Forfattere
Når de fleste mennesker tænker på en sportsskade, forestiller de sig et brækket ben eller en brækket arm. Men hjernerystelser og andre hovedskader er også almindelige. Hovedskader kan give fysiske problemer som blå mærker og blødninger og kan også give problemer som hukommelsesbesvær. Fordi alle atleter kommer sig forskelligt, er det bedst at bruge retningslinjer for deres tilbagevenden til spillet. Hovedskader kan have langtidseffekter på en idrætsudøvers mentale sundhed. Denne artikel vil diskutere virkningen af og genopretningen efter hovedskader, og hvordan atleter sikkert kan vende tilbage til sport.
Forestil dig at se en amerikansk fodboldspiller, når følgende situation udspiller sig: Der er 3 minutter tilbage af kampen, og – bum! – spilleren styrter i jorden med hovedet først. Han besvimer, og hans hoved er forslået og bløder. Lægerne skynder sig hen til den skadede spiller. Fans omkring stadion håber, at spilleren ikke har en skade, der afslutter hans karriere. Alle tænker: “Bliver han nogensinde i stand til at spille igen?”
De fleste mennesker kender følelsen af at slå hovedet. Nogle sportsgrene, som amerikansk fodbold, boksning og fodbold, kræver meget kontakt. I disse sportsgrene kan atleter lide af hjernerystelser og andre alvorlige hovedskader (figur 1). På kort sigt kan hovedskader resultere i fysiske skader, som omfatter blødninger, hovedpine og hævelser. Hjernerystelser påvirker også andre aspekter af helbredet og forårsager symptomer på kort og lang sigt [1]. Ud over hjernerystelse omfatter andre hovedskader brud på kranieknoglen og blødninger under kraniet. Disse hovedskader er typisk mere alvorlige og kræver hospitalsophold for at komme sig. Denne artikel handler om virkningen af og helbredelsen efter hovedskader. Vi vil også se på, hvordan atleter sikkert kan vende tilbage til sport efter en hovedskade.
Hovedskader kan påvirke en persons neurokognitive funktioner. Lad os først analysere ordet neurokognitiv. “Neuro-” henviser til nerverne og nervesystemet, som styrer alt, hvad vi gør. “Kognitiv” henviser til intellektuelle aktiviteter som at tænke, ræsonnere og huske. Når man sætter disse to ord sammen, får man “neurokognitiv”, så neurokognitive funktioner er de kognitive funktioner, der er relateret til nervesystemet.
Hjernerystelser påvirker normalt neurokognitive opgaver, herunder indlæring, hukommelse og opmærksomhed. Atleter, der har oplevet milde, moderate eller alvorlige hovedskader, kan blive dårligere til disse opgaver [1]. De mange forskellige symptomer gør det svært at vide, hvornår det er sikkert for en atlet at vende tilbage til banen. Derfor er forskere begyndt at udføre tests for at måle kognitive evner efter en hovedskade. Disse tests gør det muligt for forskere at identificere de kortsigtede og langsigtede virkninger af hjernerystelser på en atlets kognitive præstation [1].
Lad os se på de langsigtede virkninger af hovedskader på atleter. Når atleter får gentagne slag mod hovedet, kan de udvikle sygdomme. Disse sygdomme kan påvirke dem og deres sportspræstationer, potentielt resten af deres liv.
