Forfattere
Hvordan påvirker cannabis (marihuana) den udviklende hjerne, indlæring og akademiske præstationer? Forskning fortæller os, at hjernen fortsætter med at udvikle sig gennem teenageårene til midten af 20’erne, og i denne periode er hjernen særlig følsom over for virkningerne af stoffer som cannabis. Denne artikel vil give et overblik over forskningen i de kort- og langsigtede virkninger af cannabis på tænkning, indlæring og akademisk succes. Vi vil også give et indblik i hjerneforskning, som gør det muligt for forskere at se, hvad der sker i hjernen over tid, når unge bruger cannabis. Vi håber at efterlade dig med flere svar end spørgsmål, men vil slutte af med at fremhæve nogle af de ubesvarede spørgsmål om de potentielle negative virkninger af cannabisbrug hos unge.
Som teenager står man over for et overvældende antal valg og pres. Et af de valg, du måske står over for, er, om du skal prøve cannabis eller andre stoffer. Du hører måske forskellige ting om risikoen ved at prøve cannabis eller bruge det regelmæssigt. Den seneste tids offentlige debat, ændringer i lovgivningen omkring cannabis og brugen af det som behandling for nogle medicinske tilstande har fået nogle mennesker til at tro, at cannabis er sikkert og uden nogen risiko for helbred eller læring. Denne artikel er ikke her for at fortælle dig, hvad du skal gøre, men for at dele den mest opdaterede forskning om virkningerne af cannabis på den lærende hjerne og for at udfordre nogle af stereotyperne og myterne om cannabisbrug.
Cannabis er også kendt som marihuana, ukrudt eller pot og har psykoaktive virkninger, hvilket betyder, at det midlertidigt kan ændre hjernens funktion, så humør, tænkning og adfærd ændres. Næst efter tobak og alkohol er cannabis det mest udbredte stof i verden, og det indtages oftest ved rygning, vaping eller i spiselig form. I Nordamerika har nylige lovændringer legaliseret brug af cannabis for personer over 18 eller 19 år i Canada og over 21 år i de fleste amerikanske stater. Folk siger, at de bruger cannabis af en række årsager, herunder for den “høje” følelse, der opstår, for at “eksperimentere”, for at hjælpe med socialt samvær eller til medicinske formål. I starten kan det se ud, som om cannabis hjælper – for eksempel ved at forbedre humøret eller gøre sociale situationer lidt lettere – men ved gentagen brug er der en tendens til, at cannabis gør tingene værre. Cannabis kan også have negative konsekvenser for det fysiske og mentale helbred, især når det bruges, mens du er teenager eller ung voksen, bruges meget ofte eller bruges i store mængder. Cannabis kan også svække din dømmekraft og evne til at træffe beslutninger og kan få nogle mennesker til at gøre risikable ting, som de ellers ikke ville gøre, f.eks. at køre bil, mens de er skæve [1].
Teknologiske fremskridt gør det muligt for forskere at se nærmere på, hvordan hjernen ser ud og fungerer. Hjerneafbildningsteknikker, som magnetisk resonansafbildning (MRI), har vist, at ungdomsårene og den unge voksenalder er en tid med dramatiske forandringer, især i to store dele af hjernen. Den første del, kaldet det endocannabinoide system, hjælper med at udvikle og strømline forbindelserne mellem forskellige dele af hjernen [2]. Som du måske kan se af navnet, påvirkes dette system af cannabis. Den anden del af hjernen, der ændrer sig meget i denne periode, den præfrontale cortex, er hjernens kommandocentral eller “chef”, der er ansvarlig for funktioner som at træffe beslutninger, løse problemer og kontrollere vores egen adfærd (figur 1) [2]. Forskning fortæller os, at det endocannabinoide system og den præfrontale cortex stadig er under udvikling, indtil vi er midt i 20’erne. Indtil denne alder er disse dele af hjernen særligt følsomme over for virkningerne af kemikalier som alkohol, cannabis og andre stoffer [2].
De kortsigtede virkninger af cannabis på hjernen omfatter en række negative konsekvenser, der kan påvirke karaktererne og succesen i skolen hos teenagere (figur 2). Forskere har fundet ud af, at unge, der bruger cannabis, ikke klarer sig så godt som deres jævnaldrende, der ikke bruger cannabis, på opgaver, der kræver opmærksomhed, indlæring, hukommelse og reaktionstid [3]. Dette gjaldt også, selvom cannabisbrugerne holdt op med at bruge cannabis i 1 måned før eksperimentet. Teenagere, der begynder at bruge cannabis i en yngre alder (under 15 år), klarer sig endnu dårligere på disse opgaver end dem, der begynder at bruge i en ældre alder [2]. Så hvad er det, der sker i hjernen, som forårsager denne nedsatte præstation?
Som nævnt ovenfor udvikler det endocannabinoide system i hjernen sig stadig gennem ungdomsårene. Mens dets rolle i hjernen endnu ikke er helt forstået, ved vi, at det endocannabinoide system styrker vigtige forbindelser og svækker uvigtige forbindelser i områder af hjernen, der er kritiske for indlæring og hukommelse [2]. Brug af cannabis, mens dette system stadig er under udvikling, kan forklare de problemer med at tænke, være opmærksom og lære, som ses hos teenagere, der bruger cannabis [2].
Ved hjælp af MR-billeder fandt forskerne ud af, at et bestemt område af den præfrontale cortex var mindre hos unge, der bruger meget cannabis, sammenlignet med unge, der ikke bruger cannabis [4]. Den cannabisbrugende gruppe havde også en tendens til at være mere impulsiv, dvs. at gøre ting uden at tænke sig om [4]. I en hukommelsesopgave viste cannabisbrugere mindre aktivitet i den præfrontale cortex sammenlignet med ikke-brugere [3]. Alt i alt ser det ud til, at cannabisbrug kan forstyrre både størrelsen og aktiviteten af den præfrontale cortex, som er meget vigtig for indlæring.
Forskning tyder på, at folk, der er storforbrugere af cannabis i ungdomsårene, ikke når så langt i skolen, dvs. at de er mindre tilbøjelige til at opnå højere uddannelsesniveauer. En undersøgelse, der fulgte folk fra teenageårene til voksenalderen, viste, at personer, der bruger cannabis som teenagere og fortsætter med at bruge det hele livet, har tendens til at gå i skole i færre år end dem, der ikke brugte cannabis i teenageårene [5]. Hvorfor kan det være tilfældet? Der er brug for mere forskning for at være sikker på, hvordan cannabisbrug påvirker skolesucces, men det er muligt, at de ændringer i hjernen, der opstår, når cannabis bruges i teenageårene, kan forklare dette. Eller det kan skyldes de kortsigtede negative virkninger af cannabis på hukommelse, opmærksomhed og motivation, hvilket kan føre til lavere karakterer i gymnasiet og reducerede chancer for at komme ind på universitetet eller college.
Den gode nyhed er, at på grund af de hurtige forandringer og reorganiseringer, der sker i teenagehjernen, kan unge være bedre i stand til at komme sig over virkningerne af giftstoffer som alkohol, cannabis og andre stoffer. For eksempel har forskere fundet ud af, at når cannabisbrugere stoppede med at bruge i 3 måneder, vendte de fleste af deres problemer med hukommelse, indlæring og opmærksomhed tilbage til det normale [3].
Samlet set tyder forskningen på, at cannabis kan have negative virkninger, især når brugen starter i teenageårene og de unge voksne. Men forskningsresultaterne er også uklare i nogle undersøgelser, og meget er stadig ukendt, fordi der ikke er lavet nok god forskning endnu. Derudover fokuserer det meste af den forskning, der allerede er lavet, på forbindelser (eller korrelationer) mellem cannabisbrug og forskelle i hjernen. Det betyder, at vi endnu ikke ved, om cannabis er årsagen til disse forskelle, eller om disse forskelle eksisterede, før man begyndte at bruge cannabis. Selvom vi stadig har meget at lære om virkningerne af cannabisbrug, anbefaler de fleste læger, forskere og regeringer, at man ikke bruger det i ungdomsårene.
Hvis du overvejer at prøve cannabis, kan det være en god idé at stille dig selv et par spørgsmål:
Hvis du overvejer disse spørgsmål, vil det hjælpe dig med at træffe de bedste beslutninger for dig og din lærende hjerne.
LV, JH, CM, KG og MA har bidraget til udformningen og designet af manuskriptet. LV skrev det første udkast til manuskriptet. Alle forfattere bidrog til revision af manuskriptet og læste og godkendte den indsendte version.
[1] Carliner, H., Brown, Q. L., Sarvet, A. L. og Hasin, D. S. 2017. Cannabisbrug, holdninger og juridisk status i USA: en gennemgang. Prev. Med. 104:13-23. doi: 10.1016/j.ypmed.2017.07.008
[2] Fontes, M. A., Bolla, K. I., Cunha, P. J., Almeida, P. P., Jungerman, F., Laranjeira, R. R., et al. 2011. Cannabisbrug før 15-årsalderen og efterfølgende eksekutiv funktion. Br. J. Psychiatry 198:442-7. doi: 10.1192/bjp.bp.110.077479
[3] Jacobus, J., Bava, S., Cohen-Zion, M., Mahmood, O. og Tapert, S. F. 2009. Funktionelle konsekvenser af brug af marihuana hos unge. Pharmacol. Biochem. Behav. 92:559-65. doi: 10.1016/j.pbb.2009.04.001
[4] Churchwell, J. C., Lopez-Larson, M., og Yurgelun-Todd, D. A. 2010. Ændret frontal kortikalvolumen og beslutningstagning hos unge cannabisbrugere. Front. Psychol. 1:225. doi: 10.3389/fpsyg.2010.00225
[5] Ryan, A. K. 2010. De varige virkninger af brug af marihuana på uddannelsesniveauet midt i livet. Subst. Use Misuse 45:554-97. doi: 10.3109/10826080802490238
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
