Forfattere
At dyrke sport kan være fyldt med følelser. Idrætsudøvere kan være nervøse ved optagelsesprøver eller før en stor konkurrence, kede af at tabe eller præstere dårligt, eller begejstrede og glade efter en stor sejr eller en stor præstation. For at klare sig godt i sport kan atleter lære at styre deres følelser og håndtere stress. Men nogle følelsesregulerings- og mestringsstrategier kan være mere nyttige end andre. Så hvordan kan atleter lære at håndtere deres følelser og håndtere stress i sport? I denne artikel gennemgår vi, hvad følelser er, og hvordan de påvirker atleters tanker og adfærd i sport, samt deres indvirkning på sportspræstationer. Vi gennemgår også typer af mestringsstrategier, som atleter kan bruge til at håndtere stress og følelser i sport, og vi undersøger, hvordan atleter kan lære at udvikle bedre mestringsevner til sportspræstation.
Atleter føler alle slags følelser i sport. Nogle af disse følelser føles dårlige eller negative, som følelsen af at være ængstelig, nervøs eller bange før en stor konkurrence. Nogle gange føler atleter sig så nervøse, at de ikke ved, hvad de skal gøre, de kan bare ikke ryste det af sig, og de ender med at have en dårlig præstation som følge af deres følelser. Andre sportsrelaterede følelser føles fantastiske, som følelsen af lykke og spændingen ved at vinde en kamp, eller følelsen af stolthed efter at have udført en ny færdighed eller bevægelse for første gang. De følelser, atleter føler i sport, kan nogle gange være nyttige for præstationen, men nogle gange kan de være svære at håndtere og få dem til at præstere dårligere.
Følelser opstår, når vi befinder os i situationer, der er vigtige for os [1]. Nogle eksempler på vigtige situationer for atleter er at prøve at komme på et hold, blive venner med holdkammerater, få spilletid i kampe, udføre færdigheder korrekt eller vinde konkurrencer. I disse situationer er det naturligt at ønske at få succes, og nogle gange kan disse situationer føles stressende, fordi det virker, som om der er meget på spil. Vi bekymrer os måske om, hvad der vil ske, hvis vi ikke kommer på holdet, hvis vi begår en fejl, eller hvis vi taber en konkurrence. Nogle følelser, som angst eller frygt, kan opstå, når vi føler, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre, eller når vi ikke har evnen til at håndtere situationen. For eksempel kan en fodboldspiller i en straffesparkskonkurrence tænke, at udfaldet af kampen afhænger af hendes præstation, og hun kan være usikker på, om hun kan lykkes. Hvis hun tror, at hun ikke er særlig god til at skyde straffespark, kan hun føle negative følelser som angst. Det første, vi skal vide om følelser, er derfor, at de opstår, når vi befinder os i situationer, der er vigtige for os – vores følelser giver os værdifuld information om de ting, vi holder af.
Følelser kan påvirke vores krop såvel som vores sind. Forestil dig, at du har en stor, vigtig sportsbegivenhed i morgen, og måske føler du dig presset til at præstere godt, fordi du virkelig gerne vil vinde. Hvis du føler dig presset over den forestående konkurrence, vil du måske bemærke ændringer i din krop: dit hjerte vil måske slå hurtigere, din vejrtrækning vil måske blive hurtigere, du vil måske føle sommerfugle i maven, dit bryst vil måske føles spændt – alle disse kropslige fornemmelser er resultatet af følelser. Samtidig kan du have svært ved at holde op med at tænke på konkurrencen, og det kan være meget svært at fokusere på noget andet! Du kan føle dig ekstremt distraheret i dagene og timerne op til konkurrencen. Følelser som angst føles ofte på denne måde – de har fysiske effekter i kroppen såvel som effekter på sindet [2]. I tabel 1 og figur 1 fremhæver vi nogle nøglepunkter om, hvordan forskellige følelser kan påvirke vores krop og vores sind.
| Følelser | Effekter på vores kroppe | Effekter på vores sind | Almindelige handlinger og reaktioner |
| Ængstelig | – Sommerfugle i maven – Kvalme – Prikkende fornemmelser – Svært ved at sidde stille eller slappe af | – Tankemylder – Problemer med at fokusere på én ting – Negative tanker | – Dårlig sportspræstation – Dårlig timing af sportsfærdigheder |
| Trist | – Sænkede skuldre – Bevæger sig langsomt – Føler sig træt eller mister energi | – Negative tanker: tænker, at du er dårlig til noget – manglende selvtillid – Let irriteret eller vred på folk | – Søvnbesvær – Gråd – Ændringer i appetit – Manglende motivation |
| Glad | – Bevæger sig med masser af energi – Smiler og griner | – Selvsikre tanker – Tror, at tingene vil gå godt – Har lettere ved at fokusere | – Gode sportspræstationer – Snakkesalig |
| Frygtelig | – Kvalme – For varmt eller for koldt – Svedtendens | – Tanker om at være i fare – Tankemylder – Svært ved at fokusere | – Gråd – Forsøg på at gøre kroppen lille eller forsøge at gemme sig – Kort, overfladisk vejrtrækning |
Sådanne følelsesmæssige oplevelser kan også påvirke, hvordan vi opfører os eller præsterer. For eksempel kan en ængstelig eller bange atlet præstere dårligt eller have dårlig timing i sine sparke- eller gribeevner. En atlet, der føler sig trist, kan have svært ved at sove natten før en konkurrence og kan græde under kampen, mens en atlet, der føler sig glad, kan være meget snakkesalig, bevæge sig med masser af energi og præstere godt.
Følelser kan også “spredes” i et hold eller mellem mennesker, hvilket kan påvirke sportspræstationen. I nogle situationer er glæden og humøret hos spillere på et hold blevet “forbundet” med humøret hos andre spillere på holdet, hvilket tyder på, at følelser kan have en afsmittende effekt og sprede sig til holdkammerater [3]. Dette er vigtigt, fordi det fortæller os, at nogle menneskers følelser kan påvirke andre. Er du nogensinde blevet påvirket af en andens gode eller dårlige humør i forbindelse med din egen sport? Spredningen af følelser mellem holdkammerater kan også påvirke præstationen: Hvis flere atleter på et hold har det godt, kan holdet præstere bedre i konkurrencen. På den anden side, hvis mange atleter på et hold føler sig ængstelige, bekymrede eller nervøse, kan holdet præstere dårligere.
Når de følelser og tanker, der er forbundet med vores følelser, bliver overvældende, må vi finde måder at håndtere følelserne på. At forsøge at ændre eller reducere intensiteten af følelser kaldes emotion regulation[4]. Fordi følelser påvirker vores krop og vores sind, betyder det, at vi skal forsøge at håndtere de fysiske virkninger af følelser i vores kroppe, og vi skal også forsøge at håndtere tanker og virkninger af følelser i vores sind.
For at håndtere følelsernes indvirkning på kroppen kan det være en hjælp først at lægge mærke til sine kropslige fornemmelser og sætte navn på dem. For eksempel kan du lægge mærke til og benævne følelserne af “spændinger i mine muskler”, “sommerfugle i maven” eller “nervøse ben”. Du kan scanne din krop fra top til tå, lægge mærke til dine fornemmelser og forsigtigt sætte navn på, hvad der sker. For det andet, når du har bemærket, hvilke fysiske fornemmelser du oplever, så tag et øjeblik til at trække vejret dybt. Du kan også fokusere på de fornemmelser, du har, og forestille dig, at du trækker vejret ind i den del af kroppen.
En af de vigtigste ting at gøre, når man forsøger at håndtere følelser, er at erkende, at de er normale, og at de sker for alle. Faktisk er disse følelser din krops måde at forberede dig på handling. Så prøv først at tænke anderledes om situationen. Dette er kendt som reappraising situationen. Du kan revurdere dine følelser ved at se din krops reaktioner og fornemmelser som ting, der kan hjælpe dig i din sport, eller ved at overbevise dig selv om, at de ikke er så vigtige, som de føles. At revurdere kan hjælpe dig med at få det bedre. For det andet kan du tænke på nogle konkrete skridt, du kan tage for at løse roden til problemet. Hvis du for eksempel føler dig overvældet og ængstelig, fordi du har travlt og har svært ved at holde styr på din tidsplan og dit udstyr, kan du bede en forælder om at hjælpe dig med at skrive en tidsplan. Du kan også planlægge strategier for, hvordan du organiserer dit udstyr, så du ikke bliver stresset før træning eller kamp.
Her er et par strategier, du kan prøve for at håndtere de stressende virkninger af følelser. For det første kan du søge støtte. Bed en træner, forælder eller holdkammerat om at hjælpe dig med at løse problemet. Du kan også prøve at ændre situationen eller stressfaktoren. Det kan kræve, at du beder en træner, forælder eller holdkammerat om at hjælpe dig med at ændre situationen til noget, du ved, du er i stand til at håndtere. Du kan f.eks. bede din træner om at lære dig flere færdigheder til at slå en forsvarsspiller, du kan spørge din træner, om du kan sidde over i næste spil, så du kan styre dine følelser, eller du kan bede en holdkammerat på bænken om at hjælpe dig med at falde til ro.
