Forfattere
Selvom cannabis er en naturligt forekommende plante med en lang historie af brug af mennesker, kan de kemikalier, den indeholder, kaldet cannabinoider, virke på menneskekroppen på mange måder. Brug af cannabis i vigtige udviklingsperioder, f.eks. under graviditet og i ungdomsårene, kan have en langvarig indvirkning på den måde, hjernen dannes og udvikler sine systemer til at kontrollere følelser og andre funktioner. Denne artikel giver et overblik over nogle af cannabinoidernes virkninger på den udviklende hjerne, før fødslen og som teenagere, og giver information om, hvordan unge mennesker kan forhindre eller minimere cannabis’ negative virkninger på deres hjerner.
Cannabis er en plante, der også er kendt som ukrudt, pot, græs, knop, dank, ganja og blomst. Brugen af cannabis i USA er stigende – flere teenagere bruger nu cannabis end ryger cigaretter, selvom cannabis stadig er ulovligt i mange lande [1]. Cannabis indeholder mere end 500 kemikalier, hvoraf mindst 140 kaldes cannabinoider, er de aktive ingredienser i cannabis, der er ansvarlige for den måde, det påvirker mennesker på. Den vigtigste cannabinoid, der forårsager den “rus”, folk oplever ved at ryge eller indtage cannabis, kaldes delta-9-tetrahydrocannabinol, almindeligvis kendt som THC.
I vores kroppe har vi naturligt forekommende cannabinoider kaldet endocannabinoider. Endocannabinoider påvirker hjernen og kroppen på en meget kontrolleret måde. De spiller en rolle i mange normale kropslige processer, herunder kontrol af følelser, bevægelse, hukommelse og immunsystemet, for blot at nævne nogle få [2]. I den udviklende hjerne hjælper endocannabinoider med at etablere sunde forbindelser mellem nerveceller, så disse celler kan kommunikere korrekt. Endocannabinoider gør alle disse ting ved at binde sig til specifikke molekyler kaldet cannabinoidreceptorer, som findes på overfladen af mange celler. Når THC kommer ind i kroppen ved brug af cannabis, binder det sig stærkere til cannabinoidreceptorer, end vores egne interne endocannabinoider gør, og det overvælder kroppens naturlige cannabinoidsystem.
Cannabis’ potens (styrke) har været stigende gennem årene. Før 2000 var THC-koncentrationen i gadecannabis 4% eller mindre. Men siden da er koncentrationen af THC i cannabis konstant blevet fordoblet: fra 4-8 % i begyndelsen af 2000’erne til 20 % nu. Meget potente produkter som dabs eller vape-penne øger THC-indholdet endnu mere – til 70% og højere.
I betragtning af de mange virkninger, cannabis kan have på kroppen og hjernen, og den øgede styrke af cannabis, der er tilgængelig for unge mennesker, er det ekstremt vigtigt at forstå, hvordan cannabisbrug kan påvirke den udviklende hjerne. To vigtige stadier af hjernens udvikling er særligt kritiske med hensyn til cannabiseksponering: den prænatale periode (før fødslen) i livmoderen og teenageårene. Eksponering for cannabis i en af disse kritiske perioder kan øge risikoen for angst, depression og afhængighed. Så hvordan påvirker cannabis og THC egentlig den udviklende hjerne?
Omkring 18% af gravide kvinder bruger cannabis under graviditeten og/eller mens de ammer, hvilket udsætter deres ufødte børn og nyfødte for THC. Man ved, at THC binder sig til cannabinoidreceptorer i den udviklende hjerne, og undersøgelser viser, at børn, der udsættes for cannabis under graviditeten, er mere tilbøjelige til at være ængstelige, have depression eller være mere aggressive og impulsive i barndommen og ungdommen [3]. Andre undersøgelser viser, at eksponering for THC i livmoderen ændrer gener, der er relateret til hjernecellestruktur og produktion af visse kritiske proteiner, der regulerer adfærd. For eksempel kan prænatal THC-eksponering reducere antallet af dopamine receptorer på celler. Dopamin spiller en vigtig rolle i, hvordan vi reagerer på “belønninger” – ting, der får os til at føle os godt tilpas – og en reduktion i dopaminreceptorer er forbundet med en øget risiko for stofmisbrug, almindeligvis kendt som afhængighed.
Hvordan kan prænatal THC-eksponering påvirke et individs adfærd efter fødslen, og når de vokser op? En måde involverer en biologisk proces kaldet epigenetik, hvor der foretages kemiske ændringer i DNA’et, som kan tænde eller slukke for gener. Disse ændringer er langvarige, men kan være reversible. Undersøgelser har vist, at hvis dyr udsættes for THC under graviditeten, viser spædbørnene efter fødslen ændringer i on/off-mønstrene for gener, der regulerer deres adfærd i voksenalderen [4]. Disse epigenetiske ændringer er med til at forklare, hvorfor THC kan have så langvarige virkninger på hjernen. Og da epigenetiske mekanismer er reversible, giver denne information os håb om, at vi kan udvikle behandlinger til at vende virkningerne af cannabis.
En anden undersøgelse viste, at eksponering af spædbørn for cannabis i livmoderen førte til øgede niveauer af stresshormonet cortisol i kroppen, øget angst, øget aggression og en stigning i forstyrrende adfærd (figur 1). Lignende effekter ses hos børn, der fødes af mødre, som oplever traumatisk stress under graviditeten, f.eks. i forbindelse med en naturkatastrofe [3, 5]. Det kan betyde, at en mor, der bruger cannabis, mens hun er gravid, måske også forbereder sit barns hjerne på at overreagere, når det udsættes for stress senere i livet [6].
Der er en velkendt sammenhæng mellem brug af cannabis i teenageårene og negative konsekvenser for den mentale sundhed, såsom psykisk sygdom, depression, angst og afhængighed. Afhængighed af cannabis kaldes cannabis use disorder (CUD). CUD er i stigning, og risikoen for at udvikle CUD topper i teenageårene. Men ikke alle, der prøver cannabis, bliver afhængige, og det er vigtigt at forstå, hvad der gør nogle mennesker mere sårbare over for CUD. Undersøgelser har vist, at teenagere og unge voksne, der både har angst og gener, der er relateret til afhængighed, var meget mere tilbøjelige til at udvikle CUD end dem med angst alene eller afhængighedsrelaterede gener alene [7].
En af de stærkeste påvirkninger for at udvikle CUD er den alder, hvor cannabis først bruges – jo yngre en person er, når de først bruger cannabis, jo mere sandsynligt er det, at de udvikler CUD. For hvert år en teenager udsætter brugen af cannabis, falder risikoen for at udvikle CUD med omkring 10%. Brug af cannabis i teenageårene er ikke kun forbundet med en øget risiko for CUD, men med en øget risiko for afhængighed generelt. Så hvis man udskyder brugen af cannabis til senere i livet, kan det mindske nogle af de negative virkninger på hjernen og adfærden. Hvis man helt undgår at bruge cannabis, vil risikoen for CUD eller andre negative hjerneeffekter på grund af cannabis selvfølgelig være nul.
Da koncentrationen af THC i cannabis er mere end firedoblet over tid, kan teenagere i dag blive udsat for stærkere cannabis end fortidens teenagere, så det er afgørende at forstå virkningerne af høje doser THC. Dyreforsøg har vist, at høje doser af THC aktiverer hjernens stressmekanismer kraftigere end lave doser af THC [8]. Når disse dyr oplevede en stressende begivenhed, såsom at blive isoleret fra andre dyr, steg deres belønningssøgende adfærd og sociale angst; og dette var forbundet med ændringer i strukturen af visse hjerneceller kaldet astrocytter. Astrocytter understøtter hjernens funktion ved at forsyne hjernecellerne med næringsstoffer, reparere dem efter skader og hjælpe dem med at kommunikere effektivt. Ændringer i astrocytter forårsaget af THC kan bidrage til øget angst, depression og social undgåelse [8].
Hvordan kan vi minimere risikoen ved cannabis på den udviklende hjerne (figur 2)? Den bedste måde at minimere risikoen på er at undgå eller reducere brugen af cannabis! At lære fakta om de negative virkninger af cannabis på hjernens udvikling er afgørende, fordi denne information kan forhindre folk i at begynde at bruge cannabis i første omgang. Betroede voksne bør starte samtaler om cannabis med unge mennesker tidligt, ideelt set i præteenageårene. Oftest ved vi ikke, om vi har de gener, der bidrager til afhængighed, eller om vores mødre oplevede stress eller stofmisbrug under graviditeten – ting, der kan påvirke vores reaktion på cannabis. Derfor kan vi ikke vide, om det at udsætte os selv for cannabis i teenageårene vil bygge videre på disse ubekendte og påvirke vores adfærd, vores mentale sundhed eller vores fremtidige trang til at bruge farlige stoffer negativt.
Teenagere, der er i høj risiko for at bruge cannabis, eller som i øjeblikket bruger cannabis på en problematisk måde, bør komme i behandling så hurtigt som muligt. Tidlig behandling er mest succesfuld. Hvis teenagere ikke er villige til at deltage i behandling, bør forældre og omsorgspersoner deltage på egen hånd – forældres deltagelse har vist sig at øge de unges vilje til selv at komme i behandling.
