Forfattere
Har du nogensinde undret dig over, hvordan læger kan se ind i dine muskler, led og knogler uden at åbne dig? Takket være nutidens billedteknologier kan de se alt fra brækkede knogler til revet ledbånd ved hjælp af alle mulige forskellige apparater. Fra gamle røntgenapparater til avancerede MR-scannere har hver sin anvendelse og sine fordele. Nogle giver hurtige, nemme billeder, andre giver meget nøjagtige 3D-billeder. Med en række værktøjer til rådighed kan lægerne vælge det bedste værktøj til hvert enkelt tilfælde, så de kan stille den rigtige diagnose og gøre deres bedste for deres patienter.
Hvis du forestiller dig, hvad menneskekroppen består af, hvad kommer du så i tanke om? Du kan se din hud, dit ansigt, dine arme og ben, men under alt det findes der en grundlæggende struktur, der holder det hele sammen – skeletet. Dit skelet består af alle dine knogler og udgør din krops struktur. Dine knogler har mange funktioner, såsom at opbevare mineraler og danne blodceller, men deres vigtigste opgave er at give din krop form og støtte.
Selvom de også er nødvendige for bevægelse, kan knoglerne ikke i sig selv få dig til at bevæge dig. De har brug for hjælp fra dine muskler, ledbånd og sener – det er her, muskuloskeletalsystemet kommer ind i billedet. kommer ind i billedet. Det muskuloskeletale system er et komplekst team af knogler, led, muskler, ledbånd, sener og brusk, der alle arbejder sammen om at sikre bevægelse, absorbere stød og holde en ret kropsholdning. Knoglerne kan sammenlignes med søjler i en bygning, der giver din krop sin form og holder den oprejst. Muskler er som motorer, der strækker sig og strammes for at skabe bevægelse. Sener er som stærke kabler, der fastgør musklerne til knoglerne og gør det muligt for musklerne at trække i knoglerne, så du kan bevæge dig. Leddene er som hængsler, der lader døre åbne og lukke, eller som knopper og huller i puslespilsbrikker, der gør det muligt for dine knogler at bevæge sig, mens de forbliver forbundet med hinanden. Ligamenter er seje vævsbånd, der holder knoglerne sammen i leddene. Brusk er et blødt, stødabsorberende væv, der dækker kanterne af dine knogler i leddene, så de kan glide let og du kan bevæge dig frit uden smerter. Sammen fungerer alle disse dele af bevægeapparatet som en velkonstrueret maskine, der giver dig mulighed for at løbe, hoppe, danse og dyrke dine yndlingssportsgrene!
Du bruger dit bevægeapparat stort set hele dagen, hver dag. Der er hundredvis af måder, hvorpå du kan skade dine knogler, muskler og led, hvilket kan gøre bevægelse vanskelig og smertefuld. Et fald kan forårsage en brud, mens for hurtige vendinger eller for pludselige retningsskift kan resultere i en forstuvning eller en forstuvning. Over tid kan gentagne bevægelser føre til slitage eller slidgigt, en tilstand, hvor brusk i leddene slides ned, hvilket gør dem stive og smertefulde. Andre almindelige problemer omfatter senebetændelse, hvor sener bliver betændte på grund af overbelastning, og bursitis, som opstår, når de små væskefyldte sække, der dæmper leddene, bliver irriterede.
Nogle gange kan det, der føles som et muskuloskeletalt problem, faktisk være noget andet! For eksempel kan smerter, du føler i knogler og muskler, faktisk komme fra en anden del af kroppen, såsom hjertet eller nyrerne [1]. Derfor bruger læger forskellige billedteknikker, ikke kun for at se på knogler og muskler, men også for at udelukke andre tilstande, der kan forårsage smerter (figur 1).
To søjler inden for billedteknologi, der næsten altid er gode valg til at se på knogler, er røntgenstråler og computertomografi (CT)-scanninger. Røntgenstråler er et af de ældste og mest almindelige billedværktøjer inden for ortopædi, som er den gren af medicinen, der behandler bevægeapparatet. Røntgenstråler virker ved at sende usynlige stråler ind i kroppen. Da knogler er tættere end muskler og andet væv, absorberer de flere stråler. Dette skaber et specielt billede, hvor knoglerne fremstår hvide på røntgenbilledet, mens luft og det bløde væv vises sorte eller grå, så lægerne kan se, hvad der foregår indeni! Læger tager normalt et par røntgenbilleder fra forskellige vinkler for at få et godt overblik over anatomien fra alle vinkler.
Røntgenbilleder er gode til at påvise brud, ledforskydninger og gigt, men når der er behov for flere detaljer, bruger lægerne CT-scanninger. CT-scanninger bruger røntgenstråler til at tage flere billeder fra forskellige vinkler rundt om kroppen for at danne et 3D-billede af knogler og led. Dette er især nyttigt ved komplicerede brud, såsom brud i rygsøjlen eller store traumer, og det er også nyttigt til planlægning af operationer. Du undrer dig måske over, hvorfor vi ikke bare bruger CT-scanninger til alle – godt spørgsmål! En af hovedårsagerne til, at læger undgår CT-scanninger, er, at de udsætter kroppen for en stor mængde stråling, som er en form for usynlig energi [2]. Nogle former for stråling, f.eks. lys, er helt sikre. Men andre former, f.eks. røntgenstråler, kan være skadelige, hvis man får for meget, især i en ung alder.
Magnetisk resonansbilleddannelse, eller MR, er en af de bedste måder at se blødt væv som muskler, sener, ledbånd og brusk (figur 2A). MR-scanning er især nyttig til at opdage problemer som revet ledbånd, senebetændelse og bruskskader i leddene. MR-scanneren ligner en kæmpe donut, og patienten ligger ned i midten af donuten for at få taget billeder. I modsætning til røntgenstråler eller CT-scanninger, der udsætter patienterne for stråling, bruger MR-scanning kraftige magneter til at skabe detaljerede billeder. Derfor er det nogle gange en sikrere løsning, især for yngre patienter. Ulempen? MR-scanninger tager lang tid, nogle gange op til en time, og patienterne skal ligge helt stille hele tiden, ellers kan billedet blive sløret. Det laver også meget høje lyde, som nogle mennesker kan finde ubehagelige. Da magneten er så stærk, er MR-scanning ikke altid sikker for mennesker med visse metalliske enheder i kroppen, såsom visse pacemakere til hjertet.
En anden god mulighed, som læger har for at se blødt væv som muskler, sener og ledbånd, er ultralyd (figur 2B). Interessant nok kan den samme ultralydsmaskine, der bruges til at se et barn inde i en gravid mor, også bruges til at diagnosticere problemer med bevægeapparatet. Ultralyd fungerer ved at sende lydbølger gennem en lille enhed kaldet en. Bølgerne passerer derefter gennem kroppen og reflekteres af forskellige væv for at give et realtidsbillede på skærmen. I modsætning til røntgenstråler eller MR-scanning kan ultralyd vise bevægelser i realtid. Dette gør det særligt nyttigt til at styre injektioner af medicin i leddene for at hjælpe med slidgigt og til at observere bevægelser i muskler, sener og led. Ultralyd er også bærbart, hurtigt og bruger ikke stråling. Men ligesom alt andet har ultralyd nogle begrænsninger. Et af de største problemer med ultralyd er, at det ikke kan se særlig godt inde i leddene, fordi lydbølgerne reflekteres af knoglerne i stedet for at passere igennem dem. Desuden afhænger billedernes nøjagtighed af den persons færdigheder, der bruger det [3].
Nogle tilstande kræver mere specialiseret billeddiagnostik. En knoglescanning er som et detektivværktøj til at opdage knogleproblemer, der måske ikke vises på almindelige røntgenbilleder. I stedet for blot at tage et billede, ser en knoglescanning på, hvor aktive knoglecellerne er. For at gøre dette injicerer lægerne en speciel væske, kaldet et radioaktivt sporstof, i en vene i patientens arm. Det radioaktive sporstof bevæger sig gennem blodbanen og sætter sig i knoglerne. Hvis der er områder i knoglen, hvor der er ekstra aktivitet, f.eks. en brud, der er ved at hele, eller en infektion, vil en større mængde af dette sporstof samle sig der. En speciel maskine tager derefter billeder, og områderne med høj aktivitet ses som lyse pletter på det endelige billede. Dette hjælper lægerne med at opdage brud, infektioner eller endda tumorer, som kan være svære at se med andre billeddannelsesmetoder.
De værktøjer, som knogledetektiver bruger, bliver bedre og bedre. Forskere udvikler nye opfindelser, der hjælper lægerne med at stille mere præcise diagnoser. Et spændende nyt værktøj er kunstig intelligens (AI). I fremtiden vil læger have AI til at hjælpe dem med at finde problemer med knogler, muskler og led. Forestil dig en supersmart robotven, der hjælper med at løse mysterier om, hvad der er galt i din krop. Og det bedste af det hele? Denne robot bliver aldrig træt og har ikke brug for søvn! AI vil hjælpe læger med at se på røntgenbilleder, CT-scanninger, MR-scanninger, ultralydsscanninger og knoglescanninger hurtigere, mere præcist og med færre fejl. Den fungerer ved at se på tonsvis af billeder og lære, hvordan normale billeder ser ud, så den kan spotte, når noget ser anderledes ud. Med AI på deres team vil læger blive endnu bedre til at spotte spor og løse de sværeste knoglemysterier!
At kunne se ind i menneskekroppen uden at skulle skære den op er en af medicinens største bedrifter! Når det kommer til at undersøge bevægeapparatet, er det fascinerende at se, hvor meget det medicinske felt er vokset og udviklet sig. Billeddiagnostik bliver hurtigere, sikrere og mere detaljeret. Uanset om det drejer sig om at opdage brud med en røntgen, diagnosticere ledbåndsbrud med en MR-scanning eller vejlede behandlinger med ultralyd, spiller moderne billeddiagnostik en afgørende rolle i ortopædisk behandling. I dag er der mange andre strategier under udvikling. Hold øje med, hvordan 3D-printning vil blive mere populært i behandlingen af knogledeformiteter i de kommende år [4], og hvordan AI vil hjælpe læger med at analysere billeder og opdage problemer mere præcist [5]! Med alle disse fantastiske muligheder skal lægerne bruge deres uddannelse og erfaring til at vælge den bedste teknik til hver enkelt patient. De skal sammenligne fordele og ulemper, samtidig med at de afvejer nøjagtighed, sikkerhed og effektivitet (tabel 1). Takket være alt dette er lægerne bedre rustet end nogensinde til at diagnosticere og behandle muskuloskeletale lidelser, og fremtiden for medicinsk billedbehandling ser kun lysere ud!
| Billeddannelsesteknik | Styrker | Begrænsninger | Omkostninger | Strålingsniveau | Bedst egnet til |
| Røntgen | Hurtig, fremragende til knogler | Dårlig til blødt væv | + | Enkle knoglebrud | |
| CT-scanning | Høj detaljegrad, velegnet til komplekse brud | Høj stråleeksponering | $$$ | + ++ | Komplekse brud (ansigt, rygsøjle, bækken) |
| MR | Bedst til blødt væv som muskler, sener, ledbånd og brusk | Dyrt, lang scanningstid | $$$$ | Ingen | Revne ledbånd, problemer med rygmarven |
| Ultralyd | Realtidsbilleder, ingen stråling, bærbar | Begrænset til at se ind i leddene | $$ | Ingen | Muskelbrud, bløde knuder |
| Knoglescanning | Registrerer knoglecellernes aktivitet | Kræver injektion af radioaktivt sporstof | $$$ | + + | Knogleinfektioner, tumorer |
Bevægeapparatet: Kroppens skelet af knogler, muskler, led og sener, der arbejder sammen om at understøtte bevægelse, beskytte organer og holde os oprejst.
Brud: En brækket knogle. Det kan være en lille revne eller et fuldstændigt brud.
Forstuvning: En skade, hvor et ledbånd (det væv, der forbinder knoglerne) er strakt eller revet over.
Overbelastning: En skade på en muskel eller sene (det væv, der forbinder muskler med knogler) som følge af for stor strækning.
Ortopædi: Et medicinsk speciale, der fokuserer på at holde kroppens skelet, muskler og led sunde, så mennesker kan stå, gå, lege og bevæge sig uden smerter.
Blødt væv: De dele af kroppen, såsom muskler, fedt, sener og ledbånd, der omgiver og støtter vores knogler og organer.
Transducer: Et apparat, der omdanner lydbølger til billeder under en ultralydsscanning.
Kunstig intelligens: Computerteknologi, der lærer af information og træffer beslutninger eller forudsigelser, svarende til hvordan mennesker tænker og løser problemer.
[1] Jin, Q., Chang, Y., Lu, C., Chen, L. og Wang, Y. 2023. Referred pain: characteristics, possible mechanisms, and clinical management. Front. Neurol. 14:1104817. doi: 10.3389/fneur.2023.1104817
[2] Giordano, B. D., Grauer, J. N., Miller, C. P., Morgan, T. L., og Rechtine, G. R. 2nd. 2011. Problemer med stråleeksponering i ortopædi. J. Bone Joint Surg. Am. 93:e69. doi: 10.2106/jbjs.J.01328.