Som du kan se, er der mange forskellige måder at håndtere følelser og stress på i sport. Du tænker måske: “Hvad er den bedste måde at håndtere mine følelser på for at opnå en optimal sportspræstation?” Svaret er kompliceret, og det involverer ideen om coping effektivitet det betyder, at man skal finde de bedste måder at håndtere stressfaktorer og følelser på. I nogle sportssituationer kan stressfaktoren f.eks. være en dommer, der laver dårlige kendelser mod dig og dit hold, og du bliver måske mere og mere frustreret og vred på dommeren. I dette tilfælde kan den bedste måde at håndtere situationen på være at tage en dyb indånding og minde dig selv om, at du kan blive ved med at prøve hårdt, uanset hvad dommeren gør. At bruge strategier som afslapning, dyb vejrtrækning og positiv selvtale kan være meget effektivt til at håndtere dine følelser i en situation som denne. Men handlinger som at konfrontere dommeren, råbe eller eksplodere af vrede under konkurrencen vil sandsynligvis ikke være særlig effektive – disse handlinger kan gøre situationen endnu værre! Et andet eksempel kan være, hvis du føler dig usikker på din præstation eller nervøs for en kommende kamp. I den situation kan du tale med dine forældre, bedsteforældre, trænere, holdkammerater eller venner for at bede dem om råd og støtte. At søge støtte fra folk omkring os er en anden meget effektiv strategi til at håndtere stressfaktorer og følelser i sport. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan stress påvirker os, kan du læse denne artikel fra Frontiers for Young Minds [5]. Hvis du vil vide mere om pres i sport, kan du læse denne artikel fra Frontiers for Young Minds [6].
Afslutningsvis vil jeg sige, at atleter oplever mange følelser i sport. Nogle gange er følelser positive og hjælper præstationen, f.eks. kan det at føle sig glad hjælpe atleter med at blive mere selvsikre. Men nogle gange er følelser negative og kan skade præstationen, f.eks. kan en fodboldspiller glemme, hvordan han skal udføre en øvelse, hvis han er nervøs. Når atleter har negative følelser, kan de forsøge at håndtere dem på forskellige måder. De kan forsøge at ændre situationen, ændre, hvordan de tænker og føler om situationen, eller bede en træner, forælder eller holdkammerat om støtte. Det vigtigste for atleter er at være bevidste om de følelser, de føler, og de bedste måder, de kan håndtere deres følelser på i sport. Hvilke følelser har du i forbindelse med sport? Hvordan tror du, at du kan håndtere dem i fremtiden?
Regulering af følelser: Følelsesregulering refererer til, hvordan mennesker forsøger at påvirke, hvilke følelser de føler, hvornår de føler dem, og hvordan de viser disse følelser til andre [3].
Revurdering: Reappraisal er, når en person bevidst forsøger at ændre, hvordan de tænker om en situation for at ændre de følelser, de oplever.
Effektivitet: Effektivitet refererer til, hvor nyttige emotionsregulering eller copingstrategier er til at hjælpe med at håndtere en situation eller til at håndtere dine følelser. At bruge strategier effektivt betyder, at folk er gode til at styre deres følelser, så de får det, som de vil have det, eller at de er gode til at håndtere stressede situationer.
[1]Lazarus, R. S. 2006. Stress og følelser: En ny syntese. New York, NY: Springer publishing company.
[2] Ford, J. L., Ildefonso, K., Jones, M. L., og Arvinen-Barrow, M. 2017. Sportsrelateret angst: aktuel indsigt. Open Access J. Sports Med. 8:205-12. doi: 10.2147/OAJSM.S125845
[3] Totterdell, P. 2000. At fange stemninger og slå løb: stemningsforbindelse og subjektiv præstation i professionelle sportshold. J. Appl. Psychol. 85:848-59. doi: 10.1037/0021-9010.85.6.848
[4] Gross, J. J. 1998. Det nye felt for følelsesregulering: en integrativ gennemgang. Rev. Gen. Psychol. 2:271-99. doi: 10.1037/1089-2680.2.3.271
[5] Ellis, S., Bhathe, V., Brennan, C., Moynes, E., Hellemans, K., og Landsman, S. 2021. Hvordan stress påvirker os. Forside. Young Minds. 9:585831. doi: 10.3389/frym.2021.585831
[6] Meijen, C., Turner, M., og Jones, M. 2022 Hvordan man ser pres i sport som en udfordring, ikke en trussel. Forsiden. Young Minds. 10:681496. doi: 10.3389/frym.2022.681496
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
