Forfattere
Kender du det, at man kan mærke, hvor varmt eller koldt et rum er, når man træder ind i det? De fleste mennesker kan lige så let bedømme den “følelsesmæssige temperatur” i et rum. Det gør du sikkert i mange situationer, f.eks. med et enkelt blik på en film i fjernsynet. Ting, der fremkalder enten positive eller negative følelser, har en tendens til at fange vores opmærksomhed, som en edderkop på væggen, som du automatisk kigger på. Faktisk er det lettere at få øje på en edderkop end en flue, fordi den er mere skræmmende (for de fleste mennesker)! Det sker, fordi evolutionen har skærpet vores sanser til hurtigt at registrere, hvor behagelig (eller ubehagelig) og intens (eller kedelig) en situation er. Vores hjerner er indstillet til at opfange følelsesmæssigt vigtig information i omgivelserne og bearbejde den hurtigt. At forstå denne proces kan hjælpe dig med at forstå dine følelser og “mavefornemmelser” og måske endda med at overvinde din frygt!
Når du ser dine yndlingsserier på tv, har du så nogensinde oplevet, at de følelsesladede scener fanger din opmærksomhed mere end de neutrale? Det kan føles, som om disse scener helt opsluger dig og bare ikke lader dig vende opmærksomheden andre steder hen. Både negative og positive følelsesmæssige scener – som skræmmende scener eller scener, hvor der sker noget virkelig vidunderligt – har tendens til at tiltrække vores opmærksomhed. Vi kan beskrive kendetegnene ved disse oplevelser med to separate komponenter. Den første komponent handler om at fange din opmærksomhed i første omgang. Det kan ske, når du bare går forbi fjernsynet, og en følelsesladet scene fanger dit øje meget hurtigere end en kedelig. Interessant nok kan det ske, når du kigger direkte på tv’et, eller hvis du bare får et begrænset udsyn ud af øjenkrogen. Den anden komponent i følelsesladede scener er, at man har svært ved at løsrive sig fra dem, selv om man har vigtigere ting at tage sig til. Disse to egenskaber arbejder sammen om at fange og fastholde din opmærksomhed.
Når de fleste mennesker træder ind i et rum, kan de som regel hurtigt få en fornemmelse af, om personerne i rummet er kede af det, glade eller har skændtes om noget. Det er næsten, som om vi kan “mærke” de følelser, som personerne i rummet oplever. Denne fornemmelse kaldes emotional gist af scenen. De fleste af os er gode til at fornemme den følelsesmæssige kerne i forskellige scener – nogle gange er folk endda så gode, at de kan bestemme den følelsesmæssige kerne ud fra et enkelt blik [1]! Tænk på det som et indre følelsesmæssigt temperaturkamera, der hurtigt identificerer negative og positive følelsesmæssige “hotspots” i dine omgivelser. Ligesom et kamera, der sporer varme, giver dit indre følelsesmæssige temperaturkamera dig en generel idé om, hvordan folk omkring dig måske har det.
Selvfølgelig vil et rigtigt varmekamera vise dig en række temperaturer fra varmt til koldt, men en præcis beskrivelse af den følelsesmæssige kerne i en scene kræver faktisk to separate målinger, fordi scener er komplicerede. Den første vurdering er, om du finder scenen behagelig eller ubehagelig – dette er valence af følelsen. Den anden vurdering er, hvor intens følelsen er – det er arousal-niveauet, af følelsen. Disse skalaer er uafhængige af hinanden, så det er, som om man har brug for et par varmekameraer i stedet for et. For at forstå det bedre kan du kigge på figur 1, hvor du kan se flere billeder arrangeret langs de to følelsesmålinger.
Du har sikkert bemærket, at visse genstande – ligesom følelsesladede scener – også har en tendens til at fange dit blik. Nogle gange er det behagelige ting, som din bedste pelsede ven, og nogle gange er det ubehagelige ting, som en stor behåret edderkop, du lige har set på dit værelse … eller det kan være omvendt, hvis du er bange for hunde, men elsker store behårede edderkopper! Uanset hvad har disse objekter en tendens til at være svære at vende opmærksomheden væk fra. Faktisk opfanger din hjerne følelserne fra disse genstande, selv når de går i ét med omgivelserne, som når din hund sidder på et tæppe, der har samme farve som hendes pels. Selvom emotionalitetseffekten og skalaerne for valens og ophidselse oprindeligt blev udviklet til at beskrive hele scener, gælder de samme principper for mindre dele af scenen, som objekter eller dyr. Emotionelle objekter tiltrækker og fastholder din opmærksomhed, ligesom magneter tiltrækker søm. Uanset hvor rodet dit værelse er, og hvor mange tilfældige genstande der ligger spredt rundt omkring, er der en chance for, at du får øje på en genstand, der er følelsesmæssigt vigtig for dig, med det samme. Tidligere undersøgelser har vist, at du kan få øje på følelsesmæssigt vigtige genstande lige så hurtigt (eller endda hurtigere), end du kan få øje på en farvestrålende genstand som en neonfarvet sok.
