Hvad sker der i din hjerne, når du mediterer?

Udgivet: 5. august 2024

Forfattere

Saampras Ganesan, Nicholas T. Van Dam, Bradford A. Moffat, Valentina Lorenzetti, Andrew Zalesky

I hverdagen bliver vi ofte distraheret af vores tanker og følelser. Vi kan endda overse, at vi er distraherede, og bruge en masse tid på at dagdrømme, når vi burde fokusere på noget andet. Selv hvis vi opdager, at vi er distraherede, kan det være svært at vende opmærksomheden tilbage til det, vi var i gang med. Distraktion og problemer med at styre opmærksomheden kan give forskellige problemer. Nogle studerende har f.eks. svært ved at lære, fordi de ofte bliver distraheret og ikke er opmærksomme i timerne. For andre mennesker kan det påvirke humøret, hvis de gentagne gange tænker på dårlige minder eller bekymringer. Heldigvis tyder forskning på, at vi kan lære at kontrollere vores opmærksomhed og håndtere distraktioner ved at praktisere meditation. I denne artikel introducerer vi en enkel meditationsmetode og beskriver, hvad der sker i hjernen, når vi mediterer.

Distraktioner i det daglige liv

Folk bliver ofte distraherede, når de prøver at fokusere på en aktivitet eller lytter til nogen. For eksempel kan en studerende under en forelæsning opleve distraherende tanker (som: “Gad vide, hvad der er til aftensmad?”), følelser (som tristhed over et skænderi med en ven) eller fornemmelser (som at høre fuglelyde udefra eller kløe), som kan få den studerende til at drive mentalt væk fra klasselokalet. Mens eleverne laver lektier, kan de finde på at surfe på de sociale medier uden at være fuldt opmærksomme på af, hvordan det overhovedet skete. Sådanne distraktioner kan nogle gange føre til fejl i forbindelse med lektier eller eksamener, hvilket påvirker indlæringen og muligvis sænker karaktererne [1].

Ofte er vi ikke klar over, at vi er distraherede, før vi oplever nogle umiddelbare negative konsekvenser. For eksempel vil en studerende ikke nødvendigvis indse, at han eller hun tænkte på weekendplaner under en forelæsning, før læreren stiller et spørgsmål. Det kan være ret udfordrende at kontrollere opmærksomheden og håndtere distraktioner. At bruge sociale medier eller tænke på sjove historier kan være nyttigt og vigtigt, men det kan også forstyrre koncentrationen og have en negativ indvirkning på vigtige aktiviteter som at lære eller lytte [1].

Nogle gange, når de distraherende tanker er triste eller bekymrende, kan de forårsage stress og påvirke humøret. Nogle mennesker kæmper f.eks. med negativ selvsnak eller gentagne gange tænke på fortidens eller fremtidens bekymringer. Sådanne tankemønstre kan også hæmme koncentrationsevnen og påvirke hukommelse, indlæring, venskaber og den generelle mentale sundhed. I nogle ekstreme tilfælde kan mønstre af negative tanker, ekstrem bekymring eller intense følelser føre til psykiske problemer som angst og depression.

Hvordan kan meditation hjælpe med distraktioner?

Selv om vi gerne vil, kan det være en udfordring at kontrollere vores opmærksomhed og håndtere distraktioner. Men forskning tyder på, at regelmæssig meditation kan give os større bevidsthed om distraherende tanker og følelser og gøre det lettere at håndtere disse distraktioner [2]. Ud af de mange typer meditation er fokuseret opmærksomhedsmeditation er en af de mest grundlæggende og udbredte teknikker [3].

Under meditation med fokuseret opmærksomhed skal du blot være opmærksom på følelsen af at trække vejret: i næsen, maven og/eller brystet. Uundgåeligt vil distraherende tanker blande sig og trække din opmærksomhed væk fra vejrtrækningen. Når det sker, og du indser, at du ikke længere er opmærksom på din vejrtrækning, prøver du bare at give slip på distraktionen og flytte din opmærksomhed tilbage til vejrtrækningen (figur 1) (for en enkel guide til meditation, se denne artikel fra Frontiers for Young Minds).

Figur 1: I meditationsteknikken fokuseret opmærksomhed cykler en person, der forsøger at meditere, mellem fire forskellige tilstande. Først er de fokuseret på deres vejrtrækning. Så dukker der distraherende tanker op. Til sidst lægger personen mærke til distraktionen og skifter fokus tilbage til vejrtrækningen. Med øvelse kan personen holde fokus på vejrtrækningen i længere tid og lægge mærke til distraktioner tidligere.

Hvad sker der i hjernen, når vi har distraherende tanker?

Ved hjælp af en avanceret hjernemålingsteknologi kaldet functional magnetic resonance imaging (fMRI ) kan forskere se på, hvad der sker i hjernen under en aktivitet eller mental tilstand (for mere information om hjernen og MR-scannere, se denne Frontiers for Young Minds artikel). Forskere har brugt fMRI til at forstå, hvad der sker i hjernen, når en person tænker på noget. fMRI-scanning måler ændringer i blodgennemstrømningen i forskellige dele af en persons hjerne, forårsaget af hjernecellernes aktivitet, når de hviler eller udfører en opgave. Når folk bliver bedt om at lade tankerne vandre og tænke frit, viser fMRI-scanning, at en gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen, kaldet default-mode network bliver aktivt [4]. Interessant nok viser forskning, at det samme netværk bliver aktivt, når folk bliver distraheret, mens de udfører en aktivitet. Med andre ord understøttes både tænkning og distraherende tanker i høj grad af et meget aktivt default-mode-netværk [4].

Hjerneaktivitet under meditation

For nylig blev resultaterne fra alle de fMRI-undersøgelser af fokuseret opmærksomhedsmeditation, der er gennemført over hele verden (med i alt 721 deltagere), kombineret og analyseret [3]. Målet var at identificere de mest konsekvente hjernesvar under meditation med fokuseret opmærksomhed sammenlignet med almindelig tænkning og dagdrømmeri. Det viste sig, at default-mode-netværket, som normalt er ret aktivt under distraktioner, reducerer sin aktivitet under meditation. To andre hjernenetværk viste sig også at være involveret under meditation: salience network og kontrolnetværket Salience-netværket er generelt aktivt, når en person behandler og bliver opmærksom på input-signaler fra sin krop, f.eks. vejrtrækning. Kontrolnetværket hjælper derimod en person med at skifte opmærksomhed fra et signal eller en aktivitet til en anden. Ligesom en dommer, der bedømmer og tildeler point under en boksekamp, formidler og løser kontrolnetværket konflikter mellem to eller flere konkurrerende signaler i hjernen (f.eks. vejrtrækningssignaler vs. distraherende tanker).

Et detaljeret hjernebillede af meditation med fokuseret opmærksomhed

Så hvordan kan disse tre hjernenetværk være involveret i meditation med fokuseret opmærksomhed [3]? Når en person begynder at meditere ved at rette sin opmærksomhed mod vejrtrækningen, opstår der en konflikt i hjernen mellem to konkurrerende signaler – vejrtrækningssignaler og distraherende tanker. Hvis vi bruger analogien ovenfor, kan vi tænke på det som en boksekamp mellem salience-netværket (der behandler åndedrætssignaler) og default-mode-netværket (der understøtter distraherende tanker) (figur 2). For at moderere denne boksekamp går dommeren (kontrolnetværket) online. Hvis personen målrettet forsøger at fokusere sin opmærksomhed på vejrtrækningssignalerne, forbedrer det chancerne for, at salience-netværket “slår stærkere” og får tildelt point af kontrolnetværket. Som følge heraf bliver default-mode-netværket mindre aktivt. Det er her, personen kan føle sig fokuseret og meget opmærksom på sin vejrtrækning med meget få eller ingen distraherende tanker.

Figur 2: Tre hjernenetværk er involveret i meditation med fokuseret opmærksomhed: default-mode-netværket, salience-netværket og kontrolnetværket. Orange repræsenterer hjerneområder, der tilhører default-mode-netværket, som er aktivt under distraherende tanker. Mørkeblå repræsenterer hjerneområder, der tilhører salience-netværket, som behandler vejrtrækningssignaler. Grøn repræsenterer hjerneområder, der tilhører kontrolnetværket, som løser konflikter mellem konkurrerende signaler som vejrtrækning og distraherende tanker. Under meditation, når vi forsøger at fokusere på vejrtrækning, fungerer kontrolnetværket som en dommer, der modererer “boksekampen” mellem default-mode-netværket og salience-netværket.

Men dette fald i standardaktivitet er ofte kortvarigt og varer kun, så længe personen forbliver i den fokuserede tilstand. På grund af meditationens natur har distraktioner en tendens til at opstå hurtigt, især for begyndere. Hver gang personen mister fokus på vejrtrækningen på grund af distraherende tanker, bliver default-mode-netværket mere aktivt og “slår hårdere”, hvilket får kontrolnetværket til at tildele default-mode-netværket point. Det kan reducere salience-netværkets aktivitet (figur 2).

Hver gang standardnetværket vinder nogle point, og der opstår distraktioner, skal den mediterende forsigtigt anerkende de distraherende tanker og undgå frustration. Efter at have bemærket, at de er blevet distraheret, skal de igen forsøge at fokusere opmærksomheden på vejrtrækningen uden at give op. Hvis den mediterende giver op eller bliver frustreret, kan default-mode-netværket ende med at tage en betydelig føring i point. Selv om kampen mellem salience- og default-mode-netværket kan virke uendelig i begyndelsen, kan regelmæssig træning af opmærksomheden øge en persons chancer for at overvinde default-mode-netværket. Med mere øvelse og erfaring kan mediterende lære at bruge opmærksomheden dygtigere og lægge mærke til distraherende tanker tidligere. Forskning viser, at regelmæssig meditationspraksis kan forbedre koncentrationen under aktiviteter og indlæring og kan reducere tendensen til at fortabe sig mentalt i fortiden eller fremtiden. Det kan også minimere stressens indvirkning på humøret og den mentale sundhed.

Husk, at et aktivt default-mode-netværk bestemt er nyttigt for læring, kreativitet og sjov. Tankevandring kan hjælpe os med at få nye ideer og udvikle kreative løsninger på problemer. Målet med meditation er ikke at lukke helt ned for dette hjernenetværk eller stoppe tankerne helt. Det er snarere at hjælpe folk med at få bedre kontrol over deres default-mode netværk og tankeprocesser, så det bliver sjovere og mere produktivt at lære, lytte og have det sjovt med færre distraktioner.

Begrænsninger og konklusion

Som på ethvert andet forskningsområde er der nogle udfordringer, der skal tages i betragtning. Selv om der er masser af dokumentation for, at meditationspraksis kan forbedre lykke, følelsesmæssigt velbefindende og mental sundhed, kan det nogle gange have ubehagelige virkninger og blive overvældende for nogle mennesker, der lider af alvorlig psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt at lære og praktisere meditation under passende vejledning. Med avancerede hjernemålingsteknologier som fMRI kan vi forsøge at forstå grundlaget for nogle af disse ubehagelige virkninger. For at udvikle et mere detaljeret og pålideligt billede af, hvordan hjernen fungerer under meditation, har feltet desuden brug for store internationale samarbejder samt unge mennesker, der er interesserede i dette felt. Der er stadig så meget om meditation og hjernen, der venter på at blive udforsket af unge forskere over hele verden.

Ordliste

Bevidsthed: At vide eller have viden om noget.

Negativ selvsnak: At sige negative ting om sig selv ved hjælp af sin indre stemme (f.eks. “Jeg er ikke god nok til det her”, eller “Jeg kommer til at dumpe til den her eksamen”).

Meditation med fokuseret opmærksomhed: En type meditationspraksis, ofte med fokus på åndedrættet, som arbejder med at træne opmærksomhed og bevidsthed om vores tanker og følelser.

Funktionel Magnetisk Resonans Imaging: Teknologi, der bruges til at måle ændringer i blodgennemstrømningen forårsaget af ændringer i hjernecellernes aktivitet som reaktion på en opgave eller en sindstilstand.

Standard-mode netværk: Gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen og understøtter tænkning og dagdrømmeri.

Salience-netværk: Gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen og understøtter behandlingen og bevidstheden om indre kropslige signaler (som vejrtrækning, hjerteslag).

Kontrolnetværk: Gruppe af hjerneområder, der arbejder sammen om at hjælpe med at styre vores opmærksomhed og fleksibelt skifte fokus fra en adfærd/opgave til en anden.

Information om artiklen

Forfatterne vil gerne takke Richa Bhutani for hendes værdifulde lægmandsperspektiver og feedback på de første versioner af artiklen. Denne forskning har ikke modtaget nogen specifik bevilling fra finansieringsorganer i den offentlige, kommercielle eller almennyttige sektor. SG blev støttet af Australian Research Training Program (RTP)-stipendium og Graeme Clark Institute (GCI) top-up-stipendium. AZ blev støttet af NHMRC Senior Research fellowship (APP1118153) og Rebecca L. Cooper Fellowship. VL blev støttet af AI og Val Rosenstrauss Senior Research Fellowship (2022-2026), NHMRC Investigator Grant (2023-2027; 2016833) og Australian Catholic University competitive scheme. NV blev støttet af Contemplative Studies Centre, der blev grundlagt af en filantropisk gave fra Three Springs Foundation Pty Ltd.
Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i fravær af kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt.

[1] Smallwood, J., Fishman, D. J., og Schooler, J. W. 2007. At tælle omkostningerne ved et fraværende sind: Tankevandring som en underkendt indflydelse på uddannelsesmæssige præstationer. Psychon. Bull. Rev. 14:230-6. doi: 10.3758/BF03194057

[2] Mrazek, M. D., Mooneyham, B. W. og Schooler, J. W. 2014. “Insights from quiet minds: the converging fields of mindfulness and mind-wandering”, i Meditation – Neuroscientific Approaches and Philosophical Implications, red. S. Schmidt og H. Walach (Cham: Springer International Publishing), s. 227-41.

[3] Ganesan, S., Beyer, E., Moffat, B., Van Dam, N. T., Lorenzetti, V. og Zalesky, A. 2022. Fokuseret opmærksomhedsmeditation hos raske voksne: en systematisk gennemgang og metaanalyse af tværsnitsfunktionelle MR-studier. Neurosci. Biobehav. Rev. 141:104846. doi: 10.1016/j.neubiorev.2022.104846

[4] Christoff, K., Gordon, A. M., Smallwood, J., Smith, R. og Schooler, J. W. 2009. Erfaringsprøveudtagning under fMRI afslører standardnetværk og udøvende systembidrag til tankevandring. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A. 106:8719-24. doi: 10.1073/pnas.0900234106

Ganesan S, Van Dam NT, Moffat BA, Lorenzetti V og Zalesky A (2024) Hvad sker der i din hjerne, når du mediterer? Forsiden. Young Minds. 12:1274934. doi: 10.3389/frym.2024.1274934
Daniel Hermens
Indsendt: 9. august 2023; Accepteret: 17. juli 2024; Udgivet online: 5. august 2024.
Copyright © 2024 Ganesan, Van Dam, Moffat, Lorenzetti og Zalesky

Læs videre

Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.

Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.

Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.

Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife