Forfattere
Har du nogensinde undret dig over, hvordan mennesker opretholder deres balance? Denne artikel er en opdagelsesrejse ind i menneskekroppens bemærkelsesværdige balancesystem. Mange kropsdele arbejder sammen for at holde sig oprejst. Artiklen forklarer, hvorfor balancen kan blive en udfordring, når man bliver ældre, og hvorfor nogle mennesker, som f.eks. gymnaster og dansere, er exceptionelle til det. Det er vigtigt, at denne artikel også dækker videnskaben bag fald og vigtigheden af balanceøvelser for at forebygge dem. At falde behøver ikke være en del af det at blive ældre. Ved at lære om balance kan vi sætte pris på det komplicerede samarbejde i vores kroppe og opdage måder, hvorpå vi kan hjælpe vores ældre slægtninge og venner med at forbedre deres stabilitet. Ved hjælp af strategierne i denne artikel kan du hjælpe ældre voksne med at holde sig oprejst og forvandle vaklen til sejr!
Fald er overraskende almindelige, og de bliver typisk mere almindelige, når folk bliver ældre. Omkring en ud af tre personer i alderen 65+ falder hvert år. Nogle mennesker er nødt til at tage på hospitalet efter et fald. Balancen spiller en stor rolle i forhold til at holde os oprejst, eller med andre ord forhindre os i at falde. Så det er værd at tænke over, hvordan balancen fungerer, og hvordan vi alle kan forbedre vores egen balance og hjælpe andre med at forbedre deres balance.
Der sker så meget inde i vores kroppe for at holde os oprejst, uanset om du er linedanser, søvngænger, hundelufter eller noget midt imellem!
For det første proprioceptorer er små sensorer i vores muskler, sener og led, som sender beskeder op til hjernen, når de mærker stræk, tryk eller bevægelse (figur 1). Hvis du begynder at snuble eller glide, sender disse sensorer besked til din hjerne. Derudover er dine øjne som kameraer, der tager billeder for at hjælpe hjernen med at forstå, hvor du er i rummet. Når du f.eks. cykler, ser din hjerne vejen, træerne og de andre børn. Den ved, at du bevæger dig fremad. Hvis der er noget i vejen, som du kan snuble over eller køre ind i, sender dine øjne en besked til din hjerne.
Samtidig findes der dybt inde i dit indre øre to otolith-organer kaldet saccule og utricle som sender beskeder til din hjerne som: “Hey, vi læner os til venstre!” eller “Vi kigger op!”. Det er, som om vi har små tyngdekraftskompasser, der hjælper os med at holde os oprejst. Dybt inde i dine ører har du også halvcirkelformede kanaler fyldt med bittesmå krystaller. Når du bevæger hovedet, rykker disse krystaller rundt. Din hjerne bemærker denne bevægelse og finder ud af, hvilken vej dit hoved og din krop hælder eller drejer.
Efter at have modtaget alle disse beskeder, vil en del af hjernen kaldet cerebellum hjælper dig med at stå oprejst, gå uden at vakle og endda gribe en bold – som en balancetræner. Lillehjernen er også hemmeligheden bag menneskets utrolige koordination! Vi skal have en god reaktionstid for hurtigt at kunne reagere på farer, der kan få os til at snuble eller glide, og vi har brug for stærke muskler, der hurtigt kan aktiveres for at hjælpe os med at holde os oprejst, hvis vi begynder at falde. Vi skal koordinere alle disse handlinger for at tænde og slukke for de rigtige muskler på de rigtige tidspunkter. Lillehjernen hjælper os med at gøre dette! Vores kroppe har helt klart et fantastisk team af dele, der arbejder sammen om at holde os stabile.
Du er måske stødt på nogle mennesker, som er rigtig gode til at balancere, fordi de har øvet bevægelser og stillinger mange, mange gange, igen og igen. Her er nogle eksempler:
– Gymnaster: Når gymnaster vrider og vender sig i luften, skal de have en fremragende balance for at lande på fødderne hver gang.
