Forfattere
Når de fleste mennesker tænker på en sportsskade, forestiller de sig et brækket ben eller en brækket arm. Men hjernerystelser og andre hovedskader er også almindelige. Hovedskader kan give fysiske problemer som blå mærker og blødninger og kan også give problemer som hukommelsesbesvær. Fordi alle atleter kommer sig forskelligt, er det bedst at bruge retningslinjer for deres tilbagevenden til spillet. Hovedskader kan have langtidseffekter på en idrætsudøvers mentale sundhed. Denne artikel vil diskutere virkningen af og genopretningen efter hovedskader, og hvordan atleter sikkert kan vende tilbage til sport.
Forestil dig at se en amerikansk fodboldspiller, når følgende situation udspiller sig: Der er 3 minutter tilbage af kampen, og – bum! – spilleren styrter i jorden med hovedet først. Han besvimer, og hans hoved er forslået og bløder. Lægerne skynder sig hen til den skadede spiller. Fans omkring stadion håber, at spilleren ikke har en skade, der afslutter hans karriere. Alle tænker: „Bliver han nogensinde i stand til at spille igen?‟
De fleste mennesker kender følelsen af at slå hovedet. Nogle sportsgrene, som amerikansk fodbold, boksning og fodbold, kræver meget kontakt. I disse sportsgrene kan atleter lide af hjernerystelser og andre alvorlige hovedskader (figur 1). På kort sigt kan hovedskader resultere i fysiske skader, som omfatter blødninger, hovedpine og hævelser. Hjernerystelser påvirker også andre aspekter af helbredet og forårsager symptomer på kort og lang sigt [1]. Ud over hjernerystelse omfatter andre hovedskader brud på kranieknoglen og blødninger under kraniet. Disse hovedskader er typisk mere alvorlige og kræver hospitalsophold for at komme sig. Denne artikel handler om virkningen af og helbredelsen efter hovedskader. Vi vil også se på, hvordan atleter sikkert kan vende tilbage til sport efter en hovedskade.
Hovedskader kan påvirke en persons neurokognitive funktioner. Lad os først analysere ordet neurokognitiv. „Neuro-‟ henviser til nerverne og nervesystemet, som styrer alt, hvad vi gør. „Kognitiv‟ henviser til intellektuelle aktiviteter som at tænke, ræsonnere og huske. Når man sætter disse to ord sammen, får man „neurokognitiv‟, så neurokognitive funktioner er de kognitive funktioner, der er relateret til nervesystemet.
Hjernerystelser påvirker normalt neurokognitive opgaver, herunder indlæring, hukommelse og opmærksomhed. Atleter, der har oplevet milde, moderate eller alvorlige hovedskader, kan blive dårligere til disse opgaver [1]. De mange forskellige symptomer gør det svært at vide, hvornår det er sikkert for en atlet at vende tilbage til banen. Derfor er forskere begyndt at udføre tests for at måle kognitive evner efter en hovedskade. Disse tests gør det muligt for forskere at identificere de kortsigtede og langsigtede virkninger af hjernerystelser på en atlets kognitive præstation [1].
Lad os se på de langsigtede virkninger af hovedskader på atleter. Når atleter får gentagne slag mod hovedet, kan de udvikle sygdomme. Disse sygdomme kan påvirke dem og deres sportspræstationer, potentielt resten af deres liv.
Junior Seau var en amerikansk fodboldspiller for New England-holdet. Han blev født den 19. januar 1969 og døde den 2. maj 2012. I løbet af sin football-karriere fik han mange hovedskader. Disse skader påvirkede hans mentale sundhed og bidrog til hans død. Hans familie donerede hans hjerne til National Institutes of Health (NIH). NIH er et regeringsorgan med fokus på at fremme videnskabelig forskning. Efter at have studeret hans hjerne bekræftede forskerne, at han havde kronisk traumatisk encefalopati (CTE) [2]. CTE er en langtidseffekt af enkelte eller gentagne slag mod hovedet. CTE kan ramme atleter, der dyrker alle former for kontaktsport, herunder amerikansk fodbold, fodbold, basketball og rugby. For eksempel kan en basketballspiller, der slår hovedet mod banen, lide af hjernerystelse eller CTE. CTE forårsager fysiske forandringer i hjernen, som først kan diagnosticeres efter døden. Disse ændringer omfatter unormale proteinformer, en mindre hjernestørrelse og endda nerveskader (figur 2). Forskere ved Boston University CTE Center arbejder i øjeblikket på at bruge PET-scanninger (udført med en maskine som en røntgenmaskine) til at diagnosticere CTE hos levende mennesker!1 Der er nogle kendte symptomer på CTE, bl.a. hovedpine og adfærdsændringer. Adfærdsændringer kan være aggression, humørsvingninger og selvmordstanker [2]. Alle disse symptomer forårsaget af hjerneskade har indflydelse på, hvordan atleten præsterer på og uden for banen. Junior Seaus historie minder os om vigtigheden af mental sundhed, og hvordan hovedskader kan påvirke den.
Før en skade overhovedet sker, er der faktorer, der kan påvirke, hvordan en atlet heler mentalt. For eksempel er atleter med en familiehistorie med psykiske problemer mere tilbøjelige til selv at få sådanne problemer efter en hovedskade. Disse problemer kan omfatte angst, depression og ændringer i søvnmønsteret [3]. En anden ting, man skal overveje, er, om en atlet er mand eller kvinde [3]. Efter en hovedskade har kvinder som regel flere symptomer end mænd. Årsagerne til disse forskelle er ikke fuldt ud kendt, men kan omfatte både biologiske og sociale faktorer. Traditionelt opfordres kvinder til at være mere åbne om deres følelser, mens mænd ofte forventes at være stærkere, hvilket kan få mænd til at rapportere deres skader og andre symptomer mindre ofte end kvinder gør.
Lad os se på, hvad der gør folk mere tilbøjelige til at få psykiske problemer efter en skade. At komme sig efter en hovedskade er forskelligt fra person til person og kan være meget svært for nogle mennesker. De færdigheder, folk bruger til at håndtere vanskelige situationer som alvorlige skader, kaldes mestringsevner, og disse færdigheder kan påvirke restitutionen. Atleter med dårlige mestringsevner har generelt mere angst, depression og neurokognitive problemer [3]. Et eksempel på en dårlig mestringsstrategi er at undgå normale aktiviteter, som f.eks. ikke at ville gå i skole. Det kan føre til lavere karakterer og en følelse af ensomhed og isolation. Atleter, der er bedre til at håndtere deres følelser, har mindre depression og angst sammenlignet med dem, der ikke klarer sig godt i negative situationer [3]. At håndtere følelser er mere udfordrende for nogle mennesker. Junior Seau havde f.eks. psykiske problemer som aggression, depression og afhængighed [2]. Det var først efter hans død, at hans CTE-diagnose blev bekræftet. Siden da er der kommet mere og mere dokumentation for sammenhængen mellem CTE og mental sundhed.
Vi ved også, at læger, der ikke diagnosticerer hovedskader korrekt og giver for strenge behandlinger, kan få symptomerne til at vare længere. Hvis de foreskrevne hvileperioder er for lange, kan atleter rapportere, at de føler sig triste på grund af manglende social interaktion, fysisk aktivitet og holdinvolvering [3]. Så unødvendig behandling kan også påvirke atleternes mentale sundhed negativt. Efter en hovedskade er det vigtigt at planlægge behandlingsprocessen omhyggeligt og specifikt for hver enkelt atlet.
Den bedste behandling af sportsrelaterede hovedskader er ikke fancy medicin, men faktisk masser af hvile. I løbet af denne hvileperiode bør atleter afholde sig fra at køre bil. De bør også begrænse brugen af deres hjerner til formål som problemløsning, analyse eller kreativ tænkning. Endelig bør atleter også reducere deres skærmtid (figur 3). Atleter bør først begynde at omstille sig til daglige opgaver efter 48 timers hvile, men dette antal kan variere fra person til person. Forskning viser, at uden den indledende hvileperiode øger atleter deres chancer for at få en ny skade 2. Nogle atleter kan have brug for mere behandling, hvis deres hjerner ikke er kommet sig helt. Så lægerne opfordrer disse atleter til at gå i terapi. Fysioterapi giver atleterne mulighed for at arbejde med visse dele af deres krop. For eksempel kan de forbedre deres hoved- og nakkebevægelser gennem træning og udstrækning. Atleter kan også have gavn af psykologisk terapi, hvor en atlet arbejder sammen med en rådgiver for at forstå og håndtere følelser.
