Forfattere
Kan sport gøre en forskel for, hvordan du har det? Det spørgsmål undersøgte vi hos 4.000 børn i Rotterdam i Holland. Vi fandt ud af, at børn, der dyrkede sport, havde færre følelsesmæssige problemer, som f.eks. at bekymre sig eller være ked af det. Vi var nysgerrige efter at finde ud af hvorfor og undersøgte forskellige mekanismer, der kunne forklare, hvordan sport kan påvirke den mentale sundhed. Samlet set fandt vi ud af, at selvværd, som er den måde, du opfatter og føler dig selv på, var den primære måde, hvorpå sportsdeltagelse kan hjælpe med at forebygge eller reducere følelsesmæssige problemer og bekymringer. Forenklet sagt kan sport øge dit selvværd, hvilket igen hjælper dig med at håndtere følelsesmæssige problemer og bekymringer. Vi undersøgte også biologiske mekanismer (f.eks. hjernestørrelse) og adfærdsmæssige mekanismer (f.eks. søvnkvalitet), men de kunne ikke forklare sammenhængen mellem sport og mental sundhed. Samlet set viste undersøgelsen, at sport potentielt kan hjælpe unge mennesker med at få det bedre med sig selv og forbedre deres humør.
Rejsen fra barn til teenager og til sidst til voksen indebærer mange forandringer og udviklinger, både i kroppen og i sindet. Vi er nysgerrige efter at vide, hvordan børn kan holde deres sind sundt, når de bliver ældre. Når børn vokser op, begynder nogle at føle sig triste eller opleve flere bekymringer. Hvis disse følelser bliver hængende og får børnene til at føle sig rigtig nedtrykte, kan det være nødvendigt at få hjælp fra en psykolog til at få det bedre igen. Men bare rolig, mange mennesker oplever sådanne følelser af og til, og de bliver ofte bedre med tiden. Og det er vigtigt, at børn kan gøre noget for at hjælpe sig selv med at få det bedre! I den undersøgelse, vi beskriver i denne artikel, undersøgte vi ting, der kan hjælpe børn med at få det bedre og forblive mentalt sunde, mens de vokser op. Sådanne beskyttende faktorer fungerer som skjolde, der beskytter børns sind mod at føle sig for triste eller ængstelige. Tidligere undersøgelser viste, at fysisk aktivitet (at bevæge kroppen på forskellige måder) er en vigtig beskyttelsesfaktor [1, 2]. Forskere har lært, at det at lege udenfor, deltage i sport og generelt være aktiv kan hjælpe børns sind med at føle sig gladere og sundere – og det kan endda beskytte deres sind mod negative følelser som tristhed, angst eller bekymringer. Disse negative følelser kaldes følelsesmæssige problemer. Men hvordan virker det? Hvordan kan det at bevæge kroppen beskytte børn mod følelsesmæssige problemer?
Forskere har fundet nogle specifikke måder, hvorpå det at være aktiv kan hjælpe med at reducere negative følelser. Men de forstår stadig ikke helt, hvordan alle disse faktorer virker sammen. Vi tror, at fysisk aktivitet kan beskytte unges sind gennem mange forskellige processer. Så målet med vores undersøgelse var at finde frem til de vigtigste måder, hvorpå fysisk aktivitet kan hjælpe med at reducere følelsesmæssige problemer hos unge mennesker ved at se på det fra et bredere, mere sammenhængende synspunkt. Til det formål undersøgte vi tre typer af mekanismer, der kan forklare, hvordan fysisk aktivitet kan føre til et gladere og sundere sind. Disse kaldes neurobiologiske mekanismer, Hvordan folks tanker, følelser og sociale interaktioner påvirker deres mentale sundhed og trivsel.og adfærdsmæssige mekanismer.