[3] Ohrndorf, S., Naumann, L., Grundey, J., Scheel, T., Scheel, A. K., Werner, C., et al. 2010. Er muskuloskeletal ultralyd en operatørafhængig metode eller et hurtigt og pålideligt diagnostisk værktøj, der kan læres? Interreader-aftaler mellem tre ultralydsspecialister med forskellige uddannelsesniveauer. Int. J. Rheumatol. 2010:164518. doi: 10.1155/2010/164518
[4] Chagas-Neto, F. A., Monteiro, F. C. C., da Rocha, E. L., Gregio-Junior, E., og Nogueira-Barbosa, M. A. 2017. Hvad radiologer bør vide om 3D-print og dets vigtigste anvendelser inden for muskuloskeletal billeddiagnostik. Radiol. Bras. 50:135–6. doi: 10.1590/0100-3984.2015.0208
[5] Guermazi, A., Omoumi, P., Tordjman, M., Fritz, J., Kijowski, R., Regnard, N.-E., et al. 2024. Hvordan AI kan transformere muskuloskeletal billeddannelse. Radiology 310:e230764. doi: 10.1148/radiol.230764
Mennesker har lavet musik i titusinder af år. Men hvad sker der i din hjerne, når du lytter til dit yndlingsband eller din yndlingsmusiker? I denne artikel følger du lydens rejse fra ørerne til hjernen, hvor forskellige områder arbejder sammen, mens du lytter til musik. Musik involverer mange hjernefunktioner, såsom lydbehandling, hukommelse, følelser og bevægelse. Du vil også opdage, at hjernen kan lære at genkende velkendte mønstre i musik, hvilket kan hjælpe med at forklare, hvorfor musik kan gøre os glade, triste eller endda ophidsede. Til sidst vil du udforske, hvad der sker i musikeres hjerner, når de spiller på deres instrumenter.
…
Kunstig intelligens (AI) systemer bliver ofte rost for deres imponerende præstationer inden for en lang række opgaver. Men mange af disse succeser skjuler et fælles problem: AI tager ofte genveje. I stedet for virkelig at lære, hvordan man udfører en opgave, bemærker den måske bare enkle mønstre i de eksempler, den har fået. For eksempel kan en AI, der er trænet til at genkende dyr på fotos, stole på baggrunden i stedet for selve dyret. Nogle gange kan disse genveje føre til alvorlige fejl, såsom en diagnose fr , der er baseret på hospitalsmærker i stedet for patientdata. Disse fejl opstår selv i avancerede systemer, der er trænet på millioner af eksempler. At forstå, hvordan og hvorfor AI tager genveje, kan hjælpe forskere med at designe bedre træningsmetoder og undgå skjulte fejl. For at gøre AI mere sikker og pålidelig skal vi hjælpe den med at udvikle en reel forståelse af opgaven – ikke bare gætte ud fra mønstre, der har fungeret tidligere.
…
Er du nogensinde faldet og slået hovedet, mens du legede? Følte du dig lidt svimmel og havde ondt i hovedet? Hvis ja, kan du have fået en hjernerystelse! Hjernerystelser kan ske hvor som helst. De kan ske under sport, når du leger med dine venner eller endda når du cykler med dine forældre. Det kan være svært at vide, om du har fået en hjernerystelse. Mange børn og forældre er ikke sikre på, hvad de skal gøre, hvis nogen får en hjernerystelse. Læger og forskere ved, at det hjælper dig med at komme dig hurtigere, hvis du gør det rigtige efter en hjernerystelse. Denne artikel forklarer, hvad en hjernerystelse er. Den hjælper dig med at se, om du eller en ven har fået en hjernerystelse, og fortæller dig, hvad du skal gøre, hvis du nogensinde får en hjernerystelse.
…
Hjertet er en meget vigtig muskel, der arbejder uafbrudt for at pumpe blod og levere vigtige næringsstoffer og ilt til alle dele af kroppen. Denne artikel ser på, hvordan hjertet fungerer normalt, og hvad der sker, når det fungerer unormalt, som det er tilfældet med en tilstand kaldet atrieflimren (AF). AF er en almindelig tilstand, der opstår, når hjertet slår uregelmæssigt og ude af takt. AF kan øge en persons risiko for at udvikle alvorlige problemer som hjertesvigt eller slagtilfælde. Denne artikel ser også på, hvordan AF kan diagnosticeres, hvad der forårsager AF, og de forskellige måder, det kan behandles på.
…