Forfattere
Føler du dig nogensinde trist, ensom, ængstelig eller stresset? Alle oplever disse følelser nogle gange, men der er ressourcer, der kan hjælpe. Nogle mennesker tror, at teknologier som sociale medier og videospil fører til stress og angst, men teknologi kan faktisk støtte folks mentale sundhed. Faktisk er nogle teknologier lavet til at hjælpe folk med at føle sig gladere og mindre stressede eller angste. Der findes mange af disse teknologier, måske for mange, hvilket gør det svært at finde dem, der hjælper. Unge mennesker er tech-savvy, hvilket kan gøre disse værktøjer særligt nyttige for dem. For at sikre, at disse teknologier er nyttige for unge, er det vigtigt at involvere unge i deres udvikling. I denne artikel vil vi tale om typer af digitale værktøjer til mental sundhed, og hvordan de kan hjælpe. Vi vil også tale om måder, hvorpå man kan involvere unge i udviklingen og afprøvningen af disse værktøjer.
Desværre oplever mange unge mennesker psykiske udfordringer. For nogle kan disse udfordringer være lejlighedsvise følelser af tristhed, angst, ensomhed eller stress. Andre kan have mere alvorlige og langvarige mentale sundhedsudfordringer, herunder selvmordstanker, ønsket om at skade sig selv eller at se eller høre ting, der ikke er der i virkeligheden. Mange mentale sundhedsudfordringer starter i ungdomsårene til det tidlige voksenliv, omkring 13-24 års alderen. Det gør disse år til et vigtigt tidspunkt at yde støtte til mental sundhed. Selvom terapi er en almindelig løsning, er det kun én mulighed, og mange mennesker kan ikke få eller ønsker ikke terapi. Derfor udvikler forskere og virksomheder et stigende antal digitale værktøjer til mental sundhed og tester, om de kan hjælpe unge mennesker.
Når vi taler om teknologi og unges mentale sundhed, tænker mange straks på de negative effekter, som sociale medier og videospil kan have på unges mentale velbefindende. Men når vi siger digitale værktøjer, med mental sundhed for unge mener vi softwareprogrammer eller hardwareenheder, der er lavet til at hjælpe folks mentale sundhed. De fleste typer digitale værktøjer til dette formål er apps, der lærer unge mennesker om hjernen og sindet, eller som holder styr på ting, som en dagbog til tanker eller følelser [1]. Nogle værktøjer er endda spil, der skal hjælpe med at forbedre den måde, de unge tænker og føler på. Undersøgelser blandt unge har vist, at over to tredjedele har brugt disse værktøjer, som regel til at sove bedre, reducere stress, holde styr på, hvordan de har det, eller forbedre depression [2].
Digitale værktøjer kan bruges på flere måder til at støtte unge mennesker (figur 1). Nogle kan bruges alene, andre mens de er hos en terapeut, og andre igen kan hjælpe unge med at komme i kontakt med terapeuter via en teknologisk platform. Selvhjælpsværktøjer kan være særligt nyttige, når man ikke er i stand til at se en terapeut, eller hvis man skal vente længe på at blive set efter at have lavet en aftale. Disse værktøjer kan også være en løbende form for støtte, efter at terapien er afsluttet. Digitale værktøjer kan lære unge mennesker om mentale sundhedsudfordringer og give dem træning i de færdigheder eller øvelser, der er nødvendige for at hjælpe dem med at håndtere deres egen tilstand. Et eksempel kunne være en mindfulness-app som Headspace, der har forskellige lydspor eller videoer til folk, der føler sig stressede, eller til at hjælpe med at distrahere og berolige folks sind, før de skal sove. At bruge selvhjælpsværktøjer kræver en masse motivation og indsats.
Redskaber kaldet terapiforlængere kan understøtte de færdigheder og strategier, der læres i terapien, og de kan tilbyde unge mennesker aflastning, når en terapeut ikke er tilgængelig – f.eks. efter arbejdstid eller sent om aftenen. Disse værktøjer giver terapeuter flere måder at undervise i mentale sundhedsfærdigheder på eller måder, hvorpå deres unge patienter kan tage lektionerne og færdighederne med hjem. Mange terapiforlængere er baseret på en type terapi, der hedder kognitiv adfærdsterapi det er meningen, at folk skal få det bedre ved at ændre, hvordan de tænker, og hvad de gør. Terapiforlængere kan forkorte den tid, der er nødvendig til terapi, og gøre den tid mere nyttig. Et eksempel kunne være en app til kognitiv adfærdsterapi med interaktive øvelser og en dagbog til tanker, følelser og adfærd, som patienten kan tage med til sessionerne og diskutere.
Virtuelle plejeplatforme, også kaldet telebehavioral health, er teknologiske værktøjer, der forbinder mennesker med terapeuter til fjernsessioner. Virtuelle plejeplatforme er nyttige på steder, hvor terapeuter ikke er tilgængelige. For eksempel har over halvdelen af amterne i USA ikke terapeuter til rådighed for unge mennesker [3]. Virtuelle plejeplatforme reducerer også behovet for at rejse til terapi, da de giver unge mulighed for at modtage ydelser fra deres eget hjem. Et eksempel er en app kaldet Brightline, som unge kan logge ind på og lave en onlineaftale med en terapeut. Mange selvhjælpsapps og terapiforlængere er gratis, men virtuelle behandlingsplatforme koster som regel penge, eller også skal folks sundhedsforsikring betale for dem.
Nogle digitale værktøjer kan kombinere det bedste fra selvhjælpsværktøjer, terapiforlængere og virtuelle plejeplatforme. Et selvhjælpsværktøj kan hjælpe folk med at finde en terapeut, eller en virtuel plejeplatform kan have lektioner, videoer eller hjemmearbejde til brug mellem terapisessionerne.
Mange forskningsundersøgelser har vist, at digitale værktøjer til unges mentale sundhed hjælper unge med at føle sig mindre ængstelige, stressede eller deprimerede [4]. Selvom der findes mere end 10.000 af disse værktøjer, er det kun en lille procentdel, der har forskningsundersøgelser, der viser, at de virker. Værktøjer, der involverer et menneske, som en terapeut eller en coach, der støtter brugen af værktøjet, er mere effektive end selvhjælpsværktøjer. Digitale værktøjer med menneskelig støtte har en tendens til at være lige så nyttige som vores bedste behandlinger for psykiske udfordringer.
Unge rapporterer, at de kan lide disse værktøjer. Unge er dygtige og komfortable med at bruge teknologier, og digitale værktøjer er en bekvem måde at modtage mental sundhedsstøtte på. Men mange af disse værktøjer matcher ikke de teknologier, som unge kan lide [5]. Mange værktøjer bruger tekst i stedet for lydspor eller videoer. De fleste værktøjer har ikke indstillinger, der kan ændres, så de passer til brugerens præferencer og interesser. Et andet problem er, at nogle digitale værktøjer, der annonceres som nyttige for unge, kun er blevet testet med voksne eller unge voksne [6]. Der er behov for mere veldesignet forskning med unge mennesker.
Så digitale værktøjer er en nyttig mulighed for at støtte unges mentale sundhed – men vi kan stadig gøre det bedre. Udviklere af digitale værktøjer skal arbejde sammen med unge for at designe løsninger, der passer bedre til de måder, unge bruger teknologier på, og hvad de ønsker, at teknologierne skal hjælpe dem med. Digitale værktøjer til unge bør også være fokuseret på unge – det er ofte ikke nok at give unge en voksenversion. Voksenversioner kan have et sprog eller eksempler, der ikke giver mening for unge, eller de kan adressere problemer, som unge ikke har, som f.eks. stress på arbejdet eller at håndtere en familie.
En måde at skabe bedre digitale værktøjer til unge på er at involvere dem i udviklingsprocessen. Vi kalder dette co-design. Co-design omfatter inddragelse af unges meninger tidligt i udviklingen for at sikre, at alle aspekter af de digitale værktøjer stemmer overens med, hvad de unge ønsker. Mange virksomheder, der skaber digitale værktøjer med fokus på unge, får løbende vejledning fra et ungdomsråd eller en rådgivende ungdomsgruppe, mens værktøjerne udvikles. Det er også vigtigt at overveje, hvilke færdigheder der er mest nyttige for unge mennesker. En nylig rapport identificerede nogle af disse ønskede færdigheder, som omfatter aspekter af kognitiv adfærdsterapi, kreative aktiviteter, kunst og at udtrykke tanker og følelser gennem musik, skrevne ord eller dans [7].
Co-design omfatter forskellige måder at arbejde med unge på, såsom interviews og fokusgrupper. Det omfatter også deling af prototyper (tidlige versioner) med unge, så de kan prøve værktøjet og give feedback, før den endelige version bliver skabt. Vores eget co-design-arbejde har fokuseret på at forstå, hvad unge ønsker at bruge i digitale værktøjer. Vi afholdt fokusgrupper med unge i alderen 15-21 år og bad dem om at bruge et nyt værktøj hver uge og rapportere tilbage. Efter at have prøvet et par værktøjer fik vi deltagerne til at skabe en idé til deres eget værktøj. Vi fandt ud af, at unge vil have digitale værktøjer, der er enkle, og som taler om emner, de kæmper med [8]. De vil have gratis digitale værktøjer og kan ikke lide værktøjer, der kun har lidt gratis indhold, før de får folk til at betale for den fulde version.
Der er et ordsprog inden for mental sundhed: “Intet om os uden os,” hvilket betyder, at hvis man vil hjælpe mennesker, skal man inddrage dem i at skabe løsningerne. At få unge mennesker til at hjælpe med at skabe digitale værktøjer er vigtigt for at bygge de bedste værktøjer i fremtiden.
Der findes mange digitale værktøjer til at støtte mental sundhed, og unge mennesker bruger dem. Vi ved, at nogle af disse værktøjer virker, men mange er aldrig blevet testet. Fordi unge mennesker er meget fortrolige med teknologi, giver det mening at lave digitale værktøjer til mental sundhed for unge – og unge mennesker har vist interesse for disse værktøjer. Nu, hvor flere digitale værktøjer er designet til unge, skal vi teste dem for at sikre, at de fungerer godt. Vi skal også sørge for, at unge mennesker er med til at lave disse værktøjer. Hvis du kæmper med en mental udfordring, er det muligt, at der findes et digitalt værktøj, der kan hjælpe dig. Unge skal vide, at disse værktøjer findes, men også forstå, at de kun er ét valg blandt de forskellige muligheder, der findes for at støtte deres mentale sundhed.
Adolescens: Livsfasen mellem barndom og voksenliv. Forskellige grupper bruger forskellige aldre, men generelt perioden mellem 10 og 19.
Digitale værktøjer: Softwareprogrammer eller hardwareenheder, der er lavet til at hjælpe folks mentale sundhed, herunder hjemmesider, mobilapps, spil, bærbare enheder og virtual og augmented reality.
Terapiforlængere: Digitale værktøjer, der bruges sammen med terapi til at understøtte færdigheder og strategier, der læres i terapien.
Kognitiv adfærdsterapi: En form for terapi, der skal hjælpe folk med at få det bedre ved at ændre, hvordan de tænker, og hvad de gør.
Virtuelle plejeplatforme: Digitale værktøjer, der forbinder mennesker med terapeuter til fjernsessioner. Virtuelle plejeplatforme kaldes også nogle gange telebehavioral health.
Co-design: En proces, hvor man aktivt involverer dem, der skal bruge et produkt, i udviklingen af det. Målet er at sikre, at brugernes stemmer og erfaringer indarbejdes i designet.
[1] Camacho, E., Cohen, A., og Torous, J. 2022. Vurdering af mentale sundhedstjenester, der er tilgængelige via smartphone-apps. JAMA Netw. Open 5, e2248784-e2248784. doi: 10.1001/jamanetworkopen.2022.48784
[2] Rideout, V., Fox, S., Peebles, A., og Robb, M. B. 2021. Håndtering af COVID-19: Hvordan unge mennesker bruger digitale medier til at håndtere deres mentale sundhed. San Francisco, Californien: Common Sense og Hopelab.
[3] Cummings, J. R., Wen, H., og Druss, B. G. 2013. Forbedring af adgangen til mental sundhed for unge i USA. JAMA 309, 553-554. doi: 10.1001/jama.2013.437
[4] Leech, T., Dorstyn, D., Taylor, A., og Li, W. 2021. Apps til mental sundhed for unge og unge voksne: En systematisk gennemgang af randomiserede kontrollerede forsøg. Children Youth Serv. Rev. 127, 106073. doi: 10.1016/j.childyouth.2021.106073
[5] Michel, T., Tachtler, F., Slovak, P. og Fitzpatrick, G. 2019. En gennemgang af apps til fremme af mental sundhed blandt unge med henblik på deres tilpasning til unges mediepræferencer. EAI Endor. Trans. Perv. Health Technol. 5, e2-e2. doi: 10.4108/eai.13-7-2018.161419
[6] Neary, M., Tran, K., Grabiel, H., Bunyi, J., og Schueller, S. M. 2022. Digitale værktøjer og løsninger til mental sundhed hos teenagere. Rutherford, Californien: One Mind.
[7] Sebastian, C. L., Pote, I., og Wolpert, M. 2021. Søgning efter aktive ingredienser til bekæmpelse af ungdomsangst og depression. Nat. Hum. Behav. 5, 1266-1268. doi: 10.1038/s41562-021-01195-5
[8] Agapie, E., Chang, K., Patrachari, S., Neary, M. og Schueller, S. M. 2022. Forståelse af apps til mental sundhed for unge: en fokusgruppeundersøgelse med Latinx-unge. JMIR Form. Res. 6, e40726. doi: 10.2196/40726
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
