Forfattere
At gruppere ting sammen, også kaldet kategorisering, er grundlæggende for mennesker. Vi kan danne kategorier som mennesker, værktøj og bygninger. Begreber er det, vi mentalt forbinder med kategorier. For eksempel forbinder vi katte med, hvordan de ser ud, og hvordan de opfører sig. “Kat” er et konkret begreb, hvilket betyder, at det refererer til et bestemt dyr, som vi kan pege på. Nogle begreber, såsom “sandhed” eller “sympati”, refererer ikke til konkrete objekter, som man kan pege på. De kaldes abstrakte begreber. Abstrakte ord – de ord, vi bruger til at udtrykke abstrakte begreber – udgør mere end 70% af voksnes tale. Børn bruger færre abstrakte ord, fordi de er sværere at lære. Hvordan lærer og bruger vi abstrakte begreber, fra følelser til tal? Har vi brug for mere hjælp fra andre til at lære abstrakte begreber? I denne artikel tager vi fat på disse spørgsmål og diskuterer aktuel forskning i abstrakte begreber.
For at overleve må dyr lære at kategorisere, hvilket betyder at gruppere ting sammen. For eksempel skal dyr have mentale kategorier for “bytte” og “rovdyr” for at nærme sig byttedyr og undgå rovdyr. I modsætning til andre dyr bruger mennesker ord til at betegne deres kategorier (figur 1). For eksempel bruger vi ordet “dyr” til at referere til fugle, fisk og pattedyr. At navngive en kategori får os til at føle, at kategoriens medlemmer ligner hinanden mere.
Kategorier giver os også mulighed for at udvide vores viden ved at drage slutninger. Hvis vi f.eks. ved, at rødstruben er en fugl, ved vi, at rødstruben sandsynligvis flyver, har næb og lægger æg. Endelig hjælper ord, der navngiver kategorier, mennesker med at interagere og kommunikere – vi kan tale om fugle og forstå hinanden, selv når der ikke er nogen fugle at pege på. Begreber, som vi udtrykker med ord, er de mentale aspekter af kategorier: De består af det, vi ved om objekter og enheder, de hjerneområder, der aktiveres, når vi bruger dem, og de handlinger, vi udfører, når vi tænker på dem. Afhængigt af det begreb, vi tænker på, kan forskellige områder i hjernen blive aktiveret. Når vi f.eks. tænker på rågernes udseende og kvidren, kan vi aktivere de områder i hjernen, der er ansvarlige for syn og hørelse. På samme måde kan vi, når vi tænker på hammere, forestille os deres farve, form, hvor vi kan finde dem, og de handlinger, vi typisk udfører med dem. Når vi tænker på hammere, aktiverer vi altså de områder i hjernen, der er involveret i synet og i planlægning og kontrol af bevægelse.
Både “robin” og “hammer” er konkrete begreber hvilket betyder, at vi kan pege på en konkret rødben eller hammer. I denne artikel fokuserer vi i stedet på abstrakte begreber dvs, begreber udtrykt ved abstrakte ord som “fantasi”, “tænkning”, “skam” og “tilføjelse”. (se figur 2). Abstrakte begreber er interessante, fordi deres betydning i modsætning til konkrete begreber ikke er helt fastlagt og ofte er åben for diskussion. Generelt refererer abstrakte begreber ikke til et enkelt objekt, men til flere komponenter, der interagerer og har komplekse relationer. For eksempel kan begrebet “retfærdighed” fremkalde en dommer, en retssal og en person, der bliver dømt.
Hvis du tror, at abstrakte begreber bare er sværere at forestille sig end konkrete genstande og ikke involverer vores fem sanser og de områder i hjernen, der styrer dem, så tager du fejl! Abstrakte begreber involverer de fem sanser, men nogle gange mindre end konkrete begreber gør. Abstrakte begreber kan også skabe følelser og indre kropslige reaktioner, nogle gange endda stærkere end konkrete begreber gør. Dette gælder især for abstrakte begreber, der formidler følelser, såsom “kærlighed” og “optimisme”.
