Forfattere
Bøger har magten til at tage os med på store eventyr, fordybe os i fantasiverdener, ændre vores synsvinkler, skræmme os og få os til at grine eller græde. Personerne bringer historierne til live og tager os med på rejserne gennem siderne i vores yndlingsbøger. Men har du nogensinde tænkt over, hvad der mon sker i vores hjerner, når vi lader Harry Potter eller Bella Swan tage os med på et fiktivt eventyr? Psykologer har fundet på nogle geniale teknikker til at måle, hvordan vi forbinder os med personer i bøger, og de opdager stadig, hvordan fiktive personer kan hjælpe os med bedre at forstå os selv og andre. Ved at fremkalde levende billeder af forskellige karakterer og lade os knytte os til eller føle med dem, hjælper bøger os med at udforske vores egen identitet og sætte os i andres sted. Vores yndlingsfigurer kan virkelig tage os med på de mest utrolige rejser!
Vi er omgivet af ord. Gadeskilte, menukort, sms’er, lærebøger og aviser – vi læser næsten hele tiden. Men når nogen spørger dig, hvad du godt kan lide at læse, tænker du ikke rigtig på sms’er eller gadeskiltene udenfor; du tænker på bøger.
På overfladen er en bog bare en samling ord – lidt ligesom en takeaway-menu eller en brugsanvisning – men det er usandsynligt, at du krøller dig sammen på sofaen efter en lang dag og læser en brugsanvisning for at slappe af! Der er noget andet ved at dykke ned i en fiktiv verden. Når vi åbner siderne i en skønlitterær bog, bliver vi mødt af imaginære venner – karakterer, der venter på at ledsage os på vores næste fiktive rejse.
Masser af forskning viser, at læsning er godt for os. For eksempel kan det at læse meget forbedre dine læse-, stave- og sprogfærdigheder [1]. Men der er andre interessante effekter, som bøger kan have på os, og forskerne mener, at de fiktive karakterer, vi møder, når vi læser, kan have noget med det at gøre!
I løbet af vores liv udvikler vi vores identiteter eller vores forståelse af, hvem vi er. Vores identitet består af vores personlighed, erfaringer, værdier, mål, tanker og overbevisninger, og den fortsætter med at udvikle sig gennem hele livet. At have en stærk fornemmelse af sin egen identitet kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du tænker, føler og opfører dig på bestemte måder. Til tider kan det være svært at finde ud af, hvem vi er. Når vi kommer ind i teenageårene, tager vi ofte på lidt af en “opdagelsesrejse” for at lære os selv at kende. Nogle forskere mener, at læsning af skønlitterære bøger kan hjælpe os med at “prøve” forskellige identiteter i falske miljøer for at se, hvordan de er [2]. Når vi følelsesmæssigt forbinder os med en karakter i en bog og virkelig føler os opslugt af historien, får vi mulighed for at “prøve” karakterens identitet i et stykke tid for at se, hvordan den føles. Noget forskning viser, at vores egne identiteter midlertidigt kan vokse til at omfatte fiktive karakterers tanker, følelser og oplevelser (figur 1) [2]. Disse processer giver os også mulighed for at udforske, hvad der udgør vores egen identitet, og hjælper os med at lære mere om, hvem vi er. Fiktionsbøger giver os derfor en mulighed for personlig udforskning og vækst ved at afprøve forskellige muligheder for os selv.
Ud over at hjælpe os med at forstå os selv bedre, kan læsning af bøger også hjælpe os med at forstå og føle empati med andre mennesker ved at guide os til at se tingene fra deres synsvinkel. At læse skønlitterære bøger hjælper os med at blive bedre til at sætte os ind i andre menneskers tanker og følelser, fordi vi får mulighed for at øve os i at sætte os i deres sted. Når vi bliver opslugt af en historie, forestiller vi os, hvad personerne tænker og føler for at finde ud af, hvad der kan ske som det næste. Forskning viser, at jo mere vi øver os i at sætte os ind i folks tanker og følelser i bøger, jo bedre bliver vi til det i virkeligheden [3].
En gruppe forskere eksperimenterede med Harry Potter-bøger for at se, hvordan figurerne kunne hjælpe læserne med at forstå andre menneskers synspunkter [3]. Som enhver Harry Potter-fan vil vide, møder Harry i løbet af serien mange troldmandsfolk med forskellige egenskaber – muggler, husalfer, ren- og halvblodstroldmænd, mugglerfødte troldmænd og endda en kæmpe eller to. Vi ser også fordomme over for nogle karakterer er der for eksempel negative tanker om muggler (ikke-magiske karakterer), og der er fordomme over for mudderblodede (muggler-fødte) troldmænd. På trods af deres forskelligheder værdsætter Harry alle disse karakterer og kæmper for en verden fri for fordomme. Interessant nok har forskere vist, at hvis man identificerer sig mere med positive karakterer som Harry, reducerer det fordommene over for grupper, der ofte diskrimineres i det virkelige liv, som f.eks. indvandrere og flygtninge. I denne undersøgelse var de reducerede fordomme over for disse grupper forbundet med evnen til at tage andres perspektiv [3]. Harry Potter er blot ét eksempel på en bog, der kan hjælpe læserne med at forbedre deres perspektivtagning, færdigheder – måske kan du huske en anden bog eller karakter, der hjalp dig med at tænke på tingene fra en andens synsvinkel?
Det er én ting at føle, at man er forbundet med en karakter i en historie, men for videnskabeligt at undersøge, hvordan vi påvirkes af fiktive karakterer, har vi brug for en måde at måle disse følelser af forbindelse på. En gruppe forskere brugte en type test kaldet implicit association test (IAT), for at måle, hvor meget deres voksne deltagere identificerede sig med karaktererne i Twilight og Harry Potter and the Philosophers Stone [4]. Først læste deltagerne et afsnit fra Twilight – en bog om vampyrer – eller et afsnit fra Harry Potter – en bog om troldmænd. Derefter blev ordene vist for deltagerne ét ad gangen på en computerskærm. Der blev vist fire typer af ord: “Mig”-ord (som mig selv og min), “ikke mig”-ord (de, deres), “troldmand”-ord (tryllestav, kost) og “vampyr”-ord (blod, hugtænder). Så snart de så hvert ord, skulle deltagerne trykke på en af to knapper på tastaturet, så hurtigt de kunne (figur 2). Når deltagerne gør dette hurtigt uden at tænke over det, giver det forskerne et mål for deres implicitte associationer eller indre tanker. Hver knap blev tildelt to typer ord. For eksempel skulle deltagerne trykke på den venstre knap, når de så “mig”-ord og “troldmand”-ord, og på den højre knap, når de så “ikke mig”-ord og “vampyr”-ord. Hvis deltagerne identificerede sig stærkt med troldmænd, ville de være hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for “mig”-ord og “troldmand”-ord, og langsommere, når kombinationen blev vendt om, og de skulle trykke på forskellige knapper for “mig”- og “troldmand”-ord. Så denne test kunne fortælle forskerne, hvor meget deltagerne identificerede sig med troldmænd eller vampyrer.
Resultaterne viste, at folk, der læste afsnittet fra Harry Potter, reagerede hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for ordene “mig” og “troldmand”, hvilket tyder på, at de identificerede sig med at være en troldmand. På samme måde reagerede deltagere, der læste Twilight, hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for “mig” og “vampyr”-ord, hvilket tyder på, at de identificerede sig mere med at være en vampyr! De fandt også ud af, at jo stærkere deltagerne identificerede sig med en af grupperne, jo gladere følte de sig, især når de følte, at det var vigtigt for dem at komme i kontakt med andre.
Ved hjælp af hjerneafbildningsteknologi kan hjerneforskere udforske, hvad der sker i vores hjerner, når vi læser bøger og knytter os til fiktive karakterer. En forskergruppe brugte functional magnetic resonance imaging (fMRI), for at se på, hvad der skete i læsernes hjerner, da de læste et kapitel fra Harry Potter og de vises sten [5]. fMRI viser, hvilke områder af hjernen der er aktive under en aktivitet ved at måle ændringer i blodgennemstrømningen i disse hjerneområder. Forskerne fandt ud af, at læsning om figurernes fysiske bevægelser var relateret til aktivitet i et område af hjernen kaldet angular gyrus (figur 3, blå). Dette hjerneområde er også aktivt, når vi ser eller forestiller os fysiske bevægelser i det virkelige liv. At læse dialogen i historier var også relateret til aktivitet i den temporale cortex og den inferiore frontale cortex (figur 3, gul og orange) – områder, der er ansvarlige for at producere og forstå sprog. De fandt også forskellig aktivitet i den temporale cortex afhængigt af, hvilken karakter der blev læst om. Denne forskning hjælper os med at forstå, hvad der foregår i vores hjerner, når vi er opslugt af en god bog, og hvordan det kan ligne det, der sker i det virkelige liv.
At forbinde sig med personer i bøger kan hjælpe os med at forstå, udforske og eksperimentere med vores identitet og forbedre vores evne til at tage perspektiv. Ud over at føle, at vi er forbundet med fiktive personer, har undersøgelser med fMRI vist, at læsning om dem er relateret til aktivitet i specifikke dele af vores hjerner. IAT-undersøgelser har også vist, at læsning om forskellige karakterer kan hjælpe os med virkelig at identificere os med dem og måske endda påtage os nogle af deres karakteristika for en stund.
Det er vigtigt at huske, at de karakterer, du kan lide at læse om, er meget personlige. Ligesom man ikke bliver venner med alle de mennesker, man møder i det virkelige liv, kan de personer, man kan lide at læse om, dem, der får en til at grine, eller som man føler sig knyttet til, være anderledes end de personer, ens venner kan lide at læse om. At eksperimentere med forskellige emner, bede om anbefalinger eller prøve forskellige formater som lydbøger eller grafiske romaner kan være glimrende måder at blive forelsket i læsning og udforske de mange fordele ved at få fiktive venner.
Identiteter: De karakteristika, som en person føler er vigtige for, hvem vedkommende er. Det kan være køn, seksualitet, race, religion, interesser, færdigheder og overbevisninger.
Fordomme: En negativ følelse eller mening om en person eller en gruppe, som er dannet uden megen viden eller tanke.
Perspektivtagning: At overveje andre menneskers tanker og følelser for at forstå deres adfærd; man kan beskrive det som “at sætte sig i en andens sted”.
Implicit Association Test (IAT): En psykologisk test, der bruger reaktionstider til at måle de ubevidste forbindelser, som folk laver mellem forskellige begreber.
Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI): En hjernescanningsteknik, der registrerer ændringer i blodgennemstrømningen i hele hjernen. Øget blodgennemstrømning viser, at en region er mere aktiv.
[1] Mol, S. E., og Bus, A. G. 2011. At læse eller ikke at læse: en metaanalyse af eksponering for print fra spædbarn til tidlig voksenalder. Psychol. Bull. 137:267. doi: 10.1037/a0021890
[2] Slater, M. D., Johnson, B. K., Cohen, J., Comello, M. L. G. og Ewoldsen, D. R. 2014. Midlertidig udvidelse af selvets grænser: motivationer for at gå ind i historiens verden og implikationer for narrative effekter. J. Commun. 64:439-55. doi: 10.1111/jcom.12100
[3] Vezzali, L., Stathi, S., Giovannini, D., Capozza, D., og Trifiletti, E. 2015. Den største magi ved Harry Potter: at reducere fordomme. J. Appl. Soc. Psychol. 45:105-21. doi: 10.1111/jasp.12279
[4] Gabriel, S., og Young, A. F. 2011. At blive en vampyr uden at blive bidt: den narrative kollektive assimilationshypotese. Psychol. Sci. 22:990-4. doi: 10.1177/0956797611415541
[5] Wehbe, L., Murphy, B., Talukdar, P., Fyshe, A., Ramdas, A. og Mitchell, T. 2014. Samtidig afdækning af mønstre i hjerneområder, der er involveret i forskellige delprocesser i historielæsning. PLoS ONE 9:e112575. doi: 10.1371/journal.pone.0112575
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
