fbpx
Søg
Close this search box.

Hvorfor skal jeg lære musik? Det kan være godt for din hjerne!

Forfattere

Bronte Ficek-Tani, Assal Habibi

Forestil dig en verden uden musik – ingen sommerkoncerter, ingen fællessang i ferien, ingen dramatisk orkestermusik i film, der fører til episke kampscener. Ville det ikke være forfærdeligt? Musikere træner i lang tid for at skabe og spille musik. At spille musik giver os glæde og forbinder os med hinanden. Forskning viser, at musik også bidrager til vores generelle sundhed og velbefindende og hjælper vores tænke- og planlægningsevner. I denne artikel vil vi først tale om, hvordan forskellige dele af hjernen engageres for at gøre det muligt at spille musik. Vi vil også diskutere fordelene ved musikindlæring for hjernen, herunder vores tænkeevne og sociale færdigheder. Vi håber, at denne artikel giver eksempler på og beviser for, at det ikke kun er sjovt at lave musik, men at det også kan gavne vores generelle velbefindende.

Hvordan studerer vi hjernen?

Kognitive neuroforskere er forskere, der studerer, hvordan vores hjerner udfører aktiviteter som at tænke, læse, tale eller spille musik. Nogle kognitive neuroforskere er interesserede i at finde ud af, hvordan hjernen forstår forskellige slags lyde, som lyde i naturen, tale eller musik. En måde, de undersøger dette på, er ved hjælp af en teknik, der hedder functional magnetic resonance imaging (fMRI). fMRI viser, hvor meget blodgennemstrømning der er i forskellige dele af hjernen. Mere blodgennemstrømning betyder, at der bruges mere ilt. Jo mere ilt et hjerneområde bruger, jo mere aktive er neuronerne, (hjerneceller) er i det område. Ved hjælp af fMRI kan kognitive neuroforskere se, hvor aktive visse hjerneområder er, mens folk udfører opgaver som at lytte til musik, læse eller se på følelser i andre menneskers ansigter. Når du spiller eller synger musik, er mange hjerneområder involveret (figur 1, 2).

Figur 1: Den auditive vej. Når du hører musik, bevæger lyden sig gennem luften til dit øre. Lyden rammer trommehinden, som vibrerer. Vibrationen bevæger sig gennem hørenerven, op gennem hjernestammen og ind i et område i hjernen, der kaldes den auditive cortex. Der er en venstre og en højre hørebark (rød). Dette hjernebillede er vist, som om du kiggede på en person forfra og kunne se forbi personens ansigt og ind i hjernen.
Figur 2: Et sidebillede af den venstre hjernehalvdel. Den motoriske cortex (grøn) strækker sig op og over hovedet fra side til side, som et pandebånd. Gyrus temporalis superior (blå) er et hjerneområde, der er en del af det auditive system. Den primære auditive cortex ligger dybt inde i hjernen, i tindingelappen.

Hjerneregioner involveret i musik

Lad os begynde med at diskutere, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og laver musik. For det første, hvordan tror du, at lyd bevæger sig fra dine ører til din hjerne? Når du hører en hvilken som helst lyd, inklusive musik, kommer lyden først ind i øret og bevæger sig gennem øregangen til trommehinden. Trommehinden vibrerer – ligesom en tromme, der er blevet slået på. Trommehinden sender derefter disse vibrationer gennem mellemøret og det indre øre. Små hårceller i det indre øre bevæger sig med vibrationerne og sender et signal til hørenerven, som transporterer signalet til hjernen (figur 1).

Auditiv cortex

Et af de vigtigste hjerneområder, der modtager signalet fra hørenerven, kaldes auditory cortex (figur 1). Den primære auditive cortex ligger dybt inde i hjernen, lige over venstre og højre øre, og den hjælper os med at afgøre, hvor høj en lyd er, eller om den har en høj eller lav tonehøjde. Tonehøjde er den kvalitet, der gør det muligt for os at afgøre, om musikalske lyde er “højere” eller “lavere”. En højere lyd kan f.eks. komme fra en fløjte eller violin, mens en tuba eller bas kan lave en lavere lyd.

