Forfattere
Nogle gange kan børn ikke bo hjemme, fordi deres forældre ikke kan tage sig af dem, eller fordi nogen i hjemmet ikke behandler dem godt. Når denne opstår, kan de flytte til et børnehjem – et sted, hvor de bor sammen med andre børn og bliver passet af voksne. Men hvordan har børn det med at bo sådanne steder? I HERO-undersøgelsen spurgte vi 264 børn, der bor på børnehjem, om deres følelser og deres liv. Mange sagde, at de ofte føler sig triste eller bekymrede, men ikke alle var ulykkelige. Mange viser modstandsdygtighed, styrke til at klare sig og stadig finde glæde, når tingene er svære. Vi fandt ud af, at børn har det bedre, når voksne lytter og tager deres tanker alvorligt. Stress fra skolen påvirker også følelserne, så ekstra støtte som lektiehjælp eller omsorgsfulde lærere kan hjælpe. Vores undersøgelse hjælper os med at forstå børns mentale sundhed og finde bedre måder at hjælpe børn med at føle sig trygge og glade, uanset hvor de vokser op.
Har du nogensinde overnattet hos en ven? Forestil dig nu, at du skal bo et nyt sted i lang tid, væk fra dine forældre. Nogle børn kan ikke bo hos deres forældre, fordi noget derhjemme ikke er sikkert eller rigtigt. Måske har deres forældre store problemer og kan ikke tage sig af dem, eller måske er der nogen derhjemme, der kan gøre dem fortræd. Når det sker, træder særlige voksne, f.eks. dommere, til for at hjælpe. Disse voksne kan beslutte, at barnet har brug for at bo et mere sikkert sted i en periode, f.eks. på et børnehjem (I et børnehjem bor børnene sammen med andre børn, der også har måttet forlade deres familier. De bliver passet af voksne, der i nogle lande kaldes plejepersonale. Disse voksne hjælper med at beskytte børnene, tager sig af deres behov og støtter dem, mens deres familier arbejder på at forbedre forholdene derhjemme. Målet er at hjælpe familierne med at forbedre forholdene, så børnene kan vende tilbage hjem.
Selvom børnehjem er beregnet til at hjælpe, kan det være svært at bo væk fra familien. Børn i børnehjem står ofte over for udfordringer, der kan påvirke deres følelser. Disse udfordringer kan gøre det sværere at være glad og håndtere sine følelser [1, 2]. Dette er en del af mental sundhed, som handler om, hvordan vi har det indeni – om vi er glade, triste, bekymrede eller noget derimellem. Nogle gange har mennesker store følelser, og det er okay! Det vigtige er at have måder at forstå disse følelser på og mennesker, der støtter os. Vores undersøgelse kiggede på, hvordan børn i børnehjem har det, så vi bedre kan forstå deres mentale sundhed og hjælpe dem med at føle sig trygge, støttede og glade.
Andre forskere har undersøgt, hvordan børn har det, når de bor væk fra hjemmet [3, 4]. De fandt ud af, at mange børn er kede af det. Det kan være rigtig svært at flytte væk fra sin familie og bo et nyt sted. Når børnene ankommer til et børnehjem, kender de hverken de andre børn eller de voksne, der passer dem. Nogle gange skal de også gå i en ny skole. Børnehjemmet ligger måske ikke i den samme landsby, by eller storby, hvor de boede før. De voksne gør deres bedste for at hjælpe, men det er ikke det samme som at have sine egne forældre i nærheden hele tiden. Forskellige voksne hjælper på forskellige tidspunkter af dagen, men de bor ikke der. De tager hjem efter arbejde.
De fleste undersøgelser spørger de voksne, hvordan børnene har det, men vi ønskede at høre det direkte fra børnene. Derfor besøgte vi børnehjem og spurgte børnene, hvordan de har det, og hvad der hjælper dem.
Vi spurgte 264 børn mellem 11 og 18 år, der bor på børnehjem i Luxembourg, hvordan de havde det, og hvad de syntes om deres liv. Vi kaldte vores undersøgelse HERO, fordi børn, der gennemgår svære tider, ofte har brug for særlige styrker – ligesom superhelte har – for at komme igennem svære situationer.
Vi gennemførte vores undersøgelse i Luxembourg (et lille land i Europa mellem Tyskland, Frankrig og Belgien), fordi der ikke er meget forskning om børn i pleje der. Mange undersøgelser om børn, der bor væk fra deres familier, er gennemført i store lande som USA eller Australien. Men børnehjem er ikke ens overalt. Landene har forskellige regler og måder at tage sig af børn på. Vi ville gerne se, om det, som forskere har fundet i andre lande, også gælder i Luxembourg. Det, der virker ét sted, virker måske ikke på samme måde et andet sted. Ved at forske i Luxembourg kan vi lære, hvordan livet virkelig er for børn der, i stedet for bare at gætte ud fra undersøgelser fra andre lande.
I vores undersøgelse var der omtrent lige mange piger og drenge. De fleste af børnene (omkring 70 %) var født i Luxembourg. Mange måtte forlade deres familier, fordi deres forældre ikke kunne tage sig af dem, fordi nogen derhjemme ikke behandlede dem godt, eller fordi det ikke var sikkert at være der.
Først forklarede vi undersøgelsen for børnene og spurgte, om de ville deltage. Det var meget vigtigt, at hvert barn selv kunne vælge, om det ville deltage. De børn, der sagde “ja”, udfyldte et spørgeskema, hvor de fortalte om deres liv og hvordan de havde det. Det var et lille hæfte med spørgsmål, som de besvarede ved at sætte kryds i kasser. I Luxembourg lærer børnene at læse på tysk og fransk i skolen. Derfor lavede vi spørgeskemaet på begge sprog, så hvert barn kunne vælge det sprog, de følte sig mest trygge ved. Hvis noget var uklart, kunne de bede om hjælp. Spørgeskemaet var anonymt. Vi spurgte ikke om navne, og vi vidste ikke, hvem der havde givet hvilke svar.
Har du nogensinde følt dig trist eller bekymret? Mange børn i vores HERO-undersøgelse havde det også sådan. Mere end halvdelen – omkring 56 % – fortalte os, at de ofte føler sig triste. Næsten lige så mange sagde, at de bekymrer sig meget og ofte føler sig bange. Vi fandt også ud af, at stress over skolen eller følelsen af, at voksne ikke lytter, virkelig kan påvirke børns følelser.
Her er noget interessant, vi opdagede: Selvom mange børn følte sig triste eller bange, var det ikke alle, der var utilfredse med deres liv. Faktisk sagde ca. 23 % af de børn, der ofte følte sig triste eller bange, at de stadig var tilfredse med deres liv generelt. Dette viser, at selv når tingene er svære, kan der stadig være gode ting i livet. Denne opdagelse hjælper os med at forstå mental sundhed bedre. Nogle gange, når mennesker føler sig meget triste eller bekymrede i lang tid, kaldes det en psykisk sygdom. Hvis nogen for eksempel er trist i lang tid, kan det kaldes en depression, eller hvis en person føler sig meget bange, kan det kaldes angst—evnen til at håndtere svære følelser og stadig finde glæde. Tænk på det som at have to skydeknapper: en for stærke følelser som tristhed eller frygt og en anden for, hvor glad du er for livet generelt (figur 1). Disse skydeknapper kan bevæges separat. Du kan føle dig bekymret eller trist, men stadig have det godt med dit liv og nyde det.
I vores forskning ønskede vi at lære, hvordan vi kan hjælpe børn i børnehjem med at føle sig så glade og trygge som muligt, og hvordan vi kan støtte dem med problemer, der gør dem triste eller bange.
Vi fandt ud af, at børn har det bedre, når voksne lytter til dem og tager deres tanker alvorligt, selvom de stadig føler sig triste eller bange nogle gange. Derfor er det vigtigt at støtte børns deltagelse i beslutninger og lære voksne, hvordan man virkelig lytter. Vi fandt også ud af, at stress fra skolen påvirker, hvordan børn har det. Det viser, at ting som ekstra støtte i skolen, lektiehjælp eller omsorgsfulde lærere kan være med til at forbedre deres trivsel. Vi ønskede også at lære mere om, hvad der hjælper med at opbygge modstandsdygtighed hos børn, der kæmper med svære følelser. Ting som venner, at udtrykke følelser eller at lære nye færdigheder kan hjælpe. Det samme kan særlige programmer, hvor børn føler sig støttet og trygge. Det er vigtigt også at lytte til disse børn for at finde ud af, hvordan de har det, og hvad de vil dele. For at gøre dette har vi startet en ny undersøgelse kaldet CHAMP. Forskning er som at bygge trin, det ene efter det andet. Vi er glade for at kunne fortsætte med at lære med hjælp fra mange mennesker, der bekymrer sig om børn, der ikke kan bo hos deres egne forældre.