– Dansere: Har du nogensinde set en balletdanser dreje yndefuldt rundt på en tå? Dansere træner i årevis for at få de velafbalancerede piruetter til at se ubesværede ud.
– Bjergbestigere: Når de klatrer op ad lodrette klipper og overhæng, er de lige så afhængige af balance som af styrke. De holder sig stabile, selv når de sidder på det mindste fodfæste, alt imens de beregner deres næste træk for at komme sikkert op.
– Det er dig: Hvis du kan udføre daglige aktiviteter (som at gå rundt, gå op ad trapper eller skubbe dig selv i en kørestol) uden at falde på gulvet, arbejder dit balancesystem hårdt, uden at du er klar over det. Det skyldes, at du har lært at udføre disse aktiviteter så godt, at din hjerne nu kan udføre dem, uden at du tænker over det.
Alle bliver lidt svagere og mere vaklende, når de bliver ældre. Ældre menneskers balancesystemer kan holde op med at fungere så godt, deres reaktionstid kan blive lidt langsommere, og deres muskler kan blive lidt svagere. Det gør folk mere tilbøjelige til at “miste balancen”, glide eller snuble og falde. Derudover kan ældre menneskers syn blive lidt sløret, og hørelsen er ikke altid så skarp. Det kan gøre det sværere at se bump på vejen eller høre ting bag sig, hvilket kan føre til overraskelser, der bringer dem ud af balance. Men det er ikke kun alderen. Visse helbredsproblemer og medicin, ujævne gulve eller rodede rum kan få enhver til at snuble, ung som gammel.
Forskning har hjulpet forskere til bedre at forstå fald, og hvordan man kan forebygge dem. Vi ved nu, at fald ikke behøver at være en del af det at blive ældre. Motion og generelt mere aktivitet kan hjælpe med at holde balancesystemet i orden. Øvelser kan også forebygge mange fald, især øvelser, der gør balancen bedre [1]. Øvelser, der gør vores muskler stærkere, kan også hjælpe. Enhver fysisk aktivitet er god for os – Verdenssundhedsorganisationen fortæller os, at “enhver bevægelse er bedre end ingen”, og “mere motion er endnu bedre” [2].
Mennesker har normalt ikke de avancerede balanceevner, som nogle dyr har. Vi lander ikke på fødderne som katte, og vi har heller ikke haler som egern, der hjælper dem med at styre og holde sig oprejst, når de hopper fra træ til træ. Men alle kan forbedre deres balance med lidt øvelse. Her er nogle øvelser, som du måske gerne vil prøve selv og dele med ældre voksne, du kender. Disse øvelser er velegnede til alle, der kan have problemer med at holde balancen – ikke kun ældre mennesker. Brug en stabil genstand (f.eks. køkkenbænken eller en væg i nærheden) som støtte, og prøv disse øvelser:
– Stå på ét ben som en flamingo: Flamingoer er berømte for deres etbenede holdning. Prøv at være en flamingo ved at stå på ét ben. Se, om du kan gøre det, mens du tæller til 10, 20 eller endda 30! Se nu, om du er lige så god med lukkede øjne.
– Rejs dig op på tæerne, som en hundehvalp, der prøver at se ud af et vindue: Hunde kan stå på tæer for at kigge ud af vinduer. Skub dig op på tæerne og stræk dig så højt, du kan, ligesom en hvalp på udkig.
– Sæt dig og rejs dig 10 gange som en frø: Frøer er gode til at springe op fra en siddende stilling. Lad som om du er en frø, der springer fra et åkandeblad ved at sætte dig på en stol, rejse dig op og sætte dig ned igen. Kan du gøre det 10 gange? Eller 20 gange? Kan du gøre det uden at bruge dine hænder (figur 2)?
Disse øvelser er ikke kun sjove, de hjælper også med at styrke de muskler, der er nødvendige for en bedre balance. Så kom i gang, og hav det sjovt med at forbedre din balance! Se, om du også kan hjælpe dine ældre slægtninge og venner med at forbedre deres. For at undgå at falde skal de måske udføre disse øvelser lidt mere forsigtigt end dig. Sørg for, at bænken er tæt på ved flamingo- og hvalpeøvelserne, hvis de skal holde fast i starten.
Nu hvor du ved meget mere om balance og fald, er der fire måder, hvorpå du kan hjælpe ældre med at holde balancen og forebygge fald:
– De rigtige øvelser kan hjælpe musklerne med at blive stærkere og forbedre balancen. At øve sig i at rejse sig fra en stol eller sætte sig på hug er en god måde at starte på. Prøv derefter forsigtigt at stå med begge fødder tæt sammen og derefter på ét ben. At gå op og ned ad trapper er også en god øvelse. Du kan finde flere oplysninger på nettet, og hvis du ikke er sikker på, hvor du skal starte, kan din lokale læge henvise dig til en sundhedsfaglig person som f.eks. en fysioterapeut. som kan vurdere dig og give dig råd (for mere information om fysioterapi, se denne artikel fra Frontiers for Young Minds).
– Bliv en ældre persons træningsmakker. At være aktiv er en af de bedste måder at holde sig stærk på i alle aldre. Daglig fysisk aktivitet anbefales fra en meget ung alder [3], så du kan begynde at sætte et godt eksempel i dag ved at blive en træningsmakker for dine ældre slægtninge! Gå en tur sammen, leg fjollede balancelege (som “hvem kan stå længst på et ben?”), eller dans til jeres yndlingssange.
– Bliv en falddetektiv. Kig rundt i huset efter ting, der kan komme i vejen og forårsage fald – løse tæpper, legetøj på gulvet eller snedige ledninger. Kan du rydde dem op?
– Snak, snak, snak: Mange mennesker føler det pinligt at tale om fald. Men du kan starte samtalen. Spørg dine ældre slægtninge og venner, om der er noget, der får dem til at føle sig usikre, og om de nogensinde har talt med en læge eller fysioterapeut om det.
Ved hjælp af disse strategier kan du hjælpe ældre med at holde sig oprejst og forvandle vaklen til sejr!
Proprioceptorer: Sensorer i muskler og led, som hjælper folk med at vide, hvor deres kropsdele er, selv når de ikke kan se dem.
Otolith-organer: Dele af det indre øre, der hjælper mennesker med at holde balancen ved at registrere bevægelse og tyngdekraft.
Sacculus: En lille del inde i øret, som hjælper folk med at føle op- og nedadgående bevægelser, som at hoppe eller springe.
Utricle: En lille del inde i øret, som hjælper folk med at mærke bevægelser fra side til side, f.eks. når de drejer hovedet.
Halvcirkelformet kanal: Buede rør i øret, som hjælper folk med at holde balancen, når de snurrer eller drejer hurtigt.
Lillehjernen: Den bageste del af hjernen, som bl.a. koordinerer balancen.
Fysioterapeut: En sundhedsfaglig person, der hjælper folk med at forbedre deres bevægelser, styrke og balance.
[1] Sherrington, C., Fairhall, N., Wallbank, G., Tiedemann, A., Michaleff, Z. A., Howard, K., et al. 2020. Træning til forebyggelse af fald hos ældre mennesker, der bor i lokalsamfundet: en forkortet systematisk Cochrane-gennemgang. Br. J. Sports Med. 54:885-91. doi: 10.1136/bjsports-2019-101512
[2] Okely, A. D., Kontsevaya, A., Ng, J., and Abdeta, C. 2021. WHO’s retningslinjer for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd 2020. Sports Med. Health Sci. 3:115-8. doi: 10.1016/j.smhs.2021.05.001
[3] Tremblay, M. S., Chaput, J-.P., Adamo, K. B., Aubert, S., Barnes, J. D., Choquette, L., et al. 2017. Canadiske retningslinjer for 24-timers bevægelse i de tidlige år (0-4 år): en integration af fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og søvn. BMC Public Health 17:1-32. doi: 10.1186/s12889-017-4859-6
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