Junior Seau var en amerikansk fodboldspiller for New England-holdet. Han blev født den 19. januar 1969 og døde den 2. maj 2012. I løbet af sin football-karriere fik han mange hovedskader. Disse skader påvirkede hans mentale sundhed og bidrog til hans død. Hans familie donerede hans hjerne til National Institutes of Health (NIH). NIH er et regeringsorgan med fokus på at fremme videnskabelig forskning. Efter at have studeret hans hjerne bekræftede forskerne, at han havde kronisk traumatisk encefalopati (CTE) [2]. CTE er en langtidseffekt af enkelte eller gentagne slag mod hovedet. CTE kan ramme atleter, der dyrker alle former for kontaktsport, herunder amerikansk fodbold, fodbold, basketball og rugby. For eksempel kan en basketballspiller, der slår hovedet mod banen, lide af hjernerystelse eller CTE. CTE forårsager fysiske forandringer i hjernen, som først kan diagnosticeres efter døden. Disse ændringer omfatter unormale proteinformer, en mindre hjernestørrelse og endda nerveskader (figur 2). Forskere ved Boston University CTE Center arbejder i øjeblikket på at bruge PET-scanninger (udført med en maskine som en røntgenmaskine) til at diagnosticere CTE hos levende mennesker!1 Der er nogle kendte symptomer på CTE, bl.a. hovedpine og adfærdsændringer. Adfærdsændringer kan være aggression, humørsvingninger og selvmordstanker [2]. Alle disse symptomer forårsaget af hjerneskade har indflydelse på, hvordan atleten præsterer på og uden for banen. Junior Seaus historie minder os om vigtigheden af mental sundhed, og hvordan hovedskader kan påvirke den.
Før en skade overhovedet sker, er der faktorer, der kan påvirke, hvordan en atlet heler mentalt. For eksempel er atleter med en familiehistorie med psykiske problemer mere tilbøjelige til selv at få sådanne problemer efter en hovedskade. Disse problemer kan omfatte angst, depression og ændringer i søvnmønsteret [3]. En anden ting, man skal overveje, er, om en atlet er mand eller kvinde [3]. Efter en hovedskade har kvinder som regel flere symptomer end mænd. Årsagerne til disse forskelle er ikke fuldt ud kendt, men kan omfatte både biologiske og sociale faktorer. Traditionelt opfordres kvinder til at være mere åbne om deres følelser, mens mænd ofte forventes at være stærkere, hvilket kan få mænd til at rapportere deres skader og andre symptomer mindre ofte end kvinder gør.
Lad os se på, hvad der gør folk mere tilbøjelige til at få psykiske problemer efter en skade. At komme sig efter en hovedskade er forskelligt fra person til person og kan være meget svært for nogle mennesker. De færdigheder, folk bruger til at håndtere vanskelige situationer som alvorlige skader, kaldes mestringsevner, og disse færdigheder kan påvirke restitutionen. Atleter med dårlige mestringsevner har generelt mere angst, depression og neurokognitive problemer [3]. Et eksempel på en dårlig mestringsstrategi er at undgå normale aktiviteter, som f.eks. ikke at ville gå i skole. Det kan føre til lavere karakterer og en følelse af ensomhed og isolation. Atleter, der er bedre til at håndtere deres følelser, har mindre depression og angst sammenlignet med dem, der ikke klarer sig godt i negative situationer [3]. At håndtere følelser er mere udfordrende for nogle mennesker. Junior Seau havde f.eks. psykiske problemer som aggression, depression og afhængighed [2]. Det var først efter hans død, at hans CTE-diagnose blev bekræftet. Siden da er der kommet mere og mere dokumentation for sammenhængen mellem CTE og mental sundhed.
Vi ved også, at læger, der ikke diagnosticerer hovedskader korrekt og giver for strenge behandlinger, kan få symptomerne til at vare længere. Hvis de foreskrevne hvileperioder er for lange, kan atleter rapportere, at de føler sig triste på grund af manglende social interaktion, fysisk aktivitet og holdinvolvering [3]. Så unødvendig behandling kan også påvirke atleternes mentale sundhed negativt. Efter en hovedskade er det vigtigt at planlægge behandlingsprocessen omhyggeligt og specifikt for hver enkelt atlet.
Den bedste behandling af sportsrelaterede hovedskader er ikke fancy medicin, men faktisk masser af hvile. I løbet af denne hvileperiode bør atleter afholde sig fra at køre bil. De bør også begrænse brugen af deres hjerner til formål som problemløsning, analyse eller kreativ tænkning. Endelig bør atleter også reducere deres skærmtid (figur 3). Atleter bør først begynde at omstille sig til daglige opgaver efter 48 timers hvile, men dette antal kan variere fra person til person. Forskning viser, at uden den indledende hvileperiode øger atleter deres chancer for at få en ny skade 2. Nogle atleter kan have brug for mere behandling, hvis deres hjerner ikke er kommet sig helt. Så lægerne opfordrer disse atleter til at gå i terapi. Fysioterapi giver atleterne mulighed for at arbejde med visse dele af deres krop. For eksempel kan de forbedre deres hoved- og nakkebevægelser gennem træning og udstrækning. Atleter kan også have gavn af psykologisk terapi, hvor en atlet arbejder sammen med en rådgiver for at forstå og håndtere følelser.
Hvad kan der ske, hvis spillerne begynder at dyrke sport igen, før de er kommet sig helt? Forskning viser, at atleter, der har haft én hjernerystelse, har 5,8 gange større risiko for at få en anden lignende skade2. Der er mange grunde til dette, men det kan skyldes, at man ikke tager sig tid nok til at komme sig, eller at symptomerne bliver hængende. De, der tidligere har haft hjernerystelser, har en øget risiko for konsekvenser som bevidstløshed, forvirring, hukommelsestab og længere restitutionstid.
Så hvornår kan skadede atleter vende tilbage til deres sport? Der er ikke ét svar på dette spørgsmål, men læger og sportsfolk har udarbejdet retningslinjer for at hjælpe spillerne med at vende tilbage. I stedet foreslår lægerne, at spillerne vender tilbage til spillet i etaper efter specifikke retningslinjer. Ved at bruge progressive stadier kan læger og officials afgøre, hvor alvorlige en atlets symptomer er. Baseret på denne analyse kan atleterne blive lempet tilbage til at spille igen. Disse faser begynder ofte med at gennemføre små øvelser (armbøjninger, mavebøjninger osv.), går videre til at spille uden kontakt og opnår til sidst fuld kontakt.
Junior Seaus historie viser, hvor vigtigt det er at tage en hovedskade alvorligt, da en sådan skade kan have en negativ indvirkning på hele kroppen og sindet. Hovedskader har potentiale til at påvirke den neurokognitive sundhed, det langsigtede levebrød og den mentale sundhed. Helbredelsesprocedurer er forskellige fra person til person, og derfor er det vigtigt, at atleter først vender tilbage, når de er klar. Det er vigtigt for alle, der dyrker sport – selv børn, der spiller for sjov – at beskytte sig mod hovedskader. For at undgå hovedskader kan du bære sikkerhedsudstyr, når du dyrker sport med høj kontakt. Du bør også være opmærksom på dine omgivelser. Husk altid, at det kan være sjovt at dyrke sport med vennerne, men sikkerheden kommer først!
Hjernerystelse: En type hovedskade forårsaget af et direkte slag eller en pludselig frem- og tilbagebevægelse af hjernen. Det kan føre til midlertidigt tab af normal hjernefunktion.
Neurokognitiv: Relaterer sig til eller involverer kognitive funktioner i nervesystemet.
Nervesystemet: Det kropssystem, der omfatter hjernen, rygmarven og nerverne. Nerverne indsamler information og sender den til hjernen, som skaber en reaktion og styrer alt, hvad vi gør.
Mental sundhed: En persons tilstand med hensyn til mentale processer og følelsesmæssigt velbefindende.
Kronisk traumatisk encefalopati: En sygdom i hjernen, især en, der ændrer hjernens struktur eller funktion, og som er resultatet af gentagne hovedskader.
[1] Tracey, C., og Elbin, R. J. 2010. De kognitive virkninger og forringelser efter hjernerystelse. Open Access J. Sports Med. 12:55. doi: 10.2147/oajsm.s6919
[2] Azad, T. D., Li, A., Pendharkar, A. V., Veeravagu, A., og Grant, G. A. 2016. Junior Seau: et illustrativt tilfælde af kronisk traumatisk encefalopati og opdatering af kronisk sportsrelateret hovedskade. World Neurosurg. 86:515.e11-6. doi: 10.1016/j.wneu.2015.10.032
[3] Sandel, N., Reynolds, E., Cohen, P. E., Gillie, B. L. og Kontos, A. P. 2017. “Klinisk profil for angst og humør efter sportsrelateret hjernerystelse: fra risikofaktorer til behandling”, i Sport, Exercise, and Performance Psychology. U.S. National Library of Medicine. Tilgængelig online på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5679311/
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
