Forfattere
Har du nogensinde fået udslæt efter at have leget udenfor? Visse plantebaserede stoffer kan irritere din hud. I USA er giftig efeu den mest almindelige årsag til disse udslæt. Hvis du kender disse planter, kan du forebygge udslæt, mens du nyder naturen. Symptomerne omfatter kløe, rødme, hævelse og blærer, som normalt opstår 24-48 timer efter berøring af planterne. Udslættet kan vare i op til 3 uger. Denne artikel hjælper dig med at lære at identificere planter, der kan irritere huden, og forklarer, hvordan hudbetændelse opstår. Behandlingen består i at vaske huden, undgå at kradse for at forhindre infektion og bruge cremer til at lindre symptomerne. Forebyggelsesstrategier omfatter brug af beskyttelsestøj og brug af cremer, der blokerer for gift. Andre planterelaterede hudproblemer kan opstå på grund af torne, andre kløende stoffer og reaktioner på sollys efter kontakt med visse planter. Korrekt identifikation af skadelige planter og forholdsregler kan sikre en sikker udendørs oplevelse.
Er du nogensinde kommet hjem fra en tur i det fri og har opdaget kløende røde mærker på huden? Du kan have strejfet giftige planter, som kan irritere din hud. Denne hudirritation kaldes plant dermatitis [1]. Din hud kan reagere, når du rører ved visse plantedele, f.eks. blade, stængler eller pollen. Der findes omkring 350.000 planter, som kan udløse hudirritation. Giftig efeu og giftig eg er almindelige planter, der kan føre til hududslæt.
Et almindeligt ordsprog kan hjælpe dig med at identificere giftig efeu: “Blade af tre, lad dem være”. Du må hellere holde dig væk, hvis du ser en plante med grupper af tre skinnende blade! Du kan finde den krybende som en busk eller klatrende som en ranke i skoven og langs vandrestier. Vær forsigtig med dens irriterende slægtninge, giftig eg og giftig sumak, som også giver hududslæt. Gifteg har også grupper af tre blade, men bladene har en tendens til at have rundere spidser. Giftsumak har 7-13 blade, der sidder parvis som på et lille træ. Giftig efeu og giftig eg findes i alle amerikanske stater undtagen Alaska og Hawaii, men lad det ikke skræmme dig væk fra udendørs eventyr. Du kan undgå at få kløende udslæt, hvis du holder øje med de vanskelige planter, næste gang du er på skattejagt i skoven!
Hvis du ved et uheld kommer i kontakt med giftsumak, kan du opleve rødme, kløe og hævelse, og der kan dannes knopper eller blærer på huden. Mønstre som linjer eller pletter kan også dukke op på huden. Nogle mennesker kan se mørke pletter eller striber med let rødme. Reaktionerne varierer fra person til person – mens nogle mennesker kan have alvorlige reaktioner, der varer i flere uger, reagerer andre måske slet ikke. Typisk heler de fleste udslæt af giftig efeu af sig selv i løbet af 2-3 uger uden behandling. Hvis man klør sig for meget, kan det dog føre til bakterieinfektioner, som kan forværre udslættet.
Giftig efeu forårsager kløe på grund af en klæbrig olie kaldet urushiol. Denne farveløse olie findes i blade, stængler, rødder og endda i de små frugter af giftig efeu, eg og sumak. Du kan blive overrasket, hvis du ved et uheld kommer i kontakt med den, mens du går på opdagelse i skoven. Din krop genkender denne olie som skadelig, hvilket får dit immunsystem til at… til at reagere. Denne reaktion resulterer i kløe, brændende fornemmelser, rødme, hævelse og nogle gange blærer på huden.
Når du første gang rører ved giftsumak, reagerer din hud ikke med det samme. Denne forsinkelse sker, fordi din krop ikke tidligere har mødt urushiol og har brug for tid til at lære det at kende. Denne tid kaldes sensibilisering. Når urushiolen sniger sig ind i din hud, er den for lille til at forårsage en reaktion med det samme. Det skal først ændre form gennem en kemisk reaktion. Derefter binder et bestemt protein i din hud sig til det for at skabe et fælles molekyle. Langerhans-celler, en type hvide blodlegemer, der ligner en blæksprutte, patruljerer det ydre lag af din hud som beskyttere. Hvis en af deres arme fanger ledmolekylet og identificerer det som en trussel, viser den den fangede indtrænger til specialiserede T-celler, en anden type hvide blodlegemer. Disse T-celler bliver til hukommelses-T-celler, som kan huske, hvordan ledmolekylet ser ud i en længere periode (figur 1A) [2].
Når du så kommer i kontakt med giftsumak igen, genkender hukommelses-T-cellerne hurtigt urushiolen. Du kan tænke på T-celler som immunsystemets kommandanter. De hjælper med at dirigere andre immunceller og tilkalder deres hjælp ved at frigive kemiske signaler (figur 1B). Hele denne reaktion resulterer i hudirritation, som kaldes delayed hypersensitivity fordi det tager noget tid – typisk 24-48 timer efter eksponering.
Udslæt med giftig efeu er ikke smitsomt og spreder sig ikke fra et område til et andet. Men hvis olien fra giftig efeu kommer på tøj eller genstande, kan den sprede sig til andre hudområder. For at behandle udslæt med giftig efeu skal du fjerne det tøj, du har haft på, da du blev udsat for giftig efeu, og vaske huden med det samme (figur 2). Skyl området med masser af vand. Brug sprit, affedtende sæbe eller almindelig sæbe til at fjerne olien, før den trænger ind i huden. En lille børste kan hjælpe med at rense under neglene, hvor olien kan gemme sig. For at lindre ubehaget kan du overveje at bruge en ren, fugtig vaskeklud i 15-30 minutter for at lindre kløe og hævelse. Calaminlotion, der er kendt for sin lyserøde farve, reducerer også effektivt kløe og smerte, mens hydrokortisoncreme hjælper på inflammation [3]. Orale antihistaminer som Benadryl kan hjælpe yderligere på kløen. I tilfælde af en alvorlig allergisk reaktion, f.eks. hvis vejrtrækningen bliver vanskelig, skal du straks søge akut hjælp. Undgå at kradse i udslættet, da det kan forværre tilstanden og føre til bakterielle infektioner, der kræver yderligere behandling.
Man kan tage flere forholdsregler for at nyde naturen og forebygge udslæt. Brug lange ærmer, lange bukser, støvler og handsker for at beskytte din hud (figur 2). Før du tager på vandretur eller campingtur, skal du smøre dig ind i en efeublocker, som fås på de fleste apoteker, og som er en lotion, der kan beskytte huden som et skjold. Efter dine udendørsaktiviteter skal du vaske dit tøj i vaskemaskinen og rengøre alle de redskaber, du har brugt. Hvis du har kæledyr, skal du huske, at olien kan sætte sig fast i deres pels, selv om de fleste kæledyr ikke udvikler symptomer. Brug gummihandsker, når du vasker dine kæledyr, for at forhindre olien i at sprede sig. Hvis du følger disse trin, kan du beskytte dig mod planter, der kan give udslæt.
Ud over kløende udslæt kan planter påvirke din hud på andre måder [4]. Nogle arter har skarpe træk, som f.eks. pigge og torne, der kan kradse eller irritere huden. Hvis disse rifter bliver inficeret, kan de føre til mere alvorlige problemer. Hvis en torn f.eks. trænger ind i huden, kan bakterier sprede sig og forårsage infektioner i nærliggende led. Ud over de planter, vi allerede har diskuteret, kan andre planter producere stoffer, der kan irritere huden. Et bemærkelsesværdigt eksempel er “kløpulver”, som ofte bruges i spøg og skæmt, og som kommer fra planten Mucuna pruriens. Dens frøkapsler har små hår, der indeholder et protein kaldet mucunain, som forårsager intens kløe ved hudkontakt. En anden reaktion forårsaget af planter er kendt som phytophotodermatitis. Denne tilstand opstår, når huden kommer i kontakt med bestemte planter og derefter udsættes for sollys, hvilket fører til smertefulde blærer. Når disse blærer heler, kan huden blive mørkere, et fænomen kendt som hyperpigmentering. Det sker, fordi huden producerer ekstra melanin, det pigment, der er ansvarligt for hudfarven, og som udløses af visse lysfølsomme forbindelser i planterne.
Nogle planter, herunder giftig efeu, eg og sumak, kan forårsage hudproblemer, der kaldes plantedermatitis. Det kløende udslæt kommer fra en olie kaldet urushiol, som findes i disse planter. Du reagerer måske ikke med det samme, når du rører ved giftig efeu, fordi din krop har brug for tid til at bearbejde den. Efter den første kontakt kan fremtidige berøringer forårsage en reaktion, der fører til rød, hævet og blæret hud inden for 24-48 timer. For at behandle dette skal du vaske den berørte hud, bruge cremer til lindring og ikke kradse for at undgå infektioner. For at undgå kontakt skal du bære beskyttelsestøj og bruge barrierer for at undgå olien. Hvis du kan genkende disse planter, kan du nyde naturen uden at bekymre dig om “de tre blade”.
Plantedermatitis: Et hududslæt forårsaget af kontakt med en plante eller plantedele.
Urushiol: En klar, lugtfri olie i planter som giftig efeu, giftig eg og giftig sumak. Det er årsagen til den kløende fornemmelse.
Immunsystemet: Et kompliceret system af celler (f.eks. Langerhans-celler og T-celler), væv og organer, der beskytter kroppen mod infektioner og forskellige sygdomme.
Sensibilisering: Når immunsystemet lærer at genkende en fremmed indtrænger. Det husker angriberen, så næste gang kan din krop reagere hurtigere og mere effektivt.
Forsinket overfølsomhed: Når dit immunsystem, især T-celler, reagerer på noget, din hud har rørt ved. Denne reaktion tager tid – normalt omkring 24 timer, før du bemærker den.
Fytofotodermatitis: En type plantedermatitis, der opstår, når visse kemikalier i planter kommer i kontakt med huden, og huden derefter udsættes for sollys, hvilket potentielt kan forårsage smertefulde, hyperpigmenterede blærer.
Hyperpigmentering: En tilstand, hvor områder af huden bliver mørkere i forhold til andre områder.
Melanin: Et stof, der giver din hud farve og hjælper med at beskytte den mod skadeligt sollys.
[1] Diedrich, V., Zweerink, K., and Elder, B. 2024. Plantedermatitis. Emerg. Med. Clin. North Am. 42:613-38. doi: 10.1016/j.emc.2024.03.001
[2] Amagai, M. 2016. At knække koden til hudbetændelse med CD1a. Nat. Immunol. 17:1133-4. doi: 10.1038/ni.3557
[3] Gladman, A. C. 2006. Toxicodendron-dermatitis: giftig efeu, eg og sumak. Wilderness Environ. Med. 17:120-8. doi: 10.1580/pr31-05.1
[4] Watchmaker, L., Reeder, M., and Atwater, A. R. 2021. Plantedermatitis: mere end bare giftig efeu. Cutis 108:124-7. doi: 10.12788/cutis.0340
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
