Forfattere
Har du nogensinde undret dig over, hvordan mennesker opretholder deres balance? Denne artikel er en opdagelsesrejse ind i menneskekroppens bemærkelsesværdige balancesystem. Mange kropsdele arbejder sammen for at holde sig oprejst. Artiklen forklarer, hvorfor balancen kan blive en udfordring, når man bliver ældre, og hvorfor nogle mennesker, som f.eks. gymnaster og dansere, er exceptionelle til det. Det er vigtigt, at denne artikel også dækker videnskaben bag fald og vigtigheden af balanceøvelser for at forebygge dem. At falde behøver ikke være en del af det at blive ældre. Ved at lære om balance kan vi sætte pris på det komplicerede samarbejde i vores kroppe og opdage måder, hvorpå vi kan hjælpe vores ældre slægtninge og venner med at forbedre deres stabilitet. Ved hjælp af strategierne i denne artikel kan du hjælpe ældre voksne med at holde sig oprejst og forvandle vaklen til sejr!
Fald er overraskende almindelige, og de bliver typisk mere almindelige, når folk bliver ældre. Omkring en ud af tre personer i alderen 65+ falder hvert år. Nogle mennesker er nødt til at tage på hospitalet efter et fald. Balancen spiller en stor rolle i forhold til at holde os oprejst, eller med andre ord forhindre os i at falde. Så det er værd at tænke over, hvordan balancen fungerer, og hvordan vi alle kan forbedre vores egen balance og hjælpe andre med at forbedre deres balance.
Der sker så meget inde i vores kroppe for at holde os oprejst, uanset om du er linedanser, søvngænger, hundelufter eller noget midt imellem!
For det første proprioceptorer er små sensorer i vores muskler, sener og led, som sender beskeder op til hjernen, når de mærker stræk, tryk eller bevægelse (figur 1). Hvis du begynder at snuble eller glide, sender disse sensorer besked til din hjerne. Derudover er dine øjne som kameraer, der tager billeder for at hjælpe hjernen med at forstå, hvor du er i rummet. Når du f.eks. cykler, ser din hjerne vejen, træerne og de andre børn. Den ved, at du bevæger dig fremad. Hvis der er noget i vejen, som du kan snuble over eller køre ind i, sender dine øjne en besked til din hjerne.
Samtidig findes der dybt inde i dit indre øre to otolith-organer kaldet saccule og utricle som sender beskeder til din hjerne som: “Hey, vi læner os til venstre!” eller “Vi kigger op!”. Det er, som om vi har små tyngdekraftskompasser, der hjælper os med at holde os oprejst. Dybt inde i dine ører har du også halvcirkelformede kanaler fyldt med bittesmå krystaller. Når du bevæger hovedet, rykker disse krystaller rundt. Din hjerne bemærker denne bevægelse og finder ud af, hvilken vej dit hoved og din krop hælder eller drejer.
Efter at have modtaget alle disse beskeder, vil en del af hjernen kaldet cerebellum hjælper dig med at stå oprejst, gå uden at vakle og endda gribe en bold – som en balancetræner. Lillehjernen er også hemmeligheden bag menneskets utrolige koordination! Vi skal have en god reaktionstid for hurtigt at kunne reagere på farer, der kan få os til at snuble eller glide, og vi har brug for stærke muskler, der hurtigt kan aktiveres for at hjælpe os med at holde os oprejst, hvis vi begynder at falde. Vi skal koordinere alle disse handlinger for at tænde og slukke for de rigtige muskler på de rigtige tidspunkter. Lillehjernen hjælper os med at gøre dette! Vores kroppe har helt klart et fantastisk team af dele, der arbejder sammen om at holde os stabile.
Du er måske stødt på nogle mennesker, som er rigtig gode til at balancere, fordi de har øvet bevægelser og stillinger mange, mange gange, igen og igen. Her er nogle eksempler:
– Gymnaster: Når gymnaster vrider og vender sig i luften, skal de have en fremragende balance for at lande på fødderne hver gang.
