Forfattere
Cerebral synshandicap (CVI) er en synsforstyrrelse forårsaget af hjerneskade, der gør det vanskeligt at behandle information fra øjnene. Selvom deres øjne fungerer fint, har børn med CVI ofte svært ved at finde og genkende objekter, især på rodede eller travle steder. Klinikere, såsom øjenspecialister (der studerer øjne og synsfunktioner) og neuropsykologer (der studerer hjernefunktioner), arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem, hvis de har det. En nyttig test er en visuel søgeopgave, der viser, hvordan børn leder efter ting. Hvorfor er det svært for børn med CVI at søge? Videnskabelige forskere bruger værktøjer som øjenregistrering, der viser, hvor børn kigger hen under en søgning, og hjerneafbildning, der hjælper dem med at forstå, hvordan dele af hjernen arbejder sammen. Ved at kombinere klinisk praksis og videnskabelig forskning kan vi bedre forstå, hvordan børn med CVI oplever verden, og finde nye måder at hjælpe dem i dagligdagen.
Vidste du, at den mest almindelige synsforstyrrelse hos børn ikke har meget at gøre med skader på øjnene? Den kaldes cerebral synsnedsættelse ( (CVI). CVI opstår, når hjernen har svært ved at forstå den visuelle information, den modtager fra øjnene, selvom øjnene fungerer perfekt. CVI kan forekomme hos børn, der er født meget tidligt, har genetiske lidelser eller har lidt en hjerneskade, såsom et slagtilfælde eller en traumatisk hovedskade.
Din hjerne og dine øjne arbejder sammen. Dine øjne hjælper dig med at se objekter tydeligt, men din hjerne gør det meste af arbejdet med at finde ud af, hvad du ser på. For eksempel hjælper din hjerne dig med at navngive et objekt (identifikationsfærdigheder), huske det (hukommelsesfærdigheder) eller endda gribe det med dine hænder (visuomotoriske færdigheder). Hos børn med CVI fungerer nogle af disse færdigheder ikke, som de burde. Men CVI er forskellig for hvert barn, fordi der er så mange visuelle færdigheder! En af de største udfordringer for børn med CVI er at søge efter og finde ting.
Hvorfor er det så svært for børn med CVI at søge efter ting? For at forklare det, lad os først tænke over, hvordan børn uden CVI finder ting. Har du nogensinde ledt efter din ven i en stor menneskemængde eller ledt efter din yndlingsbluse i en bunke tøj? Det kaldes visuel søgning, og vi gør det hele tiden uden overhovedet at tænke over det. Når du prøver at finde din ven i et overfyldt rum, scanner dine øjne hurtigt scenen og sender en række skarpe, farverige billeder til din hjerne. Men med så mange ansigter omkring dig er det for meget at fokusere på det hele på én gang! Det er her, din hjerne træder til – den filtrerer de ansigter og detaljer fra, der ikke er vigtige lige nu. Denne evne kaldes visuel selektiv opmærksomhed. Når de uvæsentlige oplysninger er filtreret fra, bruger din hjerne dine visuelle identifikationsfærdigheder (som hjælper dig med at genkende din vens ansigt) og dine visuelle hukommelsesfærdigheder (som hjælper dig med at huske, hvordan din ven ser ud) til at finde den person, du leder efter. Selvom det måske lyder som meget, kan de fleste børn gøre dette på et sekund! Nogle børn med CVI ser dog for mange oplysninger på én gang. Dette er overvældende, ligesom at prøve at finde en ven på et foto, hvor alle ansigter ligner hinanden. Andre børn med CVI ser måske kun små dele af scenen, hvilket gør det svært at forstå det samlede billede. Uanset hvad er det ofte trættende for børn med CVI at lede efter ting, og de har brug for mere tid eller hjælp til at finde det, de leder efter.
I denne artikel forklarer vi, hvordan klinikere og forskere arbejder sammen for bedre at forstå børn med CVI.
Når forældre eller lærere mener, at et barn muligvis har CVI, mødes de med et specielt team af klinikere, der omfatter en øjenspecialist, der undersøger øjenfunktionerne, og en neuropsykolog, der undersøger, hvordan hjerneskader kan ændre den måde, et barn lærer, husker eller ser verden på. For at finde ud af, hvordan børn søger efter ting, kan neuropsykologer bruge visuelle søgeopgaver (se figur 1 for to eksempler). Barnet får et papir fyldt med billeder af objekter eller former og bliver bedt om at finde et bestemt objekt, f.eks. en rød cirkel. Dette objekt kaldes målet. De andre former kaldes distraktorer – f.eks. de blå cirkler og de røde firkanter. Barnet skal enten så hurtigt som muligt sige, om målet er til stede (verbal respons), eller det skal strege målene over med en blyant (motorisk respons). Bagefter kontrollerer neuropsykologen, hvor mange mål barnet har fundet, og hvor hurtigt barnet har fundet dem.
Der er nogle ulemper ved visuelle søgeopgaver. For det første fortæller de os kun om resultatet – f.eks. hvor hurtigt eller præcist barnet er – men ikke hvorfor barnet klarede sig dårligt. Vi har ikke svar på spørgsmål som “Hvilke strategier brugte barnet?” eller “Hvilke dele af hjernen kan være årsagen til denne vanskelighed?”. For det andet er visuelle søge sopgaver ikke egnede til meget små børn eller børn med motoriske eller sproglige vanskeligheder, da de kræver en verbal eller motorisk reaktion. Mange børn med CVI står over for disse yderligere udfordringer, hvilket gør det endnu sværere for dem at udføre visuelle søgeopgaver. Videnskabelig forskning kan hjælpe med at overvinde disse udfordringer i klinisk praksis.
Forskere sammenligner store eller små grupper (f.eks. tvillinger) med og uden CVI for at lære mere om deres visuelle adfærd. Forskere kan bruge speciel teknologi, såsom øjenregistrering og hjernescanninger til at finde ud af, hvorfor børn med CVI har problemer med visuel søgning. Denne teknologi kræver ikke, at børnene taler eller bevæger sig.
Øjenregistrering hjælper forskere med at forstå, hvor og hvordan mennesker ser på ting. En øjenregistrator er et specielt kamera, der følger dine øjnes bevægelser og viser nøjagtigt, hvor du kigger hen. Med øjenregistrering kan forskere finde ud af, hvor børn kigger først, hvor lang tid det tager dem at finde målet, og hvor deres øjne bevæger sig hen, efter at de har fundet målet.
Forskere har fundet ud af, at børn med CVI har brug for mere tid til at finde et mål [1, 2]. Figur 2 viser resultaterne af en tvillingestudie. Mens tvillingen uden CVI fandt målet hurtigt, kiggede tvillingen med CVI over hele skærmen, før han endelig fandt målet [2]. Nogle gange kigger børn med CVI endda direkte på målet, men genkender det ikke. Derfor fortsatte tvillingen med CVI med at søge, selv efter at have set på målet (lyseblå linjer i figuren). Dette kan skyldes, at deres hjernes filter, den visuelle selektive opmærksomhed, ikke fungerer korrekt. De ser så mange detaljer på én gang, at målet forsvinder i mængden! Det kan også skyldes, at deres visuelle identifikations- og hukommelsesevner ikke fungerer godt, så når deres øjne fokuserer på målet, er de langsommere til at genkende det.
Hjerneafbildning, som involverer brug af teknologi til at generere et billede af hjernen, hjælper forskere med bedre at forstå, hvordan hjernen fungerer hos børn med CVI. Forskere bruger forskellige typer hjerneafbildningsværktøjer, såsom magnetisk resonansafbildning (MRI) eller elektroencefalografi (EEG), for at se strukturen og aktiviteten i forskellige hjerneområder (figur 3).
MR-scanning tager detaljerede billeder af hjernens struktur og producerer et billede af, hvordan hjernen ser ud indvendigt. EEG måler de elektriske signaler, som grupper af celler i hjernen, kaldet neuroner, bruger til at kommunikere med hinanden. Mange dele af hjernen behandler visuel information og er involveret i visuel opmærksomhed. Disse specialiserede hjerneområder ligger langt fra hinanden, men er godt forbundet gennem en række baner, der gør det muligt for dem at kommunikere hurtigt og effektivt (figur 3E, F). Man kan forestille sig forbindelserne mellem hjerneområderne som store byer, der har mange store motorveje, hvor biler kan køre hurtigt over store afstande, og mindre gader, hvor biler kan køre langsommere over kortere afstande. Hos børn bevæger informationen sig typisk hurtigt og effektivt på disse hjerne-motorveje. Men hvis en hjerneskade beskadiger disse baner (som angivet ved de forstørrede ventrikler i figur 3B, de lyse pletter i figur 3D og de reducerede baner i figur 3F), bliver det svært for informationen at komme igennem. Dette er, hvad forskere mener, der kan ske hos børn med CVI: deres hjerner har svært ved at sende og modtage information om den visuelle verden på grund af skader på motorvejene og forbindelserne [3, 4].
Hjerneafbildningsteknikker kaldet funktionel MR (fMRI) og EEG bruges til at lære om hjernens aktivitet og hjælper forskerne med at forstå, hvordan hjernen fungerer under specifikke aktiviteter, såsom visuelle søgeopgaver. Ved hjælp af disse teknikker har forskerne opdaget, at hjernen hos børn med CVI behandler visuel information forskelligt [1]. Deres hjerner kan blive mere eller mindre aktive sammenlignet med børn med normalt syn, afhængigt af en specifik opgave. Forskere mener, at dette kan have sammenhæng med hjerneregioners evne til at sende og modtage specifik information i den rigtige rækkefølge. Nogle gange kan det være svært at vide, hvad der er det rigtige signal, og hvad der ikke er det, hvis man får for meget information på én gang. Tilsvarende kan informationen være meningsløs, hvis den sendes i den forkerte rækkefølge ( ). Det samme kan være tilfældet i hjernen efter en hjerneskade.
Sammenfattende kan man sige, at mange børn har CVI, men deres synsproblemer er forskellige fra barn til barn og kan være svære at finde ud af. Visuelle selektive opmærksomhedsproblemer er blot én af de måder, hvorpå børn med CVI kan blive påvirket. Læger arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem i deres dagligdag. Forskere undersøger, hvordan børn ser deres verden (ved hjælp af øjenregistrering) og hvorfor de ser den på den måde (ved hjælp af hjerneafbildning). Ved at gå sammen kan klinikere og forskere bedre genkende børn med CVI, forstå deres synsmæssige udfordringer og lære, hvordan disse påvirker deres daglige aktiviteter. Dette samarbejde bidrager til at skabe forbedrede vurderinger – såsom passende opgaver for små børn – og nye interventioner – såsom træningsprogrammer og strategier, der gør hverdagens opgaver lettere. På denne måde kan klinikere og forskere hjælpe børn med CVI med bedre at navigere i deres verden.
Cerebral synshandicap: En type synshandicap, der skyldes hjerneskade eller unormal hjerneudvikling, selvom øjnene fungerer fint.
Visuel selektiv opmærksomhed: En hjernefunktion, der hjælper dig med at fokusere på det, du skal finde, og ignorere uvæsentlige ting omkring det.
Klinikere: Personer, der arbejder i sundhedssektoren for at hjælpe børn og voksne med deres helbred, f.eks. læger, terapeuter eller psykologer.
Neuropsykolog: En type kliniker, der studerer, hvordan hjernen fungerer, og hvordan den påvirker tænkning, adfærd og læring.
Visuelle søgeopgaver: En test på papir eller en skærm til at måle visuel selektiv opmærksomhed, hvor du skal søge efter et objekt eller en form blandt andre former.
Øjenfølger: Et specielt kamera, der følger dine øjenbevægelser for at se, hvor og hvordan du ser på ting.
Hjerneafbildning: Teknologi, der genererer billeder af hjernens struktur for at se, hvordan den ser ud, eller hvordan regioner er forbundet. Hjerneafbildning kan også bruges til at registrere hjernens aktivitet for at undersøge, hvordan den fungerer.
[1] Bennett, C. R., Bauer, C. M., Bex, P. J., Bottari, D. og Merabet, L. B. 2021. Visuel søgepræstation ved cerebral synshandicap er forbundet med ændrede alfa-båndoscillationer. Neuropsychologia 161:108011. doi: 10.1016/j.neuropsychologia.2021.108011
[2] Hokken, M. J., Stein, N., Kooiker, M. J. G., og Pel, J. J. M. 2024. En ny blikbaseret visuel søgeopgave for børn med CVI: en tvillingestudie. Br. J. Vis. Impair. 43:342–9. doi: 10.1177/02646196241247973
[3] Bauer, C. M. og Merabet, L. B. 2024. Unormal udvikling af hvid substans ved cerebral synshandicap: en foreslået mekanisme for visuel dysfunktion efter tidlig hjerneskade. JIN 23:1. doi: 10.31083/j.jin2301001
[4] Drottar, M., Kim, C. M., Nadvar, N., Cabral, H. J., og Bauer, C. M. 2025. Reduktion af thalamusvolumen ved cerebral synsnedsættelse: sammenhæng med synsdysfunktion. J. Child Neurol. 40:403–14. doi: 10.1177/08830738251316406
Mange tenniskampe finder sted i varme omgivelser, når solen skinner. Tennisspillere skal derfor træne i varmen for at lære at præstere under varme forhold. Selvom de måske får rådet til at bære lyst tøj, bærer mange spillere sorte T-shirts under træning og kampe. Denne undersøgelse, der blev gennemført med unge, dygtige tennisspillere, undersøgte, om T-shirtens farve (sort eller hvid) havde nogen indflydelse på spillerne. Under to træningskampe i varmen (32 °C) målte vi luft- og T-shirt-temperaturen, hvor hårdt spillerne følte, at de arbejdede, hvor komfortable de følte sig med omgivelserne, og hvor trætte de følte sig. Resultaterne viste, at når man spiller tennis udendørs i varmen, har T-shirtens farve ingen indflydelse på fysiske faktorer som temperatur. At bære en sort T-shirt kan dog have en negativ indflydelse på mentale faktorer ved at øge atleternes følelse af at arbejde hårdt, træthed og ubehag.
…
Børn har brug for at bevæge sig. Bevægelse af kroppen kaldes også fysisk aktivitet. Fysisk aktive børn har sundere kroppe og sind. Når børn er fysisk aktive, hjælper det deres kroppe og sind med at føle sig godt tilpas. De fleste børn opfylder ikke de nationale anbefalinger for fysisk aktivitet. Skoler er et godt sted at hjælpe børn med at bevæge sig mere. En måde at gøre dette på er at give børnene mulighed for at være fysisk aktive i klasseværelset. Når børn er fysisk aktive i klasseværelset, kaldes det bevægelsesintegration. Når børn sidder for længe, kan de føle sig triste og ensomme, men når lærerne bruger bevægelsesintegration, føler børnene sig gladere og klar til at lære. I denne artikel vil vi tale om, hvorfor bevægelsesintegration er vigtigt, og hvordan det kan hjælpe børn med at klare sig bedre i skolen.
… Cerebral synshandicap (CVI) er en synsforstyrrelse forårsaget af hjerneskade, der gør det vanskeligt at behandle information fra øjnene. Selvom deres øjne fungerer fint, har børn med CVI ofte svært ved at finde og genkende objekter, især på rodede eller travle steder. Klinikere, såsom øjenspecialister (der studerer øjne og synsfunktioner) og neuropsykologer (der studerer hjernefunktioner), arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem, hvis de har det. En nyttig test er en visuel søgeopgave, der viser, hvordan børn leder efter ting. Hvorfor er det svært for børn med CVI at søge? Videnskabelige forskere bruger værktøjer som øjenregistrering, der viser, hvor børn kigger hen under en søgning, og hjerneafbildning, der hjælper dem med at forstå, hvordan dele af hjernen arbejder sammen. Ved at kombinere klinisk praksis og videnskabelig forskning kan vi bedre forstå, hvordan børn med CVI oplever verden, og finde nye måder at hjælpe dem i dagligdagen.
…
Forestil dig at kunne styre dit yndlingsvideospil ved blot at tænke på det! Det lyder måske som science fiction, men denne utrolige teknologi er ved at blive en realitet takket være hjerne-computer-grænseflader (BCI’er). BCI’er muliggør kommunikation mellem hjernen og et kunstigt apparat. Forestil dig din hjerne som en kraftfuld maskine, der sender elektriske signaler, når du vil gøre noget, f.eks. styre en robotarm med tankerne, efter at du har mistet evnen til at bevæge dine hænder. BCI’er overfører hjernesignaler til en computer, som derefter lærer at forstå disse signaler og oversætte dem til instruktioner, der styrer enheden. I denne artikel udforsker vi en verden, hvor sind og maskiner interagerer, og hvor mulighederne kun er begrænset af vores fantasi.
…