Forfattere
Bøger har magten til at tage os med på store eventyr, fordybe os i fantasiverdener, ændre vores synsvinkler, skræmme os og få os til at grine eller græde. Personerne bringer historierne til live og tager os med på rejserne gennem siderne i vores yndlingsbøger. Men har du nogensinde tænkt over, hvad der mon sker i vores hjerner, når vi lader Harry Potter eller Bella Swan tage os med på et fiktivt eventyr? Psykologer har fundet på nogle geniale teknikker til at måle, hvordan vi forbinder os med personer i bøger, og de opdager stadig, hvordan fiktive personer kan hjælpe os med bedre at forstå os selv og andre. Ved at fremkalde levende billeder af forskellige karakterer og lade os knytte os til eller føle med dem, hjælper bøger os med at udforske vores egen identitet og sætte os i andres sted. Vores yndlingsfigurer kan virkelig tage os med på de mest utrolige rejser!
Vi er omgivet af ord. Gadeskilte, menukort, sms’er, lærebøger og aviser – vi læser næsten hele tiden. Men når nogen spørger dig, hvad du godt kan lide at læse, tænker du ikke rigtig på sms’er eller gadeskiltene udenfor; du tænker på bøger.
På overfladen er en bog bare en samling ord – lidt ligesom en takeaway-menu eller en brugsanvisning – men det er usandsynligt, at du krøller dig sammen på sofaen efter en lang dag og læser en brugsanvisning for at slappe af! Der er noget andet ved at dykke ned i en fiktiv verden. Når vi åbner siderne i en skønlitterær bog, bliver vi mødt af imaginære venner – karakterer, der venter på at ledsage os på vores næste fiktive rejse.
Masser af forskning viser, at læsning er godt for os. For eksempel kan det at læse meget forbedre dine læse-, stave- og sprogfærdigheder [1]. Men der er andre interessante effekter, som bøger kan have på os, og forskerne mener, at de fiktive karakterer, vi møder, når vi læser, kan have noget med det at gøre!
I løbet af vores liv udvikler vi vores identiteter eller vores forståelse af, hvem vi er. Vores identitet består af vores personlighed, erfaringer, værdier, mål, tanker og overbevisninger, og den fortsætter med at udvikle sig gennem hele livet. At have en stærk fornemmelse af sin egen identitet kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du tænker, føler og opfører dig på bestemte måder. Til tider kan det være svært at finde ud af, hvem vi er. Når vi kommer ind i teenageårene, tager vi ofte på lidt af en “opdagelsesrejse” for at lære os selv at kende. Nogle forskere mener, at læsning af skønlitterære bøger kan hjælpe os med at “prøve” forskellige identiteter i falske miljøer for at se, hvordan de er [2]. Når vi følelsesmæssigt forbinder os med en karakter i en bog og virkelig føler os opslugt af historien, får vi mulighed for at “prøve” karakterens identitet i et stykke tid for at se, hvordan den føles. Noget forskning viser, at vores egne identiteter midlertidigt kan vokse til at omfatte fiktive karakterers tanker, følelser og oplevelser (figur 1) [2]. Disse processer giver os også mulighed for at udforske, hvad der udgør vores egen identitet, og hjælper os med at lære mere om, hvem vi er. Fiktionsbøger giver os derfor en mulighed for personlig udforskning og vækst ved at afprøve forskellige muligheder for os selv.
Ud over at hjælpe os med at forstå os selv bedre, kan læsning af bøger også hjælpe os med at forstå og føle empati med andre mennesker ved at guide os til at se tingene fra deres synsvinkel. At læse skønlitterære bøger hjælper os med at blive bedre til at sætte os ind i andre menneskers tanker og følelser, fordi vi får mulighed for at øve os i at sætte os i deres sted. Når vi bliver opslugt af en historie, forestiller vi os, hvad personerne tænker og føler for at finde ud af, hvad der kan ske som det næste. Forskning viser, at jo mere vi øver os i at sætte os ind i folks tanker og følelser i bøger, jo bedre bliver vi til det i virkeligheden [3].
