Forfattere
Forestil dig en verden uden musik – ingen sommerkoncerter, ingen fællessang i ferien, ingen dramatisk orkestermusik i film, der fører til episke kampscener. Ville det ikke være forfærdeligt? Musikere træner i lang tid for at skabe og spille musik. At spille musik giver os glæde og forbinder os med hinanden. Forskning viser, at musik også bidrager til vores generelle sundhed og velbefindende og hjælper vores tænke- og planlægningsevner. I denne artikel vil vi først tale om, hvordan forskellige dele af hjernen engageres for at gøre det muligt at spille musik. Vi vil også diskutere fordelene ved musikindlæring for hjernen, herunder vores tænkeevne og sociale færdigheder. Vi håber, at denne artikel giver eksempler på og beviser for, at det ikke kun er sjovt at lave musik, men at det også kan gavne vores generelle velbefindende.
Kognitive neuroforskere er forskere, der studerer, hvordan vores hjerner udfører aktiviteter som at tænke, læse, tale eller spille musik. Nogle kognitive neuroforskere er interesserede i at finde ud af, hvordan hjernen forstår forskellige slags lyde, som lyde i naturen, tale eller musik. En måde, de undersøger dette på, er ved hjælp af en teknik, der hedder functional magnetic resonance imaging (fMRI). fMRI viser, hvor meget blodgennemstrømning der er i forskellige dele af hjernen. Mere blodgennemstrømning betyder, at der bruges mere ilt. Jo mere ilt et hjerneområde bruger, jo mere aktive er neuronerne, (hjerneceller) er i det område. Ved hjælp af fMRI kan kognitive neuroforskere se, hvor aktive visse hjerneområder er, mens folk udfører opgaver som at lytte til musik, læse eller se på følelser i andre menneskers ansigter. Når du spiller eller synger musik, er mange hjerneområder involveret (figur 1, 2).
Lad os begynde med at diskutere, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og laver musik. For det første, hvordan tror du, at lyd bevæger sig fra dine ører til din hjerne? Når du hører en hvilken som helst lyd, inklusive musik, kommer lyden først ind i øret og bevæger sig gennem øregangen til trommehinden. Trommehinden vibrerer – ligesom en tromme, der er blevet slået på. Trommehinden sender derefter disse vibrationer gennem mellemøret og det indre øre. Små hårceller i det indre øre bevæger sig med vibrationerne og sender et signal til hørenerven, som transporterer signalet til hjernen (figur 1).
Et af de vigtigste hjerneområder, der modtager signalet fra hørenerven, kaldes auditory cortex (figur 1). Den primære auditive cortex ligger dybt inde i hjernen, lige over venstre og højre øre, og den hjælper os med at afgøre, hvor høj en lyd er, eller om den har en høj eller lav tonehøjde. Tonehøjde er den kvalitet, der gør det muligt for os at afgøre, om musikalske lyde er “højere” eller “lavere”. En højere lyd kan f.eks. komme fra en fløjte eller violin, mens en tuba eller bas kan lave en lavere lyd.
Hvilke andre slags lyde behandles af den auditive cortex? Hvad med at lytte til andre mennesker, der taler? At lytte til sprog bruger hjerneområder, der ligner dem, der bruges, når man lytter til musik. Det betyder, at når du træner dit auditive system ved at spille musik, styrker du også de forbindelser, du bruger til at kommunikere med andre. Faktisk fandt kognitive neuroforskere ud af, at børn, der havde 2 års musiktræning, havde bedre lyttefærdigheder end børn, der ikke havde nogen musikerfaring [1, 2].
Et andet vigtigt hjerneområde, når man spiller musik, er primary motor cortex. Den primære motoriske cortex, der ligger øverst i hjernen, danner en form, der ligner et pandebånd fra øre til øre (figur 2). Den er ikke kun forbundet med andre dele af hjernen, men også ned gennem rygmarven til arme, ben og sangmuskler. Den kan faktisk bevæge sig gennem nerver, der er en halv meter eller mere lange! Det er for eksempel sådan, en violinists hjerne og fingre kommunikerer, når han eller hun spiller violin. Der er også andre områder i hjernen, der bliver involveret, når man spiller musik, f.eks. er der områder for opmærksomhed eller for at føle følelser som tristhed eller glæde.
Ud over tonehøjde, muskelbevægelser, opmærksomhed og følelser, kan du så komme i tanke om noget andet, som det kræver at spille musik? Ja, der er også rytme. Rytme refererer til timingen og længden af musikalske toner. Beat er den naturlige puls i en sang, som hjælper os med at måle rytmen. Du kan sagtens klappe i hænderne, klappe med foden eller bevæge kroppen i takt til et beat. Det område i hjernen, der hjælper dig med at bevæge dig i takt og følge en rytme, kaldes cerebellum. (figur 2). Den ligner et blomkålshoved og sidder i den bageste del af hjernen.
Endelig, når du spiller musik eller synger sammen med andre, skal du også lytte til det, du spiller eller synger, for at vide, om det lyder smukt eller skurrende. Derudover skal du bruge dine lytte- og bevægelsesevner til at være i sync med andre musikere. Forskning viser, at synkronisering med andre menneskers rytmiske beats fører til bedre sociale færdigheder [3].
Det er mange hjerneområder, der arbejder sammen! Fordi det at spille musik ofte kræver mange af disse funktioner på én gang, arbejder hjerneområderne sammen. Interessant nok har forskere vist, at børn, der får musikundervisning, har stærkere forbindelser mellem højre og venstre side af hjernen, især mellem de venstre og højre sensoriske og motoriske områder [4]. Det betyder, at kontinuerlig læring og regelmæssig musikudøvelse kan ændre din hjerne.
Hvis musiktræning kan ændre dine hjerneceller, betyder det så, at det kan forbedre din evne til at lære andre ting? Ja, det kan det! Forskere har vist, at musikindlæring kan hjælpe med sprogudviklingen, forbedre matematiske evner og støtte hukommelse og planlægningsevner.
Musik gavner dig også socialt og følelsesmæssigt! At tromme og bevæge sig sammen med andre kan hjælpe dig med at komme bedre ud af det med dem [3]. At synge i kor hver dag gør også unge musikere mere generøse og tilbøjelige til at dele belønninger med andre [5]. Det ved vi, fordi forskere har lavet specifikke eksperimenter om det. I det ene bad forskerne børn om at beslutte, om de ville dele en belønning eller beholde det hele, men risikere at miste det. Børn, der sang i kor sammen hver dag, delte belønningen oftere end børn i kunst- og konkurrencespilsgrupper [5]. Andre undersøgelser med folkeskoleelever viste, at det at spille musik i en gruppe forbedrer evnen til at hjælpe [6]. I et andet eksperiment følte børn sig mere inkluderede efter at have deltaget i gruppemusik [7]. At deltage i gruppemusik forbedrede også børnenes evne til at føle empati med andre [8]. Det betyder, at de lettere kunne se, hvis nogen var ked af det og havde brug for trøst. Alt dette er vigtigt, fordi verden er bygget på fællesskab og kontakt med andre mennesker. At spille musik sammen med andre er ikke kun sjovt – det hjælper os også med at dele og knytte bånd.
Musik er godt for din hjerne på mange måder. Det kan hjælpe din opmærksomhed i skolen, forbedre dine sprogfærdigheder og hjælpe dig med at få bedre kontakt med andre mennesker. Men lad dig ikke narre – musik for musikkens egen skyld er den største fordel ved musikalske oplevelser. Forestil dig igen, at verden ikke havde musik – det ville være kedeligt. Musik forbinder os på tværs af kulturer, er meget sjovt og kan hjælpe os med at føle de mest fantastiske følelser eller muntre os op, når vi er kede af det. Det er derfor, alle børn bør have adgang til musikundervisning.
