Forfattere
I hverdagen bliver vi ofte distraheret af vores tanker og følelser. Vi kan endda overse, at vi er distraherede, og bruge en masse tid på at dagdrømme, når vi burde fokusere på noget andet. Selv hvis vi opdager, at vi er distraherede, kan det være svært at vende opmærksomheden tilbage til det, vi var i gang med. Distraktion og problemer med at styre opmærksomheden kan give forskellige problemer. Nogle studerende har f.eks. svært ved at lære, fordi de ofte bliver distraheret og ikke er opmærksomme i timerne. For andre mennesker kan det påvirke humøret, hvis de gentagne gange tænker på dårlige minder eller bekymringer. Heldigvis tyder forskning på, at vi kan lære at kontrollere vores opmærksomhed og håndtere distraktioner ved at praktisere meditation. I denne artikel introducerer vi en enkel meditationsmetode og beskriver, hvad der sker i hjernen, når vi mediterer.
Folk bliver ofte distraherede, når de prøver at fokusere på en aktivitet eller lytter til nogen. For eksempel kan en studerende under en forelæsning opleve distraherende tanker (som: “Gad vide, hvad der er til aftensmad?”), følelser (som tristhed over et skænderi med en ven) eller fornemmelser (som at høre fuglelyde udefra eller kløe), som kan få den studerende til at drive mentalt væk fra klasselokalet. Mens eleverne laver lektier, kan de finde på at surfe på de sociale medier uden at være fuldt opmærksomme på af, hvordan det overhovedet skete. Sådanne distraktioner kan nogle gange føre til fejl i forbindelse med lektier eller eksamener, hvilket påvirker indlæringen og muligvis sænker karaktererne [1].
Ofte er vi ikke klar over, at vi er distraherede, før vi oplever nogle umiddelbare negative konsekvenser. For eksempel vil en studerende ikke nødvendigvis indse, at han eller hun tænkte på weekendplaner under en forelæsning, før læreren stiller et spørgsmål. Det kan være ret udfordrende at kontrollere opmærksomheden og håndtere distraktioner. At bruge sociale medier eller tænke på sjove historier kan være nyttigt og vigtigt, men det kan også forstyrre koncentrationen og have en negativ indvirkning på vigtige aktiviteter som at lære eller lytte [1].
Nogle gange, når de distraherende tanker er triste eller bekymrende, kan de forårsage stress og påvirke humøret. Nogle mennesker kæmper f.eks. med negativ selvsnak eller gentagne gange tænke på fortidens eller fremtidens bekymringer. Sådanne tankemønstre kan også hæmme koncentrationsevnen og påvirke hukommelse, indlæring, venskaber og den generelle mentale sundhed. I nogle ekstreme tilfælde kan mønstre af negative tanker, ekstrem bekymring eller intense følelser føre til psykiske problemer som angst og depression.
Selv om vi gerne vil, kan det være en udfordring at kontrollere vores opmærksomhed og håndtere distraktioner. Men forskning tyder på, at regelmæssig meditation kan give os større bevidsthed om distraherende tanker og følelser og gøre det lettere at håndtere disse distraktioner [2]. Ud af de mange typer meditation er fokuseret opmærksomhedsmeditation er en af de mest grundlæggende og udbredte teknikker [3].
Under meditation med fokuseret opmærksomhed skal du blot være opmærksom på følelsen af at trække vejret: i næsen, maven og/eller brystet. Uundgåeligt vil distraherende tanker blande sig og trække din opmærksomhed væk fra vejrtrækningen. Når det sker, og du indser, at du ikke længere er opmærksom på din vejrtrækning, prøver du bare at give slip på distraktionen og flytte din opmærksomhed tilbage til vejrtrækningen (figur 1) (for en enkel guide til meditation, se denne artikel fra Frontiers for Young Minds).
