil dig, at din hjerne er som et hold af venner, der udveksler ideer for at hjælpe hinanden. Hvis din amygdala f.eks. kommunikerer godt med andre dele af din hjerne, når du ser en uhyggelig film, bliver du måske bange, men du ved, at det bare er en film og kan falde til ro. Konstant kommunikation mellem forskellige hjerneområder hjælper dig med at nyde filmen uden at blive alt for bange! At blive født for tidligt er en virkelig stressende oplevelse for babyers kroppe. Hvis denne stress påvirker amygdalas funktion, kan det være grunden til, at meget for tidligt fødte børn kan have sværere ved at kontrollere deres følelser end børn, der er født til tiden.
For at undersøge dette brugte vi en særlig form for hjernescanning kaldet funktionel magnetisk resonans (fMRI) til at se på hjernerne hos 129 meget for tidligt fødte børn [3]. Da disse babyer blev 5 år gamle, stillede vi dem en masse spørgsmål og spillede spil med dem for at se, hvordan de håndterede deres følelser, når de interagerede med andre. Ved at bruge hjernescanninger, spørgsmål og spil håbede vi at finde ud af, hvordan deres hjerner var forbundet med deres sociale og følelsesmæssige udvikling – som at sætte brikker sammen til et puslespil!
Vi fandt en sammenhæng mellem, hvor godt børn kunne kontrollere deres følelser, og hvordan deres amygdalaer kommunikerede med andre dele af deres hjerner, da de var babyer. Det er interessant, for som vi nævnte tidligere, kan problemer med at regulere følelser være forbundet med psykiske problemer som angst og depression, når børnene vokser op. Vi kan bruge disse resultater til at spotte babyer med risiko for at udvikle psykiske problemer tidligt og give dem støtte, så disse problemer ikke udvikler sig!
Forestil dig hjernen som en storby, og hvid substans er som dens veje, der forbinder alle dele af byen, så mennesker og biler kan bevæge sig hurtigt mellem dem. Jo bedre vejene er, jo hurtigere bevæger alt sig, og det hjælper hjernen med at sende signaler, så den kan tænke, lære og bevæge sig gnidningsløst.
Hvid substans udgør næsten halvdelen af hjernen, og den spreder sig i mange retninger (figur 2). Nogle af disse veje, eller baner i den hvide substans, er større end andre. En af de vigtigste veje for følelsesregulering (blandt andre funktioner) kaldes uncinate fasciculus. Den er formet som en krog og hjælper os med at kontrollere vores følelser ved at forbinde det limbiske system med den del af hjernen, der hjælper os med at huske og opleve følelser og træffe beslutninger, kaldet frontallappen. Denne bane hjælper folk med at samle deres følelser og tanker, så de kan træffe valg, der føles rigtige.
Kan forskelle i uncinate fasciculus og andre hvide stofbaner forklare, hvorfor meget for tidligt fødte børn nogle gange kan have svært ved at regulere deres følelser? For at undersøge dette spurgte vi 151 meget for tidligt fødte børn i alderen 4 år om, hvordan de håndterede deres følelser. Vi tog også særlige hjernescanninger kort efter fødslen for at se nærmere på deres hvide substans [4]. Da vi kiggede på børnenes svar og hjernescanningerne sammen, fandt vi ud af, at en mere udviklet uncinate fasciculus lige efter fødslen var forbundet med bedre kontrol over følelser i barndommen. Denne forbindelse kan hjælpe os med at identificere babyer, der har større sandsynlighed for at få problemer med at regulere deres følelser, så de kan få den rette støtte, når de vokser op.
Vores hjerner er meget fleksible og tilpasningsdygtige, hvilket betyder, at selv når ting som for tidlig fødsel kommer i vejen for vores udvikling, kan hjernen reagere og ændre sig for at maksimere sin ydeevne under disse nye forhold. Ligesom et fodboldhold kan justere sin kampplan for at vinde, kan vores hjerner justere sig for at overvinde udfordringer og gøre store ting!
Hjernens fleksibilitet betyder også, at vi kan ændre vores hjerner gennem træning. Vi kan øve mindfulness og meditation til at kontrollere vores følelser bedre. Mindfulness og meditation indebærer, at vi trækker vejret, slapper af i kroppen og er stille. Forskere har fundet ud af, at mindfulness og meditation kan hjælpe folk med at blive mere tålmodige og tolerante over for andre [5]. Det kan gøre det lettere at bevare roen, når nogen siger noget dumt eller ondt, i stedet for at blive ked af det med det samme. Det er meget lettere at kontrollere, hvordan vi har det, når vi er mere rolige.
Hvis man opfordrer alle, der har svært ved at styre deres følelser, til at dyrke hjernetræning på denne måde, kan det være med til at forebygge psykiske problemer eller mindske de problemer, en person allerede oplever.
Vores hjerner er ekstremt fleksible. Når der sker ting, som ændrer deres udvikling, som f.eks. at blive født for tidligt, kan vores hjerner tilpasse sig og ændre sig, så de bliver så gode som muligt! Forskere kan lære meget ved at studere forskelle i folks hjerner. Når alt kommer til alt, er det hjerneforskelle, der gør os alle specielle. I denne artikel beskriver vi forskelle i amygdala og uncinate fasciculus hos nogle børn, der er født meget for tidligt. Disse hjerneforskelle kan være forbundet med senere problemer med at kontrollere følelser, hvilket kan føre til psykiske problemer. Men en anden fordel ved hjernens fleksibilitet er, at vi kan ændre den. Så ved at lægge mærke til forskelle i hjernen hos for tidligt fødte børn kan vi måske spotte børn med risiko for psykiske problemer og støtte dem, før problemerne opstår. Mindfulness og meditation kan f.eks. forbedre børnenes kontrol over deres følelser. Prøv det selv – et par langsomme, dybe indåndinger kan gavne alle!
Det limbiske system: Hjernens følelsesmæssige kontrolcenter.
For tidligt født: Børn født før 37. graviditetsuge. Vi bruger “meget for tidligt født” om børn, der er født før 33. graviditetsuge.
Termin: De sædvanlige 9 måneder af graviditeten, hvilket betyder, at børn født til terminen udviklede sig i livmoderen i ca. 40 uger.
Funktionel konnektivitet i hviletilstand: Hvordan forskellige dele af hjernen kommunikerer og arbejder sammen, når en person er i hvile.
Hvid substans: En del af hjernen, der består af lange trådlignende forbindelser, som hjælper forskellige hjerneområder med at tale sammen.
Mindfulness: At være meget opmærksom på, hvad du tænker og føler lige nu, uden at bekymre dig om fortiden eller fremtiden.
Meditation: En stille stund, hvor du sidder stille og fokuserer på din vejrtrækning eller en tanke for at berolige dit sind og føle dig fredfyldt.
[1] Montagna, A., og Nosarti, C. 2016. Socio-emotionel udvikling efter meget for tidlig fødsel: veje til psykopatologi. Front. Psychol. 7:80. doi: 10.3389/fpsyg.2016.00080
[2] Cleveland Clinic. 2023. Amygdala: Hvad den er, og hvad den kontrollerer. Tilgængelig på: https://my.clevelandclinic.org/health/body/24894-amygdala (besøgt 04. november 2024).
[3] Kanel, D., Vanes, L. D., Ball, G., Hadaya, L., Falconer, S., Counsell, S., et al. 2022. Neonatal amygdala resting-state functional connectivity and socio-emotional development in very preterm children. Brain Commun. 4:fcac009. doi: 10.1093/braincomms/fcac009
[4] Kanel, D., Vanes, L. D., Pecheva, D., Hadaya, L., Falconer, S., Counsell, S., et al. 2021. Neonatal hvidstofmikrostruktur og følelsesmæssig udvikling i førskoleårene hos børn, der er født meget for tidligt. Eneuro. 8:546. doi: 10.1523/ENEURO.0546-20.2021
[5] Hafenbrack, A. C., Cameron, L. D., Spreitzer, G. M., Zhang, C., Noval, L. J. og Shaffakat, S. (2020). At hjælpe mennesker ved at være i nuet: mindfulness øger prosocial adfærd. Organ. Behav. Hum. Decis. Proc. 159:21-38. doi: 10.1016/j.obhdp.2019.08.005
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