En gruppe forskere eksperimenterede med Harry Potter-bøger for at se, hvordan figurerne kunne hjælpe læserne med at forstå andre menneskers synspunkter [3]. Som enhver Harry Potter-fan vil vide, møder Harry i løbet af serien mange troldmandsfolk med forskellige egenskaber – muggler, husalfer, ren- og halvblodstroldmænd, mugglerfødte troldmænd og endda en kæmpe eller to. Vi ser også fordomme over for nogle karakterer er der for eksempel negative tanker om muggler (ikke-magiske karakterer), og der er fordomme over for mudderblodede (muggler-fødte) troldmænd. På trods af deres forskelligheder værdsætter Harry alle disse karakterer og kæmper for en verden fri for fordomme. Interessant nok har forskere vist, at hvis man identificerer sig mere med positive karakterer som Harry, reducerer det fordommene over for grupper, der ofte diskrimineres i det virkelige liv, som f.eks. indvandrere og flygtninge. I denne undersøgelse var de reducerede fordomme over for disse grupper forbundet med evnen til at tage andres perspektiv [3]. Harry Potter er blot ét eksempel på en bog, der kan hjælpe læserne med at forbedre deres perspektivtagning, færdigheder – måske kan du huske en anden bog eller karakter, der hjalp dig med at tænke på tingene fra en andens synsvinkel?
Det er én ting at føle, at man er forbundet med en karakter i en historie, men for videnskabeligt at undersøge, hvordan vi påvirkes af fiktive karakterer, har vi brug for en måde at måle disse følelser af forbindelse på. En gruppe forskere brugte en type test kaldet implicit association test (IAT), for at måle, hvor meget deres voksne deltagere identificerede sig med karaktererne i Twilight og Harry Potter and the Philosophers Stone [4]. Først læste deltagerne et afsnit fra Twilight – en bog om vampyrer – eller et afsnit fra Harry Potter – en bog om troldmænd. Derefter blev ordene vist for deltagerne ét ad gangen på en computerskærm. Der blev vist fire typer af ord: “Mig”-ord (som mig selv og min), “ikke mig”-ord (de, deres), “troldmand”-ord (tryllestav, kost) og “vampyr”-ord (blod, hugtænder). Så snart de så hvert ord, skulle deltagerne trykke på en af to knapper på tastaturet, så hurtigt de kunne (figur 2). Når deltagerne gør dette hurtigt uden at tænke over det, giver det forskerne et mål for deres implicitte associationer eller indre tanker. Hver knap blev tildelt to typer ord. For eksempel skulle deltagerne trykke på den venstre knap, når de så “mig”-ord og “troldmand”-ord, og på den højre knap, når de så “ikke mig”-ord og “vampyr”-ord. Hvis deltagerne identificerede sig stærkt med troldmænd, ville de være hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for “mig”-ord og “troldmand”-ord, og langsommere, når kombinationen blev vendt om, og de skulle trykke på forskellige knapper for “mig”- og “troldmand”-ord. Så denne test kunne fortælle forskerne, hvor meget deltagerne identificerede sig med troldmænd eller vampyrer.
Resultaterne viste, at folk, der læste afsnittet fra Harry Potter, reagerede hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for ordene “mig” og “troldmand”, hvilket tyder på, at de identificerede sig med at være en troldmand. På samme måde reagerede deltagere, der læste Twilight, hurtigere, når de skulle trykke på den samme knap for “mig” og “vampyr”-ord, hvilket tyder på, at de identificerede sig mere med at være en vampyr! De fandt også ud af, at jo stærkere deltagerne identificerede sig med en af grupperne, jo gladere følte de sig, især når de følte, at det var vigtigt for dem at komme i kontakt med andre.