Hvad kan der ske, hvis spillerne begynder at dyrke sport igen, før de er kommet sig helt? Forskning viser, at atleter, der har haft én hjernerystelse, har 5,8 gange større risiko for at få en anden lignende skade2. Der er mange grunde til dette, men det kan skyldes, at man ikke tager sig tid nok til at komme sig, eller at symptomerne bliver hængende. De, der tidligere har haft hjernerystelser, har en øget risiko for konsekvenser som bevidstløshed, forvirring, hukommelsestab og længere restitutionstid.
Så hvornår kan skadede atleter vende tilbage til deres sport? Der er ikke ét svar på dette spørgsmål, men læger og sportsfolk har udarbejdet retningslinjer for at hjælpe spillerne med at vende tilbage. I stedet foreslår lægerne, at spillerne vender tilbage til spillet i etaper efter specifikke retningslinjer. Ved at bruge progressive stadier kan læger og officials afgøre, hvor alvorlige en atlets symptomer er. Baseret på denne analyse kan atleterne blive lempet tilbage til at spille igen. Disse faser begynder ofte med at gennemføre små øvelser (armbøjninger, mavebøjninger osv.), går videre til at spille uden kontakt og opnår til sidst fuld kontakt.
Junior Seaus historie viser, hvor vigtigt det er at tage en hovedskade alvorligt, da en sådan skade kan have en negativ indvirkning på hele kroppen og sindet. Hovedskader har potentiale til at påvirke den neurokognitive sundhed, det langsigtede levebrød og den mentale sundhed. Helbredelsesprocedurer er forskellige fra person til person, og derfor er det vigtigt, at atleter først vender tilbage, når de er klar. Det er vigtigt for alle, der dyrker sport – selv børn, der spiller for sjov – at beskytte sig mod hovedskader. For at undgå hovedskader kan du bære sikkerhedsudstyr, når du dyrker sport med høj kontakt. Du bør også være opmærksom på dine omgivelser. Husk altid, at det kan være sjovt at dyrke sport med vennerne, men sikkerheden kommer først!
Hjernerystelse: En type hovedskade forårsaget af et direkte slag eller en pludselig frem- og tilbagebevægelse af hjernen. Det kan føre til midlertidigt tab af normal hjernefunktion.
Neurokognitiv: Relaterer sig til eller involverer kognitive funktioner i nervesystemet.
Nervesystemet: Det kropssystem, der omfatter hjernen, rygmarven og nerverne. Nerverne indsamler information og sender den til hjernen, som skaber en reaktion og styrer alt, hvad vi gør.
Mental sundhed: En persons tilstand med hensyn til mentale processer og følelsesmæssigt velbefindende.
Kronisk traumatisk encefalopati: En sygdom i hjernen, især en, der ændrer hjernens struktur eller funktion, og som er resultatet af gentagne hovedskader.
[1] Tracey, C., og Elbin, R. J. 2010. De kognitive virkninger og forringelser efter hjernerystelse. Open Access J. Sports Med. 12:55. doi: 10.2147/oajsm.s6919
[2] Azad, T. D., Li, A., Pendharkar, A. V., Veeravagu, A., og Grant, G. A. 2016. Junior Seau: et illustrativt tilfælde af kronisk traumatisk encefalopati og opdatering af kronisk sportsrelateret hovedskade. World Neurosurg. 86:515.e11-6. doi: 10.1016/j.wneu.2015.10.032
[3] Sandel, N., Reynolds, E., Cohen, P. E., Gillie, B. L. og Kontos, A. P. 2017. „Klinisk profil for angst og humør efter sportsrelateret hjernerystelse: fra risikofaktorer til behandling‟, i Sport, Exercise, and Performance Psychology. U.S. National Library of Medicine. Tilgængelig online på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5679311/
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‚ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