Hvilke andre slags lyde behandles af den auditive cortex? Hvad med at lytte til andre mennesker, der taler? At lytte til sprog bruger hjerneområder, der ligner dem, der bruges, når man lytter til musik. Det betyder, at når du træner dit auditive system ved at spille musik, styrker du også de forbindelser, du bruger til at kommunikere med andre. Faktisk fandt kognitive neuroforskere ud af, at børn, der havde 2 års musiktræning, havde bedre lyttefærdigheder end børn, der ikke havde nogen musikerfaring [1, 2].

Motorisk cortex

Et andet vigtigt hjerneområde, når man spiller musik, er primary motor cortex. Den primære motoriske cortex, der ligger øverst i hjernen, danner en form, der ligner et pandebånd fra øre til øre (figur 2). Den er ikke kun forbundet med andre dele af hjernen, men også ned gennem rygmarven til arme, ben og sangmuskler. Den kan faktisk bevæge sig gennem nerver, der er en halv meter eller mere lange! Det er for eksempel sådan, en violinists hjerne og fingre kommunikerer, når han eller hun spiller violin. Der er også andre områder i hjernen, der bliver involveret, når man spiller musik, f.eks. er der områder for opmærksomhed eller for at føle følelser som tristhed eller glæde.

Ud over tonehøjde, muskelbevægelser, opmærksomhed og følelser, kan du så komme i tanke om noget andet, som det kræver at spille musik? Ja, der er også rytme. Rytme refererer til timingen og længden af musikalske toner. Beat er den naturlige puls i en sang, som hjælper os med at måle rytmen. Du kan sagtens klappe i hænderne, klappe med foden eller bevæge kroppen i takt til et beat. Det område i hjernen, der hjælper dig med at bevæge dig i takt og følge en rytme, kaldes cerebellum. (figur 2). Den ligner et blomkålshoved og sidder i den bageste del af hjernen.

Endelig, når du spiller musik eller synger sammen med andre, skal du også lytte til det, du spiller eller synger, for at vide, om det lyder smukt eller skurrende. Derudover skal du bruge dine lytte- og bevægelsesevner til at være i sync med andre musikere. Forskning viser, at synkronisering med andre menneskers rytmiske beats fører til bedre sociale færdigheder [3].

Det er mange hjerneområder, der arbejder sammen! Fordi det at spille musik ofte kræver mange af disse funktioner på én gang, arbejder hjerneområderne sammen. Interessant nok har forskere vist, at børn, der får musikundervisning, har stærkere forbindelser mellem højre og venstre side af hjernen, især mellem de venstre og højre sensoriske og motoriske områder [4]. Det betyder, at kontinuerlig læring og regelmæssig musikudøvelse kan ændre din hjerne.

Hvis musiktræning kan ændre dine hjerneceller, betyder det så, at det kan forbedre din evne til at lære andre ting? Ja, det kan det! Forskere har vist, at musikindlæring kan hjælpe med sprogudviklingen, forbedre matematiske evner og støtte hukommelse og planlægningsevner.

Sociale og følelsesmæssige fordele ved at lave musik

Musik gavner dig også socialt og følelsesmæssigt! At tromme og bevæge sig sammen med andre kan hjælpe dig med at komme bedre ud af det med dem [3]. At synge i kor hver dag gør også unge musikere mere generøse og tilbøjelige til at dele belønninger med andre [5]. Det ved vi, fordi forskere har lavet specifikke eksperimenter om det. I det ene bad forskerne børn om at beslutte, om de ville dele en belønning eller beholde det hele, men risikere at miste det. Børn, der sang i kor sammen hver dag, delte belønningen oftere end børn i kunst- og konkurrencespilsgrupper [5]. Andre undersøgelser med folkeskoleelever viste, at det at spille musik i en gruppe forbedrer evnen til at hjælpe [6]. I et andet eksperiment følte børn sig mere inkluderede efter at have deltaget i gruppemusik [7]. At deltage i gruppemusik forbedrede også børnenes evne til at føle empati med andre [8]. Det betyder, at de lettere kunne se, hvis nogen var ked af det og havde brug for trøst. Alt dette er vigtigt, fordi verden er bygget på fællesskab og kontakt med andre mennesker. At spille musik sammen med andre er ikke kun sjovt – det hjælper os også med at dele og knytte bånd.

Musik er godt for din hjerne på mange måder. Det kan hjælpe din opmærksomhed i skolen, forbedre dine sprogfærdigheder og hjælpe dig med at få bedre kontakt med andre mennesker. Men lad dig ikke narre – musik for musikkens egen skyld er den største fordel ved musikalske oplevelser. Forestil dig igen, at verden ikke havde musik – det ville være kedeligt. Musik forbinder os på tværs af kulturer, er meget sjovt og kan hjælpe os med at føle de mest fantastiske følelser eller muntre os op, når vi er kede af det. Det er derfor, alle børn bør have adgang til musikundervisning.

Desværre er det ikke alle børn, der er så heldige at have adgang til musikundervisning. Skolernes budgetter til musikundervisning – dvs. de penge, der er afsat til at betale for musiklærere og instrumenter – er ofte små. Hvad kan du gøre for at hjælpe? Bliv ved med at deltage i musikken! Ved at deltage i musikundervisningen og spille musik med dine venner og familie viser du din skole og dine lærere, at musikundervisningen er vigtig for dig. Nu hvor du ved alt om fordelene ved at lære og øve musik, så del din viden med dine venner, klassekammerater og familiemedlemmer, og fortæl dem, hvorfor du elsker musik.

Ordliste

Kognitive neuroforskere: Forskere, der studerer, hvordan hjernen udfører aktiviteter som at tænke, læse, tale eller spille musik.

Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI): En metode til at visualisere hjerneaktivitet ved at måle mængden af blodgennemstrømning i hvert hjerneområde under en aktivitet eller i hvile.

Neuron: En type celle i hjernen, som blandt andet er ansvarlig for at modtage sanseinput og sende motoriske kommandoer til vores krop. Neuroner overfører disse beskeder ved hjælp af elektrisk kommunikation.

Hørenerven: Hørenerven løber fra det indre øre til tindingelappen i hjernen og transporterer lydinformation.

Auditiv cortex: Den “hørende” del af hjernen, som er placeret over ørerne, og som behandler høreinformation som tonehøjde og lydstyrke.

Tonehøjde: Den kvalitet, der får musik til at lyde “højere” som en fløjte eller violin, eller “lavere” som en tuba eller bas.

Primær motorisk cortex: Den del af hjernen, der sørger for produktion af bevægelse ved at sende signal til musklerne via lange nervefibre.

Cerebellum: Det område af hjernen i baghovedet, der gør det muligt for mennesker at koordinere og regulere motoriske bevægelser som at bevæge sig i takt eller følge en rytme.

Information om artiklen

Brain and Music Program ved Brain and Creativity Institute er støttet af GRoW ved Annenberg Foundation, Los Angeles Philharmonic Association, Van Otterloo Family Foundation, National Institute of Health og National Endowment for the Arts. Forfatterne takker Patrick Smith for at have lavet figurillustrationerne. Forfatterne takker også de unge musikere Ashley Worner, Elly Tyson og Helen Lambert for deres værdifulde feedback på denne artikel.
Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i fravær af kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt.

[1] Kraus, N., og Chandrasekaran, B. 2010. Musiktræning til udvikling af auditive færdigheder. Nat. Rev. Neurosci. 11:599-605. doi: 10.1038/nrn2882

[2] Habibi, A., Cahn, B. R., Damasio, A., og Damasio, H. 2016. Neurale korrelater af accelereret auditiv behandling hos børn, der deltager i musiktræning. Udvikl. Cogn. Neurosci. 21:1-14. doi: 10.1016/j.dcn.2016.04.003

[3] Kirschner, S., og Tomasello, M. 2010. Fælles musikfremstilling fremmer prosocial adfærd hos 4-årige børn. Evol. Hum. Behav. 31:354-64. doi: 10.1016/j.evolhumbehav.2010.04.004

[4] Habibi, A., Damasio, A., Ilari, B., Veiga, R., Joshi, A. A., Leahy, R. M., et al. 2018. Musiktræning i barndommen fremkalder ændringer i mikro- og makroskopisk hjernestruktur: resultater fra en longitudinel undersøgelse. Cereb. Cortex. 2:4336-47. doi: 10.1093/cercor/bhx286

