Forfattere
Selvom der er blevet opdaget mange nye behandlinger for hjernesygdomme i løbet af de sidste par årtier, står vi stadig over for et stort problem, når det gælder behandling af disse sygdomme i hele verden. Det betyder, at vi har brug for bedre værktøjer til at forbedre den mentale sundhed. Meditation er en teknik, som mennesker har brugt i tusindvis af år til at lære, hvordan de bedre kan regulere deres sind. Selvom fordelene ved meditation er velkendte, er der mange mennesker, der aldrig lærer at meditere, ofte fordi det kan kræve mange møder med folk, der underviser i meditation. For at forsøge at løse dette problem er forskere begyndt at bruge moderne teknologi (som smartphones) til at hjælpe folk med at lære at meditere. Denne artikel vil forklare, hvordan meditation kan forbedre hjernens evne til at fokusere, hvordan apps kan være vigtige redskaber til at lære folk at meditere, og hvordan brugen af meditationsapps kan gavne den mentale sundhed.
Meditation er en øvelse i at kontrollere opmærksomheden, og folk har praktiseret det i tusinder af år. Mediterende bruger en række øvelser, såsom at holde fokus på deres vejrtrækning, eller forsøge at være opmærksom på kroppen, sindet og verden på samme tid. Ved at bruge disse opmærksomhedsøvelser styrker mediterende evnen til at tage kontrol over, hvad deres sind laver, og de lærer introspektion, som er en bevidsthed om deres nuværende indre tanker, fornemmelser og handlinger. Erfarne mediterende tager erfaringerne fra meditation med sig til andre områder af deres liv. Som et resultat har de bedre kontrol over deres fokus, stress og humør, hvilket gør dem bedre til at bevare roen i svære tider.
Mens de samfund, der traditionelt har praktiseret meditation, har oplevet dens fordele i tusinder af år, har videnskaben i USA først for nylig opdaget, at meditation er en måde at forbedre den mentale sundhed på. Moderne teknologier, såsom elektroencefalografi (EEG), og andre værktøjer til måling af hjerneaktivitet har hjulpet forskere med at forstå, at meditation er et kraftfuldt værktøj til at forbedre fokus og sundheden i både hjernen og kroppen [1].
For at forstå, hvordan meditation er godt for vores hjerner, er vi først nødt til at forstå nogle af de tankeprocesser, der sker inde i vores hoveder, mens vi mediterer. Erkendelse er et begreb, der beskriver alle de tanker og den adfærd (som at fokusere, træffe beslutninger, lære og huske), der gør det muligt for os at forstå verden og leve lykkeligt i den. Mediterende er virkelig gode til at bruge flere kognitive evner, mens de mediterer. De arbejder hårdt på at holde fokus. Når de mister fokus, bebrejder de ikke sig selv det, men siger bare: “Okay, jeg mistede fokus”, og så vender de tilbage til meditationen. De ved, at de har mistet fokus gennem introspektion. Mediterende lærer hurtigt, at deres tanker vandrer meget, og at ingen er perfekte til at meditere! Ved at acceptere dette kan de have tålmodighed med sig selv, når de mister fokus.
Den mentale anstrengelse ved meditation er god træning for hjernen. Videnskaben har vist, at denne øvelse kan forbedre vedvarende opmærksomhed, som er, hvor godt en person er i stand til at holde sin opmærksomhed på noget svært i lang tid – som når du tager en lang test. Forskere kan måle forbedringer i vedvarende opmærksomhed ved at se efter stigninger i visse hjernebølger ved hjælp af EEG, mens en person holder sin opmærksomhed på en kedelig opgave. Forskere mener, at disse ændringer i hjernebølgerne forårsaget af meditation fortæller os, at det er lettere for de hjerneområder, der er involveret i opmærksomhed, at kommunikere med hinanden [2]. Grupper af hjerneområder, der kommunikerer, kaldes hjernenetværk, Og et godt mentalt helbred afhænger af, at hjernens netværk kan kommunikere godt.
Hver gang mediterende bringer deres opmærksomhed tilbage til deres fokus, efter at deres tanker har vandret, er det som at lave en mental push-up. Alle disse mentale armbøjninger ender med at styrke deres kognitive fleksibilitet eller deres evne til at ændre deres tanker baseret på, hvad de laver lige nu (som at skifte fra at lave matematik til at læse, når du skifter klasse). Meditation kan endda ændre den måde, deres hjernenetværk kommunikerer på, ved at bringe nye, nyttige hjerneområder ind i samtalen eller skille sig af med et hjerneområde, der er for højlydt og distraherende. Som et resultat bliver mediterende bedre til at fokusere deres opmærksomhed væk fra negative tanker og følelser, som gør dem i dårligt humør, og i stedet i godt humør. De bemærker også lettere, når de er i dårligt humør.
Disse forandringer tager lang tid og kræver meget arbejde. En dags meditation er ikke nok. Folk er nødt til at meditere konsekvent ved at gøre det til en vane. Når man først er i gang med at lære at meditere, kan vejledning fra en erfaren meditationslærer være en stor hjælp til at holde sig på sporet. Det er vigtigt for folk at have det godt med det, de gør, når de mediterer, og at få råd til at sikre sig, at de gør det rigtigt. En app af høj kvalitet, der lærer begyndere at meditere, kan hjælpe med at gøre meditation til en vane.
Hvis vi ønsker at gøre meditation tilgængelig for alle, er den største udfordring at lære flere mennesker at gøre det. Det kan være svært at lære at meditere. Ekspertmeditationslærere, der kan guide folk gennem meditationslektioner og give dem personlig feedback, kan være nyttige, men antallet af tilgængelige lærere er begrænset. Fordi så mange mennesker har adgang til smartphones og er vant til at bruge apps, har nogle forskere (herunder forfatterne af denne artikel) lavet apps, der kan træne folk i at meditere [3, 4]. Ligesom de lektioner, en meditationslærer ville give, giver disse digitale meditationsapps tips, og de gør meditationstiderne længere (eller kortere), efterhånden som folk bliver bedre (eller dårligere) til at holde fokus på deres åndedræt. Vi kalder denne funktion for en closed-loop design, og det er den vigtigste ingrediens til at sikre, at alle mediterer på deres eget niveau. Nogle mennesker kan fokusere på noget i meget lang tid uden at blive distraheret, og andre (de fleste af os!) har brug for at starte på et lettere niveau og arbejde sig op. Det lukkede kredsløb sørger for, at de mennesker, der kan fokusere i længere tid, skal meditere i længere tid, og de mennesker, der har sværere ved at fokusere, får flere små pauser i løbet af meditationssessionerne. Målet er selvfølgelig at kunne fokusere i længere tid, så meditationssessionerne bliver længere, efterhånden som personen bliver bedre til at fokusere. Figur 1 viser et eksempel på, hvordan en meditationsapp med et closed loop-design ser ud [4].
Det er svært at vise, at en meditationsapp er en effektiv måde at lære folk at meditere på. Når forskerne udformer undersøgelser, er de omhyggelige med at vise, at meditationsapps kan påvirke hjernen på samme måde som gammeldags meditation. Den mest almindelige måde at teste, om disse apps virker, er ved at måle folks hjernebølger med EEG før og efter, at de har brugt en meditationsapp i flere uger. Mens man måler hjernebølgerne, udfører folk eksperimentelle tests på en computer, der udfordrer en række kognitive evner, såsom kognitiv fleksibilitet og vedvarende opmærksomhed. Figur 2 viser de dele af hjernen, hvor en bestemt type hjernebølger steg, efter at folk havde mediteret ved hjælp af en app i 6 uger [4]. De hjernebølger, der ses i disse områder, er kendt for at være meget vigtige for vedvarende opmærksomhed.
Nye undersøgelser som denne har vist, at nogle meditationsapps kan gøre folk bedre til vedvarende opmærksomhedsopgaver samt øge styrken af hjernebølger og de hjernenetværk, der gør det muligt at fokusere [3, 4]. En af disse undersøgelser testede, om en meditationsapp (MediTrain), der var skabt på baggrund af videnskabelige data, kunne forbedre hjernefunktionen hos teenagere (10-18 år), der var i familiepleje i Indien. Resultaterne var ret seje – forskerne så, at brugen af appen i 6 uger forbedrede teenagernes vedvarende opmærksomhed, gjorde dem mindre hyperaktive i skolen, og de begyndte endda at få bedre karakterer [3]! Alt i alt tyder videnskabelige undersøgelser på, at meditationsapps kan forbedre hjernens sundhed og føre til forbedringer i den virkelige verden.
Digital meditation kan endda bruges til at hjælpe mennesker med visse psykiske problemer. For eksempel har mennesker med depression ændringer i nogle kognitive evner, som meditation kan forbedre, såsom vedvarende opmærksomhed og kognitiv fleksibilitet. Faktisk mener forskere, at et af de vigtigste træk ved depression er, at man ikke kan få sin opmærksomhed væk fra dårlige eller mørke tanker. At bruge digital meditation til at booste kognitionen hos deprimerede mennesker kan være en ny måde at hjælpe med at mindske deres depression [5].
En anden tilstand, som digital meditation kan bruges til at behandle, er ADHD (attention-deficit/hyperactivity disorder). Som navnet antyder, har mennesker med ADHD problemer med opmærksomhed og fokus. Da digital meditation ser ud til at forbedre opmærksomhed og fokus, giver det mening, at det kunne være et godt værktøj til at hjælpe mennesker med ADHD med at forbedre deres vedvarende opmærksomhed. Mindst én undersøgelse har vist, at digital meditation kan hjælpe med at forbedre vanskeligheder forbundet med ADHD [6].