Desværre er det ikke alle børn, der er så heldige at have adgang til musikundervisning. Skolernes budgetter til musikundervisning – dvs. de penge, der er afsat til at betale for musiklærere og instrumenter – er ofte små. Hvad kan du gøre for at hjælpe? Bliv ved med at deltage i musikken! Ved at deltage i musikundervisningen og spille musik med dine venner og familie viser du din skole og dine lærere, at musikundervisningen er vigtig for dig. Nu hvor du ved alt om fordelene ved at lære og øve musik, så del din viden med dine venner, klassekammerater og familiemedlemmer, og fortæl dem, hvorfor du elsker musik.
Kognitive neuroforskere: Forskere, der studerer, hvordan hjernen udfører aktiviteter som at tænke, læse, tale eller spille musik.
Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI): En metode til at visualisere hjerneaktivitet ved at måle mængden af blodgennemstrømning i hvert hjerneområde under en aktivitet eller i hvile.
Neuron: En type celle i hjernen, som blandt andet er ansvarlig for at modtage sanseinput og sende motoriske kommandoer til vores krop. Neuroner overfører disse beskeder ved hjælp af elektrisk kommunikation.
Hørenerven: Hørenerven løber fra det indre øre til tindingelappen i hjernen og transporterer lydinformation.
Auditiv cortex: Den “hørende” del af hjernen, som er placeret over ørerne, og som behandler høreinformation som tonehøjde og lydstyrke.
Tonehøjde: Den kvalitet, der får musik til at lyde “højere” som en fløjte eller violin, eller “lavere” som en tuba eller bas.
Primær motorisk cortex: Den del af hjernen, der sørger for produktion af bevægelse ved at sende signal til musklerne via lange nervefibre.
Cerebellum: Det område af hjernen i baghovedet, der gør det muligt for mennesker at koordinere og regulere motoriske bevægelser som at bevæge sig i takt eller følge en rytme.
[1] Kraus, N., og Chandrasekaran, B. 2010. Musiktræning til udvikling af auditive færdigheder. Nat. Rev. Neurosci. 11:599-605. doi: 10.1038/nrn2882
[2] Habibi, A., Cahn, B. R., Damasio, A., og Damasio, H. 2016. Neurale korrelater af accelereret auditiv behandling hos børn, der deltager i musiktræning. Udvikl. Cogn. Neurosci. 21:1-14. doi: 10.1016/j.dcn.2016.04.003
[3] Kirschner, S., og Tomasello, M. 2010. Fælles musikfremstilling fremmer prosocial adfærd hos 4-årige børn. Evol. Hum. Behav. 31:354-64. doi: 10.1016/j.evolhumbehav.2010.04.004
[4] Habibi, A., Damasio, A., Ilari, B., Veiga, R., Joshi, A. A., Leahy, R. M., et al. 2018. Musiktræning i barndommen fremkalder ændringer i mikro- og makroskopisk hjernestruktur: resultater fra en longitudinel undersøgelse. Cereb. Cortex. 2:4336-47. doi: 10.1093/cercor/bhx286
[5] Good, A., og Russo, F. A. 2016. Sang fremmer samarbejde i en mangfoldig gruppe af børn. Soc. Psychol. 47:340-4. doi: 10.1027/1864-9335/a000282
[6] Schellenberg, E. G., Corrigall, K. A., Dys, S. P. og Malti, T. 2015. Gruppemusiktræning og børns prosociale færdigheder. PLoS ONE. 10:e0141449. doi: 10.1371/journal.pone.0141449
[7] Welch, G. F., Himonides, E., Saunders, J., Papageorgi, I., og Sarazin, M. 2014. Sang og social inklusion. Front. Psychol. 5:803. doi: 10.3389/fpsyg.2014.00803
[8] Rabinowitch, T.-C., Cross, I., og Burnard, P. 2013. Langvarig musikalsk gruppeinteraktion har en positiv indflydelse på empati hos børn. Psychol. Music. 41:484-98. doi: 10.1177/0305735612440609
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife