Forfattere
Har du nogensinde undret dig over, hvordan dine venner påvirker dit syn på verden? Eller hvordan du er i stand til at holde styr på de mange forskellige mennesker i dit liv? For at undersøge disse spørgsmål er forskere begyndt at se på folks sociale netværk og deres hjerner på samme tid. I denne artikel introducerer vi dette studieområde og diskuterer, hvordan forskere bruger ideer fra både neurovidenskab og matematik til at undersøge disse spørgsmål. Vi fremhæver også nogle nylige opdagelser, der både afslører, hvordan vores hjerner understøtter vores evne til at socialisere med andre, og hvordan vores forhold til andre mennesker er relateret til, hvordan vi bruger vores hjerner.
Tænk på de mennesker, du kender. Hvem kommer du til at tænke på? Du tænker måske først på dine nærmeste venner. Du tænker måske også på de mennesker, der er mest populære i din klasse, f.eks. de børn, der har flest venner, eller dem, der er kendt af alle andre i skolen. Hvordan er du i stand til at holde styr på alle disse forskellige mennesker og deres forhold til hinanden? Den menneskelige hjerne har mekanismer, der understøtter evnen til at holde styr ikke bare på alle de forskellige mennesker i vores liv, men også på de komplicerede relationer mellem disse mennesker. Forskere er begyndt at se på, hvordan de måder, vi bruger vores hjerner på, er relateret til træk i vores sociale verdener, såsom antallet af venner, vi har, og om vi spiller en indflydelsesrig rolle i vores sociale grupper.
Hvordan undersøger forskere forholdet mellem folks sociale verdener og den måde, de bruger deres hjerner på? I mange år har neuroforskere (dvs. forskere, der studerer hjernen) studeret menneskers hjerner uden at tage hensyn til det sociale miljø, som mennesker lever i. I mellemtiden har andre forskere – herunder matematikere, statistikere og sociologer – udviklet mange værktøjer til at studere netværk. Der findes mange forskellige typer af netværk. Nogle eksempler er netværk af veje mellem steder i en by, flyvninger mellem lufthavne, elledninger mellem huse og World Wide Web. Men mennesker er særligt opmærksomme på én bestemt type netværk: vores sociale netværk. Et socialt netværk er typisk en samling af mennesker, der kender hinanden, og relationerne mellem disse mennesker [1, 2]. For nylig er forskere begyndt at kombinere studiet af hjerner med studiet af sociale netværk for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores hjerner understøtter vores evne til at socialisere og forbinde os med andre mennesker.
Forskere kan studere et socialt netværk på mange måder. Forestil dig, at en forsker forsøger at karakterisere det sociale netværk blandt eleverne på din skole baseret på venskaber. For at gøre dette kan forskeren undersøge, hvilke elever der er venner med hinanden. I netværksvidenskabelige termer kaldes de studerende noder og hvert venskab mellem to studerende kaldes en kant(se figur 1).
Måske søger vi at identificere den mest indflydelsesrige elev på din skole. Afhængigt af hvilken type indflydelse, der interesserer os, kan vi gøre det på forskellige måder. Hvis vi er interesserede i at identificere den mest populære elev, kan vi beregne det, som netværksforskere kalder degree, vi beregner graden for hver elev i din skoles sociale netværk ved at tælle antallet af venner for hver elev på skolen. For eksempel har den mest populære elev på skolen måske 54 venner; den elev har en grad på 54. Hvis vi i stedet er interesserede i at identificere de elever, der er gode til at forbinde forskellige grupper af venner, kan vi beregne et mål for sociale “broer”, der kaldes brokerage. Grad og mæglervirksomhed er blot to eksempler på de mange forskellige ting, vi kan beregne for at studere en persons roller i et socialt netværk.
Vi kan også bruge oplysningerne i et socialt netværk til at beregne, hvor tæt folk i netværket er på hinanden. Dette er en abstrakt form for distance. Antag, at vi vælger to tilfældige elever, Felicity og Marco, i en skoles sociale netværk. Vi kan beregne afstanden mellem Felicity og Marco ved hjælp af oplysningerne om, hvem deres venner er. Hvis Felicity og Marco er venner med hinanden, er der en afstand på 1 mellem dem. Hvis de ikke er venner med hinanden, men Felicity er venner med Amy, som er venner med Marco, så er Marco og Felicity “venners venner”, og så er der en afstand på 2 mellem dem (se figur 1).
