Digitale værktøjer til unges mentale sundhed

Redskaber kaldet terapiforlængere kan understøtte de færdigheder og strategier, der læres i terapien, og de kan tilbyde unge mennesker aflastning, når en terapeut ikke er tilgængelig – f.eks. efter arbejdstid eller sent om aftenen. Disse værktøjer giver terapeuter flere måder at undervise i mentale sundhedsfærdigheder på eller måder, hvorpå deres unge patienter kan tage lektionerne og færdighederne med hjem. Mange terapiforlængere er baseret på en type terapi, der hedder kognitiv adfærdsterapi det er meningen, at folk skal få det bedre ved at ændre, hvordan de tænker, og hvad de gør. Terapiforlængere kan forkorte den tid, der er nødvendig til terapi, og gøre den tid mere nyttig. Et eksempel kunne være en app til kognitiv adfærdsterapi med interaktive øvelser og en dagbog til tanker, følelser og adfærd, som patienten kan tage med til sessionerne og diskutere.

Virtuelle plejeplatforme, også kaldet telebehavioral health, er teknologiske værktøjer, der forbinder mennesker med terapeuter til fjernsessioner. Virtuelle plejeplatforme er nyttige på steder, hvor terapeuter ikke er tilgængelige. For eksempel har over halvdelen af amterne i USA ikke terapeuter til rådighed for unge mennesker [3]. Virtuelle plejeplatforme reducerer også behovet for at rejse til terapi, da de giver unge mulighed for at modtage ydelser fra deres eget hjem. Et eksempel er en app kaldet Brightline, som unge kan logge ind på og lave en onlineaftale med en terapeut. Mange selvhjælpsapps og terapiforlængere er gratis, men virtuelle behandlingsplatforme koster som regel penge, eller også skal folks sundhedsforsikring betale for dem.

Nogle digitale værktøjer kan kombinere det bedste fra selvhjælpsværktøjer, terapiforlængere og virtuelle plejeplatforme. Et selvhjælpsværktøj kan hjælpe folk med at finde en terapeut, eller en virtuel plejeplatform kan have lektioner, videoer eller hjemmearbejde til brug mellem terapisessionerne.

Hjælper digitale værktøjer til mental sundhed unge mennesker?

Mange forskningsundersøgelser har vist, at digitale værktøjer til unges mentale sundhed hjælper unge med at føle sig mindre ængstelige, stressede eller deprimerede [4]. Selvom der findes mere end 10.000 af disse værktøjer, er det kun en lille procentdel, der har forskningsundersøgelser, der viser, at de virker. Værktøjer, der involverer et menneske, som en terapeut eller en coach, der støtter brugen af værktøjet, er mere effektive end selvhjælpsværktøjer. Digitale værktøjer med menneskelig støtte har en tendens til at være lige så nyttige som vores bedste behandlinger for psykiske udfordringer.

Unge rapporterer, at de kan lide disse værktøjer. Unge er dygtige og komfortable med at bruge teknologier, og digitale værktøjer er en bekvem måde at modtage mental sundhedsstøtte på. Men mange af disse værktøjer matcher ikke de teknologier, som unge kan lide [5]. Mange værktøjer bruger tekst i stedet for lydspor eller videoer. De fleste værktøjer har ikke indstillinger, der kan ændres, så de passer til brugerens præferencer og interesser. Et andet problem er, at nogle digitale værktøjer, der annonceres som nyttige for unge, kun er blevet testet med voksne eller unge voksne [6]. Der er behov for mere veldesignet forskning med unge mennesker.

Bedre digitale værktøjer til unges mentale sundhed

Så digitale værktøjer er en nyttig mulighed for at støtte unges mentale sundhed – men vi kan stadig gøre det bedre. Udviklere af digitale værktøjer skal arbejde sammen med unge for at designe løsninger, der passer bedre til de måder, unge bruger teknologier på, og hvad de ønsker, at teknologierne skal hjælpe dem med. Digitale værktøjer til unge bør også være fokuseret på unge – det er ofte ikke nok at give unge en voksenversion. Voksenversioner kan have et sprog eller eksempler, der ikke giver mening for unge, eller de kan adressere problemer, som unge ikke har, som f.eks. stress på arbejdet eller at håndtere en familie.

En måde at skabe bedre digitale værktøjer til unge på er at involvere dem i udviklingsprocessen. Vi kalder dette co-design. Co-design omfatter inddragelse af unges meninger tidligt i udviklingen for at sikre, at alle aspekter af de digitale værktøjer stemmer overens med, hvad de unge ønsker. Mange virksomheder, der skaber digitale værktøjer med fokus på unge, får løbende vejledning fra et ungdomsråd eller en rådgivende ungdomsgruppe, mens værktøjerne udvikles. Det er også vigtigt at overveje, hvilke færdigheder der er mest nyttige for unge mennesker. En nylig rapport identificerede nogle af disse ønskede færdigheder, som omfatter aspekter af kognitiv adfærdsterapi, kreative aktiviteter, kunst og at udtrykke tanker og følelser gennem musik, skrevne ord eller dans [7].

Co-design omfatter forskellige måder at arbejde med unge på, såsom interviews og fokusgrupper. Det omfatter også deling af prototyper (tidlige versioner) med unge, så de kan prøve værktøjet og give feedback, før den endelige version bliver skabt. Vores eget co-design-arbejde har fokuseret på at forstå, hvad unge ønsker at bruge i digitale værktøjer. Vi afholdt fokusgrupper med unge i alderen 15-21 år og bad dem om at bruge et nyt værktøj hver uge og rapportere tilbage. Efter at have prøvet et par værktøjer fik vi deltagerne til at skabe en idé til deres eget værktøj. Vi fandt ud af, at unge vil have digitale værktøjer, der er enkle, og som taler om emner, de kæmper med [8]. De vil have gratis digitale værktøjer og kan ikke lide værktøjer, der kun har lidt gratis indhold, før de får folk til at betale for den fulde version.

Der er et ordsprog inden for mental sundhed: “Intet om os uden os,” hvilket betyder, at hvis man vil hjælpe mennesker, skal man inddrage dem i at skabe løsningerne. At få unge mennesker til at hjælpe med at skabe digitale værktøjer er vigtigt for at bygge de bedste værktøjer i fremtiden.

Konklusion

Der findes mange digitale værktøjer til at støtte mental sundhed, og unge mennesker bruger dem. Vi ved, at nogle af disse værktøjer virker, men mange er aldrig blevet testet. Fordi unge mennesker er meget fortrolige med teknologi, giver det mening at lave digitale værktøjer til mental sundhed for unge – og unge mennesker har vist interesse for disse værktøjer. Nu, hvor flere digitale værktøjer er designet til unge, skal vi teste dem for at sikre, at de fungerer godt. Vi skal også sørge for, at unge mennesker er med til at lave disse værktøjer. Hvis du kæmper med en mental udfordring, er det muligt, at der findes et digitalt værktøj, der kan hjælpe dig. Unge skal vide, at disse værktøjer findes, men også forstå, at de kun er ét valg blandt de forskellige muligheder, der findes for at støtte deres mentale sundhed.