Forfattere
I denne artikel vil vi forklare, hvad kultur er, og hvorfor det er så komplekst et begreb. Kultur omfatter mange aspekter af menneskelivet, såsom fælles overbevisninger, værdier, skikke og adfærd. Kulturer varierer ofte efter region eller sted, og de kan ændre og udvikle sig over tid. Socialisering, processen med at lære at tilpasse sin tænkning, adfærd, færdigheder og holdninger, så man passer ind i et samfund, er en vigtig måde, der overføres mellem mennesker, når de udvikler sig fra barndom til voksenliv. Endelig vil vi diskutere en vigtig psykologisk proces kaldet akkulturation, som beskriver, hvordan immigranter og andre, der flytter til nye steder, reagerer på og tilpasser sig nye kulturer. At studere kultur er vigtigt, især i nutidens globaliserede verden, hvor vores interaktion ikke kun er begrænset til folk fra vores egen kultur. At forstå forskellige kulturer hjælper os med at beundre og anerkende mennesker, der tilhører et andet kulturelt system end vores eget, hvilket fremmer kollegialitet.
Lægger du ofte mærke til, at du har visse ligheder med andre børn, der går i din skole? Eller måske har du bemærket, at din familie gør ting anderledes end nogle af dine venners familier? Disse ligheder og forskelle kan være alt fra de restauranter, I går på, den type musik, I kan lide, de film, I ser sammen … og listen fortsætter. Selvom mange af disse ligheder og forskelle skyldes personlige valg, er vi som individer påvirket af de mennesker, det samfund og den praksis, der omgiver os, og som tilsammen kaldes vores kultur.[1].Kultur er ofte baseret på en bestemt region eller et bestemt sted (Middelhavet, Østasien, Nordeuropa osv.). I løbet af historien har mennesker over hele verden skabt mange kulturer, som har formet, hvad folk tænker, føler, ønsker, værdsætter, og hvordan de opfører sig. Kultur er et meget bredt og komplekst begreb, der omfatter mange aspekter af den menneskelige eksistens og dagligdag [1]. Det refererer til de fælles overbevisninger, værdier, traditioner, sociale normer og adfærd hos en gruppe mennesker, der deler det samme livsmiljø i en bestemt region af verden.
Kultur omfatter centrale aspekter af et samfund, herunder sprog, uddannelse, religion, regering og identiteten og personligheden hos de mennesker, der er en del af denne kultur. FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur definerer kultur som “et sæt af karakteristiske åndelige, materielle, intellektuelle og følelsesmæssige træk ved et samfund eller en social gruppe, som ikke kun omfatter kunst og litteratur, men også livsstil, måder at leve sammen på, værdisystemer, traditioner og tro” [2]. Kort sagt understreger denne definition af kultur også, at kultur afspejles i både fysiske elementer i en gruppe eller et samfund, såsom køkkener, mode, musik, dans, litteratur eller arkitektur, og også i de ikke-fysiske elementer såsom skikke, traditioner, tro og værdier.
Kultur forbliver ikke den samme – den ændrer og udvikler sig over tid. Nye overbevisninger, værdier, skikke, traditioner og praksisser erstatter hele tiden de gamle. Den kulturelle forandringsproces er hurtigere i samfund, der er åbne for påvirkninger udefra, såsom samfund, der deltager i kulturelle udvekslingsaktiviteter med andre kulturer (f.eks. studieprogrammer i udlandet, værtskab for en international studerende), handler med mange andre lande eller har en høj grad af indvandring.
En vigtig egenskab ved kultur er, at folk ikke er født med den. Kultur læres fra fødslen, og læringen fortsætter gennem hele individets liv. Kultur videregives fra en generation til den næste gennem socialisering. Socialisering refererer til en livslang proces, hvor vi lærer de værdier, normer og den adfærd, der er passende for det samfund, vi lever i [3]. Socialisering sker gennem interaktion med vores familiemedlemmer, venner, lærere og rollemodeller, men også gennem tv, internettet og andre former for kommunikation. Socialisering hjælper vores kultur med at forme vores personligheder og vores identiteter. Derudover giver kultur folk en følelse af at høre til og passe ind i verden. Den former den måde, folk forstår verden på, og hjælper dem med at finde stabilitet i deres liv, selv om de lever i en verden i hastig forandring.
Det er vigtigt at understrege, at kultur ikke er det samme i et hvilket som helst samfund. Der er subkulturer inden for en større kultur, som hver især har deres egne overbevisninger, værdier og praksisser. For eksempel kan der inden for et land være unikke regionale kulturer, etniske kulturer og aldersrelaterede kulturer.
Kulturel psykologi er en gren af psykologien, der studerer, hvordan kultur former og påvirker menneskers liv. Målet med kulturpsykologi er at bestemme, hvad kultur er, og at identificere, hvordan den påvirker mennesker. Da det meste psykologiske forskning har fokuseret på kulturer og samfund, der er vestlige, veluddannede, industrialiserede, rige og demokratiske [4], er et vigtigt mål for kulturpsykologien at inkludere en bred vifte af kulturer og gøre det muligt for dem alle at bidrage til udviklingen af psykologiske teorier, der kan forklare al menneskelig adfærd og oplevelser. Derfor undersøger kulturpsykologien, hvordan kulturelle faktorer som værdier, overbevisninger og sociale normer former individers tænkning, følelser og adfærd. En vigtig antagelse i kulturpsykologien er, at kulturen former den måde, vi tænker på [5] eller udtrykker vores følelser på (f.eks. ved at male, skrive digte eller komponere musik), og at disse ting igen former det kulturelle miljø og derfor påvirker det. Kort sagt er vi formet af vores kultur, og vi former til gengæld kulturen i vores samfund.
Tværkulturel psykologi er en gren af psykologien, der sammenligner adfærd, tankeprocesser, følelsesmæssige processer og oplevelser hos mennesker med forskellige kulturelle baggrunde [6]. For eksempel har tværkulturel forskning fastslået, at de følelser, vi føler, samt hvordan vi regulerer dem og udtrykker dem, er relateret til vores kulturelle baggrund [7]. I nogle kulturer kan det for eksempel anses for passende at udtrykke sine følelser åbent, mens det i andre kulturer kan anses for passende at holde følelserne skjult. Ved at studere sådanne kulturelle forskelle kan tværkulturelle psykologer få en bedre forståelse af forskelle i menneskelig adfærd baseret på forskellige kulturelle baggrunde. Denne viden er meget vigtig, så folk kan forstå, hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt på steder med kulturer, der er forskellige fra deres egen. Generelt sigter tværkulturel psykologi mod at identificere universelle psykologiske processer, som deles af mennesker fra alle kulturer, samt at identificere kulturelle variationer i psykologiske processer.
Akkulturation henviser til den sociale og psykologiske proces, som indvandrere og andre kulturelle minoriteter står over for, når de forsøger at finde en balance mellem deres egen kultur og kulturen i deres nye samfund ved at tilpasse sig nye sociale normer, værdier, skikke, regler og forventninger.
En psykolog ved navn Berry [6] kom frem til fire måder, hvorpå mennesker kan reagere på en ny kultur. I figur 1 er Lena et eksempel på en person, der er vokset op i én kultur, som er hendes oprindelige kultur, men som nu bor et nyt sted med en anden kultur (kaldet værtskulturen). Lenas akkulturation kan have et af fire mønstre:
Integration: Lena lærer nye ting fra sin værtskultur, men bevarer dele af sin oprindelige kultur. Hun har fundet en måde at blande begge kulturer på. Et eksempel på integration kunne være, når elever fra forskellige baggrunde og kulturer arbejder og leger sammen i det samme klasseværelse og deltager i aktiviteter som en mangfoldig gruppe.
Assimilation: Lena overtager fuldstændig alle normer, traditioner og adfærd i værtskulturen og interagerer sandsynligvis kun med folk fra værtskulturen. Et eksempel på assimilation fra det virkelige liv er en familie, der flytter til et nyt land, hvor de lærer sproget, skikkene og traditionerne i deres nye hjem. Men de opgiver alle vigtige aspekter af deres egen kultur, såsom sprog, traditioner eller mad.
Segregering: Lena holder fast i sin oprindelige kultur og nægter at tilpasse sig værtskulturen. Hun interagerer kun med folk fra sin egen kultur. Et eksempel på segregering i det virkelige liv ville være et kvarter eller et samfund, hvor personer af samme etnicitet overvejende bor sammen, hvilket resulterer i begrænsede interaktioner med personer med andre baggrunde.
Marginalisering: Lena føler ikke, at hun hører til nogen af kulturerne. Hun ønsker ikke at blive forbundet med hverken sit hjemlands eller værtslandets kultur. Et eksempel på marginalisering i det virkelige liv kunne være en person, der oplever afvisning eller udelukkelse på grund af sit handicap eller sin religion. Forestil dig, at nogen fik at vide, at de ikke var religiøse nok i deres egen kultur, og at folk så sagde, at de var for religiøse på det nye sted, de flyttede til. Det kan få dem til at føle, at de ikke passer ind nogen steder, ligesom Lena. Det er som at sidde fast i midten, ikke at tilhøre nogen af grupperne, og det kan være hårdt for alle, især for børn.
Forskning i akkulturation har vist, at det er udfordrende og kan forårsage en enorm mængde stress og relaterede fysiske og mentale sundhedsproblemer – især for segregerede eller marginaliserede indvandrere. Tværkulturel forskning har også vist, at årsagen til, at en person immigrerer, er en afgørende faktor for, hvor meget stress de føler under akkulturationen. For eksempel oplever flygtninge, der er tvunget til at forlade deres oprindelige kultur af sikkerhedsmæssige årsager, ca. 50% mere akkulturativ stress end indvandrere, der ikke er i fare i deres gamle kultur, men alligevel vælger at forlade den. Tværkulturelle psykologer bruger disse resultater til at udvikle metoder til at hjælpe immigranter og andre kulturelle minoriteter med at navigere i akkulturationsprocessen på en mere smidig måde.
Lad os tale om to former for psykologi: kulturel psykologi og tværkulturel psykologi. Kulturel psykologi siger, at vores oplevelser og handlinger for det meste er formet af vores egen specielle kultur. Så når vi sammenligner, hvordan folk fra forskellige kulturer handler, skal vi være forsigtige, fordi de måske handler anderledes på grund af deres kultur.
På den anden side leder tværkulturel psykologi efter ting, der er de samme for alle, uanset hvor de kommer fra. Den forsøger at finde ud af, om der er følelser og handlinger, som mennesker over hele verden har til fælles. Men den ser også på, hvordan kulturer kan gøre disse ting en smule anderledes. Så det er som at udforske, hvad der gør os ens, og hvad der gør os unikke på grund af, hvor vi kommer fra.
Nu hvor du forstår kultur og tværkulturel psykologi, spørger du måske: “Hvorfor bruger vi så meget energi på at prøve at forstå kultur?” Det korte og enkle svar er globalisering. Se dig omkring. Oplever du, at din skole, dit klasseværelse eller dit sportshold har folk fra forskellige kulturer? Svaret er højst sandsynligt ja, og det gælder for mange andre aspekter af samfundet end skolen. For at trives i en globaliseret verden må vi forstå hinandens kulturer.
Når mennesker fra forskellige kulturer deler det samme livsmiljø, arbejdsplads, skole, klasseværelse eller sportshold, er det naturligt at se forskelle i skikke, værdier og overbevisninger. Disse kulturelle forskelle kan ofte føre til misforståelser og konflikter, hvis de ikke håndteres med respekt, påskønnelse og åbenhed. Diskrimination og fordomme [8] stammer ofte fra en manglende forståelse af kulturel mangfoldighed. Når folk respekterer kulturelle forskelle og værdsætter kulturel mangfoldighed, får de mulighed for at kommunikere og interagere med hinanden med succes og for at opbygge positive relationer til personer med andre kulturelle baggrunde. Historiske eksempler og videnskabelig forskning viser, at forståelse og respekt for hinandens kulturer er en vigtig forudsætning for et fredeligt og blomstrende samfund, der rummer mennesker med forskellige kulturelle baggrunde.
Kultur: Den livsstil, de traditioner og skikke, som en gruppe mennesker deler, herunder deres tro, værdier, normer, og hvordan de behandler hinanden.
Socialisering: Er en proces, hvorigennem vi lærer visse former for adfærd, overbevisninger og værdier i det samfund, vi lever i.
Kulturel psykologi: Er en gren af psykologien, der undersøger, hvordan vores tænkning, følelser og handlinger er formet af vores kultur.
Tværkulturel psykologi: Er en gren af psykologien, der studerer, hvordan mennesker med forskellig kulturel baggrund kan tænke, føle og opføre sig som hinanden eller i modsætning til hinanden.
Akkulturation: Når en person fra en kultur lærer om en ny kultur, og deres handlinger og tanker bliver mere som den nye kultur. Det sker ofte, når folk flytter til et andet sted.
Globalisering: Forbindelsen mellem mennesker over hele verden, der får os til at føle os tættere på hinanden. Det kan ske gennem ting som teknologi, handel og kultur.
Diskrimination: Når en person behandles uretfærdigt eller anderledes på grund af sin race, sit køn, sin religion eller andre karakteristika. Denne adfærd er uretfærdig og meget sårende.
Fordomme: Når en person har uretfærdige meninger om en gruppe mennesker eller dømmer en person baseret på ting som stereotyper eller fordomme. Dette er heller ikke rigtigt og uretfærdigt.
[1] Kashima, Y. 2019. “What is culture for?” i The handbook of culture and psychology, red. D. Matsumoto, and H. C. Hwang (New York, NY: Oxford University Press). s. 123-160. doi: 10.1093/oso/9780190679743.003.0005
[2] UNESCO. 2001. Cultures. 2001:3. Tilgængelig online på: https://policytoolbox.iiep.unesco.org/glossary/cultures/
[3] Aguayo, L., Hernandez, I. G., Yasui, M., Estabrook, R., Anderson, E. L., Davis, M. M., et al. 2021. Kulturel socialisering i barndommen: Analyse af forældre-barn-samtaler med et direkte observationsmål. J. Family Psychol. 35:138-148. doi: 10.1037/fam0000663
[4] Henrich, J., Heine, S. J., og Norenzayan, A. 2010. De mærkeligste mennesker i verden? Behav. Brain Sci. 33:61-135. doi: 10.1017/S0140525X0999152X
[5] Markus, H. R., og Kitayama, S. 2010. Kulturer og selv. Persp. Psychol. Sci. 5:420-430. doi: 10.1177/1745691610375557
[6] Berry, J.W. 1997. Indvandring, akkulturation og tilpasning. Appl. Psychol. 46:5-34. doi: 10.1111/j.1464-0597.1997.tb01087.x
[7] Butler, E. A., Lee, T. L., og Gross, J. J. 2007. Følelsesregulering og kultur: Er de sociale konsekvenser af følelsesundertrykkelse kulturspecifikke? Emotion. 7:30-48. doi: 10.1037/1528-3542.7.1.30
[8] Cobb, C. L., Xie, D., Meca, A., og Schwartz, S. J. 2017. Akkulturation, diskrimination og depression blandt uautoriserede latinoer/as i USA. Cult. Diver. Ethnic Minor. Psychol. 23:258-268. doi: 10.1037/cdp0000118
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