Hvordan kan vi relatere den rige information i et socialt netværk til, hvordan personerne i netværket bruger deres hjerner? En måde, hvorpå forskere er begyndt at undersøge dette spørgsmål, er ved at indsamle og undersøge hjernedata fra personer i det samme sociale netværk. Forskere indsamler ofte hjernedata ved hjælp af en teknik, der kaldes functional magnetic resonance imaging (fMRI). En MRI-scanner (magnetic resonance imaging) bruger kraftige magneter til at tage billeder af en persons hjerneaktivitet, mens vedkommende udfører en opgave, som en forsker har bedt ham eller hende om at udføre. Eksempler på sådanne opgaver er at se en film, se billeder af mennesker eller spille et spil. For mere information om, hvordan en MRI-scanner fungerer, se [3].
Ved at kombinere fMRI-data med oplysninger om folks sociale netværk kan forskere undersøge mange interessante spørgsmål (se figur 2). Prøv at tænke på en bestemt elev på din skole. Hvilke typer information kommer du til at tænke på? Du tænker måske på, hvordan denne person ser ud, eller om vedkommende er sjov eller venlig. Du kan også tænke på, hvilken rolle denne person spiller i din sociale verden. Er denne person populær? Er personen god til at skabe kontakt mellem folk fra forskellige venskabsgrupper? Sådanne træk karakteriserer personens sociale netværkspositio. Forskere har vist, at vores hjerner automatisk behandler information om andre menneskers sociale netværkspositioner, når vi ser mennesker, vi kender (se figur 3) [1]. Hvorfor gør vores hjerner det automatisk? En af grundene kan være, at det at holde styr på andres sociale netværkspositioner kan hjælpe os med at navigere i vores sociale verdener. For eksempel vil du måske kun dele en hemmelighed med dine nærmeste venner. Derudover kan det være risikabelt at fortælle en hemmelighed til den mest populære elev i skolen, fordi denne person er forbundet med en masse andre mennesker.
Forskere har opdaget, at folk i bestemte positioner i sociale netværk bruger deres hjerner anderledes i bestemte situationer. For eksempel har nyere forskning afsløret, at hjernen hos folk med en høj grad (dvs. populære mennesker) følger andre menneskers grader særligt tæt [4]. Med andre ord kan populære mennesker være særligt opmærksomme på deres jævnaldrendes popularitet. Forskere har også undersøgt, om folk med store mæglergrader bruger deres hjerner anderledes. I en undersøgelse fandt forskerne ud af, at hjernen hos mennesker med stor mæglervirksomhed var særligt følsom over for at afgøre, hvornår andres meninger var forskellige fra deres egne [4]. Disse mennesker havde særligt forhøjet aktivitet i hjerneområder, der er involveret i at tænke over, hvad andre mennesker tænker. Dette er en meget vigtig funktion for mennesker med stor mæglervirksomhed, fordi de skaber sociale broer, der forbinder grupper af mennesker, som kan have forskellige overbevisninger eller meninger.
Forskere har også sammenlignet, hvordan hjernerne hos mennesker i det samme sociale netværk behandler verden omkring dem. I et studie undersøgte forskerne et socialt netværk af handelsskolestuderende [5]. Nogle af disse studerende deltog i en fMRI-undersøgelse, hvor de så en række filmklip. Studerende, der var tættere på hinanden i det sociale netværk (for eksempel studerende, der var venner), havde mere ens hjerneaktivitet, og studerende, der var længere fra hinanden, havde mindre ens hjerneaktivitet. Venner havde især lignende hjerneaktivitet i hjerneområder, der er involveret i at bearbejde følelser og fortolke film. Denne undersøgelse tyder på, at mennesker, der er tættere på hinanden i deres sociale netværk, kan tænke på lignende måder, når de ser film, og måske også når de oplever andre ting. Overvej lighederne mellem dig og dine venner. Griner du og dine venner af de samme jokes eller føler I de samme følelser, når I ser film? Det kan afspejle ligheder i, hvordan du og dine venner tænker om verden omkring jer.
Selvom forskere har fundet ud af, at folk i forskellige sociale netværkspositioner har hjerner, der fungerer forskelligt, har de endnu ikke opdaget, om forskelle i hjernen fører til, at folk indtager bestemte sociale netværkspositioner, eller om det at indtage bestemte sociale netværkspositioner forårsager ændringer i hjernen [1]. Dette er svært at løse hos mennesker. For eksempel ville det være meget vanskeligt tilfældigt at tildele mange venner til én person og ingen venner til en anden person. Selv hvis det var muligt tilfældigt at tildele folk forskellige positioner i sociale netværk, ville det være uetisk at gøre det. Hvis man f.eks. tvinger en person til at have et mindre antal venner, kan det få personen til at føle sig ked af det. (For information om etikkens rolle i hjernestudier, se [6].) Forskere har også studeret andre dyr (såsom makakaber) for at få indsigt i forholdet mellem hjerneforskelle og sociale netværkspositioner. En gruppe forskere studerede makakaber, der var blevet placeret i sociale netværk af forskellig størrelse, og brugte en MRI-scanner til at måle abernes hjernestruktur og aktivitet efter ca. 1 år [7]. De fandt ud af, at aber i større sociale netværk udviklede forskelle i strukturen og aktiviteten i hjerneområder, der hjælper dem (og også mennesker) med at forstå, hvad andre tænker. Selvom det endnu ikke vides, om sådanne relationer fungerer på samme måde hos mennesker, viser denne undersøgelse den potentielle kraft i sociale netværk til at påvirke hjernen.
Forskere studerer samtidig hjernen og sociale netværk for at undersøge, hvordan vores hjerner påvirker og bliver påvirket af den komplekse sociale verden, vi lever i. Denne forskning har hjulpet os med at lære, hvordan vores hjerner understøtter vores evne til at holde styr på folk i vores sociale netværk og overvåge andre menneskers forhold til hinanden. Sådan forskning kan også hjælpe forskere med at forstå, hvordan og hvorfor mennesker i forskellige sociale netværkspositioner kan behandle verden omkring dem på forskellige måder. At kombinere studiet af hjerner og sociale netværk er et nyt forskningsområde, og der kommer hele tiden nye interessante studier på området. Hvilke spørgsmål ville du være interesseret i at besvare, hvis du kunne måle folks hjerneaktivitet og studere deres sociale netværk?
Socialt netværk: Et netværk, hvor hver node typisk repræsenterer en person, og hver kant repræsenterer en eller anden form for forbindelse (f.eks. et venskab) mellem to personer.
Node: Et objekt i et netværk. Det er forbundet med andre objekter gennem kanter. Et eksempel er en person i et socialt netværk.
Edge: En forbindelse mellem to knudepunkter i et netværk. Et eksempel er et venskab mellem to personer i et socialt netværk.
Grad: Antallet af forbindelser for en node i et netværk. For eksempel angiver en persons grad, hvor mange venner vedkommende har i et socialt netværk.
Brokerage: Et mål for, hvor godt en person i et socialt netværk forbinder (“bygger bro”) mellem forskellige grupper af mennesker i netværket.
Afstand: Hvor langt to knudepunkter er fra hinanden i et netværk. (Dette er en abstrakt form for afstand).
Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI): En måde at måle, hvad der foregår i en persons hjerne, mens personen udfører en opgave. Se [3] for at lære, hvordan en MRI-scanner fungerer.
Position i socialt netværk: Det sæt af roller, som en person spiller i et socialt netværk. Disse roller kan relatere til forskellige ting, herunder hvem deres venner er, om de har mange venner eller ej, eller om de “bygger bro” mellem mennesker, som ellers ikke ville være forbundet med hinanden.
[1] Baek, E. C., Porter, M. A. og Parkinson, C. 2021. Social netværksanalyse for sociale neurovidenskabsmænd. Soc. Cogn. Affect. Neurosci. 16:883-901. doi: 10.1093/scan/nsaa069
[2] Holme, P., Porter, M. A., og Sayama, H. 2019. Hvem er den vigtigste karakter i Frozen? Hvad netværk kan fortælle os om verden. Front. Young Minds 7:99. doi: 10.3389/frym.2019.00099
[3] Hoyos, P., Kim, N., og Kastner, S. 2019. Hvordan bruges magnetisk resonansbilleddannelse til at lære om hjernen? Forside. Young Minds 7:86. doi: 10.3389/frym.2019.00086
[4] O’Donnell, M. B., Bayer, J. B., Cascio, C. N. og Falk, E. B. 2017. Neurale baser af anbefalinger adskiller sig i henhold til social netværksstruktur. Soc. Cogn. Affect. Neurosci. 12:61-9. doi: 10.1093/scan/nsw158
[5] Parkinson, C., Kleinbaum, A. M. og Wheatley, T. 2018. Lignende neurale reaktioner forudsiger venskab. Nat. Commun. 9:332. doi: 10.1038/s41467-017-02722-7
[6] Mc Glanaghy, E., Di Pietro, N., og Illes, J. 2015. Hjernen og etikken: En introduktion til forskning i neuroetik. Forsiden. Young Minds 3:2. doi: 10.3389/frym.2015.00002
[7] Sallet, J., Mars, R. B., Noonan, M. P., Noonan, M. P., O’Reilly, J. X., Jbabdi, S., et al. 2011. Størrelsen af sociale netværk påvirker neurale kredsløb hos makakaber. Videnskab 334:697-700. doi: 10.1126/science.1210027
Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.
…
Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.
…
Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
…
Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.
…