I en undersøgelse [2] indsamlede forskerne f.eks. en masse negative, positive og neutrale billeder af objekter, der var visuelt eller følelsesmæssigt fremtrædende, hvilket betyder, at de skilte sig ud fra de omkringliggende objekter. Deltagerne i undersøgelsen havde en simpel opgave: De skulle se på billederne, mens deres øjenbevægelser blev registreret af en eye-tracker [3]. Forskerne fandt ud af, at folk oftere kiggede på følelsesmæssigt fremtrædende objekter (som en sød, søvnig hund) sammenlignet med ting, der bare skiller sig ud fra baggrunden, fordi de ikke “falder ind i mængden”. Det tyder på, at følelsesmæssigt ladede objekter (som hunden) kan springe os endnu mere i øjnene end lyse objekter (som neonfarvede sokker) (figur 2)!
Evnen til hurtigt at bestemme den følelsesmæssige kerne i en scene eller hurtigt at få øje på følelsesladede objekter i omgivelserne er evolutionært adaptive processer fordi de hjalp vores forfædre med at overleve i fortiden – og de kan også være gode for dig! At være i stand til hurtigt at forstå, hvordan folk omkring dig har det, eller at kunne spotte behagelige og ubehagelige ting i dine omgivelser er godt, fordi det kan hjælpe dig med at beslutte, om du skal nærme dig eller undgå disse ting. Evolutionært adaptive processer er vigtige for alle levende væsener (inklusive mennesker), fordi disse processer øger vores “fitness”, når vi konkurrerer med vores jævnaldrende. I evolutionær forstand betyder “fitness”, at vi lever længe nok til at føde og opfostre børn, så vi kan give vores gener videre. Den måde, vores hjerner fungerer på, og vores adfærdsmønstre blev formet i løbet af 10.000-15.000 års evolution, og denne evolutionære proces påvirker, hvordan vi opfører os den dag i dag!
Så hvad er det, der foregår i din hjerne, som gør dig i stand til at bearbejde følelsesmæssige informationer så meget hurtigere end andre ting? Denne følelsesmæssige bearbejdning sker ofte så hurtigt, at du ikke engang er bevidst om, hvad din hjerne foretager sig. Hvordan er det muligt? Et af resultaterne af evolutionære tilpasningsprocesser er, at vi har et sæt nervebaner, der går fra vores sanser (i dette tilfælde vores øjne) til vores hjerner, og disse baner giver os mulighed for at behandle information hurtigt, så vi kan handle refleksivt, hvilket betyder uden at tænke! Tænk på sidste gang, du ved et uheld trådte på en skarp genstand, f.eks. et lille stykke legetøj eller en legoklods. Når det sker, trækker du straks foden væk uden at tænke over det, og din hjerne registrerer først smerten, når du har trukket foden væk, hvilket får dig til at kigge dig omkring for at se, hvad du trådte på.
På samme måde er der en slags “alarmsystem” i din hjerne, der forbinder den overlegne colliculus i hjernestamme, som er ansvarlig for at producere kombinerede hoved- og øjenbevægelser og dirigere adfærd mod objekter, til den præfrontale cortex, som er involveret i “højere” funktioner som tænkning og bevidste, målrettede handlinger (figur 3). Dette er en meget hurtigere rute end den “traditionelle” (der bruges til at bearbejde almindelige objekter), der også inkluderer occipital cortex, som er ansvarlig for den neurale repræsentation af visuel information. Et hjerneområde kaldet amygdala menes at være det vigtigste område, hvor den følelsesmæssige værdi af information fra sanserne først overvåges (“er dette skræmmende?”). Når amygdala registrerer noget, der er følelsesmæssigt vigtigt (en høj lyd, f.eks. en hund, der gør), kan den hurtigt igangsætte reflekslignende handlinger, som f.eks. at guide dine øjne til at se mere direkte på objektet for at lære mere om det. Amygdala gør dette så hurtigt, at man ofte ikke engang opdager, at det er sket! Men amygdala “giver også besked” til hjernestammen og den præfrontale cortex. Har du nogensinde lagt mærke til, at når der sker noget følelsesmæssigt – som når du ser dit crush i skolen – så føles det, som om dit hjerte “springer et slag over”? Det er din amygdala, der sender signaler til din hjernestamme, som koordinerer med nervesystemet og udløser kropslige reaktioner, såsom ændringer i puls eller vejrtrækning. Når du har fået nok information om det følelsesmæssige objekt, tager hjernebarken over og beslutter, om det er vigtigt eller ej (“det er en vred hund uden snor!” vs. “nej, det er bare en ophidset hund bag et hegn”), og hvad du så skal gøre (“kom væk fra den!” vs. “det er ikke noget særligt, bare ignorer den”).
Ting, der er meget følelsesmæssigt ladede, kan hurtigt fange din opmærksomhed, selv når der sker en masse omkring dig. Kroppen reagerer hurtigt på disse ting, fordi vores kroppe og adfærdsmæssige reaktioner har tilpasset sig i løbet af evolutionen for at hjælpe vores forfædre (og nu os!) med at overleve. I løbet af evolutionen har vores hjerner udviklet specifikke nervebaner, der fungerer som alarmsystemer. I dag behøver vi selvfølgelig sjældent at bekymre os om den slags trusler, som vores forfædre gjorde. Hvornår har du for eksempel sidst set en sabeltandet tiger? Men husk, at denne adfærd stadig er nyttig til at holde os sikre og advare os om vigtige ting omkring os – vi bruger også disse gamle veje til at vurdere moderne trusler. Forskere undersøger stadig, hvordan vores livserfaringer former disse veje til at være mere lydhøre over for de aktuelle trusler i vores miljø, så de bedre kan forstå, hvordan frygt læres og aflæres. Det har vigtige konsekvenser, ikke bare for forståelsen af, hvordan vores hjerner fungerer, men også for mental sundhed, som når en patient med en specifik fobi ønsker at aflære sin frygt.
Følelsesmæssigt overblik: At få en idé om et objekts eller billedes følelsesmæssige valens og arousalniveau med et enkelt blik (på en til to tiendedele af et sekund!).
Valens: Henviser til tiltrækningskraften eller modviljen ved en begivenhed, et objekt eller et billede. Beskriver, hvor behagelig en følelse er, fra meget negativ eller ubehagelig til meget positiv eller behagelig.
Arousal-niveau: Beskriver intensiteten af en følelse, der fremkaldes ved at se et billede eller en scene.
Fremtrædende: Den måde, hvorpå et objekt skiller sig ud fra baggrunden eller de omkringliggende objekter. Jo mere en genstand skiller sig ud, jo mere fremtrædende er den.
Evolutionært adaptiv proces: En proces, der hjælper en organisme med at overleve i sit miljø. Evnen til hurtigt at opdage skadelige ting er en adaptiv proces, fordi den hjælper dig med at undgå skader.
Hjernestammen: Den del af hjernen, der forbinder rygmarven med storhjernen. Den er ansvarlig for at opretholde vitale funktioner som vejrtrækning og regulering af vores søvncyklus.
Cortex: Det yderste lag af hjernen. Det spiller en nøglerolle i forskellige kognitive processer som opmærksomhed, hukommelse og sprog.
Amygdala: En mandelformet dyb hjernestruktur (eller kerne). Den har en afgørende rolle i bearbejdningen af følelsesmæssige objekter og i igangsættelsen af følelsesmæssige reaktioner.
[1] Calvo, M. G., og Lang, P. J. 2004. Blikkemønstre, når man ser på følelsesmæssige billeder: motivationelt forudindtaget opmærksomhed. Motivat. Emot. 28:221-43. doi: 10.1023/B:MOEM.0000040153.26156.ed
[2] Pilarczyk, J., og Kuniecki, M. 2014. Følelsesmæssigt indhold i et billede tiltrækker opmærksomhed mere end visuelt fremtrædende funktioner under forskellige signal-støj-forhold. J. Vis. 14:4. doi: 10.1167/14.12.4
[3] Madrid, J., og Hout, M. 2018. Øjespion: hvorfor vi er nødt til at bevæge vores øjne for at indsamle information om verden. Forside. Young Minds. 6:71. doi: 10.3389/frym.2018.00071
Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.
…
Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.
…
Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
…
Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.
…