– Dansere: Har du nogensinde set en balletdanser dreje yndefuldt rundt på en tå? Dansere træner i årevis for at få de velafbalancerede piruetter til at se ubesværede ud.
– Bjergbestigere: Når de klatrer op ad lodrette klipper og overhæng, er de lige så afhængige af balance som af styrke. De holder sig stabile, selv når de sidder på det mindste fodfæste, alt imens de beregner deres næste træk for at komme sikkert op.
– Det er dig: Hvis du kan udføre daglige aktiviteter (som at gå rundt, gå op ad trapper eller skubbe dig selv i en kørestol) uden at falde på gulvet, arbejder dit balancesystem hårdt, uden at du er klar over det. Det skyldes, at du har lært at udføre disse aktiviteter så godt, at din hjerne nu kan udføre dem, uden at du tænker over det.
Alle bliver lidt svagere og mere vaklende, når de bliver ældre. Ældre menneskers balancesystemer kan holde op med at fungere så godt, deres reaktionstid kan blive lidt langsommere, og deres muskler kan blive lidt svagere. Det gør folk mere tilbøjelige til at “miste balancen”, glide eller snuble og falde. Derudover kan ældre menneskers syn blive lidt sløret, og hørelsen er ikke altid så skarp. Det kan gøre det sværere at se bump på vejen eller høre ting bag sig, hvilket kan føre til overraskelser, der bringer dem ud af balance. Men det er ikke kun alderen. Visse helbredsproblemer og medicin, ujævne gulve eller rodede rum kan få enhver til at snuble, ung som gammel.
Forskning har hjulpet forskere til bedre at forstå fald, og hvordan man kan forebygge dem. Vi ved nu, at fald ikke behøver at være en del af det at blive ældre. Motion og generelt mere aktivitet kan hjælpe med at holde balancesystemet i orden. Øvelser kan også forebygge mange fald, især øvelser, der gør balancen bedre [1]. Øvelser, der gør vores muskler stærkere, kan også hjælpe. Enhver fysisk aktivitet er god for os – Verdenssundhedsorganisationen fortæller os, at “enhver bevægelse er bedre end ingen”, og “mere motion er endnu bedre” [2].
Mennesker har normalt ikke de avancerede balanceevner, som nogle dyr har. Vi lander ikke på fødderne som katte, og vi har heller ikke haler som egern, der hjælper dem med at styre og holde sig oprejst, når de hopper fra træ til træ. Men alle kan forbedre deres balance med lidt øvelse. Her er nogle øvelser, som du måske gerne vil prøve selv og dele med ældre voksne, du kender. Disse øvelser er velegnede til alle, der kan have problemer med at holde balancen – ikke kun ældre mennesker. Brug en stabil genstand (f.eks. køkkenbænken eller en væg i nærheden) som støtte, og prøv disse øvelser:
– Stå på ét ben som en flamingo: Flamingoer er berømte for deres etbenede holdning. Prøv at være en flamingo ved at stå på ét ben. Se, om du kan gøre det, mens du tæller til 10, 20 eller endda 30! Se nu, om du er lige så god med lukkede øjne.
– Rejs dig op på tæerne, som en hundehvalp, der prøver at se ud af et vindue: Hunde kan stå på tæer for at kigge ud af vinduer. Skub dig op på tæerne og stræk dig så højt, du kan, ligesom en hvalp på udkig.
– Sæt dig og rejs dig 10 gange som en frø: Frøer er gode til at springe op fra en siddende stilling. Lad som om du er en frø, der springer fra et åkandeblad ved at sætte dig på en stol, rejse dig op og sætte dig ned igen. Kan du gøre det 10 gange? Eller 20 gange? Kan du gøre det uden at bruge dine hænder (figur 2)?
Disse øvelser er ikke kun sjove, de hjælper også med at styrke de muskler, der er nødvendige for en bedre balance. Så kom i gang, og hav det sjovt med at forbedre din balance! Se, om du også kan hjælpe dine ældre slægtninge og venner med at forbedre deres. For at undgå at falde skal de måske udføre disse øvelser lidt mere forsigtigt end dig. Sørg for, at bænken er tæt på ved flamingo- og hvalpeøvelserne, hvis de skal holde fast i starten.
Nu hvor du ved meget mere om balance og fald, er der fire måder, hvorpå du kan hjælpe ældre med at holde balancen og forebygge fald:
– De rigtige øvelser kan hjælpe musklerne med at blive stærkere og forbedre balancen. At øve sig i at rejse sig fra en stol eller sætte sig på hug er en god måde at starte på. Prøv derefter forsigtigt at stå med begge fødder tæt sammen og derefter på ét ben. At gå op og ned ad trapper er også en god øvelse. Du kan finde flere oplysninger på nettet, og hvis du ikke er sikker på, hvor du skal starte, kan din lokale læge henvise dig til en sundhedsfaglig person som f.eks. en fysioterapeut. som kan vurdere dig og give dig råd (for mere information om fysioterapi, se denne artikel fra Frontiers for Young Minds).
– Bliv en ældre persons træningsmakker. At være aktiv er en af de bedste måder at holde sig stærk på i alle aldre. Daglig fysisk aktivitet anbefales fra en meget ung alder [3], så du kan begynde at sætte et godt eksempel i dag ved at blive en træningsmakker for dine ældre slægtninge! Gå en tur sammen, leg fjollede balancelege (som “hvem kan stå længst på et ben?”), eller dans til jeres yndlingssange.
– Bliv en falddetektiv. Kig rundt i huset efter ting, der kan komme i vejen og forårsage fald – løse tæpper, legetøj på gulvet eller snedige ledninger. Kan du rydde dem op?
– Snak, snak, snak: Mange mennesker føler det pinligt at tale om fald. Men du kan starte samtalen. Spørg dine ældre slægtninge og venner, om der er noget, der får dem til at føle sig usikre, og om de nogensinde har talt med en læge eller fysioterapeut om det.
Ved hjælp af disse strategier kan du hjælpe ældre med at holde sig oprejst og forvandle vaklen til sejr!
Proprioceptorer: Sensorer i muskler og led, som hjælper folk med at vide, hvor deres kropsdele er, selv når de ikke kan se dem.
Otolith-organer: Dele af det indre øre, der hjælper mennesker med at holde balancen ved at registrere bevægelse og tyngdekraft.
Sacculus: En lille del inde i øret, som hjælper folk med at føle op- og nedadgående bevægelser, som at hoppe eller springe.
Utricle: En lille del inde i øret, som hjælper folk med at mærke bevægelser fra side til side, f.eks. når de drejer hovedet.
Halvcirkelformet kanal: Buede rør i øret, som hjælper folk med at holde balancen, når de snurrer eller drejer hurtigt.
Lillehjernen: Den bageste del af hjernen, som bl.a. koordinerer balancen.
Fysioterapeut: En sundhedsfaglig person, der hjælper folk med at forbedre deres bevægelser, styrke og balance.
[1] Sherrington, C., Fairhall, N., Wallbank, G., Tiedemann, A., Michaleff, Z. A., Howard, K., et al. 2020. Træning til forebyggelse af fald hos ældre mennesker, der bor i lokalsamfundet: en forkortet systematisk Cochrane-gennemgang. Br. J. Sports Med. 54:885-91. doi: 10.1136/bjsports-2019-101512
[2] Okely, A. D., Kontsevaya, A., Ng, J., and Abdeta, C. 2021. WHO’s retningslinjer for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd 2020. Sports Med. Health Sci. 3:115-8. doi: 10.1016/j.smhs.2021.05.001
[3] Tremblay, M. S., Chaput, J-.P., Adamo, K. B., Aubert, S., Barnes, J. D., Choquette, L., et al. 2017. Canadiske retningslinjer for 24-timers bevægelse i de tidlige år (0-4 år): en integration af fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og søvn. BMC Public Health 17:1-32. doi: 10.1186/s12889-017-4859-6
Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.
…
Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.
…
Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
…
Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.
…