Neurobiologiske mekanismer tyder på, at fysisk aktivitet kan gavne din hjerne. Hjernen er som et kontrolcenter, der hjælper dig med at gøre alt, hvad du gør, som at tænke, bevæge dig og føle. Hjernen hjælper dig også med at forstå verden omkring dig. Men hjernen er ikke bare et stort, blødgjort organ. Den består af masser af små celler, der kaldes neuroner. Fysisk aktivitet hjælper neuronerne med at arbejde sammen for at få din hjerne til at fungere ordentligt og til gengæld mindske risikoen for at udvikle følelsesmæssige problemer [3]. Du kan tænke på hjernen som en muskel, der bliver stærkere med motion.
Psykosociale mekanismer tyder på, at fysisk aktivitet kan hjælpe dig med at føle dig forbundet med dig selv og andre, hvilket kan være med til at reducere følelsesmæssige problemer. Disse forbindelser kan være gennem et sportshold eller en klub eller ved at få venner under leg [4]. Desuden kan forbedringer i sport hjælpe børn med at føle sig mere sikre på sig selv og øge deres selvværd (hvordan gode mennesker har det med sig selv).
At være fysisk aktiv og deltage i idrætsundervisningen i skolen får dig ikke kun til at føle dig godt tilpas – det kan også hjælpe dig med at udvikle langvarige sunde vaner. Fysisk aktivitet hjælper dig med at sove bedre, opmuntrer dig til at spise godt og hjælper dig med at bruge mindre tid foran skærmen. Det kaldes sunde adfærdsvaner, og de har en god indflydelse på dit humør. Forestil dig, hvordan du har det, når du f.eks. får en rigtig god nats søvn, sammenlignet med en nat, hvor du ikke sover godt. Så sunde adfærdsvaner kan hjælpe med at holde dig glad og forhindre udviklingen af følelsesmæssige problemer [5].
Vores undersøgelse brugte data fra Generation R-projektet. Generation R er et langtidsprojekt, der startede i 2002-2004 og fulgte børn, fra før de blev født. I dag er deltagerne unge voksne. Mere end 4.000 unge deltog i Generation R-projektet, og vi indsamlede data, da de var 5, 10 og 13 år gamle. Deltagerne er fra Rotterdam, en by i Holland. Formålet med undersøgelsen er at forstå, hvorfor nogle børn vokser sundt op, mens andre møder udfordringer i deres fysiske eller mentale udvikling.
I denne undersøgelse forsøgte vi at finde ud af, hvilke former for fysisk aktivitet, der får nogle børn til at føle sig bedre tilpas. For at gøre det kørte vi en statistisk analyse. Det kaldes Pearson-korrelation, og det er en måde at finde ud af, hvordan to ting er relateret til hinanden. Forestil dig, at du gerne vil vide, om det giver bedre karakterer at læse mere. Pearson-korrelation hjælper dig med at se, om der er et mønster mellem, hvor meget tid du bruger på at læse, og dine karakterer.
Til at begynde med opdagede vi, at 6-årige, der dyrker sport, havde færre følelser af at være kede af det, da de blev teenagere. Vi så ikke den samme sammenhæng for andre typer af fysiske aktiviteter, som at lege udenfor eller gå eller cykle i skole (figur 1). Husk, at vi også var nysgerrige på, hvordan ting som hjernen (en neurobiologisk mekanisme), sociale forbindelser (en psykosocial mekanisme) og adfærdsvaner (en adfærdsmæssig mekanisme) kunne forklare, hvorfor det at dyrke sport er forbundet med færre følelsesmæssige problemer som tristhed og bekymring. Så vi lavede en anden statistisk test kaldet medieringsanalyse, som er en måde at forstå, hvordan en ting fører til en anden gennem en tredje ting i midten. Forestil dig, at du gerne vil vide, hvordan fysisk aktivitet får børn til at føle sig gladere. Mediationsanalyse hjælper dig med at finde ud af, om noget andet, som f.eks. bedre søvn, er årsagen til, at fysisk aktivitet fører til lykke. Så i stedet for bare at sige: “Fysisk aktivitet gør dig glad”, kan det være: “Fysisk aktivitet hjælper dig med at sove bedre, og bedre søvn får dig til at føle dig lykkeligere”. Med andre ord hjælper medieringsanalysen med at finde de “mellemliggende” årsager, der forklarer, hvordan én ting (fysisk aktivitet) hænger sammen med en anden (følelsesmæssige problemer).
Samlet set fandt vi ud af, at kun den psykosociale mekanisme kan forklare, hvordan sport beskytter mod følelsesmæssige problemer (figur 2). Den psykosociale mekanisme fortæller os, at når børn er aktive, handler det ikke kun om at bevæge kroppen. Det handler om at føle sig forbundet med andre, som f.eks. at få venner under sport. At dyrke sport kan hjælpe børn med at opfylde det menneskelige behov for at være sammen med andre. Selvværd viste sig at være særligt vigtigt. At dyrke sport kan hjælpe børn med at få det bedre med sig selv, hvilket kan hjælpe dem med at håndtere bekymringer, tristhed og angst bedre. Under sportstræningen lærer børnene nye færdigheder eller forbedrer dem, de allerede kan, hvilket kan øge selvværdet. Andre psykosociale mekanismer, som f.eks. at få venner i sport og at få et bedre selvbillede, viste sig ikke at være lige så vigtige som selvværd.
Vi fandt ikke nok bevis for, at andre ting end selvværd, som f.eks. børns hjerner eller deres vaner, gør en stor forskel for følelsesmæssige problemer. Men andre forskere fandt beviser både for og imod neurobiologiske mekanismers rolle – så nogle forskere konkluderede, at denne mekanisme var meningsfuld, mens andre ikke gjorde det. På samme måde var der ikke nok evidens for adfærdsmæssige mekanismer, som handler om, hvorvidt ting som sund mad, mindre skærmtid eller bedre søvnkvalitet kan beskytte mod følelsesmæssige problemer.
Sammenfattende viste det sig i vores undersøgelse, at kun selvværd kunne forklare sammenhængen mellem sportsdeltagelse og færre følelsesmæssige problemer. Vi lærte, at det at have det godt med sig selv er en stor styrke og en beskyttende faktor, der kan forklare, hvorfor det at være aktiv i sport kan få børn til at få det bedre følelsesmæssigt.
Selvværd kan opdeles i flere områder, fordi der kan være forskel på, hvordan man ser sig selv i forskellige aspekter af sit liv. For eksempel synes nogle børn, at de er gode i skolen, men har mindre tillid til deres sportsevner. I vores undersøgelse fandt vi ud af, at unge, der synes, de er gode til sport, var mere tilbøjelige til at opleve positive effekter på deres generelle mentale sundhed. Derfor er det vigtigt at vælge en sport, du kan lide – en, du tror, du kan klare dig godt i og udvikle yderligere færdigheder i. En sport, der passer til din klassekammerat, passer måske ikke til dig! Det er vigtigt at finde ud af, hvilken sport der matcher dine unikke evner og får dig til at føle dig glad. Prøv forskellige sportsgrene for at finde ud af, hvad du bedst kan lide.
Fra barndom til ungdom sker der flere spændende forandringer i børns kroppe og sind. Vi ville gerne undersøge, hvordan børn kan beskytte deres sind mod følelsesmæssige problemer. At være ængstelig eller ked af det er en normal del af livet, men nogle gange kan det blive for meget. Vi opdagede, at fysisk aktivitet kan være en beskyttende faktor, og at den ser ud til at påvirke følelsesmæssige problemer gennem psykosociale mekanismer. Sådanne mekanismer involverer kontakt med andre, at få nye venner og at få mere tillid til sine unikke evner og færdigheder, hvilket kan hjælpe dig med at udvikle et højere selvværd.
Det er vigtigt at huske på, at vores undersøgelse har nogle begrænsninger. Fordi vi kun observerede folks adfærd, kan vi kun vise, at to ting hænger sammen (som motion og lykke), men vi kan ikke bevise, at den ene ting forårsager den anden. Vi kiggede også på fysisk aktivitet og andre faktorer på samme tid, hvilket ikke gav os mulighed for at se, hvordan disse ting ændrer sig, når børnene vokser op. Endelig kunne fremtidige undersøgelser bruge udstyr som fitness-ure til at måle, hvor meget børn virkelig bevæger sig, i stedet for at stole på forældrenes rapporter om, hvor aktive deres børn er, hvilket måske ikke altid er nøjagtigt. I fremtiden kan arbejdet med at afhjælpe disse begrænsninger give forskerne endnu mere indsigt i, hvordan fysisk aktivitet kan fungere som et superhelteskjold, der hjælper med at fremme bedre mental sundhed!
Fysisk aktivitet: At bevæge kroppen på forskellige måder, f.eks. ved at lege udenfor, cykle til skole, dyrke sport eller gå til idrætsundervisning.
Følelsesmæssige problemer: Følelser og adfærd, som er svære at se, men som kan være forstyrrende eller overvældende. Nogle eksempler er at føle sig bange eller være meget nervøs.
Neurobiologiske mekanismer: Processer i hjernen og nervesystemet, der påvirker, hvordan mennesker tænker, føler og opfører sig.
Psykosociale mekanismer: Hvordan folks tanker, følelser og sociale interaktioner påvirker deres mentale sundhed og velbefindende.
Adfærdsmæssige mekanismer: Handlinger og vaner (f.eks. søvn), som mennesker udvikler, og som kan påvirkes af andre handlinger (f.eks. fysisk aktivitet), og som igen påvirker mental sundhed og velvære.
Neuroner: Celler, der sender beskeder fra en del af kroppen til en anden. De hjælper os med at tænke, føle, bevæge os og huske ting ved at transportere information hurtigt mellem forskellige dele af kroppen.
Selvværd: Den måde, folk ser eller vurderer sig selv på inden for forskellige områder, f.eks. hvordan de har det med deres krop, deres evner, og hvordan de klarer sig i livet.
Statistisk analyse: Brugen af matematik til at analysere data, finde mønstre og komme med forudsigelser. Det hjælper forskere med at forstå store mængder information og finde ud af, hvad der virker eller ikke virker.
[1] Rodriguez-Ayllon, M., Cadenas-Sánchez, C., Estévez-López, F., Muñoz, N. E., Mora-Gonzalez, J., Migueles, J. H., et al. Role of physical activity and sedentary behavior in the mental health of preschoolers, children, and adolescents: a systematic review and meta-analysis. Sports Med (2019) 49:1383-410. doi: 10.1007/s40279-019-01099-5
[2] Rodriguez-Ayllon, M., Estévez-López, F., Cadenas-Sanchez, C., Gracia-Marco, L., Lubans, D. R., Ortega, F. B., et al. 2019. Fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og mental sundhed hos unge: et review af reviews. Adolesc. Health Wellbeing 2019:35-73. doi: 10.1007/978-3-030-25816-0_3
[3] Stillman, C. M., Esteban-Cornejo, I., Brown, B., Bender, C. M. og Erickson, K. I. 2020. Effekter af motion på hjerne og kognition på tværs af aldersgrupper og sundhedstilstande. Trends Neurosci. 43:533-43. doi: 10.1016/j.tins.2020.04.010
[4] Conley, M. I., Hindley, I., Baskin-Sommers, A., Gee, D. G., Casey, B. og Rosenberg, M. D. 2020. Sociale faktorers betydning for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og depression hos børn. Child Adolesc. Psychiat. Mental Health 14:1-15. doi: 10.1186/s13034-020-00335-5
[5] Lubans, D., Richards, J., Hillman, C., Faulkner, G., Beauchamp, M., Nilsson, M., et al. 2016. Fysisk aktivitet for kognitiv og mental sundhed hos unge: en systematisk gennemgang af mekanismer. Pediatrics 138:e20161642. doi: 10.1542/peds.2016-1642
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
