Forfattere
Har du nogensinde hørt om eksekutive funktioner (EF’er)? Det er færdigheder, som du bruger hver eneste dag! De giver dig mulighed for at nå dine mål, modstå dine impulser og træffe kloge beslutninger. I ungdomsårene er din hjerne stadig under udvikling. Især det område af hjernen, der er ansvarlig for dine EF’er, er stadig ved at modnes og blive mere effektivt. Det betyder, at du som teenager stadig bliver bedre til at træne dine EF’er. Denne løbende udvikling af hjerne og færdigheder er sandsynligvis en af grundene til, at unge er mere tilbøjelige til at engagere sig i risikabel adfærd, herunder stofmisbrug og binge drinking (BD). BD er et mønster af overdreven alkoholbrug, der påvirker EF’erne og andre aspekter af hjernens struktur og funktion negativt. I denne artikel beskriver vi tre vigtige EF’er og forklarer, hvordan udviklingen af disse færdigheder er relateret til hjernens modning. Vi diskuterer, hvordan BD kan påvirke EF’erne og potentielt forstyrre en teenagers overgang til voksenlivet.
Det er mandag morgen og din første skoledag efter sommerferien. Du ser dine bedste venner og løber i deres retning – du har så meget at fortælle dem om din sommerferie på stranden. De griner af den historie, du fortæller, og du fortsætter med at forklare, hvor fantastisk det hele var, men pludselig ringer klokken, og det er tid til time! Læreren kommer ind i lokalet, så du holder op med at tale med din ven – du ved, at det er tid til at lytte til, hvad læreren har at sige. Hun starter med at byde eleverne velkommen og uddeler den første opgave: slå op på side 78 og lav øvelse 3. Du prøver at huske de matematiske regler, du lærte sidste år, og det lykkes dig at gennemføre øvelsen. Efter et stykke tid er det tid til frokost. Du går hen til automaten for at få noget at spise, og samtidig fortsætter du med at fortælle dine venner om dine sommereventyr, mens du også svarer på en besked fra din mor (figur 1).
Hver dag arbejder din hjerne på komplekse måder, der gør det muligt for dig at nå dine mål, som i scenen ovenfor. For at gøre dette gør du brug af afgørende hjerneevner kaldet eksekutive funktioner (EF’er). „Executive‟ er beslægtet med verbet „to execute‟, som betyder at sætte i værk. EF’er er altså færdigheder, vi har brug for til at nå et mål, som f.eks. at gennemføre en øvelse i klassen. EF’er giver os mulighed for at gå fra at ville gøre noget til faktisk at få det gjort, som at planlægge en ferie, løse et problem og endda have en samtale med en ven. For at organisere, planlægge og gennemføre disse opgaver har vi brug for tre vigtige EF’er: hæmning, opdatering og skift.
Hæmning refererer til evnen til at kontrollere opmærksomhed, adfærd, tanker og følelser og forhindre, at der opstår uhensigtsmæssige reaktioner. Inhibition forhindrer dig i at handle impulsivt, så du kan gøre det, der er mest hensigtsmæssigt og nødvendigt (figur 1A). Forestil dig for eksempel, at du krydser gaden på vej til skole, men pludselig ser du en bil, der ikke sænker farten. Du må stoppe med at gå (hæmme din adfærd), så du ikke bliver kørt over. Du kan også hæmme dine tanker. Forestil dig en situation, hvor du skal læse til en eksamen, men du kan ikke lade være med at tænke på det sidste afsnit af din yndlings-tv-serie. I dette tilfælde skal du kontrollere den tanke, så du kan fokusere på at læse til eksamen og få en god karakter.
Opdatering, er evnen til at huske (og fastholde) den information, der er vigtigst for den aktuelle opgave (figur 1B). Forestil dig, at nogen gav dig en rutevejledning til en bestemt destination, og efter hvert sving, du tager, skal du opdatere informationen i dit sind og huske, hvad det næste sving er.
Endelig skift refererer til din evne til at tilpasse dig et nyt miljø ved at flytte din opmærksomhed til en ny opgave, der er blevet vigtigere (figur 1C). Forestil dig, at du er på vej til skole, men den vej, du plejer at tage, er lukket på grund af et byggeri. I denne situation må du finde på en ny måde at komme i skole på, mens du informerer din mor om, at du tager en anden rute og holder øje med tiden, så du ikke kommer for sent til timen.
Hæmning, opdatering og forskydning er grundlaget for evnen til at planlægge (f.eks. forberede din næste ferie), ræsonnere (f.eks. komme med gode argumenter under en debat) og løse problemer (f.eks. finde svaret på en ligning i matematiktimerne). EF’erne begynder at udvikle sig i barndommen, og de fortsætter med at forbedre sig hele vejen gennem voksenlivet, hovedsageligt på grund af udviklingen af et hjerneområde kaldet prefrontal cortex (PFC), som er placeret bag panden og har ansvaret for EF’erne. Den fungerer som chef for EF’erne, da den har en nøglerolle i vores evne til at ræsonnere, planlægge og nå vores mål i koordination med resten af hjernen.
Efterhånden som PFC udvikler sig i løbet af barndommen og ungdommen, forbedres EF’erne. Der er bare et lille problem: Denne vigtige del af hjernen modnes langsomt sammenlignet med andre regioner [1]. For eksempel er det limbiske system også kendt som den emotionelle hjerne, udvikles tidligere end PFC (figur 2). Det limbiske system er involveret i din oplevelse af følelser, og hvordan du reagerer på disse følelser. Det er relateret til behandlingen af belønning og er ansvarlig for sensationssøgning adfærd. I ungdomsårene er belønningsregionerne – dvs. strukturer dybt inde i hjernen, der styrer adfærden mod nydelsesfulde stimuli som mad, sex og stoffer – mere udviklede end PFC, hvilket betyder, at belønningssystem kan have større indflydelse på daglige beslutninger, end PFC har [2].
Når voksne har lyst til at gøre noget risikabelt (f.eks. springe fra en høj klippe ned i vandet, spille deres opsparing væk eller køre en bil over hastighedsgrænsen), kan de overveje konsekvenserne og træffe en bevidst beslutning om, hvorvidt de vil følge deres ønsker. Men teenagere har mindre kontrol over deres impulser og ønsker på grund af ubalancen mellem det (overaktiverede) belønningssystem og det (stadig modnende) PFC. Alt i alt gør dette teenagere mere tilbøjelige til at blive involveret i risikabel adfærd, såsom at komme i slagsmål, have ubeskyttet seksuel aktivitet eller misbruge stoffer eller alkohol.
Selvom alkoholbrug ikke er tilladt før 18-21-årsalderen i mange lande og er totalt forbudt i de fleste nordafrikanske og mellemøstlige lande, drikker man meget alkohol eller binge drinking (BD) er en af de hyppigste og mest bekymrende former for risikoadfærd blandt vestlige teenagere. BD er, når en person drikker en overdreven mængde alkohol på kort tid [3], og det er en regelmæssig adfærd hos omkring en tredjedel af europæiske og amerikanske unge. BD er et stort folkesundhedsproblem, fordi det kan have mange negative konsekvenser for kroppen og hjernen, herunder kognitive mangler (f.eks. dårlige hukommelsesevner og nedsat evne til at kontrollere impulser).
Neuroimaging (en teknik, der gør det muligt for læger og forskere at få billeder af hjernen for at studere dens struktur og funktion), har vist, at hjernen hos unge, der drikker for meget, er strukturelt og funktionelt anderledes end hos unge, der ikke drikker for meget [4]. Dette gælder især for pandelappen, hvor den stadig modne PFC er placeret, og visse regioner i belønningssystemet. Disse hjerneabnormaliteter kan have flere implikationer for EF hos unge, der drikker for meget.
Videnskabelig dokumentation viser, at unge med et BD-mønster klarer sig dårligere på typiske laboratorieopgaver, der måler EF’er, sammenlignet med dem, der drikker små mængder alkohol eller ikke drikker [5]. I en opgave, der skal måle hæmning, bliver deltagerne f.eks. bedt om at trykke på en knap gentagne gange, men at stoppe, så snart de hører eller ser et specifikt „stop‟-signal, f.eks. et bip eller en farveændring. Undersøgelser viser, at unge, der drikker for meget, begår flere fejl og stopper deres svar langsommere, hvilket tyder på nedsat hæmning. Når der skiftes mellem opgaver, rapporterer undersøgelser om langsommere præstation og lavere nøjagtighed hos unge, der drikker for meget, hvilket indikerer en svag evne til at skifte. Når det kommer til opdatering, viser undersøgelser, at unge, der har drukket for meget, ikke har større problemer med at huske nødvendige oplysninger, hvilket tyder på, at denne eksekutive funktion er mindre svækket af BD.
Hæmning synes at være den EF, der er mest påvirket af BD. Men ud over at BD nedsætter hæmningen, kan nedsat hæmmende kontrol også være årsagen til dette drikkemønster. Personer med svag hæmning kan let miste kontrollen over deres drikkeri, hvilket kan føre til en BD-episode. På samme måde kan hæmningsforstyrrelser forårsaget af BD mindske en persons evne til at forhindre eller stoppe alkoholmisbrug [6]. Man kan altså se, at der er en ond cirkel mellem BD og dårlig hæmning, som kan resultere i en højere risiko for at udvikle alkoholmisbrug som voksen (figur 3). Længerevarende og tungere drikkemønstre er også blevet forbundet med ændringer i hjernestrukturer, der er kritiske for indlæring, hukommelse og korrekt funktion af EF’er. Det er dog vigtigt at bemærke, at tidlige beviser tyder på, at hjernen kan komme sig, hvis BD stopper [7], hvilket illustrerer, hvor vigtigt det er at begrænse intensiteten og hyppigheden af BD-episoder.