Ved hjælp af en avanceret hjernemålingsteknologi kaldet functional magnetic resonance imaging (fMRI ) kan forskere se på, hvad der sker i hjernen under en aktivitet eller mental tilstand (for mere information om hjernen og MR-scannere, se denne Frontiers for Young Minds artikel). Forskere har brugt fMRI til at forstå, hvad der sker i hjernen, når en person tænker på noget. fMRI-scanning måler ændringer i blodgennemstrømningen i forskellige dele af en persons hjerne, forårsaget af hjernecellernes aktivitet, når de hviler eller udfører en opgave. Når folk bliver bedt om at lade tankerne vandre og tænke frit, viser fMRI-scanning, at en gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen, kaldet default-mode network bliver aktivt [4]. Interessant nok viser forskning, at det samme netværk bliver aktivt, når folk bliver distraheret, mens de udfører en aktivitet. Med andre ord understøttes både tænkning og distraherende tanker i høj grad af et meget aktivt default-mode-netværk [4].
For nylig blev resultaterne fra alle de fMRI-undersøgelser af fokuseret opmærksomhedsmeditation, der er gennemført over hele verden (med i alt 721 deltagere), kombineret og analyseret [3]. Målet var at identificere de mest konsekvente hjernesvar under meditation med fokuseret opmærksomhed sammenlignet med almindelig tænkning og dagdrømmeri. Det viste sig, at default-mode-netværket, som normalt er ret aktivt under distraktioner, reducerer sin aktivitet under meditation. To andre hjernenetværk viste sig også at være involveret under meditation: salience network og kontrolnetværket Salience-netværket er generelt aktivt, når en person behandler og bliver opmærksom på input-signaler fra sin krop, f.eks. vejrtrækning. Kontrolnetværket hjælper derimod en person med at skifte opmærksomhed fra et signal eller en aktivitet til en anden. Ligesom en dommer, der bedømmer og tildeler point under en boksekamp, formidler og løser kontrolnetværket konflikter mellem to eller flere konkurrerende signaler i hjernen (f.eks. vejrtrækningssignaler vs. distraherende tanker).
Så hvordan kan disse tre hjernenetværk være involveret i meditation med fokuseret opmærksomhed [3]? Når en person begynder at meditere ved at rette sin opmærksomhed mod vejrtrækningen, opstår der en konflikt i hjernen mellem to konkurrerende signaler – vejrtrækningssignaler og distraherende tanker. Hvis vi bruger analogien ovenfor, kan vi tænke på det som en boksekamp mellem salience-netværket (der behandler åndedrætssignaler) og default-mode-netværket (der understøtter distraherende tanker) (figur 2). For at moderere denne boksekamp går dommeren (kontrolnetværket) online. Hvis personen målrettet forsøger at fokusere sin opmærksomhed på vejrtrækningssignalerne, forbedrer det chancerne for, at salience-netværket “slår stærkere” og får tildelt point af kontrolnetværket. Som følge heraf bliver default-mode-netværket mindre aktivt. Det er her, personen kan føle sig fokuseret og meget opmærksom på sin vejrtrækning med meget få eller ingen distraherende tanker.
Men dette fald i standardaktivitet er ofte kortvarigt og varer kun, så længe personen forbliver i den fokuserede tilstand. På grund af meditationens natur har distraktioner en tendens til at opstå hurtigt, især for begyndere. Hver gang personen mister fokus på vejrtrækningen på grund af distraherende tanker, bliver default-mode-netværket mere aktivt og “slår hårdere”, hvilket får kontrolnetværket til at tildele default-mode-netværket point. Det kan reducere salience-netværkets aktivitet (figur 2).
Hver gang standardnetværket vinder nogle point, og der opstår distraktioner, skal den mediterende forsigtigt anerkende de distraherende tanker og undgå frustration. Efter at have bemærket, at de er blevet distraheret, skal de igen forsøge at fokusere opmærksomheden på vejrtrækningen uden at give op. Hvis den mediterende giver op eller bliver frustreret, kan default-mode-netværket ende med at tage en betydelig føring i point. Selv om kampen mellem salience- og default-mode-netværket kan virke uendelig i begyndelsen, kan regelmæssig træning af opmærksomheden øge en persons chancer for at overvinde default-mode-netværket. Med mere øvelse og erfaring kan mediterende lære at bruge opmærksomheden dygtigere og lægge mærke til distraherende tanker tidligere. Forskning viser, at regelmæssig meditationspraksis kan forbedre koncentrationen under aktiviteter og indlæring og kan reducere tendensen til at fortabe sig mentalt i fortiden eller fremtiden. Det kan også minimere stressens indvirkning på humøret og den mentale sundhed.
Husk, at et aktivt default-mode-netværk bestemt er nyttigt for læring, kreativitet og sjov. Tankevandring kan hjælpe os med at få nye ideer og udvikle kreative løsninger på problemer. Målet med meditation er ikke at lukke helt ned for dette hjernenetværk eller stoppe tankerne helt. Det er snarere at hjælpe folk med at få bedre kontrol over deres default-mode netværk og tankeprocesser, så det bliver sjovere og mere produktivt at lære, lytte og have det sjovt med færre distraktioner.
Som på ethvert andet forskningsområde er der nogle udfordringer, der skal tages i betragtning. Selv om der er masser af dokumentation for, at meditationspraksis kan forbedre lykke, følelsesmæssigt velbefindende og mental sundhed, kan det nogle gange have ubehagelige virkninger og blive overvældende for nogle mennesker, der lider af alvorlig psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt at lære og praktisere meditation under passende vejledning. Med avancerede hjernemålingsteknologier som fMRI kan vi forsøge at forstå grundlaget for nogle af disse ubehagelige virkninger. For at udvikle et mere detaljeret og pålideligt billede af, hvordan hjernen fungerer under meditation, har feltet desuden brug for store internationale samarbejder samt unge mennesker, der er interesserede i dette felt. Der er stadig så meget om meditation og hjernen, der venter på at blive udforsket af unge forskere over hele verden.
Bevidsthed: At vide eller have viden om noget.
Negativ selvsnak: At sige negative ting om sig selv ved hjælp af sin indre stemme (f.eks. “Jeg er ikke god nok til det her”, eller “Jeg kommer til at dumpe til den her eksamen”).
Meditation med fokuseret opmærksomhed: En type meditationspraksis, ofte med fokus på åndedrættet, som arbejder med at træne opmærksomhed og bevidsthed om vores tanker og følelser.
Funktionel Magnetisk Resonans Imaging: Teknologi, der bruges til at måle ændringer i blodgennemstrømningen forårsaget af ændringer i hjernecellernes aktivitet som reaktion på en opgave eller en sindstilstand.
Standard-mode netværk: Gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen og understøtter tænkning og dagdrømmeri.
Salience-netværk: Gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen og understøtter behandlingen og bevidstheden om indre kropslige signaler (som vejrtrækning, hjerteslag).
Kontrolnetværk: Gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen om at hjælpe med at styre vores opmærksomhed og fleksibelt skifte fokus fra en adfærd/opgave til en anden.
[1] Smallwood, J., Fishman, D. J., og Schooler, J. W. 2007. At tælle omkostningerne ved et fraværende sind: Tankevandring som en underkendt indflydelse på uddannelsesmæssige præstationer. Psychon. Bull. Rev. 14:230-6. doi: 10.3758/BF03194057
[2] Mrazek, M. D., Mooneyham, B. W. og Schooler, J. W. 2014. “Insights from quiet minds: the converging fields of mindfulness and mind-wandering”, i Meditation – Neuroscientific Approaches and Philosophical Implications, red. S. Schmidt og H. Walach (Cham: Springer International Publishing), s. 227-41.
[3] Ganesan, S., Beyer, E., Moffat, B., Van Dam, N. T., Lorenzetti, V. og Zalesky, A. 2022. Fokuseret opmærksomhedsmeditation hos raske voksne: en systematisk gennemgang og metaanalyse af tværsnitsfunktionelle MR-studier. Neurosci. Biobehav. Rev. 141:104846. doi: 10.1016/j.neubiorev.2022.104846
[4] Christoff, K., Gordon, A. M., Smallwood, J., Smith, R. og Schooler, J. W. 2009. Erfaringsprøveudtagning under fMRI afslører standardnetværk og udøvende systembidrag til tankevandring. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A. 106:8719-24. doi: 10.1073/pnas.0900234106
Kan legetøjshjerter fungere lige så godt som et rigtigt hjerte? For at finde ud af det købte vi seks legetøjshjerter, lige fra et uhyggeligt Halloween-hjerte, der slog, til et farverigt plys-hjerte. Vores gæt var, at legetøjshjerter ikke ville fungere lige så godt som et rigtigt menneskehjerte! Vi testede legetøjet i vores laboratorium ved hjælp af nøjagtig de samme værktøjer og metoder, som vi bruger til at teste rigtige hjerter og mekaniske blodpumper. Vi kiggede på flow, tryk, volumen og hvor godt legetøjshjertet pumpede vand. Vi bad også tre hjertekirurger om at bedømme hvert legetøjshjerte ud fra, hvor virkelige de så ud, og hvilke egenskaber de kunne lide. Som forventet var legetøjshjerterne ikke realistiske og kunne ikke pumpe lige så godt som et rigtigt hjerte. Denne artikel kombinerer menneskers sundhed og ingeniørarbejde i et sjovt og fjollet videnskabeligt spørgsmål. Vi håber, at læserne vil finde den lærerig og underholdende!
…
Har du nogensinde undret dig over, hvordan forskere ved, hvad der sker inde i kroppen under en skade? Skader opstår, når et tryk eller træk (kraft) på kroppen bliver for stort, f.eks. ved et pludseligt stød. Men forskere kan ikke se disse kræfter, så vi bruger computermodeller til at løse dette mysterium. Vi indtaster oplysninger i computermodellerne, såsom personens størrelse, alder og aktivitet før skaden, samt detaljer om skaden. Hvis vi kan finde ud af, hvor stor en kraft der forårsagede skaden, kan det hjælpe ingeniører med at designe udstyr, der beskytter kroppen. Vi bruger forskellige typer computermodeller til at forstå forskellige skader. Stive kropsmodeller hjælper os med at studere hele kroppens bevægelser, såsom fald eller bilulykker. Muskuloskeletale modeller simulerer aktiviteter som at gå eller løfte. Finite-element-modeller ser på en enkelt kropsdel, såsom et knæledbånd i en glidende tackling. Vi har brug for at vide meget om, hvordan hver kropsdel opfører sig, og omdanne disse adfærdsmønstre til matematik, som computeren kan løse.
…
Elektrofysiologi er studiet af kroppens elektricitet. Det er også en måde, hvorpå forskere studerer hjerneceller, der kaldes neuroner. In vivo-elektrofysiologi er en teknik, der giver os mulighed for at studere, hvad der sker blandt grupper af neuroner i levende organismer. Den del af udtrykket, der hedder “in vivo”, betyder “i livet”. Måling af elektrisk aktivitet fra levende organismer kan afsløre realtidskommunikation mellem neuroner, hvilket hjælper os med at forstå, hvordan hjernen producerer adfærd. Når vi studerer hjernen og lærer mere om, hvordan den fungerer, kan vi få et bedre indblik i hjernesygdomme og hjerne-relaterede handicap – og forhåbentlig finde nye måder at behandle dem på.
…
Hvad er bevidsthed, og hvordan kan vi vide, hvem – eller hvad – der har det? Bevidsthed er evnen til at have oplevelser, såsom at se, føle, tænke eller vide, at man eksisterer. Forskere mener, at det afhænger af hjernen, men de forstår stadig ikke fuldt ud, hvordan det fungerer. Det er svært at studere bevidsthed på , fordi det er personligt og ikke kan måles direkte. Forskere bruger værktøjer som hjerneafbildning, virtual reality og computermodeller samt filosofi til at undersøge, hvornår og hvordan bevidsthed opstår hos mennesker og dyr – og om maskiner nogensinde også kan få det. At forstå bevidsthed kan hjælpe læger med at behandle hjerneskader og psykiske sygdomme, forbedre den måde, vi passer på dyr, og forberede os på fremtidige teknologier. Det rejser også store spørgsmål om retfærdighed, fri vilje og livets og sindets natur. Efterhånden som videnskaben kommer tættere på at løse dette mysterium, kan svarene ændre den måde, vi ser os selv og vores plads i verden på.
…Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