Sammen med abstrakte begreber har vi også abstrakte ord. Abstrakte ord har deres egen unikke karakter. Børn lærer dem senere, end de lærer konkrete ord, typisk ved at bruge sprog og ord til at forklare abstrakte ord i stedet for blot at pege på et objekt. Det er vigtigt, at folk har en tendens til at føle sig mindre sikre på, at de kender betydningen af abstrakte ord, de anser betydningen af disse ord for at være mere åben for debat eller diskussion, og de mener, at de har brug for hjælp fra andre for at forstå deres sande betydning [1, 2].
Videnskabeligt set er abstrakte ord og de begreber, de udtrykker, meget interessante. Vi kalder abstraktion vores evne til at gruppere ting og danne mere generelle og specifikke kategorier (f.eks. “dyr” vs. “siamesisk kat”). Dette er forskelligt fra vores evne til at lære og bruge abstrakte begreber (f.eks. “retfærdighed” og “skønhed”), som vi kalder abstrakthed, og som vi fokuserer på i denne artikel. Abstraktion og abstrakthed hænger altså sammen, men er forskellige. At bruge abstrakte begreber og ord er en meget sofistikeret evne, og en stor del af voksnes tale – op til 70% – består af abstrakte ord. Så det er meget vigtigt at forstå, hvordan vi lærer og bruger abstrakte begreber. Abstrakte ord er nogle gange så svære at lære og bruge korrekt, at de skaber eller påvirker vores forhold til andre. For eksempel beder folk ofte andre om at forklare betydningen af abstrakte ord, og det kan skabe interessante diskussioner!
Forskere mener, at mennesker har mere brug for andre for at lære abstrakte begreber, end de har, når de lærer konkrete begreber [1]. Hvorfor er det sådan? Børn lærer generelt begreber ved at lægge mærke til ligheder mellem objekter, skabe mentale forbindelser og danne kategorier. For eksempel kan vi danne begrebet “bord” ved at lægge mærke til lighederne mellem forskellige borde: en flad overflade og fire ben. Selvom der findes træborde, plastikborde, haveborde og køkkenborde, som alle er lidt forskellige, ser alle borde ens ud. Som et andet konkret eksempel kan du tænke på kategorien “ting til at tage med på tur”. Denne kategori kan indeholde en blanding af genstande, der er forskellige i form, farve, størrelse og tekstur: bøger, tøj, tasker og kort, for eksempel. Selvom disse ting ikke ligner hinanden, er de alle objekter, der kan bruges til et fælles mål eller i en fælles sammenhæng (rejse).
Læringsprocessen er meget sværere for abstrakte begreber. Tænk på det abstrakte begreb “retfærdighed”. Ting, der hører til begrebet “retfærdighed”, ligner ikke hinanden med hensyn til, hvordan de ser ud, de lyde, de producerer, den smag, de har, eller nogen anden kvalitet. Derudover kan medlemmerne af “retfærdighed” referere til forskellige mål eller situationer, for eksempel til en retssal, hvor en dommer skal afsige en dom, eller til en gruppe venner, der ønsker at dele noget slik ligeligt. For at finde ud af, hvilke ting der indgår i begrebet “retfærdighed”, har vi brug for, at andre forklarer os, hvad retfærdighed betyder. Folk kan have ret forskellige ideer om, hvad “retfærdighed” eller andre abstrakte begreber betyder, og det kan føre til diskussioner, hvor ideer sammenlignes eller endda debatteres. Nogle gange kan diskussioner om abstrakte begreber endda få os til at ændre mening om, hvad vi tror, de betyder (figur 3).
Undersøgelser af børn viser, at sprog og hjælp fra andre mennesker er særligt vigtigt for at lære abstrakte begreber. Andre mennesker hjælper børn med at lære ved at bruge ord og give forklaringer. At høre et enkelt ord, f.eks. “frihed”, hjælper os f.eks. med at holde sammen på forskellige oplevelser relateret til frihed, såsom at løbe på en mark, komme ud af fængslet og ikke have nogen begrænsninger. Fordi andres ord og forklaringer er afgørende for indlæring af abstrakte begreber, kan indlæring af disse begreber øge følelsen af social forbundethed blandt mennesker. Måske er abstrakte begreber opstået i sproget over tid, fordi de øger den sociale forbundethed, som hjælper os med at overleve som art!
Nyere undersøgelser understøtter ideen om, at vi ikke kun har brug for andre til at lære abstrakte begreber, men også til fuldt ud at forstå og bruge dem. Forestil dig en samtale med en person, der bruger et abstrakt ord som “ønske”. På grund af dette begrebs kompleksitet er du måske mere usikker på ordets betydning, end hvis personen nævnte “katte”. Derfor er du måske nødt til at bevæge dig gennem to hovedfaser for at forstå det abstrakte begreb.
Fase 1: Du kan tale med dig selv (i dit hoved) for at finde ordets betydning, måske endda som om du var to forskellige personer (dialogisk indre tale). For eksempel kan du spørge dig selv: “Hvad betyder dette ord?” Denne proces kaldes indre social metakognition, der vedrører både kognition og metakognition det indebærer, at man undersøger sin viden gennem en proces, der både er indre og social [3]. Hvis den indre søgning ikke er vellykket, hvilket betyder, at du stadig ikke forstår ordets betydning, kan den næste fase hjælpe.
Fase 2: Hvis du ikke finder et svar ved hjælp af indre social metakognition, kan du spørge nogen, der forstår ordets betydning bedre end dig selv, eller du kan diskutere ordets betydning med andre. Denne proces kaldes social metakognition. I denne fase søger man viden andre steder og stoler på andres viden ( knowledge outsourcing). Der er tre grundlæggende måder at gøre det på. For det første kender man måske ikke betydningen af et ord og spørger simpelthen andre, hvad det betyder. For eksempel kan børn spørge deres lærer, hvad ordet “filosofi” betyder. For det andet vil man måske gerne vide, om andre har de samme tanker om betydningen af et ord, som man selv har. Så du kan spørge andre, hvad ordet betyder for dem. Betyder “begær” for eksempel begær efter mad (sult), begær efter en person (kærlighed) eller begær efter viden (nysgerrighed)? Betydningen af abstrakte ord kan udvikle og ændre sig i løbet af en persons liv, så betydningen af “lyst” kan variere mellem børn, unge og voksne. For det tredje vil du måske definere et ord sammen med andre mennesker. Forestil dig, at du er videnskabsmand og gerne vil komme med en klar definition af “repræsentation”. Du kan diskutere betydningen med dine kolleger for at nå frem til en fælles definition. At spørge andre, hvad et abstrakt begreb betyder, kan føre til diskussion eller debat om ordets betydning, hvilket kan hjælpe folk med at finde frem til en fælles definition.
Hvilke videnskabelige beviser understøtter disse processer? For det første har vi fundet ud af, at folk føler sig mere usikre på, hvad abstrakte begreber betyder, føler, at de har brug for andre til at lære dem, og mener, at disse begreber er så komplekse, at de ikke har fuld tillid til selv eksperternes viden [2]. For det andet, når folk reagerer på sætninger med abstrakte begreber, bruger de flere udtryk, der signalerer tvivl og usikkerhed, stiller flere “hvorfor”- og “hvordan”-spørgsmål og har en tendens til at fortsætte interaktionen længere [4]. For det tredje, når folk får hjælp fra andre til at gætte, hvilket begreb et billede refererer til, føler de sig mere socialt forbundne, dvs. de bevæger sig på samme tid og med samme hastighed som andre, der gav dem forslag om abstrakte end konkrete begreber. Det er sværere at se et billede og gætte, at det repræsenterer “skønhed” i stedet for “bord”, så andre er vigtigere i det første tilfælde [5]. Endelig viser det sig, at når man bruger abstrakte begreber, er mundmotorikken mere involveret [6]. Det tyder på, at folk taler med sig selv for at finde den mulige betydning, eller hvis de indser, at de ikke ved, hvad ordet betyder, gør de det for at forberede sig på at spørge andre om ordets betydning eller for at diskutere det med dem.
Abstrakte begreber omfatter kategorimedlemmer, der kan være meget forskellige fra hinanden, og deres betydning er ikke fast og stabil, men varierer meget afhængigt af situationen og den person, der bruger dem. Så når vi skal lære abstrakte begreber, er vi mere afhængige af andre, end når vi skal lære konkrete begreber, og når vi bruger abstrakte begreber, kan de nemt føre til diskussion eller debat. Derfor kan abstrakte begreber måske bidrage til at skabe stærkere sociale bånd med andre. Mange spørgsmål er dog stadig åbne. Der kan være forskellige slags abstrakte begreber, for eksempel filosofisk-åndelige begreber, der relaterer til dybe spørgsmål om livet og videns natur (for eksempel “religion”, “moral” og “skæbne”), følelsesmæssige og sociale abstrakte begreber (“kærlighed” og “skam”) og abstrakte begreber relateret til rum, tid og tal (“areal”, “dag” og “sum”). Styrker de forskellige typer af abstrakte begreber vores relationer på forskellige måder? Øger begreber, som vi har forskellige meninger om, f.eks. politik, vores følelse af social forbundethed eller ej? Hvordan danner og bruger vi begreber som køn, der omfatter både biologiske aspekter og aspekter, der varierer afhængigt af det sted og samfund, hvor folk lever? Hvordan lærer vi videnskabelige og teknologiske begreber? Og hvordan ændrer abstrakte begreber sig på tværs af situationer, sprog og kulturer? Fortsatte studier af abstrakte begreber er vigtige, fordi de udgør en vigtig del af, hvordan vi tænker, hvordan vi taler, og hvordan vi interagerer med andre.
Konkrete begreber: Ideer, der typisk refererer til enkelte objekter eller levende væsener, som “hammer” eller “kat”.
Abstrakte begreber: Ideer, der ikke refererer til enkelte objekter, men i stedet er mere komplekse og løsrevet fra sanserne, men fremkalder indre kropslige signaler og følelser mere. Eksempler er “retfærdighed”, “demokrati” eller “tænkning”.
Abstrakte ord: Ord, der bruges til at udtrykke abstrakte begreber.
Indre social metakognition: En indre proces, der involverer at “tale med os selv” for at finde ud af, hvad vi ved om et begreb. For eksempel kan vi spørge os selv: “Kender jeg virkelig betydningen af “demokrati”?”
Kognition: Processen med at tilegne sig viden ved hjælp af vores sanser og erfaring; det omfatter at være opmærksom, opfatte verden, huske, ræsonnere og bruge sprog.
Metakognition: Processen med at tænke over vores tanker og ræsonnementer og evaluere dem. Ved hjælp af metakognition kan vi f.eks. beslutte, at vi har en god hukommelse, eller at vores viden er utilstrækkelig.
Social metakognition: Processen med at være afhængig af andre for at få information om begreber. Det kan være, at man bare spørger dem (“Hvad betyder demokrati?”) eller diskuterer betydningen med dem (“Hvad mener du med demokrati?”).
Outsourcing af viden: At stole på andre mennesker, muligvis eksperter inden for et domæne, for at berige vores viden. For at lære betydningen af “demokrati” ville vi f.eks. henvende os til en ekspert i politik.
[1] Borghi, A. M. 2022. Begreber, som vi har mere brug for andre til: tilfældet med abstrakte begreber. Curr. Dir. Psychol. Sci. 31:238-46. doi: 10.1177/09637214221079625
[2] Mazzuca, C., Falcinelli, I., Michalland, A. H., Tummolini, L., og Borghi, A. M. 2022. Kropslig, følelsesmæssig og offentlig sfære på tidspunktet for COVID-19. En undersøgelse af konkrete og abstrakte begreber. Psychol. Res. 86:2266-77. doi: 10.1007/s00426-021-01633-z
[3] Borghi, A. M., og Fernyhough, C. 2023. Begreber, abstrakthed og indre tale. Phil. Trans. R. Soc. B. 378:20210371. doi: 10.1098/rstb.2021.0371
[4] Villani, C., Orsoni, M., Lugli, L., Benassi, M. og Borghi, A. M. 2022. Abstrakte og konkrete begreber i samtale. Sci. Rep. 12:1-15. doi: 10.1038/s41598-022-20785-5
[5] Fini, C., Era, V., Da Rold, F., Candidi, M. og Borghi, A. M. 2021. Abstrakte begreber i interaktion: behovet for andre, når man gætter på abstrakte begreber, udjævner dyadiske motoriske interaktioner. R. Soc. Open Sci. 8:201-5. doi: 10.1098/rsos.201205
[6] Borghi, A. M., Barca, L., Binkofski, F., Castelfranchi, C., Pezzulo, G., og Tummolini, L. 2019. Ord som sociale værktøjer: sprog, socialitet og indre forankring i abstrakte begreber. Phys. Life Rev. 29:120-53. doi: 10.1016/j.plrev.2018.12.001
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
