Forfattere
At have venner gavner os på mange måder: Vi får information og hjælp, hvis det er nødvendigt, og vi samarbejder med vores venner om at løse komplekse problemer. Vilde dyr er også afhængige af sociale relationer. Har du nogensinde tænkt over, hvad vi kan lære af dyrene om vores egne sociale netværk? Den plettede hyæne og klippegrævlingen er to arter, der kan lære os om økologien og evolutionen af sociale relationer. Forskere har opdaget, at et individs position i det sociale netværk påvirker dets chancer for at overleve, formere sig og få sygdomme. Så hvordan opretholder grupper deres sociale strukturer over tid? I denne undersøgelse beskriver vi en proces kaldet social arv, som giver det første fingerpeg. I denne proces arver afkom deres sociale forbindelser fra deres forældre. Vi fandt ud af, at social arv afhænger af forældrenes træk, og det kan være med til at opretholde sociale gruppers stabilitet.
Forestil dig en klippegrævling, der lever i naturreservatet Ein Gedi i Israel (figur 1) – lad os kalde hende Calliope. Klippegrævlinger har udviklet sig til at være meget tilpassede deres habitat, så de kan overleve og formere sig. Kun på den måde kan de give deres gener videre til næste generation. Så hvad skal Calliope gøre for at overleve? Hver dag skal en klippegrævling finde føde. Heldigvis for Calliope gør Ein Gedis kilder det muligt for mange forskellige planter at vokse i området, og hun elsker at spise dem alle (en klippegrævling kan endda spise oleander – en meget giftig plante). Hun skal også opretholde sin kropstemperatur. Om sommeren bliver det meget varmt, og hun må bruge det meste af dagen på at søge ly i skyggen, og om vinteren er det koldt, og nætterne er lange. Der er andre farer – forskellige rovdyr er aktive i området, og den farligste af dem alle er ulven (tidligere var der også leoparder i Judæasørkenen, men desværre er de nu uddøde i dette område). Det er svært at møde disse udfordringer og farer alene. Men hun er ikke alene – vores Calliope lever i en gruppe med omkring 20 andre hyraxer. De kryber sammen for at holde varmen om vinteren, advarer hinanden om rovdyr med advarselsskrig og leder hinanden til fødekilder. Deres sociale forbindelser hjælper dem hver især med at overleve, finde mage og opfostre afkom [1].
Selv om sociale forbindelser er vigtige for hyraxen, som lever i grupper, er mange dyrearter solitære – det vil sige, at hvert individ lever næsten hele sit liv alene. Leoparder lever f.eks. alene bortset fra to vigtige begivenheder: Når en han og en hun mødes for at parre sig, og når en hun opfostrer en unge, indtil den bliver voksen. I løbet af evolution Der er udviklet forskellige sociale strukturer, som er unikke for hver art. Hos nogle arter ændrer den sociale struktur sig med årstiderne. Hos nogle fugle bygger parrene f.eks. rede sammen om foråret og sommeren, mens de går sammen i flokke om vinteren.
Så hvordan “får” man venner? Alle ved, at det ikke er let at finde en god ven, og det er også svært at være venner med mange mennesker på samme tid. Calliope blev født i en gruppe af andre hyraxer. Hun kendte selvfølgelig sin mor fra en tidlig alder og sin mors venner – voksne gruppemedlemmer, hvoraf nogle er i familie med Calliope. Desuden blev hun født sammen med flere andre unger. De fleste af dem overlevede ikke (der lurer mange farer for unge hvalpe), men nogle har været sammen med hende siden fødslen. Calliope blev således født ind i et særligt socialt miljø. Faktisk “arvede” hun sine sociale forbindelser fra sin mor. Hvis hun var blevet født af en anden mor i en anden gruppe, ville hun have kendt andre hyraxer.
Vi kalder den proces, der beskrives her, for social arv. Erol Akçay (University of Pennsylvania, USA) og jeg udviklede en teoretisk model på baseret på denne idé [2]. Modellen giver os mulighed for at undersøge, hvad visse situationer ville betyde for de sociale interaktioner på af gruppen. Hvis vi for eksempel antager, at hunnerne danner flere sociale forbindelser end hannerne, kan vi undersøge, hvordan det vil påvirke den overordnede struktur i det sociale netværk. Modellen forsøger ikke at genskabe virkeligheden perfekt, ligesom en model af en bygning ikke forsøger at vise hver eneste lille detalje af den virkelige bygning. Vores model forenkler virkeligheden for at teste, om social arv kan føre til sociale netværk som dem, der er observeret hos vilde dyr (figur 2).
I vores computermodel definerer vi en befolkning af individer, for eksempel klippegrævlinger. I begyndelsen af simuleringen er dyrene tilfældigt forbundet med hinanden med en sandsynlighed på 10 % at to individer vil være socialt forbundne. Sandsynlighed beskriver chancerne for, at en begivenhed indtræffer: Hvis man f.eks. kaster en 10-sidet terning, er der 10 % sandsynlighed (en ud af ti) for at kaste et hvilket som helst tal. På hvert trin i simuleringen tilføjer vi et individ til populationen og vælger tilfældigt dets mor. Gennem sin mor “arver” individet sine sociale relationer med en vis sandsynlighed. Jo højere denne sandsynlighed er, jo mere vil afkommets relationer ligne moderens. Med en anden sandsynlighed (normalt mindre) danner afkommet sociale relationer med andre individer, der ikke er i familie med dets mor. Dette repræsenterer afkommets ønske om at etablere relationer, der ikke er nedarvet fra moderen – f.eks. med jævnaldrende. På hvert trin i simuleringen fjerner vi også tilfældigt et individ (som om det døde) for at holde populationsstørrelsen stabil.
Vi kører simuleringen på en computer, så trinnene gentages mange gange, og undersøger derefter de resulterende sociale netværk.
Jeg har studeret social arv i dybden hos plettede hyæner, en art, der lever i grupper på savannerne i Afrika [3]. Hver gruppe hyæner kaldes en klan med et klart hierarki: Klanen ledes af en hun, og hendes afkom får en høj social rang på grund af hende. Det blev klart for os, at afkom ikke kun “arver” social rang fra deres mor, men også sociale relationer. Med andre ord danner afkom sociale bånd, der ligner deres mødres (figur 3). Graden af social arv er dog ikke ensartet. Afkom af højt rangerede mødre er mere tilbøjelige til at kopiere hendes sociale bånd end dem, der er født af lavt rangerede mødre. Dette er et eksempel på “sølvske”-effekten: En person, der er født af succesfulde forældre, drager fordel af at kopiere deres adfærd. På den anden side er det bedre for en person, der er født af mindre succesfulde forældre (som hyæner med lav social status i vores tilfælde), at ændre sin adfærd i stedet for at kopiere sine forældres.
Mange spørgsmål forbliver ubesvarede. I dag forsøger vi at forstå de regler, der gør, at dyr kan opretholde flere sociale relationer på samme tid, og hvordan de træffer sociale beslutninger fra dag til dag. Har individer brug for en veludviklet hukommelse for at møde “venner”, som de ikke har set i et stykke tid, eller er der enkle tommelfingerregler for at træffe kortsigtede sociale beslutninger?
Et andet åbent spørgsmål er, i hvilket omfang forskellige træk påvirker individers sociale karakter (f.eks. om de har tendens til at danne mange eller få relationer eller stærke eller svage relationer), og i hvilket omfang hvert enkelt dyr har en unik “social personlighed”. Med hensyn til social arv vil vi gerne vide, hvad der påvirker et individs beslutning om at danne relationer, der er forskellige fra moderens.
Disse og andre spørgsmål får os til at søge efter og udvikle nye forskningsmetoder og teknologier, som kan hjælpe os med at besvare dem, og som helt sikkert vil føre til yderligere spørgsmål.
Det meste forskning i sociale relationer hos vilde dyr er grundforskning, hvilket betyder, at den har til formål at udvide vores viden inden for et bestemt område og ikke nødvendigvis at løse et bestemt problem. Studiet af sociale relationer hos dyr bidrager til forståelsen af udviklingen af social adfærd hos mennesker, og det bruges af forskere inden for psykologi og sociologi til at hjælpe mennesker og samfund med sociale interaktioner.
I en anden retning tjener vores forskning som inspiration til udviklingen af robotter, der samarbejder med hinanden. Ved hjælp af de regler, vi opdagede, der styrer sociale interaktioner hos vilde dyr, kan robotter programmeres til at danne forbindelser og arbejde sammen. Denne undersøgelse bidrager også til forståelsen af spredningen af smitsomme sygdomme, som afhænger af sociale relationer mellem individer. Alt i alt giver denne forskning oplysninger om den sociale adfærd i naturen, som kan inspirere til at opbygge bedre menneskelige samfund.
Evolution: ↑ Den proces, hvor arter gennemgår genetiske ændringer over generationer, hvilket fører til tilpasning og mangfoldighed i livsformer.
Social arv: En proces, hvor afkom passivt eller aktivt kopierer nogle af deres forældres sociale relationer.
Teoretisk model: En forenklet fremstilling af, hvordan noget fungerer, ved hjælp af ideer og matematik til at forudsige adfærd eller resultater uden direkte test eller observation.
Social interaktion: Et ikke-tilfældigt socialt møde mellem to eller flere individer.
Socialt netværk: Alle de sociale forbindelser, der findes i en bestemt population.
Population: Alle individer af samme art, der lever i et bestemt område.
Sandsynlighed: Chancen for, at noget vil ske. Det fortæller os, hvor sandsynlig en begivenhed er, f.eks. at slå plat eller krone med en mønt.
Social relation: Et løbende forhold mellem personer, der kender hinanden, og som opsummerer deres interaktioner.
[1] Barocas, A., Ilany, A., Koren, L., Kam, M. og Geffen, E. 2011. Varians i centralitet inden for rock hyrax sociale netværk forudsiger voksen levetid. PLoS ONE 6:e22375. doi: 10.1371/journal.pone.0022375
[2] Ilany, A., og Akcay, E. 2016. Social arv kan forklare strukturen i dyrs sociale netværk. Nat. Commun. 7:12084. doi: 10.1038/ncomms12084
[3] Ilany, A., Holekamp, K. E., og Akçay, E. 2021. Rangafhængig social arv bestemmer social netværksstruktur hos plettede hyæner. Science 373, 348-352. doi: 10.1126/science.abc1966
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
