Forfattere
Mennesker fra forskellige kulturer gør ofte tingene ret forskelligt. I de seneste årtier er der blevet forsket i, hvordan mennesker rundt omkring i verden ser verden og træffer beslutninger. Hvad er ligheder og kulturelle forskelle i tænkning, og hvor kommer de fra? Vi henviser til tre forskellige undersøgelser. Alle disse undersøgelser viser tværkulturelle forskelle, og hvordan de erfaringer, vi gør os, når vi vokser op i et bestemt kulturelt miljø, kan påvirke, hvordan vi tænker. Selv om vi ikke er bevidste om det, har kulturen indflydelse på, hvordan vi ser verden, og hvilke beslutninger vi træffer.
I nogle lande spiser folk ristede kakerlakker, i andre kaniner, i andre hundekød. I nogle lande bliver unge forelskede og beslutter sig for at tilbringe resten af livet sammen. I andre lande er det forældrene, der vælger den partner, man skal giftes med. I nogle lande, når man aftaler at mødes med nogen kl. 14, er det faktisk meningen, at man skal være der kl. 14. I andre lande er det meningen, at man skal være der omkring kl. 15 eller 16 eller endda 17.
Den viden, folk har om madpræferencer, partnerskab og punktlighed, er lagret i folks hjerner. Disse kulturelle forskelle betyder ikke, at hjernerne hos mennesker fra forskellige lande rent faktisk ser forskellige ud, men al den viden, alt det, vi lærer, lagres i vores hjerne, og derfor er den lagrede viden forskellig. Eftersom den viden, mennesker tilegner sig, lagres i den menneskelige hjerne, kan hjernen betragtes som kulturens centrum.
Kultur er viden, der bruges til at håndtere verden og hinanden, og som deles af en bestemt gruppe mennesker og gives videre fra generation til generation [1]. Kulturer er forskellige med hensyn til normer (hvad folk skal gøre i bestemte situationer, f.eks. hvordan man hilser, eller hvad man skal spise) og værdier (hvad folk betragter som vigtigt, f.eks. at beskytte familiens ære, eller hvem man skal gifte sig med), men mennesker fra forskellige kulturer er også forskellige i deres tankegang. Tværkulturelle psykologer er forskere, der undersøger, hvordan mennesker rundt om i verden er ens eller forskellige (også med hensyn til deres tænkning), og hvor disse ligheder og forskelle kommer fra [2].
Perception refererer til de menneskelige sanser, og hvordan mennesker ser, hører, smager og lugter dele af omverdenen. Selv grundlæggende hjerneprocesser, som f.eks. den måde, folk ser linjerne på i Müller-Lyer-figuren (figur 1), er påvirket af kultur. I Müller-Lyer-figuren opfattes den øverste vandrette linje ofte som kortere end den nederste vandrette linje, selv om begge linjer er lige lange. De vinklede linjer for enden af de vandrette linjer kan få nogle mennesker til at se de vandrette linjer som værende forskellige længder.
Mennesker fra vestlige samfund, der vokser op i miljøer med bygninger og hjørner, faldt oftere for Müller-Lyer-illusionen – det vil sige, at de troede, at bundlinjen var længere end toplinjen, sammenlignet med mennesker fra kulturer, der bor i runde hytter og telte, eller som bor i regnskoven [3].
Nyere undersøgelser viser også kulturelle forskelle i opfattelsen af en scene, dvs. hvilke dele af omgivelserne man fokuserer på eller ser. Specifikt fokuserer nogle mennesker på hovedobjektet foran dem (forgrund) og andre på de omkringliggende objekter (baggrund). Forskere viste amerikanere og japanere en animeret undervandsscene på computerskærmen [4]. Scenen viste fisk (forgrund) og vandsnegle, planter og sten (som baggrund) (figur 2). Deltagerne fik vist denne animerede scene to gange i 20 sekunder. Derefter rapporterede deltagerne, hvad de så. Amerikanerne talte oftere om de hurtigt bevægende fisk. Japanere talte oftere om baggrunden. Deltagere fra områder i Østasien, som Japan, opfatter oftere en scene som en helhed, hvor de både ser forgrunden og baggrunden, sammenlignet med amerikanere, som hovedsageligt opfatter objektet i forgrunden.
Opfattelsen påvirkes ikke kun af kultur, men også af mere komplekse tankeprocesser som problemløsning og det at træffe dynamiske beslutninger. En statisk beslutning er, om jeg køber en KitKat eller en Snickers i supermarkedet. Dynamiske beslutninger er dem, der træffes over tid i et foranderligt miljø, for eksempel når du overvejer, hvilket erhverv du måske vil vælge senere i livet. Denne beslutning kan ændre sig afhængigt af, hvem du møder, hvem du taler med, hvad du læser om bestemte job, hvilke job dine forældre har, eller hvad dine venner ønsker at blive. Et andet eksempel på dynamisk beslutningstagning er, hvad en brandslukningsleder gør. Brandslukningslederen skal træffe mange beslutninger for at bekæmpe naturbrande, afhængigt af f.eks. hvor store eller små brandene er, deres placering tæt på eller langt fra byer, vejr og vind, som kan få ilden til at brænde hurtigere eller langsommere, antallet af brandslukningsbiler og helikoptere, og hvor hurtigt de kan flyve, og mængden af vand, de har til at slukke ilden.
Güss og kolleger lod over 500 studerende i Brasilien, Indien, Filippinerne (tre mere kollektivistiske lande; lande, der sætter større pris på gruppen, familien og andre), Tyskland og USA (to mere individualistiske lande; lande, der sætter større pris på hver persons egne mål og uafhængighed) arbejde med to computersimulerede problemscenarier [1]. I det ene scenarie indtog deltagerne rollerne som brandbekæmpelsesledere, der skulle beskytte byer mod brande, der nærmede sig (figur 3). Alle sad foran en computerskærm og kunne give kommandoer ved hjælp af musen i løbet af de 11 minutter, simuleringen varede. De kunne give ordrer til deres brandslukningsenheder og helikoptere, f.eks. hvor de skulle hen, hvilke brande de skulle slukke, om de skulle tanke vand fra søerne, eller om de skulle fælde træer for at forhindre brande i at sprede sig. Mens deltagerne arbejdede med simuleringen, talte de højt om alt, hvad de tænkte på, for eksempel: “Mhh, der er ingen brand. Ah, nej, jeg kan se en brand, der er ved at starte. Åh nej, den er tæt på byen. Hvad skal jeg gøre? Ok, jeg sender en lastbil og en helikopter for at slukke ilden…” Alt, hvad de sagde, blev optaget og derefter skrevet ned ord for ord.
Da forskerne analyserede disse tænke-højt-protokoller fra alle deltagerne, fandt de først ud af, at når folk træffer beslutninger i en vanskelig situation, føler de også følelser, ofte negative følelser som vrede eller frustration, nogle gange positive følelser, når de lykkes og er tilfredse med deres beslutninger. For det andet fandt forskerne forskelle mellem mennesker fra forskellige kulturer. Indiske og filippinske deltagere beskrev oftere problemsituationen (f.eks. “Der er brand”) og søgte oftere efter information (f.eks. “Har lastbilen stadig nok vand?”). Tyske deltagere talte derimod oftere om planer og mål (f.eks. “Først vil jeg sende lastbil nummer 5 til branden, og derefter vil jeg sende helikopteren til byen for at være i en strategisk god position.”), og de talte sjældent om deres følelser. Amerikanerne nævnte oftere mål og positive følelser (“Fedt! Jeg gjorde et godt stykke arbejde!”). Brasilianere, sammenlignet med alle andre deltagere, udtrykte oftest negative følelser (f.eks. “Åh nej, jeg bliver aldrig en god brandmand.”).
Hvor kommer disse kulturelle forskelle fra? Hvorfor nævner folk fra nogle kulturer flere mål og planer, og hvorfor taler andre mere om deres følelser? Forskere testede og bekræftede en model, der siger, at de værdier, vi lærer af den kultur, vi vokser op i, påvirker vores problemløsnings- og beslutningstagningsstil [6]. Kulturer, der værdsætter vigtigheden af hver persons egne mål og uafhængighed, var for eksempel relateret til at træffe flere beslutninger og mere detaljeret planlægning sammenlignet med kulturer, der værdsætter vigtigheden af gruppen og andre.
De tre undersøgelser, der er beskrevet her – Müller-Lyer-illusionen, figur-grund-opfattelse og dynamisk beslutningstagning – viser, at disse mentale (og nogle gange følelsesmæssige) processer foregår inden for en bestemt kultur og er påvirket af de erfaringer, vi har med at leve i et bestemt kulturelt miljø. Så nogle gange tror vi måske, at vi træffer beslutninger, men det er mere de kulturelle erfaringer, der er lagret i vores hjerne, der træffer vores beslutninger. Selv om vi ikke er bevidste om det, påvirker kulturen, hvordan vi ser verden, hvilke beslutninger vi træffer, hvordan vi griber problemer an, og hvordan vi løser dem. Tror du, at det kan være påvirket af kultur, om du spiller fodbold eller basketball, om du vælger at spise chips eller jordbær, eller om du læser til sygeplejerske eller leder?
[1] Güss, C. D., Tuason, M. T., og Gerhard, C. 2010. Tværnationale sammenligninger af komplekse problemløsningsstrategier i to mikroverdener. Cogn. Sci. 34:489-520. doi: 10.1111/j.1551-6709.2009.01087
[2] Berry, J. W., Poortinga, Y. H., Breugelmans, S. M., Chasiotis, A., og Sam, D. L. 2011. Tværkulturel psykologi: Forskning og anvendelser. 3. udgave. Cambridge, IN: Cambridge University Press.
[3] Segall, M. H., Campbell, D. T., og Herskovits, M. J. 1966. Kulturens indflydelse på visuel perception. Indianapolis, IN: The Bobbs-Merrill Company.
[4] Nisbett, R. E., og Miyamoto, Y. 2005. Kulturens indflydelse: holistisk versus analytisk opfattelse. Trends Cogn. Sci. 9:467-73. doi: 10.1016/j.tics.2005.08.004
[5] Schaub, H. 2005-2015. Computersimuleringsspil om brandbekæmpelse.
[6] Güss, C. D. 2011. Ild og is: afprøvning af en model for kulturelle værdier og kompleks problemløsning. J. Cross Cult. Psychol. 42:1279-98. doi: 10.1177/0022022110383320
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