Eksponering for THC i vigtige perioder af hjernens udvikling, især i livmoderen eller i teenageårene, kan forårsage langvarige ændringer i børns hjerner og adfærd – både i barndommen og senere (figur 3). Den bedste måde at beskytte hjernen på er helt at undgå at bruge cannabis eller i det mindste at vente med at bruge det til efter teenageårene. Når vi forstår virkningerne af cannabis, kan vi træffe informerede valg – valg, der kan gavne vores fremtidige hjerner og kroppe!
Cannabinoider: De kemiske forbindelser, der findes i cannabis.
Endocannabinoider: Kemikalier, der produceres i vores egen krop, og som påvirker hjernen og kroppen på en meget kontrolleret måde, herunder kontrol af følelser, bevægelse og hukommelse.
Cannabinoid-receptorer: Specifikke molekyler, som findes på overfladen af mange celletyper, og som binder vores naturlige endocannabinoider og cannabis.
Dopamin: Et kropskemikalie, der hjælper os med at føle os godt tilpas efter “belønnende” adfærd.
Epigenetik: En biologisk proces, hvor en persons miljø eller adfærd påvirker, om deres gener er tændt eller slukket.
Kortisol: Et hormon, der frigives af kroppen i stresssituationer, og som kan øge angst, aggression og forstyrrende adfærd.
Cannabis Use Disorder (CUD): Afhængighed af cannabis eller problematisk brug af cannabis.
Astrocytter: Stjerneformede hjerneceller, der udfører en lang række funktioner, herunder at levere næringsstoffer til andre hjerneceller og reparere dem efter skader.
[1] American Academy of Child and Adolescent Psychiatry. 2019. Marihuana og teenagere. Tilgængelig online på: https://www.aacap.org/AACAP/Families_and_Youth/Facts_for_Families/FFF-Guide/Marijuana-and-Teens-106.aspx (tilgået 31. oktober 2022).
[2] Berghuis, P., Rajnicek, A. M., Morozov, Y. M., Ross, R. A., Mulder, J., Urbán, G. M., et al. 2007. Hardwiring af hjernen: endocannabinoider former neuronal konnektivitet. Science. 316:1212-6. doi: 10.1126/science.1137406
[3] Rompala, G., Nomura, Y., og Hurd, Y. L. 2021. Moderens cannabisbrug er forbundet med undertrykkelse af immungenetværk i moderkagen og øgede angstfænotyper hos afkom. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A. 118:e2106115118. doi: 10.1073/pnas.2106115118
[4] Ellis, R. J., Bara, A., Vargas, C. A., Frick, A. L., Loh, E., Landry, J., et al. 2021. Prænatal Δ9 -tetrahydorcannabinoleksponering hos mænd fører til motivationsforstyrrelser relateret til striatal epigenetisk dysregulering. Biol. Psychiat. 92:127-38. doi: 10.1016/j.biopsych.2021.09.017
[5] Nomura, Y., Rompala, G., Pritchett, L., Aushev, V., Chen, J., Hurd, Y. L. 2021. Naturkatastrofestress under graviditet er knyttet til omprogrammering af placentatranskriptomet i forhold til angst og stresshormoner hos unge afkom. Mol. Psychiat. 26:6520-30. doi: 10.1038/s41380-021-01123-z
[6] Nomura, Y., Ham, J., Pelme, P., Wong, W. M., Pritchett, A., Ravinowitz, S., et al. 2022. Synergistisk virkning af moderens eksponering for en naturkatastrofe stress og cannabis på forhøjet risiko for udviklingspsykopatologi blandt afkom. Br. J. Psych. Open. doi: 10.1192/bjo.2022.595. [Epub ahead of print].
[7] Wittchen, H.-U., Frölich, C., Behrendt, S., Gunther, A., Rehm, J., Zimmermann, P., et al. 2007. Cannabisbrug og cannabisbrugsforstyrrelser og deres forhold til psykiske lidelser: en 10-årig prospektiv-longitudinal samfundsundersøgelse hos unge. Drug Alcohol Depend. 88:S60-70. doi: 10.1016/j.drugalcdep.2006.12.013
[8] Ferland, J. N., Ellis, R. J., Rompala, G., Landry, J. A., Callens, J. E., Ly, A., et al. 2022. Dosis formidler de langvarige virkninger af adolescent THC-eksponering på belønning og stressreaktivitet hos mænd, der er relevante for forstyrrelse af det basolaterale amygdala-transkriptom. Mol. Psychiat. doi: 10.1038/s41380-022-01467-0. [Epub ahead of print].
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
