fbpx

Av! Hvad er smerte, og hvorfor har vi brug for den?

Forfattere

Giovanna C. Del Sordo, Megan H. Papesh

Vi oplever smerte næsten hver dag. Men hvad er smerte egentlig, og hvordan virker den? Fysisk smerte er en fornemmelse i kroppen, som gør ondt eller er ubehagelig. De smertefornemmelser, du mærker, fungerer som en alarm, der advarer dig om, at noget er galt. Smerte signalerer, at en del af din krop kan være blevet skadet, og at du bør gøre noget for at forhindre flere smerter. Denne alarmklokke er placeret i hjernen, og smertebeskeder rejser fra kroppen til hjernen. Nogle mennesker er født uden nogen form for smertefornemmelse. Det er meget farligt, da der ikke er nogen alarmklokke, der fortæller dem, at noget er galt. Denne artikel vil forklare, hvad der sker i kroppen og i hjernen, som får os til at føle smerte, og hvorfor det er vigtigt at føle smerte.

Smerte er smertefuldt!

Har du nogensinde skåret dig på papir? Eller har du nogensinde stødt din tå på et møbel? Det, du normalt føler umiddelbart efter disse situationer, er en smertefornemmelse. Smertefornemmelser kan beskrives på flere måder, afhængigt af hvilken type skade du har. Smerten kan f.eks. være skarp, brændende, stikkende eller smertende. Et papirklip kan føles som en nagende og dunkende smerte, mens en stødt tå kan føles som en stikkende og smertende smerte.

Ingen kan lide at føle smerte! Det distraherer os fra det, vi er i gang med, som at spille et spil eller lave lektier. Og oven i det kan det nogle gange tage dage at hele vores skader. Men hvor irriterende og ubehagelig smerte end kan være, så er den virkelig vigtig. Smerte er din krops alarmsystem, som fortæller dig, at du er kommet til skade, og at du skal tage dig af din skade med det samme. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor et papirklip gør ondt? Eller hvad der sker inde i din krop, som skaber denne fornemmelse? Måske har du undret dig over, hvorfor vi overhovedet har brug for smerte, og hvordan det ville være, hvis du ikke følte smerte.

Hvordan føler vi fysisk smerte?

Når du får et papirsår, udløser skaden på din hud dine nerver.(og mere specifikt dine sensoriske nerver) til at sende en besked til din hjerne om, at du er skadet. Sensoriske nerver, der kun udløses af smerte, kaldes nociceptorer. Der findes flere slags nociceptorer, som reagerer på forskellige former for smerte. Nogle nociceptorer registrerer kun smerte fra høje temperaturer, som når man rører ved et varmt komfur. Andre registrerer smerte fra skader som en forstuvet ankel. Der er to grupper af nociceptorer, som virker forskelligt: A-fibrene og C-fibrene. A-fibrene sender smertebeskeder til hjernen meget hurtigt, og man føler et meget pludseligt og hurtigt smerteudbrud. C-fibre sender smertebeskeder meget langsommere. For eksempel reagerer A-fibrene, når du slår din albue, og C-fibrene reagerer, når du har ømme muskler. Det er altså forskellige typer af nerver, der er ansvarlige for de forskellige smertefornemmelser, du kan føle.

Når du slår din albue, sender A-fiber-nerver en smertebesked, der bevæger sig op i rygmarven. til flere steder i hjernen [1]. Hvert sted i hjernen har en specifik rolle, der skaber, hvordan du føler smerte: En del er ansvarlig for at genkende selve fornemmelsen, en anden er ansvarlig for den følelse, du kan føle (måske får du tårer i øjnene), mens en anden vil være ansvarlig for din reaktion på smerte (såsom at gnide din albue).

En berømt videnskabelig teori, kaldet Gate Control Theory forklarer, hvordan smertebeskeder bevæger sig fra albuen, gennem rygmarven til hjernen og tilbage til albuen [2]. Forestil dig, at der er en port i din rygmarv, som kontrollerer de smertebeskeder, der går til din hjerne. Når porten er åben, kan alle de smertebeskeder, der bæres af dine A-fiber- eller C-fiber-nerver, komme ind i din hjerne, og du føler smerte. Når porten er lukket, kan de fleste af smertebeskederne ikke passere, og du føler ingen smerte eller mindre smerte.

