Forfattere
Alle føler sig ængstelige på et eller andet tidspunkt i deres liv. At være angst kan være en stor hjælp, når man er i fare, fordi det minder en om, at man skal undgå skadelige situationer. Men nogle mennesker har så stærk angst, at det bliver til en angstlidelse. En så stærk angst kan skabe problemer og nød i folks hverdag, og de kan endda begynde at undgå de frygtede situationer. Der findes en særlig type angstlidelse, hvor folk føler sig meget angste, når de er sammen med andre. Det kaldes social angst. Heldigvis er der effektive måder at hjælpe folk med social angst på, og en af dem kaldes eksponeringsterapi. Denne type terapi hjælper folk med at se deres frygt i øjnene og lære at kontrollere deres angst. Eksponeringsterapi kan udføres i den virkelige verden eller gennem virtual reality. I denne artikel vil vi forklare, hvordan social angst kan tackles med eksponeringsterapi, og hvordan virtual reality kan hjælpe.
Fra tid til anden føler vi alle angst (selv voksne!) [1]. Folk kan frygte mange forskellige ting, f.eks. slanger, elevatorer eller prøver i skolen. Det er normalt at føle angst indimellem, og det hjælper folk med at holde sig væk fra farlige og skadelige ting. Hvis du f.eks. møder en giftslange, hjælper angsten dig med at komme væk fra slangen og forhindrer, at du bliver bidt. Men i nogle tilfælde kan angsten blive så stærk, at den er mere skadelig end gavnlig. For eksempel kan en person være bekymret for, at der vil ske noget slemt, selv om det er usandsynligt. På grund af deres ængstelige tanker begynder disse mennesker måske at undgå de frygtede situationer eller oplever en masse stress, hvis de ikke kan undgå dem. For eksempel kan du være bange for, at slanger vil angribe dig, når du forlader dit hus, selv om slanger er sjældne i dit nabolag. Derfor undgår du måske at gå udenfor. Det skaber flere problemer, fordi du er nødt til at forlade dit hus for at gå i skole eller se dine venner. Når angsten bliver så stærk, at du ikke længere kan gøre dagligdags ting, kaldes det en angstlidelse. [1] (for mere information om angst hos børn, se denne artikel fra Frontiers for Young Minds). Angstlidelser kan forårsage alle mulige problemer og lidelser i folks liv. Kropslige symptomer som rysten, sveden eller hurtig hjerterytme kan ledsage stærk angst.
Nogle mennesker føler sig ængstelige, når de er sammen med andre mennesker. En person kan være nervøs for at holde en præsentation, møde nye mennesker eller tage til en vens fødselsdagsfest. Sådanne sociale situationer får næsten alle til at føle sig lidt nervøse til tider, men nogle mennesker føler stærk angst i sociale situationer med fremmede, venner eller endda familiemedlemmer. Dette kaldes social angst eller social angstlidelse, når den er meget stærk [1]. Socialangst er en af de mest almindelige former for angst, og den udvikler sig ofte, når børn er mellem 8 og 15 år gamle. Mennesker med stærk social angst frygter, at andre vil tænke dårligt om dem eller afvise dem, eller at andre vil bemærke, at de er ængstelige. Når de er i sociale situationer, undgår de derfor øjenkontakt, taler ikke meget eller ryster. På grund af al denne frygt undgår mennesker med social angst måske helt sociale situationer. Men det er svært, for der er mennesker overalt!
Her er et eksempel. Joey er 10 år gammel og har stærk social angst. Han er meget nervøs for forskellige sociale situationer, men at tale foran andre mennesker er hans største frygt. Om et par uger skal han holde en præsentation i klassen om sin hund Milo. Når Joey tænker på at holde denne præsentation, føler han sig meget nervøs. Han er bange for, at hans klassekammerater vil synes, at han er dum, eller at hans præsentation er kedelig, eller at de vil bemærke, at hans hænder ryster, og grine af ham. Selv da hans forældre fortæller ham, at hans klassekammerater gerne vil høre om Milo, fordi de fleste af dem også elsker hunde, tror Joey stadig, at hans præsentation vil blive en katastrofe. Han overvejer endda at lade, som om han er syg den dag, så han slet ikke behøver at fremlægge.
Heldigvis er der måder, hvorpå man kan lære at holde stærk social angst under kontrol. En metode kaldes eksponeringsterapi [2]. Denne type terapi hjælper folk med at se deres frygt i øjnene i et sikkert og støttende miljø med hjælp fra en terapeut. Nogle gange indebærer det at øve sig i det virkelige liv, men eksponeringsterapi kan også udføres i et computergenereret miljø ved hjælp af en virtual reality (VR) headset (figur 1). Du har måske spillet spil i virtual reality, men det kan også bruges i terapi. Ret sejt, ikke?
Men hvordan virker eksponeringsterapi og virtual reality? Og hvordan kan de hjælpe folk med at kontrollere deres angst? Nedenfor forklarer vi målet med eksponeringsterapi, hvordan eksponeringsterapi virker, og hvordan virtual reality kan bidrage til behandlingen af social angst.
I eksponeringsterapi lærer mennesker med angst, at de negative ting, de tror vil ske, højst sandsynligt slet ikke vil ske [2]. Du kan se eksponering som at cykle, du skal blive ved med at prøve. De fleste mennesker er faldet af deres cykel på et tidspunkt, men hvis man aldrig prøver at cykle igen efter at være faldet, vil man altid være bange for at cykle. Eksponering betyder, at man sætter sig op på cyklen, selv om det kan være skræmmende, og lærer, at det ikke er så farligt at cykle, som man oprindeligt troede. Det er derfor, eksponeringsterapi er nyttig – fordi folk lærer, at deres frygt måske ikke altid bliver til virkelighed, og det er en type læring, der kaldes inhibitory learning [2]. Hvis Joeys klassekammerater f.eks. roser ham for hans præsentation i stedet for at grine af ham, vil han måske føle sig mindre nervøs næste gang. Over tid hjælper positive oplevelser folk med at føle sig mindre ængstelige og mere selvsikre i deres daglige liv.
Lad os bruge Joeys frygt for at tale foran andre som et eksempel på, hvordan eksponeringsterapi virker mod social angst. Med hjælp fra sin terapeut øver Joey sig trin for trin i at tale foran større grupper. Sammen laver Joey og hans terapeut en liste over forskellige situationer, hvor Joey føler sig angst, og vurderer disse situationer fra mindst til mest angstprovokerende (figur 2). Derefter arbejder de sig langsomt igennem alle situationerne, og Joey kan frit vælge, hvilken han vil starte med. Det er vigtigt, at Joey føler sig mere selvsikker og mindre angst i hver situation, før han øver sig på den næste. Efter hver eksponeringsøvelse diskuterer Joey og hans terapeut, hvad Joey har lært af aktiviteten. Målet med denne form for eksponeringsterapi er at hjælpe folk med at kontrollere deres sociale angst, så de med tiden føler sig mindre ængstelige i sociale situationer.
Det er svært at øve sig på sociale situationer i det virkelige liv, fordi det er svært at genskabe dem. Forestil dig at tage din terapeut med til en fødselsdagsfest! Ved hjælp af virtual reality er det heldigvis ikke nødvendigt. I stedet kan man øve sig i en digital verden.
I virtual reality-eksponeringsterapi kan folk opleve og øve sig på frygtede sociale situationer på en måde, der ser ud og føles ægte, så de vil opføre sig, som de ville, hvis situationen opstod i det virkelige liv [3]. Tanken er, at når folk senere befinder sig i virkelige sociale situationer, vil de føle sig mindre ængstelige. Der er altid en terapeut til stede for at hjælpe og skabe et trygt rum at øve sig i. Eksponeringsterapi i det virkelige liv og eksponeringsterapi i den virtuelle virkelighed behandler begge angst med succes, og de er lige effektive til at hjælpe folk med at føle sig mindre angste [3, 4].
Der er nogle fordele ved at bruge virtual reality i behandlingen af social angst. Sociale situationer er svære at genskabe på en terapeuts kontor. Virtual reality er en hjælp, fordi man kun behøver et headset! Virtual reality gør det også nemmere at starte med den mindst angstprovokerende sociale situation og arbejde sig frem mod den mest angstprovokerende. Desuden er virtual reality-eksponeringsterapi billig og kan udføres flere gange i løbet af kort tid [5]. Forskning viser, at effekten af virtual reality-eksponeringsterapi er generaliserbar til det virkelige liv [6]. Så hvis Joey for eksempel lærer at kontrollere sin sociale angst, når han taler foran en gruppe i en digital verden, vil han også være i stand til at kontrollere sin sociale angst, når han taler foran sine rigtige klassekammerater. En anden vigtig fordel ved den virtuelle verden er, at det er lettere at genskabe frygtede situationer, som er specifikke for hver enkelt person. Når alt kommer til alt, har alle forskellige slags situationer, de er angste for, og det gælder især for social angst. Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle mennesker kan føle sig svimle eller få kvalme, når de bruger virtual reality [7]. Når det sker, kan man tage en pause eller skifte til øvelser i det virkelige liv i et stykke tid. Derefter kan du altid prøve at bruge virtual reality igen, ligesom når du lærer at cykle!
Angst er noget, alle har fra tid til anden. Den hjælper os med at undgå farer, men nogle gange skaber den problemer i folks hverdag og bliver til en angstlidelse. Når folk føler sig ekstremt angste i sociale situationer, kaldes det en social angstlidelse. Eksponeringsterapi kan hjælpe folk med at overvinde social angst ved at konfrontere dem med frygtede situationer og lære dem, at deres frygt sandsynligvis ikke bliver til virkelighed. En nem (og sjov!) form for eksponeringsterapi bruger virtual reality. I virtual reality-eksponeringsterapi genskabes sociale situationer, så folk kan lære at kontrollere deres sociale angst i en digital verden. Det kan hjælpe folk til at føle sig mindre ængstelige og mere selvsikre i virkelige sociale situationer.
Hvis du føler dig meget angst i sociale situationer (eller for andre ting), og disse følelser gør din hverdag vanskelig, er det vigtigt at tale med nogen, du har tillid til – dine forældre eller omsorgspersoner, et familiemedlem, en lærer eller en skolevejleder. Disse betroede voksne kan hjælpe dig med at finde den rette sundhedsperson, f.eks. en terapeut. Husk, at det er helt i orden at bede om hjælp! At få støtte kan hjælpe dig til at føle, at du har mere kontrol over din angst og forbedre dit generelle velbefindende. Der er ingen grund til bekymring, hvis du føler dig angst fra tid til anden – lejlighedsvis angst er normalt og kræver generelt ikke behandling. Vi føler os alle sammen angste af og til, og det er OK! Men hvis du har brug for, at en sundhedsperson hjælper dig med din angst, skal du vide, at det vil de med glæde gøre!
Angst: Den ubehagelige følelse af bekymring, frygt og/eller nervøsitet, ofte over fremtidige situationer. Angst får folk til at føle sig utilpas og tænke negative tanker.
Angstlidelse: Bekymringer eller frygt bliver så store og overvældende, at de begynder at påvirke hverdagen. Det kan få simple opgaver til at føles meget svære og skræmmende.
Social angst: Social angst er, når nogen føler sig bange i sociale situationer, som at tale med folk eller være i en stor gruppe. Det gør det svært at føle sig godt tilpas sammen med andre.
Eksponeringsterapi: En form for terapi til at møde frygt, hvor man gradvist vænner sig til de ting, der skræmmer en. Ligesom en superhelt, der træner for at besejre sin ærkefjende, hjælper eksponeringsterapi dig med at overvinde din frygt og føle dig modigere.
Virtuel virkelighed (VR): VR er en teknologi, der fordyber brugerne i computergenererede miljøer. Det betyder ofte, at man bærer et headset, der narrer ens sanser til at føle, at man faktisk er inde i den virtuelle verden, man udforsker.
Hæmmende læring: Selvom den oprindelige frygt måske ikke forsvinder, kan folk føle sig mindre ængstelige ved at lære, at forventet frygt måske ikke altid går i opfyldelse. Det hjælper med at hæmme den oprindelige frygt.
Generaliserbar: At reagere på samme måde i forskellige specifikke situationer, der har de samme egenskaber. Det betyder, at det, du lærer i virtual reality, også kan bruges i det virkelige liv.
[1] American Psychiatric Association. 2013. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5(TM)), 5th Edn. Washington, DC: American Psychiatric Publishing. doi: 10.1176/appi.books.9780890425596
[2] Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T., and Vervliet, B. 2014. Maksimering af eksponeringsterapi: en hæmmende læringstilgang. Behav. Res. Ther. 58:10-23. doi: 10.1016/j.brat.2014.04.006
[3] Carl, E., Stein, A. T., Levihn-Coon, A., Pogue, J. R., Rothbaum, B., Emmelkamp, P., et al. 2019. Virtual reality-eksponeringsterapi for angst og relaterede lidelser: en metaanalyse af randomiserede, kontrollerede forsøg. J. Anxiety Disord. 61:27-36. doi: 10.1016/j.janxdis.2018.08.003
[4] Morina, N., Kampmann, I., Emmelkamp, P., Barbui, C., and Hoppen, T. H. 2023. Meta-analyse af virtual reality-eksponeringsterapi for social angstlidelse. Psychol. Med. 53:2176-8. doi: 10.1017/S0033291721001690
[5] Emmelkamp, P. M., og Meyerbröker, K. 2021. Virtual reality-terapi inden for mental sundhed. Ann. Rev. Clin. Psychol. 17:495-519. doi: 10.1146/annurev-clinpsy-081219-115923
[6] Polak, M., Tanzer, N. og Carlbring, P. 2022. PROTOKOL: effekter af virtual reality-eksponeringsterapi versus in vivo-eksponering ved behandling af social angstlidelse hos voksne: en systematisk gennemgang og metaanalyse. Campbell Syst. Rev. 18:e1259. doi: 10.1002/cl2.1259
[7] Chang, E., Kim, H. T., og Yoo, B. 2020. Virtual reality-syge: en gennemgang af årsager og målinger. Int. J. Hum. Comput. Interact. 36:1658-82. doi: 10.1080/10447318.2020.1778351
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
