Forfattere
Mange af os har hørt ordsproget “ord betyder noget”. Det gælder især, når vi taler om stofmisbrug og afhængighed. Misbrug af rusmidler påvirker millioner af mennesker, herunder unge og unge voksne. Afhængighed er en langvarig medicinsk tilstand. I mange tilfælde ønsker mennesker med afhængighed at holde op, men har svært ved det. For eksempel kender mange af os nogen, der gerne vil holde op med at ryge, men som har svært ved det, fordi de er afhængige af nikotin. Folk, der bruger stoffer, kan føle sig dømt af andre, hvilket kan få dem til at tøve med at tale åbent om deres stofbrug eller dets indvirkning på deres liv. Det er vigtigt, at vi alle ved, hvordan man taler om afhængighed på en ikke-dømmende måde, hvilket starter med, at man kender de rigtige ord at bruge.
Når folk bruger stoffer som narkotika eller alkohol i en sådan grad, at det har en betydelig indvirkning på deres liv, diagnosticeres de som havende en stofmisbrugsforstyrrelse. Mere end 16 % af alle mennesker i alderen 12 år og derover i USA har en stofbrugsforstyrrelse, hvilket betyder, at stoffer har en betydelig indvirkning på deres liv. Det er mere end 46 millioner mennesker [1]! Når stofbrug fører til ændringer i en persons hjerne, har de en afhængighed
En sygdom, hvor stofbrug fører til ændringer i en persons hjerne, hvilket giver problemer med hukommelse, motivation og en. Addiction er en sygdom og en langvarig medicinsk tilstand. Mennesker med afhængighed mister kontrollen over deres brug af stoffer og har ofte problemer med hukommelse og motivation. Disse problemer skyldes ændringer i de dele af hjernen, der kontrollerer adfærd.
Mennesker med afhængighed kan beslutte sig for ikke at bruge et stof på et givet tidspunkt, men de vender tilbage til det senere. For eksempel kan folk, der er afhængige af nikotin, afholde sig fra at ryge på en restaurant, men de kan ryge en cigaret i det øjeblik, de forlader stedet. For folk med nikotinafhængighed er det at beslutte sig for ikke at ryge som at forsøge at holde vejret. Du kan gøre det i et stykke tid, men efter et par minutter tvinger din hjerne dig til at trække vejret igen (og gudskelov for det). Når en person er afhængig af at ryge, er hjernen blevet manipuleret til at tro, at den har brug for nikotin, hvilket gør det meget svært at holde op.
Rusmiddelforstyrrelser diagnosticeres ved hjælp af kriterier, der er anført i en bog, der bruges af læger og andre sundhedsudbydere til at hjælpe med at definere tingene klart, kaldet Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) [2]. Diagnosticering af stofmisbrugsforstyrrelser involverer 11 spørgsmål, og hvis man svarer ja til 2 eller flere af dem, har man en stofmisbrugsforstyrrelse (Tabel 1). Alle stofbrugsforstyrrelser diagnosticeres ud fra disse kriterier, også for alkohol, nikotin og andre stoffer.
| Oplever du, at du har brug for meget mere alkohol eller stoffer for at blive fuld eller skæv, end du plejer? |
| Har du nogensinde rystet, været nervøs eller på anden måde følt dig syg i en hel dag eller mere, efter at du har skåret ned på dit alkohol- eller stofforbrug? |
| Når du drikker/ryger/bruger stoffer, oplever du så ofte, at du bruger mere eller i længere tid, end du havde tænkt dig? |
| Har du overvejet at skære ned eller holde op med at drikke alkohol eller et andet stof? Har du nogensinde prøvet at skære ned på dit alkohol- eller stofforbrug, men kunne ikke? |
| Bruger du meget tid på at drikke/ryge/bruge stoffer, som en hobby? |
| Har du nogensinde haft lyst til et stof eller haft en trang til at bruge et stof? |
| Forstyrrer dit alkohol- eller stofmisbrug dine forpligtelser derhjemme, på arbejdet, i skolen eller andre forpligtelser såsom fritidsaktiviteter eller frivilligt arbejde? Er det sket mere end én gang? |
| Påvirker drikkeri/rygning/stofbrug dit fysiske eller mentale helbred? |
| Har alkohol/rygning/stofbrug nogensinde givet dig problemer med din familie, venner eller folk på arbejdet eller i skolen, eller har det ført til fysiske slagsmål? |
| Har drikkeri/rygning/stofbrug påvirket dine karakterer, hobbyer, sport eller job? |
| Har der været tidspunkter, hvor du var under indflydelse af et stof, hvor du kunne have skadet dig selv eller andre eller bragt dig selv eller andre i fare? Er det sket mere end én gang? |
Hvis svaret er “ja” til 2 eller 3 spørgsmål, er personen diagnosticeret med et mildt stofmisbrug. Hvis svaret er “ja” til 4 eller 5 spørgsmål, har personen en moderat stofbrugsforstyrrelse, og hvis svaret er “ja” til 6 eller flere spørgsmål, har personen en alvorlig stofbrugsforstyrrelse (figur 1). Personer med alvorlige stofmisbrugsforstyrrelser har ofte (men ikke altid) afhængighed. Nogle gange har personer med milde eller moderate stofmisbrugsforstyrrelser også afhængighed.
Når man taler om stofmisbrug eller afhængighed, er det vigtigt at bruge de rigtige ord. Sproget er magtfuldt, og visse ord udtrykker fordømmelse eller får folk til at føle frygt eller skam. Stigma er et andet ord for fordømmelse af en gruppe mennesker, f.eks. mennesker med stofmisbrugsproblemer. Folk, der føler sig stigmatiserede, kan være mindre tilbøjelige til at få den behandling, der kan hjælpe dem med at få det bedre. Det betyder, at det er vigtigt at bruge medicinsk korrekt terminologi-ord, der identificerer lidelser og sygdomme uden at dømme eller stigmatisere (tabel 2).
| Undgå | Brug i stedet |
| Narkoman, bruger og misbruger | Person med en stofmisbrugsforstyrrelse |
| Misbrug af stoffer | Stofbrug, stofmisbrug og stofbrugsforstyrrelser |
| Behandlingssvigt | Behandlingsforsøg |
| Ren | Bruger ikke stoffer, er afholdende og i bedring |
| Beskidt | Person, der bruger stoffer |
Udtrykket “stofmisbrug” bruges ofte, men ordet “misbrug” indikerer skyld eller et valg om at gøre noget forkert, i stedet for korrekt at identificere en stofbrugsforstyrrelse som et medicinsk problem. Faktisk viste en undersøgelse, at når sundhedspersonale hørte patienter beskrevet som stofmisbrugere, var de mere tilbøjelige til at bebrejde personen for deres lidelse og mene, at de fortjente en straf af en eller anden art [3]. Når lignende patienter blev beskrevet som havende en stofmisbrugsforstyrrelse, var sundhedspersonalet mindre fordømmende. Ikke-medicinske personer er også mere tilbøjelige til at dømme personer, der omtales som “stofmisbrugere” (figur 2) [4]. I disse undersøgelser var der større sandsynlighed for, at de personer, der blev omtalt som stofmisbrugere, fik sympati, og at de blev betragtet som en medicinsk tilstand, der krævede behandling. Disse undersøgelser er eksempler på, hvordan brugen af bestemte ord kan føre til fordømmelse eller stigmatisering, selv når det ikke er vores mening. De ord, vi vælger, kan have en enorm indflydelse!
Et eksempel på at bruge de rigtige ord er at bruge “personen først”-sprog. Mennesker er meget mere end deres sygdomme. Ved at bruge “personen først”-sprog undgår man at definere en person ud fra en sygdom eller lidelse. For at bruge “personen først”-sprog skal man sætte personen før andre ord, der bruges til at beskrive dem. Sig for eksempel “person med en afhængighed” i stedet for “misbruger”.
Teenageres og unge voksnes hjerner er stadig under udvikling og kan blive beskadiget af stofbrug. Stoffer som alkohol, cannabis, nikotin og andre kan forstyrre forbindelserne i hjernen og forårsage problemer med hukommelse, motivation og evnen til at kontrollere brugen af stoffer. Den bedste måde at forebygge udviklingen af stofmisbrug og afhængighed på er slet ikke at bruge stoffer. Jo yngre man er, når man begynder at bruge stoffer, jo større er sandsynligheden for, at man udvikler et misbrug senere i livet. Undervisning i farerne ved brug af stoffer er en strategi til at forhindre unge i at blive afhængige. Nogle unge er mere tilbøjelige end andre til at miste kontrollen over deres forbrug af stoffer. Yderligere forskning vil fortsætte med at identificere risikofaktorer, der får en ung til at udvikle et stofmisbrug eller en afhængighed.
Rusmiddelproblemer er vedvarende medicinske problemer, som folk kan komme sig over med den rette behandling. Men folk kan føle sig dømt for deres brug af stoffer, ofte på grund af stigmatiserende ord. Folk, der føler sig dømt, er mindre tilbøjelige til at søge behandling og dermed mindre tilbøjelige til at komme sig. Når du taler om mennesker med stofmisbrug, så brug et personorienteret sprog (fokuser på personen og ikke på deres sygdom). Sørg for ikke at bruge ord, der antyder, at personen træffer et dårligt valg, såsom “vane” eller “misbrug”. Og vigtigst af alt: Tal om afhængighed, som du ville tale om enhver anden sygdom, f.eks. diabetes eller astma. At anerkende afhængighed som en sygdom kan opmuntre folk til at søge behandling og øge deres chancer for at komme sig.
Forstyrrelse af stofbrug: Problematisk brug af stoffer identificeret ved at opfylde mindst to af 11 kriterier for stofbrugsforstyrrelse i løbet af de sidste 12 måneder.
Afhængighed: En sygdom, hvor brug af stoffer fører til ændringer i en persons hjerne, der forårsager problemer med hukommelse, motivation og en manglende evne til at kontrollere deres brug af stoffer.
Stigma: En form for fordømmelse af en gruppe mennesker, f.eks. mennesker med stofmisbrugsproblemer.
Medicinsk korrekt terminologi: Ord, der identificerer lidelser, sygdomme og behandling uden at dømme eller stigmatisere.
[1] Substance Abuse and Mental Health Services Administration. 2022. Nøgleindikatorer for stofbrug og mental sundhed i USA: Results From the 2021 National Survey on Drug Use and Health (HHS Publication No. PEP22-07-01-005, NSDUH Series H-57). Center for Behavioral Health Statistics and Quality, Substance Abuse and Mental Health Services Administration. Tilgængelig online på: https://www.samhsa.gov/data/sites/default/files/reports/rpt39443/2021NSDUHFFRRev010323.pdf (tilgået 16. november 2023).
[2] American Psychiatric Association. 2013. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edn. Washington, DC: American Psychiatric Association.
[3] Kelly, J. F., og Westerhoff, C. M. 2010. Betyder det noget, hvordan vi omtaler personer med stofrelaterede tilstande? En randomiseret undersøgelse af to almindeligt anvendte termer. Int. J. Drug Policy 21:202-7. doi: 10.1016/j.drugpo.2009.10.010
[4] Kelly, J. F., Dow, S. J. og Westerhoff, C. 2010. Påvirker vores valg af stofrelaterede termer opfattelsen af behandlingsbehov? En empirisk undersøgelse med to almindeligt anvendte termer. J. Drug Iss. 40:805-18. doi: 10.1177/002204261004000403
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