Du undrer dig måske over, hvad der styrer porten. Når du slår din albue, går en masse smertebeskeder fra albuen, åbner porten og skynder sig til din hjerne, så du føler en masse smerte. Men hvis du gnider din albue med det samme, aktiverer du andre typer nerver, som kaldes storfibernerver eller L-fibre. Disse nerver er navngivet på grund af deres store størrelse sammenlignet med A-fibre og C-fibre. De aktiveres af ikke-smertefulde beskeder som berøring af huden, vibrationer og bevægelser. L-fibre sender ikke-smertefulde beskeder til din hjerne og hjælper med at lukke porten, så du føler mindre smerte (figur 1). Andre ting kan hjælpe dig med at lukke porten, når du føler smerte, som at tage medicin eller lave fysisk aktivitet. Ved at forstå, hvordan gate control-teorien om smerte fungerer, kan du lære, hvordan du kan reducere din smerte og få det bedre. Hvis vi som regel ønsker at mindske den smerte, vi føler, betyder det så, at smerte altid er en dårlig ting?

Figur 1 – (A) Når du ikke føler smerte, sendes ikke-smerte (L-fibre) beskeder (som berøring) til hjernen, mens smerte (A- og C-fibre) ikke sender signaler, så porten forbliver lukket. (B) Hvis du slår din albue, bliver der sendt smertebeskeder til hjernen. Disse smertebeskeder vil åbne porten og rejse til din hjerne, så du vil føle smerte. (C) Hvis du slår din albue og hurtigt gnider den, sendes der både smerte- og ikke-smertebeskeder til hjernen. Begge typer beskeder vil delvist lukke porten, så du kun vil føle moderate smertefornemmelser.

Hvorfor er smerte nødvendig?

Du husker måske, da du var lille, at du var i køkkenet, mens en voksen lavede mad, og fik at vide, at du ikke måtte røre ved det varme komfur. På et eller andet tidspunkt har de fleste af os rørt ved et varmt komfur af nysgerrighed eller ved et uheld. Det føles som regel ekstremt smertefuldt. Selvom det gør ondt, er denne smertefornemmelse meget nyttig i vores hverdag. Smerte er nødvendig for hurtigt at advare dig om, at noget, du gør, ikke er godt for dig, så du holder op med at gøre det. Med andre ord forhindrer smerten dig i at få en endnu værre skade. Når du f.eks. rører ved det meget varme komfur med din hånd, fjerner du den hurtigt i stedet for at lade den blive på det varme komfur.

Hvis du nogensinde har brændt dig ved at røre ved et varmt komfur, har du sikkert aldrig begået den fejl igen, vel? Dette er en anden vigtig rolle for smerte: den hjælper dig med at lære, hvad du skal undgå, så du ikke kommer til skade igen i fremtiden. At huske fornemmelsen af at brænde hånden vil hjælpe dig med at undgå at brænde den igen. Ikke alene vil du ikke røre ved det varme komfur igen, men du vil sandsynligvis også være mere forsigtig omkring andre genstande, som du ved er varme.

Nogle gange kan smerter komme inde fra kroppen, som når man har hovedpine eller mavepine. Smerter signalerer også sygdomme. Hovedpine eller mavepine er også din krops måde at advare dig om, at der er noget galt. Når du f.eks. har influenza, kan du få kulderystelser og feber, og hele kroppen kan føles smertefuld. Det er tegn på, at du er syg, og de hjælper dig med at handle og behandle det, der er galt i din krop. Så når du har influenza, tager en voksen dig med til lægen, som måske giver dig noget medicin til at bekæmpe influenzaen. Hvis du ikke gik til lægen, kunne din sygdom blive værre og gøre dig endnu mere syg.

Overordnet set kan du forestille dig smertefornemmelser som en alarm i din krop, der arbejder hårdt for din overlevelse og hjælper dig med at forblive så sund som muligt. Men hvad sker der, hvis alarmen bliver afbrudt?

Hvad ville der ske, hvis vi ikke følte smerte?

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det ville være, hvis du ikke følte nogen smerte? Du kunne røre ved et varmt komfur uden at brænde dig, eller få et papirklip uden at opleve den nagende smerte. Ikke at føle smerte kan virke som at have en superkraft, men det er faktisk meget farligt!

Nogle mennesker er født med en manglende evne til at føle smerte. De har en lidelse, der hedder congenital insensitivity to pain. (CIP) [3]. Personer med CIP kan lægge hænderne på et varmt komfur uden at mærke den brændende fornemmelse. Problemet er, at de højst sandsynligt vil beholde hånden på det varme komfur, og forbrændingen kan blive rigtig slem. Deres kroppe sender ikke smertebeskeder til hjernen, der fortæller dem, at noget er galt, og at de skal tage sig af deres skader eller sygdomme. De mangler den alarmklokke, der signalerer, at de har ondt, er syge, eller at de bør undgå visse situationer for at holde sig sunde.

Mennesker med CIP føler ikke smerte, fordi deres nociceptorer ikke fungerer korrekt. Deres nociceptorer er underudviklede, hvilket betyder, at de ikke kan sende smertebeskederne fra kroppen, gennem rygmarven og til hjernen. Hvis smertebeskederne aldrig når frem til de specifikke dele af hjernen, der opfatter smertefornemmelser, er det umuligt at føle smerte. Personer med CIP skal være ekstra forsigtige med deres krop. De skal tage ekstra forholdsregler og gå oftere til lægen for at sikre sig, at de er ved godt helbred.

Tænk positivt!

Fysisk smerte er ikke en behagelig fornemmelse. Men det er noget, vi alle har brug for for at holde os sunde, forebygge skader og blive behandlet, når det er nødvendigt. Dette alarmsystem består af nerver, der konstant videresender beskeder mellem kroppen og hjernen for at sikre, at vi ved, når der er noget galt med os. Selvom det kan virke som en superkraft ikke at føle smerte, kan det være meget farligt, da vi måske ikke engang er klar over, at vi er kommet til skade. Næste gang du slår din albue eller skærer dig på et stykke papir, så husk alle de positive aspekter ved smerte, og hvordan den hjælper dig med at beskytte din krop!

Ordliste

Nerver: Bundter af fibre, der fungerer som ledninger, der transporterer information mellem kroppen og hjernen.

Sensoriske nerver: Nerver, der er specialiserede i at sende beskeder fra kroppen til hjernen. Andre nerver, kaldet motoriske nerver, sender beskeder fra hjernen til kroppen.

Nociceptorer: Sansenerver, der kun reagerer på smertefornemmelser. Der findes forskellige typer nociceptorer, som reagerer på forskellige typer smertefornemmelser (f.eks. fra en forbrænding eller en forstuvet ankel).

Rygmarven: En pakke af nerver, der løber fra hjernens basis ned midt på ryggen. Rygmarven transporterer information mellem kroppen og hjernen.

Teori om portkontrol: Forklar, hvordan mængden af smerte, vi føler, justeres gennem åbning og lukning af “porte”, der aktiveres ved at stimulere forskellige typer af smerte- eller ikke-smertenerver.

Medfødt ufølsomhed over for smerte: En lidelse, hvor mennesker er født uden evnen til at føle nogen form for smerte

Information om artiklen

Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i fravær af kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt.

[1] D’Mello, R., og Dickenson, A. H. 2008. Rygmarvsmekanismer for smerte. Br. J. Anaesth. 101:8-16. doi: 10.1093/bja/aen088

[2] Melzack, R., og Wall, P. D. 1965. Pain Mechanisms: a new theory: a gate control system modulates sensory input from the skin before it evokes pain perception and response. Science 150:971-9. doi: 10.1016/S1082-3174(96)80062-6

[3] Danziger, N., Prkachin, K. M., og Willer, J. C. 2006. Er smerte prisen for empati? Opfattelsen af andres smerte hos patienter med medfødt ufølsomhed over for smerte. Brain 129:2494-507. doi: 10.1093/brain/awl155

Del Sordo GC og Papesh MH (2024) Av! Hvad er smerte, og hvorfor har vi brug for den? Forsiden. Young Minds. 12:1221084. doi: 10.3389/frym.2023.1221084
Xi-Nian Zuo
Indsendt: 11. maj 2023; Accepteret: 8. december 2023; Offentliggjort online: 3. januar 2024.
Copyright © 2024 Del Sordo og Papesh

Læs videre

De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.

Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.

I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.

Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife