Hvad er generthed, og hvordan overvinder man det?

Hvad er generthed?

Generthed er kendetegnet ved følelser af frygt, stress og ubehag i sociale situationer. Når opmærksomheden rettes mod en genert person, udviser personen fysiske symptomer på stress: hurtigere hjerteslag, sved og rysten og nogle gange rødmen. Hvis du ikke er genert, så prøv at tænke på noget andet, der gør dig ængstelig – at flyve måske, eller eksamener i skolen? Eller måske har du højdeskræk eller angst for edderkopper? Føler du dig stresset bare ved at tænke på den situation? Det er sådan, mange generte mennesker har det i sociale situationer.
I videnskabelige undersøgelser måler man generthed på flere måder. En af de mest almindelige måder er et spørgeskema, hvor folk rapporterer om sig selv, eller andre rapporterer om dem. Spørgeskemaet har sætninger, der beskriver generte menneskers indre oplevelser – såsom problemer med at tale med fremmede eller føle sig forvirret i sociale situationer – som unge mennesker kan relatere til [1].
Ikke alle sociale situationer er lige stressende for generte mennesker, men visse situationer – såsom at arbejde med nye mennesker, en samtale med en lærer eller chef eller at tale med en romantisk interesse – kan forårsage særligt høje niveauer af stress. I disse situationer har generte mennesker en tendens til at være optaget af tanker som “Hvad tænker denne person om mig?” eller nogle gange endda “Hvordan kan jeg flygte?”.

Hvad forårsager generthed?

Generthed betragtes som et aspekt af det personlige temperament
Et sæt af træk, baseret på biologiske og psykologiske faktorer, som bestemmer, hvordan en person reagerer på verden. Nogle træk kan være arvelige, og andre kan være tillærte.
Men undersøgelser har fundet en hel del faktorer, der kan reducere eller øge genertheden. For det første, hvis generte mennesker føler sig dømt – for eksempel hvis de får at vide “Du har ikke noget at være bange for!” – kan de tro, at deres følelser er unormale, og at ingen andre har det på samme måde. Derfor bør generte mennesker have mulighed for at få deres følelser hørt. Forældre bør forsøge at anerkende deres barns generthed og tage barnets bekymringer alvorligt. Det er dog vigtigt, at forældrene ikke gør ting for barnet, som barnet selv kunne gøre. Hvis et genert barn f.eks. kan henvende sig til ekspedienten i en butik, er det vigtigt, at forældrene ikke gør det for barnet. Mønsteret af forældres holdninger og adfærd over for deres børn kaldes deres forældrestil.
Den kombination af holdninger og handlinger, der påvirker den måde, en forælder opdrager sit barn på. Varme, forståelse og at give børn så meget selvstændighed som muligt er aspekter af en forældrestil, der kan hjælpe med at reducere generthed.
Nogle faktorer kan øge genertheden, f.eks. social afvisning og latterliggørelse fra andre børn. Ungdomsårene er en særlig sårbar periode, hvor genertheden kan blive forstærket. I teenageårene kan børn, som en normal del af identitetsdannelsesprocessen, være meget bekymrede for, hvad andre tænker om dem. De kan bekymre sig om dette, selv når andre slet ikke tænker på dem! Dette fænomen kaldes et imaginært publikum.
Et psykologisk fænomen, der mest forekommer hos unge, hvor de føler, at alles øjne er rettet mod dem, og at alle tænker på dem.
Og det kan øge genertheden, fordi det får de unge til at bekymre sig endnu mere om, hvad andre tænker om dem.
Ikke desto mindre viser undersøgelser, at der er generte elever, som klarer sig fint; de har nære venner og bliver ikke udsat for mobning. Disse børn viste sig at have en god evne til at kontrollere deres følelser i stressede situationer [2] – selv når de er meget ophidsede eller stressede, ved de, hvordan de skal skjule det og ikke tiltrække opmærksomhed. Dette kaldes følelsesmæssig regulering
Evnen til at kontrollere sin følelsesmæssige reaktion i en given situation. I modsætning hertil kan børn, der tydeligt viser deres følelser i stressede situationer, tiltrække sig opmærksomhed og opleve mobning og chikane fra andre børn.
Evnen til at skjule generthed har dog også en bagside: Undersøgelser har vist, at der er nogle typer generte børn, som voksne ikke genkender som generte [3]. I stedet bliver de opfattet som enspændere eller som arrogante/snobbede (ja, sådan bliver generte menneskers adfærd nogle gange fortolket). I sådanne tilfælde bliver der ikke taget hånd om disse generte børns bekymringer, og de får ikke den hjælp, de har brug for.

Hvad er konsekvenserne af generthed?

Der er nogle fordele ved at være genert. For eksempel har generte mennesker normalt en fremragende fantasi og evnen til at udvikle rige, indre verdener, og de forsøger ofte at være følsomme over for andre. Disse egenskaber er meget vigtige i vores hurtige, opkoblede og støjende verden. I en verden af skærme kan generte mennesker ofte klare sig ganske godt; de kan gøre mange ting uden at skulle forlade huset og uden behov for at møde folk ansigt til ansigt, hvilket løser mange af deres problemer. Men det er også risikabelt: at undgå sociale interaktioner ansigt til ansigt kan øge frygten for at interagere med andre, indtil det bliver for svært at prøve. Gradvist kan den generte persons verden blive mindre og mindre.
Generte elever har det ikke nemt i skolen. De kan føle sig utilpasse ved at deltage i undervisningen og stille spørgsmål, og de siger måske ikke altid, hvad de har brug for. Generte elever kan føle sig stressede i mindre strukturerede situationer, f.eks. i frikvarteret eller på en skoletur. Hvis de bliver bedt om at arbejde i grupper, vil nogle generte børn føle sig stressede, fordi det kræver, at de skal tale foran andre mennesker. Selv senere i livet kan generte mennesker have det svært. De kan afvise et jobtilbud eller en mulig forfremmelse, fordi det kræver, at man taler med nye mennesker. I deres privatliv bliver de måske i forhold, de ikke er tilfredse med, fordi det er for svært for dem at danne nye. I årenes løb kan generte mennesker udvikle følelser af skuffelse, fordi de er gået glip af muligheder, alt sammen fordi deres generthed forhindrede dem i at tage chancer, udtrykke sig eller prøve nye ting.
Hvordan kan lærere hjælpe generte elever?
Et forskningsstudie har vist, at lærere måske ikke forstår generte elever godt nok. For eksempel er det ifølge undersøgelsen mere sandsynligt, at lærere definerer et genert barn ud fra, hvordan barnets adfærd ser ud, end hvad der faktisk forårsager adfærden. For eksempel kan de definere et genert barn som “et barn, der ikke deltager i undervisningen”, snarere end “et barn, der føler sig utilpas, når alle øjne er rettet mod ham/hende” (figur 1) [4]. Dette er vigtigt, fordi lærerne skal forstå disse børns indre oplevelser for at kunne hjælpe generte elever og tackle deres frygt. Når alt kommer til alt, kan der være andre børn i klassen, som ikke deltager af andre grunde end generthed.