Et hjem væk fra hjemmet: Hvordan børn har det, når de ikke kan bo hjemme

Hvorfor bor børn på et børnehjem?

Har du nogensinde overnattet hos en ven? Forestil dig nu, at du skal bo et nyt sted i lang tid, væk fra dine forældre. Nogle børn kan ikke bo hos deres forældre, fordi noget derhjemme ikke er sikkert eller rigtigt. Måske har deres forældre store problemer og kan ikke tage sig af dem, eller måske er der nogen derhjemme, der kan gøre dem fortræd. Når det sker, træder særlige voksne, f.eks. dommere, til for at hjælpe. Disse voksne kan beslutte, at barnet har brug for at bo et mere sikkert sted i en periode, f.eks. på et børnehjem (I et børnehjem bor børnene sammen med andre børn, der også har måttet forlade deres familier. De bliver passet af voksne, der i nogle lande kaldes plejepersonale. Disse voksne hjælper med at beskytte børnene, tager sig af deres behov og støtter dem, mens deres familier arbejder på at forbedre forholdene derhjemme. Målet er at hjælpe familierne med at forbedre forholdene, så børnene kan vende tilbage hjem.

Selvom børnehjem er beregnet til at hjælpe, kan det være svært at bo væk fra familien. Børn i børnehjem står ofte over for udfordringer, der kan påvirke deres følelser. Disse udfordringer kan gøre det sværere at være glad og håndtere sine følelser [1, 2]. Dette er en del af mental sundhed, som handler om, hvordan vi har det indeni – om vi er glade, triste, bekymrede eller noget derimellem. Nogle gange har mennesker store følelser, og det er okay! Det vigtige er at have måder at forstå disse følelser på og mennesker, der støtter os. Vores undersøgelse kiggede på, hvordan børn i børnehjem har det, så vi bedre kan forstå deres mentale sundhed og hjælpe dem med at føle sig trygge, støttede og glade.

Hvad siger børn om at bo væk fra hjemmet?

Andre forskere har undersøgt, hvordan børn har det, når de bor væk fra hjemmet [3, 4]. De fandt ud af, at mange børn er kede af det. Det kan være rigtig svært at flytte væk fra sin familie og bo et nyt sted. Når børnene ankommer til et børnehjem, kender de hverken de andre børn eller de voksne, der passer dem. Nogle gange skal de også gå i en ny skole. Børnehjemmet ligger måske ikke i den samme landsby, by eller storby, hvor de boede før. De voksne gør deres bedste for at hjælpe, men det er ikke det samme som at have sine egne forældre i nærheden hele tiden. Forskellige voksne hjælper på forskellige tidspunkter af dagen, men de bor ikke der. De tager hjem efter arbejde.

HERO-undersøgelsen

De fleste undersøgelser spørger de voksne, hvordan børnene har det, men vi ønskede at høre det direkte fra børnene. Derfor besøgte vi børnehjem og spurgte børnene, hvordan de har det, og hvad der hjælper dem.

Vi spurgte 264 børn mellem 11 og 18 år, der bor på børnehjem i Luxembourg, hvordan de havde det, og hvad de syntes om deres liv. Vi kaldte vores undersøgelse HERO, fordi børn, der gennemgår svære tider, ofte har brug for særlige styrker – ligesom superhelte har – for at komme igennem svære situationer.

Vi gennemførte vores undersøgelse i Luxembourg (et lille land i Europa mellem Tyskland, Frankrig og Belgien), fordi der ikke er meget forskning om børn i pleje der. Mange undersøgelser om børn, der bor væk fra deres familier, er gennemført i store lande som USA eller Australien. Men børnehjem er ikke ens overalt. Landene har forskellige regler og måder at tage sig af børn på. Vi ville gerne se, om det, som forskere har fundet i andre lande, også gælder i Luxembourg. Det, der virker ét sted, virker måske ikke på samme måde et andet sted. Ved at forske i Luxembourg kan vi lære, hvordan livet virkelig er for børn der, i stedet for bare at gætte ud fra undersøgelser fra andre lande.

I vores undersøgelse var der omtrent lige mange piger og drenge. De fleste af børnene (omkring 70 %) var født i Luxembourg. Mange måtte forlade deres familier, fordi deres forældre ikke kunne tage sig af dem, fordi nogen derhjemme ikke behandlede dem godt, eller fordi det ikke var sikkert at være der.

Hvordan gennemførte vi undersøgelsen?

Først forklarede vi undersøgelsen for børnene og spurgte, om de ville deltage. Det var meget vigtigt, at hvert barn selv kunne vælge, om det ville deltage. De børn, der sagde “ja”, udfyldte et spørgeskema, hvor de fortalte om deres liv og hvordan de havde det. Det var et lille hæfte med spørgsmål, som de besvarede ved at sætte kryds i kasser. I Luxembourg lærer børnene at læse på tysk og fransk i skolen. Derfor lavede vi spørgeskemaet på begge sprog, så hvert barn kunne vælge det sprog, de følte sig mest trygge ved. Hvis noget var uklart, kunne de bede om hjælp. Spørgeskemaet var anonymt. Vi spurgte ikke om navne, og vi vidste ikke, hvem der havde givet hvilke svar.

Hvad lærte vi af børnene i børnehjemmene?

Har du nogensinde følt dig trist eller bekymret? Mange børn i vores HERO-undersøgelse havde det også sådan. Mere end halvdelen – omkring 56 % – fortalte os, at de ofte føler sig triste. Næsten lige så mange sagde, at de bekymrer sig meget og ofte føler sig bange. Vi fandt også ud af, at stress over skolen eller følelsen af, at voksne ikke lytter, virkelig kan påvirke børns følelser.

Her er noget interessant, vi opdagede: Selvom mange børn følte sig triste eller bange, var det ikke alle, der var utilfredse med deres liv. Faktisk sagde ca. 23 % af de børn, der ofte følte sig triste eller bange, at de stadig var tilfredse med deres liv generelt. Dette viser, at selv når tingene er svære, kan der stadig være gode ting i livet. Denne opdagelse hjælper os med at forstå mental sundhed bedre. Nogle gange, når mennesker føler sig meget triste eller bekymrede i lang tid, kaldes det en psykisk sygdom. Hvis nogen for eksempel er trist i lang tid, kan det kaldes en depression, eller hvis en person føler sig meget bange, kan det kaldes angst—evnen til at håndtere svære følelser og stadig finde glæde. Tænk på det som at have to skydeknapper: en for stærke følelser som tristhed eller frygt og en anden for, hvor glad du er for livet generelt (figur 1). Disse skydeknapper kan bevæges separat. Du kan føle dig bekymret eller trist, men stadig have det godt med dit liv og nyde det.