Lige nu er de vigtigste behandlinger for depression og ADHD medicin, men den medicin, der oftest bruges til at behandle disse tilstande, kan have slemme bivirkninger, og de virker ikke for alle. Det betyder, at der er behov for andre behandlingsformer til at hjælpe disse patienter. Digital meditation kan blive en effektiv ny behandling af depression og ADHD, fordi den kan udfordre og forbedre opmærksomheden hos disse patienter uden nogen dårlige bivirkninger. Det er usandsynligt, at digital meditation vil helbrede disse lidelser fuldstændigt, men det kan være med til at mindske patienternes symptomer.
I denne artikel har vi gennemgået, hvordan meditation kan forbedre hjernens sundhed, og hvordan disse fordele kan komme flere mennesker til gode ved hjælp af digitale meditationsapps. Mens nogle digitale meditationsapps er blevet nøje undersøgt af forskere, er der nogle kommercielt tilgængelige apps, som er blevet mindre nøje evalueret. Ikke alle apps er lige gode. Så det er vigtigt først at være skeptisk over for, om en app virkelig kan forbedre opmærksomhed og fokus. Nogle apps, der er tilgængelige i app-butikker, siger måske, at de kan forbedre opmærksomheden, men har ikke nogen understøttende forskning. Generelt er apps, der har videnskabelige undersøgelser til at bakke deres påstande op, sandsynligvis mere effektive (såsom Headspace-appen [7]). Når kvaliteten af de fleste digitale meditationsprodukter i app-butikken er lige så god som dem, der er blevet grundigt undersøgt, vil flere mennesker overalt have adgang til dette kraftfulde værktøj til at forbedre deres fokus. Og selvom potentialet for at bruge digitale meditationsapps til at forbedre kognitionen ved tilstande som depression og ADHD virker lovende, er der brug for mere forskning, før vi med sikkerhed ved, om digital mediation kan bruges som en form for medicin. Hvis det er tilfældet, skal vi også finde ud af, om det skal erstatte medicin, eller om det skal bruges som supplement til andre behandlinger.
Introspektion: En observation af eller bevidsthed om ens egne tanker, handlinger og følelser.
Elektroencefalo-grafi (EEG): Et værktøj til måling af hjernebølger.
Kognition: Forskellige former for tænkning, der gør det muligt for os at forstå verden, såsom at fokusere, træffe beslutninger, lære og huske.
Vedvarende opmærksomhed: Evnen til at holde fokus på noget i lang tid.
Hjernebølger: Elektrisk aktivitet produceret i hjernen.
Hjerne-netværk: Grupper af hjerneområder, der kommunikerer med hinanden.
Kognitiv fleksibilitet: Evnen til målrettet at omdirigere tanker og opmærksomhed.
Lukket kredsløb: En funktion i en digital meditationsapp, der bruger information fra brugeren til at styre appens sværhedsgrad.
[1] Lutz, A., Slagter, H. A., Dunne, J. D., og Davidson, R. J. 2008. Opmærksomhedsregulering og overvågning i meditation. Trends Cogn. Sci. 12:163-9. doi: 10.1016/j.tics.2008.01.005
[2] Lutz, A., Slagter, H. A., Rawlings, N. B., Francis, A., Greischar, L. L. og Davidson, R. J. 2009. Mental træning forbedrer opmærksomhedsstabilitet: neurale og adfærdsmæssige beviser. J. Neurosci. 29:13418-27. doi: 10.1523/JNEUROSCI.1614-09.2009
[3] Mishra, J., Sagar, R., Parveen, S., Kumaran, S., Modi, K., Maric, V., et al. 2020. Digital meditation med lukket kredsløb til neurokognitiv og adfærdsmæssig udvikling hos unge med omsorgssvigt i barndommen. Transl. Psychiatry. 10:153. doi: 10.1038/s41398-020-0820-z
[4] Ziegler, D.A., Simon, A. J., Gallen, C. L., Skinner, S., Janowick, J. R., Volpani, J. J., et al. 2019. Digital meditation med lukket kredsløb forbedrer vedvarende opmærksomhed hos unge voksne. Nat. Hum. Behav. 3:746-57. doi: 10.1038/s41562-019-0611-9
[5] Huberty, J., Puzia, M. E., Green, J., Henry, R., Larkey, L., Irwin, M., et al. 2021. En mindfulness-meditationsmobilapp forbedrer depression og angst hos voksne med søvnforstyrrelser: analyse fra et randomiseret kontrolleret forsøg. Generel hospitalspsykiatri. 73:30-7. doi: 10.1016/j.genhosppsych.2021.09.004
[6] Fried, R., DiSalvo, M., Farrell, A., og Biederman, J. 2022. Brug af en digital meditationsapplikation til at afhjælpe angst og søvnproblemer hos børn med ADHD. J. Atten. Disord. 26:1033-9. doi: 10.1177/10870547211025616
[7] Bennike, I.H., Wieghorst, A., og Kirk, U. 2017. Onlinebaseret mindfulness-træning reducerer adfærdsmæssige markører for tankevandring. J. Cogn. Enhancem. 1:172-81. doi: 10.1007/s41465-017-0020-9
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
