At forvandle vaklen til sejr: Hjælp ældre med at holde sig oprejst

Samtidig findes der dybt inde i dit indre øre to otolith-organer kaldet saccule og utricle som sender beskeder til din hjerne som: “Hey, vi læner os til venstre!” eller “Vi kigger op!”. Det er, som om vi har små tyngdekraftskompasser, der hjælper os med at holde os oprejst. Dybt inde i dine ører har du også halvcirkelformede kanaler fyldt med bittesmå krystaller. Når du bevæger hovedet, rykker disse krystaller rundt. Din hjerne bemærker denne bevægelse og finder ud af, hvilken vej dit hoved og din krop hælder eller drejer.

Efter at have modtaget alle disse beskeder, vil en del af hjernen kaldet cerebellum hjælper dig med at stå oprejst, gå uden at vakle og endda gribe en bold – som en balancetræner. Lillehjernen er også hemmeligheden bag menneskets utrolige koordination! Vi skal have en god reaktionstid for hurtigt at kunne reagere på farer, der kan få os til at snuble eller glide, og vi har brug for stærke muskler, der hurtigt kan aktiveres for at hjælpe os med at holde os oprejst, hvis vi begynder at falde. Vi skal koordinere alle disse handlinger for at tænde og slukke for de rigtige muskler på de rigtige tidspunkter. Lillehjernen hjælper os med at gøre dette! Vores kroppe har helt klart et fantastisk team af dele, der arbejder sammen om at holde os stabile.

Ekstreme balancehelte

Du er måske stødt på nogle mennesker, som er rigtig gode til at balancere, fordi de har øvet bevægelser og stillinger mange, mange gange, igen og igen. Her er nogle eksempler:

– Gymnaster: Når gymnaster vrider og vender sig i luften, skal de have en fremragende balance for at lande på fødderne hver gang.

– Dansere: Har du nogensinde set en balletdanser dreje yndefuldt rundt på en tå? Dansere træner i årevis for at få de velafbalancerede piruetter til at se ubesværede ud.

– Bjergbestigere: Når de klatrer op ad lodrette klipper og overhæng, er de lige så afhængige af balance som af styrke. De holder sig stabile, selv når de sidder på det mindste fodfæste, alt imens de beregner deres næste træk for at komme sikkert op.

– Det er dig: Hvis du kan udføre daglige aktiviteter (som at gå rundt, gå op ad trapper eller skubbe dig selv i en kørestol) uden at falde på gulvet, arbejder dit balancesystem hårdt, uden at du er klar over det. Det skyldes, at du har lært at udføre disse aktiviteter så godt, at din hjerne nu kan udføre dem, uden at du tænker over det.

Hvorfor kan ældre mennesker vakle?

Alle bliver lidt svagere og mere vaklende, når de bliver ældre. Ældre menneskers balancesystemer kan holde op med at fungere så godt, deres reaktionstid kan blive lidt langsommere, og deres muskler kan blive lidt svagere. Det gør folk mere tilbøjelige til at “miste balancen”, glide eller snuble og falde. Derudover kan ældre menneskers syn blive lidt sløret, og hørelsen er ikke altid så skarp. Det kan gøre det sværere at se bump på vejen eller høre ting bag sig, hvilket kan føre til overraskelser, der bringer dem ud af balance. Men det er ikke kun alderen. Visse helbredsproblemer og medicin, ujævne gulve eller rodede rum kan få enhver til at snuble, ung som gammel.

Hvad fortæller videnskaben os?

Forskning har hjulpet forskere til bedre at forstå fald, og hvordan man kan forebygge dem. Vi ved nu, at fald ikke behøver at være en del af det at blive ældre. Motion og generelt mere aktivitet kan hjælpe med at holde balancesystemet i orden. Øvelser kan også forebygge mange fald, især øvelser, der gør balancen bedre [1]. Øvelser, der gør vores muskler stærkere, kan også hjælpe. Enhver fysisk aktivitet er god for os – Verdenssundhedsorganisationen fortæller os, at “enhver bevægelse er bedre end ingen”, og “mere motion er endnu bedre” [2].

Hvor skal man begynde?

Mennesker har normalt ikke de avancerede balanceevner, som nogle dyr har. Vi lander ikke på fødderne som katte, og vi har heller ikke haler som egern, der hjælper dem med at styre og holde sig oprejst, når de hopper fra træ til træ. Men alle kan forbedre deres balance med lidt øvelse. Her er nogle øvelser, som du måske gerne vil prøve selv og dele med ældre voksne, du kender. Disse øvelser er velegnede til alle, der kan have problemer med at holde balancen – ikke kun ældre mennesker. Brug en stabil genstand (f.eks. køkkenbænken eller en væg i nærheden) som støtte, og prøv disse øvelser:

– Stå på ét ben som en flamingo: Flamingoer er berømte for deres etbenede holdning. Prøv at være en flamingo ved at stå på ét ben. Se, om du kan gøre det, mens du tæller til 10, 20 eller endda 30! Se nu, om du er lige så god med lukkede øjne.

– Rejs dig op på tæerne, som en hundehvalp, der prøver at se ud af et vindue: Hunde kan stå på tæer for at kigge ud af vinduer. Skub dig op på tæerne og stræk dig så højt, du kan, ligesom en hvalp på udkig.

– Sæt dig og rejs dig 10 gange som en frø: Frøer er gode til at springe op fra en siddende stilling. Lad som om du er en frø, der springer fra et åkandeblad ved at sætte dig på en stol, rejse dig op og sætte dig ned igen. Kan du gøre det 10 gange? Eller 20 gange? Kan du gøre det uden at bruge dine hænder (figur 2)?