Forfattere
Har du nogensinde tænkt over, hvordan og hvad andre mennesker tænker? Det er interessant at spekulere på, ikke? Mennesker har en evne, der hjælper os med at forstå andre menneskers perspektiver og følelser. Det kaldes theory of mind, og det er meget vigtigt for at være social, kommunikere med andre og forstå deres adfærd. Men vidste du, at den kultur, du er vokset op i, kan påvirke, hvor god du er til at forstå andre mennesker? Hvis din kultur har lært dig at arbejde sammen med andre mennesker og tænke på andre, er du måske særlig god til at forstå andres tanker og følelser. Faktisk kan vi endda se denne forskel i den måde, folk ser på tingene på! I denne artikel undersøger vi, hvordan vores øjne kan vise os, hvor gode vi er til at forstå andre.
Mange af os har ofte undret os over, ikke bare hvad andre mennesker tænker, men også hvordan de tænker (figur 1). Faktisk har vi mennesker en evne, som hjælper os med at forstå andre menneskers perspektiver og følelser. Denne evne kaldes theory of mind (ToM) [1], og det er vigtigt for os at kunne tale med hinanden og forstå hinandens adfærd. Menneskets evne til at se under overfladen gør os i stand til at forstå, at folk har tanker, drømme og følelser, som ikke altid er indlysende. At forstå ToM er vigtigt, fordi det hjælper os med at opbygge empati og medfølelse over for andre, og det spiller også en afgørende rolle i vores sociale interaktioner og relationer. Ved at anerkende, at andre har unikke tanker og følelser, kan vi justere vores adfærd og kommunikation, så vi får bedre kontakt med dem. Derfor kan en forbedring af vores ToM-færdigheder hjælpe os med at blive bedre kommunikatorer, problemløsere og empatiske individer.
kan variere afhængigt af, hvor du er vokset op, og hvilke værdier du har lært. For eksempel lægger nogle kulturer stor vægt på at arbejde sammen og tænke på gruppens behov (dette kaldes interdependence), mens andre kulturer opfordrer folk til at være selvstændige og træffe deres egne valg (dette kaldes independence). Nogle steder bor familier sammen og deler alt, hvad de har, fordi de sætter særlig pris på at tage sig af hinanden, mens man andre steder opfordres til at flytte hjemmefra og bo for sig selv, når man bliver voksen. Disse unikke kulturelle værdier kan forme, hvordan folk tænker om og forstår andre. Undersøgelser har vist, at mennesker, der er vokset op med værdier, der lægger vægt på samarbejde og omsorg for andre, er usædvanligt gode til at forstå, hvad andre mennesker tænker og føler. Disse personer er særligt dygtige til at se tingene fra andre menneskers synsvinkel, hvilket kaldes perspective-taking
Du undrer dig måske over, hvorfor ToM varierer afhængigt af kultur. Det skyldes, at ToM udvikles forskelligt fra person til person, og at den er afhængig af en række kognitive processer der udvikler sig, efterhånden som børn vokser op (figur 2). Disse forskelle i livserfaringer fører til forskelle i evnen til at forstå andres tanker og følelser. Disse kognitive processer omfatter:
Selv om børn over hele verden udvikler ToM på samme måde, kan rækkefølgen, hvori de lærer om ting som forskellige overbevisninger og ønsker, være forskellig afhængigt af den kultur, de kommer fra. I nogle kulturer er det f.eks. vigtigt at tænke på, hvad andre mennesker ønsker, selv om det ikke er det, man selv ønsker. Derfor lærer børn i disse kulturer måske om forskellige ønsker, før de lærer om falske overbevisninger. I nogle kulturer lærer børn også om adgang til viden, før de lærer om falske overbevisninger. Det betyder, at de lærer om, hvordan folk kan vide ting (f.eks. ved at se eller høre noget), før de lærer, at folk kan tro på noget, der ikke er sandt.
Disse forskelle er blevet observeret på tværs af asiatiske og vestlige lande, men også inden for forskellige dele af de vestlige kontinenter. For eksempel ligger Italien og Storbritannien geografisk tæt på hinanden, men har forskellige forældre- og samfundsforventninger, som kan påvirke, hvordan børn udvikler deres ToM-færdigheder. I Italien er der større sandsynlighed for, at børn opdrages med indbyrdes afhængige værdier om samarbejde og gruppeharmoni, og at de f.eks. opfordres til at udtrykke følelser åbent inden for familien. I Storbritannien er der derimod større sandsynlighed for, at børn opdrages med uafhængige værdier som individualisme og personlig præstation, og derfor lærer de måske at holde deres følelser for sig selv, især i offentlige sammenhænge. Disse forskelle i værdier og forventninger kan påvirke, hvordan børn lærer at forstå og fortolke andre menneskers tanker og følelser, og dermed deres udvikling af ToM [2].
Desuden er socialisering en vigtig proces for at tilegne sig ToM. Børn, der er vokset op med søskende og har haft mere socialisering, har en tendens til at være bedre til ToM. Ud over den kultur, vi vokser op i, spiller det en stor rolle, hvor meget vi omgås andre (især søskende), for hvor gode vi er til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Undersøgelser har vist, at børn, der har søskende og interagerer meget med dem, har en tendens til at være bedre til ToM end børn, der ikke har søskende eller ikke interagerer så meget med dem. Det skyldes, at det at have søskende giver flere muligheder for at øve sig i at socialisere og forstå andre menneskers perspektiver.
Forskelle i ToM er ikke begrænset til barndommen, da voksne fra forskellige kulturelle og udviklingsmæssige baggrunde også viser varierende præstationsniveauer på ToM-opgaver. For eksempel har forskere brugt et spil kaldet Director Task til at forstå, hvordan folk forstår perspektiver [3]. I dette spil sidder to deltagere ved et bord med flere objekter foran sig. Den ene person (kaldet instruktøren) fortæller den anden person (kaldet deltageren eller forsøgspersonen), hvor genstandene skal flyttes hen. Det er vigtigt, at instruktøren i nogle situationer ikke kan se alle genstandene (på grund af deres placering), og det er deltageren klar over.
Deltageren bliver bedt om at flytte en bestemt genstand, men der er ofte en anden genstand, som kan komme i vejen. Forestil dig for eksempel, at du er den lille pige i figur 3, som kigger på hylden. Instruktøren beder dig om at flytte den lille bold til venstre. Du spekulerer måske på, om golfbolden er den rigtige genstand, for det er den lille bold på hylden, som du kan se. Men så husker du, at instruktøren ikke kan se alt, hvad du kan se. Fordi der er en bagside på hylden med golfbolden, kan instruktøren ikke se den genstand, og derfor må han henvise til en anden lille bold, f.eks. tennisbolden øverst til højre. For at udføre denne opgave korrekt skal du ikke kun forstå tingene fra dit perspektiv, men også fra instruktørens.
Forskerne ville se, om deres deltagere kunne forstå instruktørens instruktioner – og huske på, at det, der kan ses fra instruktørens perspektiv, er forskelligt fra deltagerens perspektiv – og ikke blive forvirret af en “forkert” genstand. Interessant nok ses denne forskel i perspektivtagning også i folks øjenbevægelser, når de ser på ting.
Eye tracking er en forskningsmetode, der bruges til at bestemme, hvad en person er opmærksom på, og hvordan det hænger sammen med personens kognitive processer. Eye tracking indebærer måling af en persons øjenbevægelser, mens vedkommende ser på billeder eller tekst. Denne metode giver forskere et væld af oplysninger om, hvor personer kigger hen, hvor længe og i hvilken rækkefølge. Ved at analysere øjenbevægelser kan forskere bedre forstå, hvordan personer træffer beslutninger og engagerer sig i miljøet omkring dem. Forskere har f.eks. brugt eyetracking til at undersøge, hvordan børn forstår andres følelser. Forskerne viste børn billeder af mennesker med forskellige ansigtsudtryk og sporede deres øjenbevægelser [4]. De fandt ud af, at børn, der kiggede mere på øjnene på personen på billedet, var bedre til at forstå personens følelser end deltagere, der kiggede mere på andre ansigtstræk som næse eller mund.
En anden forskergruppe brugte eye-tracking til at undersøge, hvordan folk forstår andre [3]. De brugte to mål til at vurdere øjenadfærd under opgaven: hvor lang tid det tog deltagerne at se på det korrekte objekt (tennisbolden), og hvor ofte de så på det forkerte objekt (golfbolden). Antallet af gange, forsøgspersonen kiggede på golfbolden, blev brugt til at afgøre, om forsøgspersonen betragtede det forkerte objekt som et potentielt korrekt svar. På samme måde blev den tid, det tog deltageren at kigge på tennisbolden, brugt til at vurdere, i hvor høj grad tilstedeværelsen af det forkerte objekt (golfbolden) forstyrrede deltagerens evne til at identificere det rigtige.
Ved at undersøge disse eyetracking-målinger kunne forskerne afsløre enhver midlertidig forvirring, som deltageren oplevede, som vist ved en forsinkelse i at finde det korrekte objekt. Forskerne undersøgte også tilfælde, hvor forvirringen ikke blev løst, ved at se på deltagernes tendens til at bede om afklaring. Hvis en deltager for eksempel spurgte: “Hvilken hylde?”, var det sandsynligvis, fordi vedkommende mente, at instruktøren kunne have haft begge hylder i tankerne. Dette indikerede, at deltageren ikke skelnede mellem den rigtige hylde (som var synlig for instruktøren) og den forkerte hylde (som kun var synlig for deltageren).
Eye-tracking-målinger viste, at kinesiske deltagere (som har tendens til at være mere indbyrdes afhængige og fællesskabsorienterede) fokuserede mere på instruktørens perspektiv sammenlignet med amerikanske deltagere (som har tendens til at værdsætte uafhængighed og selvudfoldelse). Amerikanske deltagere fokuserede mere på det forkerte objekt og forsinkede deres valg af det rigtige. I modsætning hertil havde kinesiske deltagere ikke så store problemer med at finde det rigtige objekt og brugte ikke så meget tid på at se på det forkerte objekt. Det tyder på, at amerikanerne har en tendens til at fokusere mere på deres eget perspektiv, mens de kinesiske deltagere har en tendens til at være mere opmærksomme på andres perspektiver. Samlet set tyder resultaterne på, at der er kulturelle forskelle i evnen til at tage en andens perspektiv i Director Task. Eye-tracking-målinger hjalp med at afsløre denne kulturelle forskel og gav indsigt i de underliggende kognitive processer, der er involveret i perspektivtagning.
At studere kulturelle forskelle i ToM er vigtigt for at forstå de komplekse forhold mellem kultur, kognitive processer og social adfærd. Kultur påvirker den måde, vi tænker, kommunikerer og interagerer med andre på, og ToM er et afgørende aspekt af sociale interaktioner, som hjælper os med at forstå og navigere i sociale situationer. Ved at undersøge, hvordan personer med forskellig kulturel baggrund klarer ToM-opgaver, kan vi bedre forstå, hvordan kultur former udviklingen og brugen af denne vigtige evne. Denne viden kan være vigtig for områder som uddannelse, tværkulturel kommunikation og socialpolitik. For eksempel kan forståelse af kulturelle forskelle i ToM hjælpe lærere med at designe mere effektive læringsstrategier og lektioner, der tager højde for kulturel mangfoldighed, kan hjælpe med kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer og kan hjælpe med at udvikle politikker, der fremmer social inklusion og retfærdighed.
Theory of Mind: Når en person har en evne til at forstå en anden persons perspektiv, følelser eller overbevisninger (og at disse er adskilt fra og måske forskellige fra deres egne).
Empati: Evnen til at forstå og dele andres følelser.
Indbyrdes afhængighed: Når to (eller flere) mennesker er gensidigt afhængige af hinanden.
Uafhængighed: Når en person har evnen til at eksistere og trives uden at være afhængig af andre.
Perspektivtagning: Evnen til at forstå og overveje andres tanker, følelser og synspunkter. En nøglekomponent i theory of mind.
Kognitive processer: De mentale aktiviteter, der er involveret i at tilegne sig, bearbejde, lagre og bruge information.
Eye-tracking: Computerbaseret teknologi, der kan bruges til at tage billeder af øjnene og (ved hjælp af softwarealgoritmer) bestemme, hvornår og hvor en person kigger.
[1] Premack, D., og Woodruff, G. 1978. Chimpansens teori om sindet. Behav. Brain Sci. 4:515-526. doi: 10.1017/S0140525X00076512
[2] Lecce, S., og Hughes, C. 2010. Det italienske job? Sammenligning af theory of mind-præstation hos britiske og italienske børn. Br. J. Dev. Psychol. 28:747-766. doi: 10.1348/026151009X479006
[3] Wu, S., og Keysar, B. 2007. Effekten af kultur på perspektivtagning. Psychol. Sci. 18:600-606. doi: 10.1111/j.1467-9280.2007.01946.x
[4] Liu, D., Wellman, H. M., Tardif, T. og Sabbagh, M. A. 2008. Theory of mind-udvikling hos kinesiske børn: en meta-analyse af falsk-tro-forståelse på tværs af kulturer og sprog. Dev. Psychol. 44:523-531. doi: 10.1037/0012-1649.44.2.523
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