Konklusionen er, at BD har bekymrende negative konsekvenser for unge mennesker. Som du har set, kan dette mønster føre til svækkede EF’er, hvilket igen kan føre til dårligere præstationer i skolen, voldelig adfærd, usikker sex, stofmisbrug og fortsat eller stigende alkoholforbrug. BD i teenageperioden er særligt bekymrende, da overdrevent drikkeri kan forstyrre modningsprocesserne i hjerneområder, der stadig er under udvikling, såsom PFC. Hvis du nogensinde føler dig fristet eller presset til at drikke, så du føler dig fuld, så tænk over, hvordan alkohol kan påvirke både din daglige funktion og den sunde udvikling af din hjerne. Husk at træffe bevidste valg for at passe på din hjerne!
Eksekutive funktioner: Et sæt mentale processer, der giver dig mulighed for at lede og styre din tænkning og dine følelser og hjælper dig med at handle på hensigtsmæssige, målrettede og målrettede måder.
Hæmning: Hæmning indebærer at være i stand til at undertrykke eller kontrollere impulsive tanker, handlinger eller følelser og i stedet gøre det, der er mere passende eller nødvendigt i en given situation.
Opdatering: Opdatering er en funktion, der er ansvarlig for at bringe og holde relevant information i dit sind, mens du udskifter indhold, der ikke længere er relevant i forhold til den aktuelle opgave.
Shifting: Shifting er den evne, der giver dig mulighed for hurtigt at skifte fokus, opmærksomhed og strategier, når du står over for skiftende opgaver eller situationer, hvilket letter tilpasningen til nye oplysninger eller regler.
Præfrontal cortex: Et hjerneområde, der ligger bag panden, og som er involveret i eksekutive funktioner samt udtryk for personlighed og social adfærd.
Det limbiske system: Et sæt strukturer dybt inde i hjernen, der er ansvarlig for overlevelsesfunktionerne og har en vigtig rolle i følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, motivation og hukommelse.
Sensation Seeking: En tendens til at opsøge nye og intense oplevelser. Det kan føre til risikobetonet adfærd, herunder stofmisbrug, med potentielle negative konsekvenser på kort og lang sigt.
Belønningssystem: Et sæt hjerneområder, der forbinder visse former for adfærd (f.eks. spise, drikke, have sex) med fornemmelser af nydelse, så sandsynligheden for at gentage disse former for adfærd øges.
Binge Drinking: Et overdrevent, episodisk alkoholforbrugsmønster, især udbredt blandt unge mennesker, karakteriseret ved indtagelse af 4-5 drinks inden for en kort periode (≤2 timer).
Neuroimaging: En disciplin, der undersøger hjernens struktur og funktion ved hjælp af billeder eller billeder opnået på en sikker og pålidelig måde.
[1] Gogtay, N., Giedd, J. N., Lusk, L., Hayashi, K. M., Greenstein, D., Vaituzis, A. C., et al. 2004. Dynamisk kortlægning af menneskets kortikale udvikling fra barndommen til den tidlige voksenalder. Proc. National Acad. Sci. 101:8174-9. doi: 10.1073/pnas.0402680101
[2] Casey, B. J., og Jones, R. M. 2010. Neurobiologi i den unge hjerne og adfærd: implikationer for stofbrugsforstyrrelser. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiat. 49:1189-201. doi: 10.1016/j.jaac.2010.08.017
[3] National Institute of Alcohol Abuse and Alcoholism [NIAAA] (2023). Forståelse af binge-drikning. Nyhedsbrev fra NIAAA. Tilgængelig online på: https://www.niaaa.nih.gov/sites/default/files/newsletters/Newsletter_Number3.pdf (tilgået 31. oktober 2023).
[4] Jones, S. A., Lueras, J. M., og Nagel, B. J. 2018. Virkninger af binge drinking på den udviklende hjerne: undersøgelser hos mennesker. Alcoh. Res: Curr. Rev. 39:87-96.
[5] Carbia, C., López-Caneda, E., Corral, M. og Cadaveira, F. 2018. En systematisk gennemgang af neuropsykologiske undersøgelser, der involverer unge binge-drikkere. Neurosci. Biobehav. Rev. 90:332-49. doi: 10.1016/j.neubiorev.2018.04.013
[6] López-Caneda, E., Rodríguez Holguín, S., Cadaveira, F., Corral, M. og Doallo, S. 2014. Påvirkning af alkoholbrug på hæmmende kontrol (og omvendt) i ungdomsårene og ung voksen alder: en gennemgang. Alkohol Alkohol. 49:173-81. doi: 10.1093/alcalc/agt168
[7] Lees, B., Mewton, L., Stapinski, L. A., Squeglia, L. M., Rae, C. D. og Teesson, M. (2019). Neurobiologisk og kognitiv profil af unge, der drikker for meget: en systematisk gennemgang og metaanalyse. Neuropsychol. Rev. 29:357-85.
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‚ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