Ved hjælp af hjerneafbildningsteknologi kan hjerneforskere udforske, hvad der sker i vores hjerner, når vi læser bøger og knytter os til fiktive karakterer. En forskergruppe brugte functional magnetic resonance imaging (fMRI), for at se på, hvad der skete i læsernes hjerner, da de læste et kapitel fra Harry Potter og de vises sten [5]. fMRI viser, hvilke områder af hjernen der er aktive under en aktivitet ved at måle ændringer i blodgennemstrømningen i disse hjerneområder. Forskerne fandt ud af, at læsning om figurernes fysiske bevægelser var relateret til aktivitet i et område af hjernen kaldet angular gyrus (figur 3, blå). Dette hjerneområde er også aktivt, når vi ser eller forestiller os fysiske bevægelser i det virkelige liv. At læse dialogen i historier var også relateret til aktivitet i den temporale cortex og den inferiore frontale cortex (figur 3, gul og orange) – områder, der er ansvarlige for at producere og forstå sprog. De fandt også forskellig aktivitet i den temporale cortex afhængigt af, hvilken karakter der blev læst om. Denne forskning hjælper os med at forstå, hvad der foregår i vores hjerner, når vi er opslugt af en god bog, og hvordan det kan ligne det, der sker i det virkelige liv.
At forbinde sig med personer i bøger kan hjælpe os med at forstå, udforske og eksperimentere med vores identitet og forbedre vores evne til at tage perspektiv. Ud over at føle, at vi er forbundet med fiktive personer, har undersøgelser med fMRI vist, at læsning om dem er relateret til aktivitet i specifikke dele af vores hjerner. IAT-undersøgelser har også vist, at læsning om forskellige karakterer kan hjælpe os med virkelig at identificere os med dem og måske endda påtage os nogle af deres karakteristika for en stund.
Det er vigtigt at huske, at de karakterer, du kan lide at læse om, er meget personlige. Ligesom man ikke bliver venner med alle de mennesker, man møder i det virkelige liv, kan de personer, man kan lide at læse om, dem, der får en til at grine, eller som man føler sig knyttet til, være anderledes end de personer, ens venner kan lide at læse om. At eksperimentere med forskellige emner, bede om anbefalinger eller prøve forskellige formater som lydbøger eller grafiske romaner kan være glimrende måder at blive forelsket i læsning og udforske de mange fordele ved at få fiktive venner.
Identiteter: De karakteristika, som en person føler er vigtige for, hvem vedkommende er. Det kan være køn, seksualitet, race, religion, interesser, færdigheder og overbevisninger.
Fordomme: En negativ følelse eller mening om en person eller en gruppe, som er dannet uden megen viden eller tanke.
Perspektivtagning: At overveje andre menneskers tanker og følelser for at forstå deres adfærd; man kan beskrive det som “at sætte sig i en andens sted”.
Implicit Association Test (IAT): En psykologisk test, der bruger reaktionstider til at måle de ubevidste forbindelser, som folk laver mellem forskellige begreber.
Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI): En hjernescanningsteknik, der registrerer ændringer i blodgennemstrømningen i hele hjernen. Øget blodgennemstrømning viser, at en region er mere aktiv.
[1] Mol, S. E., og Bus, A. G. 2011. At læse eller ikke at læse: en metaanalyse af eksponering for print fra spædbarn til tidlig voksenalder. Psychol. Bull. 137:267. doi: 10.1037/a0021890
[2] Slater, M. D., Johnson, B. K., Cohen, J., Comello, M. L. G. og Ewoldsen, D. R. 2014. Midlertidig udvidelse af selvets grænser: motivationer for at gå ind i historiens verden og implikationer for narrative effekter. J. Commun. 64:439-55. doi: 10.1111/jcom.12100
[3] Vezzali, L., Stathi, S., Giovannini, D., Capozza, D., og Trifiletti, E. 2015. Den største magi ved Harry Potter: at reducere fordomme. J. Appl. Soc. Psychol. 45:105-21. doi: 10.1111/jasp.12279
[4] Gabriel, S., og Young, A. F. 2011. At blive en vampyr uden at blive bidt: den narrative kollektive assimilationshypotese. Psychol. Sci. 22:990-4. doi: 10.1177/0956797611415541
[5] Wehbe, L., Murphy, B., Talukdar, P., Fyshe, A., Ramdas, A. og Mitchell, T. 2014. Samtidig afdækning af mønstre i hjerneområder, der er involveret i forskellige delprocesser i historielæsning. PLoS ONE 9:e112575. doi: 10.1371/journal.pone.0112575
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