Vores forskning viser, at det er vigtigt at lytte til børn, der bor væk fra deres forældre, forstå deres bekymringer og støtte dem. Det kan betyde at sikre, at deres stemmer bliver hørt, hjælpe dem med stress i skolen eller hjælpe dem med at føle sig stærke og selvsikre. Alle børn fortjener at føle sig trygge, elskede og lykkelige, uanset hvor de bor. Med mere forskning håber vi at finde nye måder at hjælpe alle børn med at føle sig godt tilpas og trives.
Børnehjem: Et børnehjem er et sted, hvor børn bor, når de ikke kan bo hos deres forældre. Børnene bor sammen med andre børn og voksne, der tager sig af dem.
Psykisk sundhed: Psykisk sundhed er, hvordan mennesker har det indeni – om de er glade, triste, bekymrede eller noget derimellem.
Psykisk sygdom: Psykisk sygdom er, når sindet, ligesom kroppen, kan blive syg. Det påvirker tanker, følelser eller adfærd, hvilket gør dagligdagen sværere, men mennesker kan få hjælp til at få det bedre.
Depression: Depression er, når en person føler sig meget trist eller træt i lang tid. De kan ikke nyde ting, de normalt kan lide.
Angst: Angst er, når en person føler sig meget bekymret, nervøs eller bange, selvom der ikke sker noget farligt. Det kan gøre simple ting svære.
Resiliens: Resiliens er evnen til at forblive stærk og finde glæde, selv når tingene er svære. Det er som at være i stand til at komme tilbage efter en svær periode.
Fosterforældre: Fosterforældre er voksne, der tager sig af børn, der ikke kan bo hos deres forældre. De bor sammen med dem i deres hjem hele tiden og passer på dem.
[1] Kumsta, R., Kreppner, J., Kennedy, M., Knights, N., Rutter, M., og Sonuga-Barke, E. 2015. Psykologiske konsekvenser af tidlig global deprivation – en oversigt over resultaterne fra den engelske og rumænske adoptionsundersøgelse. Eur. Psychol. 20:138–51. doi: 10.1027/1016-9040/a000227
[2] van IJzendoorn, M. H., Bakermans-Kranenburg, M. J., Duschinsky, R., Fox, N. A., Goldman, P. S., Gunnar, M. R., et al. 2020. Institutionalisering og deinstitutionalisering af børn 1: en systematisk og integrerende gennemgang af evidens vedrørende effekter på udvikling. Lancet Psychiatry 7:703–20. doi: 10.1016/S2215-0366(19)30399-2
[3] González-García, C., Bravo, A., Arruabarrena, I., Martín, E., Santos, I., og Del Valle, J. F. 2017. Følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer hos børn i døgninstitutioner: screening, påvisning og henvisning til psykiatriske tjenester. Child. Youth Serv. Rev. 73:106. doi: 10.1016/j.childyouth.2016.12.011
[4] Tarren-Sweeney, M. 2008. Psykisk sundhed hos børn i pleje uden for hjemmet. Curr. Opin. Psychiatry 21:345–9. doi: 10.1097/YCO.0b013e32830321fa
[5] Keyes, C. L. M. 2005. Psykisk sygdom og/eller mental sundhed? Undersøgelse af aksiomer i den komplette sundhedsmodel. J. Consult. Clin. Psychol. 73:539–48. doi: 10.1037/0022-006X.73.3.539
https://kids.frontiersin.org/articles/10.3389/frym.2025.1563751#KC1
Nogle gange kan børn ikke bo hjemme, fordi deres forældre ikke kan tage sig af dem, eller fordi nogen i hjemmet ikke behandler dem godt. Når denne opstår, kan de flytte til et børnehjem – et sted, hvor de bor sammen med andre børn og bliver passet af voksne. Men hvordan har børn det med at bo sådanne steder? I HERO-undersøgelsen spurgte vi 264 børn, der bor på børnehjem, om deres følelser og deres liv. Mange sagde, at de ofte føler sig triste eller bekymrede, men ikke alle var ulykkelige. Mange viser modstandsdygtighed, styrke til at klare sig og stadig finde glæde, når tingene er svære. Vi fandt ud af, at børn har det bedre, når voksne lytter og tager deres tanker alvorligt. Stress fra skolen påvirker også følelserne, så ekstra støtte som lektiehjælp eller omsorgsfulde lærere kan hjælpe. Vores undersøgelse hjælper os med at forstå børns mentale sundhed og finde bedre måder at hjælpe børn med at føle sig trygge og glade, uanset hvor de vokser op.
…
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…