[5] Good, A., og Russo, F. A. 2016. Sang fremmer samarbejde i en mangfoldig gruppe af børn. Soc. Psychol. 47:340-4. doi: 10.1027/1864-9335/a000282

[6] Schellenberg, E. G., Corrigall, K. A., Dys, S. P. og Malti, T. 2015. Gruppemusiktræning og børns prosociale færdigheder. PLoS ONE. 10:e0141449. doi: 10.1371/journal.pone.0141449

[7] Welch, G. F., Himonides, E., Saunders, J., Papageorgi, I., og Sarazin, M. 2014. Sang og social inklusion. Front. Psychol. 5:803. doi: 10.3389/fpsyg.2014.00803

[8] Rabinowitch, T.-C., Cross, I., og Burnard, P. 2013. Langvarig musikalsk gruppeinteraktion har en positiv indflydelse på empati hos børn. Psychol. Music. 41:484-98. doi: 10.1177/0305735612440609

Ficek-Tani B og Habibi A (2022) Hvorfor skal jeg lære musik? Det kan være godt for din hjerne! Forside. Young Minds. 10:691255. doi: 10.3389/frym.2022.691255
Jay Hegdé
Indsendt: 5. april 2021; Accepteret: 4. november 2022; Offentliggjort online: 23. november 2022.
Copyright © 2022 Ficek-Tani og Habibi

Læs videre

Vores fantastiske hjerner giver os mulighed for at gøre utrolige ting, men alligevel er de stadig mystiske på mange måder. Forskere har opdaget nogle situationer, hvor hjernen kan “narres”, og denne indsigt i hjernens indre arbejde har ført til nogle spændende nye teknologier, herunder virtual reality (VR). Ud over sin velkendte rolle inden for spil og underholdning har VR nogle fantastiske anvendelsesmuligheder inden for medicin. VR kan hjælpe patienter med at håndtere smerter, og det kan også hjælpe kirurger med at øve delikate procedurer og vejlede dem under operationer. Andre fremskridt kaldet hjerne-maskine-grænseflader kan lytte til hjernens snak og oversætte tanker til kommandoer til computere eller endda robotlemmer, hvilket i høj grad kan forbedre livet for mennesker med visse handicap. I denne artikel vil vi forklare, hvordan forskere bruger resultater fra banebrydende hjerneforskning til at producere spændende nye teknologier, der kan helbrede eller endda forbedre hjernens funktioner.

Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.

Alle får influenza eller forkølelse fra tid til anden. Vi designede et eksperiment for at undersøge, hvordan det påvirker hjernen at være syg oftere. For at gøre det brugte vi et stykke af en bakterie til at få voksne hanmus til at opleve symptomer på sygdom. Vi gav musene dette stof fem gange i alt. Musene fik det bedre i løbet af et par dage og holdt to ugers pause mellem eksponeringerne. Derefter målte vi, hvordan musene lærte og huskede ny information, og hvor godt deres hjerneceller arbejdede for at hjælpe dem med at lære. Vores eksperimenter tyder på, at sygdom ofte forstyrrer kommunikationen mellem hjernecellerne, så musene får problemer med at lære og huske. Vores data kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der kan få hukommelsesproblemer, når de bliver ældre. Vores undersøgelse viser også, hvor vigtigt det er at holde sig så sund som muligt og tage skridt til at beskytte os selv og andre, når vi bliver syge.

Vidste du, at dine celler kan fortælle, hvad klokken er? Hver eneste celle i din krop har sit helt eget ur. Disse ure er ulig alle andre. Der er ingen tandhjul eller gear. Tiden indstilles af jordens rotation, så vores kroppe er perfekt afstemt med nat og dag. Selv om du måske ikke engang er klar over deres eksistens, styrer disse ure mange aspekter af dit liv. Fra hvornår du spiser og sover til din evne til at koncentrere dig eller løbe hurtigt – urene styrer det hele. Hvordan fungerer disse ure, og hvordan fortæller de tiden? Hvad sker der med vores ure, hvis vi ser tv sent om aftenen eller flyver til den anden side af jorden? Denne artikel undersøger disse spørgsmål og forklarer de videnskabelige opdagelser, der har hjulpet os med at forstå svarene.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife