fbpx
Søg
Close this search box.

Forbindelse med fiktive karakterer: Bøgernes magt

Forfattere

Charlotte Webber, Katherine Wilkinson, Lynne G. Duncan, Sarah Mcgeown

Bøger har magten til at tage os med på store eventyr, fordybe os i fantasiverdener, ændre vores synsvinkler, skræmme os og få os til at grine eller græde. Personerne bringer historierne til live og tager os med på rejserne gennem siderne i vores yndlingsbøger. Men har du nogensinde tænkt over, hvad der mon sker i vores hjerner, når vi lader Harry Potter eller Bella Swan tage os med på et fiktivt eventyr? Psykologer har fundet på nogle geniale teknikker til at måle, hvordan vi forbinder os med personer i bøger, og de opdager stadig, hvordan fiktive personer kan hjælpe os med bedre at forstå os selv og andre. Ved at fremkalde levende billeder af forskellige karakterer og lade os knytte os til eller føle med dem, hjælper bøger os med at udforske vores egen identitet og sætte os i andres sted. Vores yndlingsfigurer kan virkelig tage os med på de mest utrolige rejser!

Introduktion

Vi er omgivet af ord. Gadeskilte, menukort, sms’er, lærebøger og aviser – vi læser næsten hele tiden. Men når nogen spørger dig, hvad du godt kan lide at læse, tænker du ikke rigtig på sms’er eller gadeskiltene udenfor; du tænker på bøger.

På overfladen er en bog bare en samling ord – lidt ligesom en takeaway-menu eller en brugsanvisning – men det er usandsynligt, at du krøller dig sammen på sofaen efter en lang dag og læser en brugsanvisning for at slappe af! Der er noget andet ved at dykke ned i en fiktiv verden. Når vi åbner siderne i en skønlitterær bog, bliver vi mødt af imaginære venner – karakterer, der venter på at ledsage os på vores næste fiktive rejse.

Masser af forskning viser, at læsning er godt for os. For eksempel kan det at læse meget forbedre dine læse-, stave- og sprogfærdigheder [1]. Men der er andre interessante effekter, som bøger kan have på os, og forskerne mener, at de fiktive karakterer, vi møder, når vi læser, kan have noget med det at gøre!

Fiktive karakterer hjælper os med at forstå os selv

I løbet af vores liv udvikler vi vores identiteter eller vores forståelse af, hvem vi er. Vores identitet består af vores personlighed, erfaringer, værdier, mål, tanker og overbevisninger, og den fortsætter med at udvikle sig gennem hele livet. At have en stærk fornemmelse af sin egen identitet kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du tænker, føler og opfører dig på bestemte måder. Til tider kan det være svært at finde ud af, hvem vi er. Når vi kommer ind i teenageårene, tager vi ofte på lidt af en “opdagelsesrejse” for at lære os selv at kende. Nogle forskere mener, at læsning af skønlitterære bøger kan hjælpe os med at “prøve” forskellige identiteter i falske miljøer for at se, hvordan de er [2]. Når vi følelsesmæssigt forbinder os med en karakter i en bog og virkelig føler os opslugt af historien, får vi mulighed for at “prøve” karakterens identitet i et stykke tid for at se, hvordan den føles. Noget forskning viser, at vores egne identiteter midlertidigt kan vokse til at omfatte fiktive karakterers tanker, følelser og oplevelser (figur 1) [2]. Disse processer giver os også mulighed for at udforske, hvad der udgør vores egen identitet, og hjælper os med at lære mere om, hvem vi er. Fiktionsbøger giver os derfor en mulighed for personlig udforskning og vækst ved at afprøve forskellige muligheder for os selv.

Figur 1: Vores identiteter består af alle de ting, der er vigtige for vores følelse af, hvem vi er, såsom at være hårdtarbejdende eller at være søskende. Karakterer i bøger har forskellige personlige egenskaber, som at være nysgerrig eller blid, og når vi forbinder os med disse karakterer, kan vi prøve, hvordan det ville være at have nogle af deres egenskaber også. For eksempel kan denne læser midlertidigt påtage sig nogle af den fiktive karakters egenskaber og føle sig mere nysgerrig eller blid.

Fiktive karakterer hjælper os med at forstå andre

Ud over at hjælpe os med at forstå os selv bedre, kan læsning af bøger også hjælpe os med at forstå og føle empati med andre mennesker ved at guide os til at se tingene fra deres synsvinkel. At læse skønlitterære bøger hjælper os med at blive bedre til at sætte os ind i andre menneskers tanker og følelser, fordi vi får mulighed for at øve os i at sætte os i deres sted. Når vi bliver opslugt af en historie, forestiller vi os, hvad personerne tænker og føler for at finde ud af, hvad der kan ske som det næste. Forskning viser, at jo mere vi øver os i at sætte os ind i folks tanker og følelser i bøger, jo bedre bliver vi til det i virkeligheden [3].

En gruppe forskere eksperimenterede med Harry Potter-bøger for at se, hvordan figurerne kunne hjælpe læserne med at forstå andre menneskers synspunkter [3]. Som enhver Harry Potter-fan vil vide, møder Harry i løbet af serien mange troldmandsfolk med forskellige egenskaber – muggler, husalfer, ren- og halvblodstroldmænd, mugglerfødte troldmænd og endda en kæmpe eller to. Vi ser også fordomme over for nogle karakterer er der for eksempel negative tanker om muggler (ikke-magiske karakterer), og der er fordomme over for mudderblodede (muggler-fødte) troldmænd. På trods af deres forskelligheder værdsætter Harry alle disse karakterer og kæmper for en verden fri for fordomme. Interessant nok har forskere vist, at hvis man identificerer sig mere med positive karakterer som Harry, reducerer det fordommene over for grupper, der ofte diskrimineres i det virkelige liv, som f.eks. indvandrere og flygtninge. I denne undersøgelse var de reducerede fordomme over for disse grupper forbundet med evnen til at tage andres perspektiv [3]. Harry Potter er blot ét eksempel på en bog, der kan hjælpe læserne med at forbedre deres perspektivtagning, færdigheder – måske kan du huske en anden bog eller karakter, der hjalp dig med at tænke på tingene fra en andens synsvinkel?

Måling af forbindelser med tegn

Det er én ting at føle, at man er forbundet med en karakter i en historie, men for videnskabeligt at undersøge, hvordan vi påvirkes af fiktive karakterer, har vi brug for en måde at måle disse følelser af forbindelse på. En gruppe forskere brugte en type test kaldet implicit association test (IAT), for at måle, hvor meget deres voksne deltagere identificerede sig med karaktererne i Twilight og Harry Potter and the Philosophers Stone [4]. Først læste deltagerne et afsnit fra Twilight – en bog om vampyrer – eller et afsnit fra Harry Potter – en bog om troldmænd. Derefter blev ordene vist for deltagerne ét ad gangen på en computerskærm. Der blev vist fire typer af ord: “Mig”-ord (som mig selv og min), “ikke mig”-ord (de, deres), “troldmand”-ord (tryllestav, kost) og “vampyr”-ord (blod, hugtænder). Så snart de så hvert ord, skulle deltagerne trykke på en af to knapper på tastaturet, så hurtigt de kunne (figur 2). Når deltagerne gør dette hurtigt uden at tænke over det, giver det forskerne et mål for deres implicitte associationer eller indre tanker. Hver knap blev tildelt to typer ord. For eksempel skulle deltagerne trykke på den venstre knap, når de så “mig”-ord og “troldmand”-ord, og på den højre knap, når de så “ikke mig”-ord og “vampyr”-ord. Hvis deltagerne identificerede sig stærkt med troldmænd, ville de være hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for “mig”-ord og “troldmand”-ord, og langsommere, når kombinationen blev vendt om, og de skulle trykke på forskellige knapper for “mig”- og “troldmand”-ord. Så denne test kunne fortælle forskerne, hvor meget deltagerne identificerede sig med troldmænd eller vampyrer.

Figur 2: Implicitte associationstests kan bruges til at måle, hvor meget deltagerne identificerer sig med bestemte karakteristika. I dette eksempel skal deltagerne trykke på den samme knap for “troldmand”-ord og “mig”-ord, og en anden knap for “vampyr”-ord og “ikke mig”-ord. Hurtigere reaktionstider på “troldmand”-ord som “tryllestav” end på “vampyr”-ord som “hugtænder” betyder, at deltageren identificerer sig stærkere med at være troldmand end med at være vampyr.

Resultaterne viste, at folk, der læste afsnittet fra Harry Potter, reagerede hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for ordene “mig” og “troldmand”, hvilket tyder på, at de identificerede sig med at være en troldmand. På samme måde reagerede deltagere, der læste Twilight, hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for “mig” og “vampyr”-ord, hvilket tyder på, at de identificerede sig mere med at være en vampyr! De fandt også ud af, at jo stærkere deltagerne identificerede sig med en af grupperne, jo gladere følte de sig, især når de følte, at det var vigtigt for dem at komme i kontakt med andre.

Hvad sker der i vores hjerner, når vi læser skønlitteratur?

Ved hjælp af hjerneafbildningsteknologi kan hjerneforskere udforske, hvad der sker i vores hjerner, når vi læser bøger og knytter os til fiktive karakterer. En forskergruppe brugte functional magnetic resonance imaging (fMRI), for at se på, hvad der skete i læsernes hjerner, da de læste et kapitel fra Harry Potter og de vises sten [5]. fMRI viser, hvilke områder af hjernen der er aktive under en aktivitet ved at måle ændringer i blodgennemstrømningen i disse hjerneområder. Forskerne fandt ud af, at læsning om figurernes fysiske bevægelser var relateret til aktivitet i et område af hjernen kaldet angular gyrus (figur 3, blå). Dette hjerneområde er også aktivt, når vi ser eller forestiller os fysiske bevægelser i det virkelige liv. At læse dialogen i historier var også relateret til aktivitet i den temporale cortex og den inferiore frontale cortex (figur 3, gul og orange) – områder, der er ansvarlige for at producere og forstå sprog. De fandt også forskellig aktivitet i den temporale cortex afhængigt af, hvilken karakter der blev læst om. Denne forskning hjælper os med at forstå, hvad der foregår i vores hjerner, når vi er opslugt af en god bog, og hvordan det kan ligne det, der sker i det virkelige liv.

Figur 3: Dette billede viser venstre side (halvkugle) af hjernen; områderne er også spejlvendt i højre side. Gyrus angularis (blå) aktiveres, når vi læser om personers fysiske handlinger i bøger, og når vi forestiller os eller ser fysiske handlinger i det virkelige liv. Den temporale og frontale hjernebark (gul og orange) aktiveres, når vi læser om fiktive samtaler, og når vi lytter til sprog i det virkelige liv. En del af tindingebarken menes også at være ansvarlig for at skelne og holde styr på de forskellige personer i en historie.

Konklusion

At forbinde sig med personer i bøger kan hjælpe os med at forstå, udforske og eksperimentere med vores identitet og forbedre vores evne til at tage perspektiv. Ud over at føle, at vi er forbundet med fiktive personer, har undersøgelser med fMRI vist, at læsning om dem er relateret til aktivitet i specifikke dele af vores hjerner. IAT-undersøgelser har også vist, at læsning om forskellige karakterer kan hjælpe os med virkelig at identificere os med dem og måske endda påtage os nogle af deres karakteristika for en stund.

Det er vigtigt at huske, at de karakterer, du kan lide at læse om, er meget personlige. Ligesom man ikke bliver venner med alle de mennesker, man møder i det virkelige liv, kan de personer, man kan lide at læse om, dem, der får en til at grine, eller som man føler sig knyttet til, være anderledes end de personer, ens venner kan lide at læse om. At eksperimentere med forskellige emner, bede om anbefalinger eller prøve forskellige formater som lydbøger eller grafiske romaner kan være glimrende måder at blive forelsket i læsning og udforske de mange fordele ved at få fiktive venner.

Ordliste

Identiteter: De karakteristika, som en person føler er vigtige for, hvem vedkommende er. Det kan være køn, seksualitet, race, religion, interesser, færdigheder og overbevisninger.

Fordomme: En negativ følelse eller mening om en person eller en gruppe, som er dannet uden megen viden eller tanke.

Perspektivtagning: At overveje andre menneskers tanker og følelser for at forstå deres adfærd; man kan beskrive det som “at sætte sig i en andens sted”.

Implicit Association Test (IAT): En psykologisk test, der bruger reaktionstider til at måle de ubevidste forbindelser, som folk laver mellem forskellige begreber.

Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI): En hjernescanningsteknik, der registrerer ændringer i blodgennemstrømningen i hele hjernen. Øget blodgennemstrømning viser, at en region er mere aktiv.

Information om artiklen

Dette arbejde blev støttet af ESRC og administreret af SGSSS DTP under Grant ES/P000681/1, og af projektpartneren (Scottish Book Trust).
Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i fravær af kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt.

[1] Mol, S. E., og Bus, A. G. 2011. At læse eller ikke at læse: en metaanalyse af eksponering for print fra spædbarn til tidlig voksenalder. Psychol. Bull. 137:267. doi: 10.1037/a0021890

[2] Slater, M. D., Johnson, B. K., Cohen, J., Comello, M. L. G. og Ewoldsen, D. R. 2014. Midlertidig udvidelse af selvets grænser: motivationer for at gå ind i historiens verden og implikationer for narrative effekter. J. Commun. 64:439-55. doi: 10.1111/jcom.12100

[3] Vezzali, L., Stathi, S., Giovannini, D., Capozza, D., og Trifiletti, E. 2015. Den største magi ved Harry Potter: at reducere fordomme. J. Appl. Soc. Psychol. 45:105-21. doi: 10.1111/jasp.12279

[4] Gabriel, S., og Young, A. F. 2011. At blive en vampyr uden at blive bidt: den narrative kollektive assimilationshypotese. Psychol. Sci. 22:990-4. doi: 10.1177/0956797611415541

[5] Wehbe, L., Murphy, B., Talukdar, P., Fyshe, A., Ramdas, A. og Mitchell, T. 2014. Samtidig afdækning af mønstre i hjerneområder, der er involveret i forskellige delprocesser i historielæsning. PLoS ONE 9:e112575. doi: 10.1371/journal.pone.0112575

Webber C, Wilkinson K, Duncan LG og Mcgeown S (2022) Connecting With Fictional Characters: Bøgernes magt. Forsiden. Young Minds. 10:658925. doi: 10.3389/frym.2022.658925
Ryan Mruczek
Indsendt: 26. januar 2021; Accepteret: 28. marts 2022; Offentliggjort online: 25. april 2022.
Copyright © 2022 Webber, Wilkinson, Duncan og Mcgeown

Læs videre

Vores fantastiske hjerner giver os mulighed for at gøre utrolige ting, men alligevel er de stadig mystiske på mange måder. Forskere har opdaget nogle situationer, hvor hjernen kan “narres”, og denne indsigt i hjernens indre arbejde har ført til nogle spændende nye teknologier, herunder virtual reality (VR). Ud over sin velkendte rolle inden for spil og underholdning har VR nogle fantastiske anvendelsesmuligheder inden for medicin. VR kan hjælpe patienter med at håndtere smerter, og det kan også hjælpe kirurger med at øve delikate procedurer og vejlede dem under operationer. Andre fremskridt kaldet hjerne-maskine-grænseflader kan lytte til hjernens snak og oversætte tanker til kommandoer til computere eller endda robotlemmer, hvilket i høj grad kan forbedre livet for mennesker med visse handicap. I denne artikel vil vi forklare, hvordan forskere bruger resultater fra banebrydende hjerneforskning til at producere spændende nye teknologier, der kan helbrede eller endda forbedre hjernens funktioner.

Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.

Alle får influenza eller forkølelse fra tid til anden. Vi designede et eksperiment for at undersøge, hvordan det påvirker hjernen at være syg oftere. For at gøre det brugte vi et stykke af en bakterie til at få voksne hanmus til at opleve symptomer på sygdom. Vi gav musene dette stof fem gange i alt. Musene fik det bedre i løbet af et par dage og holdt to ugers pause mellem eksponeringerne. Derefter målte vi, hvordan musene lærte og huskede ny information, og hvor godt deres hjerneceller arbejdede for at hjælpe dem med at lære. Vores eksperimenter tyder på, at sygdom ofte forstyrrer kommunikationen mellem hjernecellerne, så musene får problemer med at lære og huske. Vores data kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der kan få hukommelsesproblemer, når de bliver ældre. Vores undersøgelse viser også, hvor vigtigt det er at holde sig så sund som muligt og tage skridt til at beskytte os selv og andre, når vi bliver syge.

Vidste du, at dine celler kan fortælle, hvad klokken er? Hver eneste celle i din krop har sit helt eget ur. Disse ure er ulig alle andre. Der er ingen tandhjul eller gear. Tiden indstilles af jordens rotation, så vores kroppe er perfekt afstemt med nat og dag. Selv om du måske ikke engang er klar over deres eksistens, styrer disse ure mange aspekter af dit liv. Fra hvornår du spiser og sover til din evne til at koncentrere dig eller løbe hurtigt – urene styrer det hele. Hvordan fungerer disse ure, og hvordan fortæller de tiden? Hvad sker der med vores ure, hvis vi ser tv sent om aftenen eller flyver til den anden side af jorden? Denne artikel undersøger disse spørgsmål og forklarer de videnskabelige opdagelser, der har hjulpet os med at forstå svarene.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife