Forfattere
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
Du tror måske, at de ord, vi lærer tidligt i livet, bare er noget forbigående snak, men har du nogensinde tænkt over, hvor kraftfulde disse første ord kan være? Forestil dig en snebold, der ruller ned ad en bakke, samler sne op og vokser, mens den bevæger sig stadig hurtigere. Tænk på denne snebold som et sind i udvikling, og de ord, vi lærer, som sneen eller viden, der hjælper den med at vokse sig større og hurtigere. Jo mere vi ved, desto lettere lærer vi nye ting, fordi vi har et fundament at bygge vores viden på. Efterhånden som vi opbygger viden, vokser vores ordforråd former, hvordan vi kommunikerer, og hvordan vi tænker, lærer og interagerer med verden.
Fra vores allerførste “mama” eller “dada” til vores endeløse strøm af spørgsmål som nysgerrige småbørn og børnehavebørn er hvert ord en byggesten i vores sinds storslåede arkitektur. Disse tidlige ord er nøgler, der låser dørene op til at forstå verden omkring os, og de danner grundlaget for fremtidig læring, relationer og succeser. Så lad os tage på en rejse for at finde ud af, hvorfor den tidlige snak er vigtig, og hvordan den former fremtiden for alle på jorden.
Før babyer begynder at tale, gennemgår de faser med kurren og pludren. Selvom det kan lyde som tilfældige lyde, behandler forældre dem som meningsfulde og engagerer sig i responsive serve-and-return-interaktioner [1] – Tænk på, når du “serverer” en bold i bordtennis, og din ven “returnerer” den, og forestil dig et spædbarn, der “serverer” eller starter en samtale ved at kurre. Disse tidlige samtaler lægger det afgørende grundlag for tidlige sproglige evner, der understøtter vores tænkning.
Cooing starter typisk omkring to måneders alderen. Det er barnets måde at eksperimentere med lyde på, lære at kontrollere stemmebåndene og øve sig i at trække vejret. Bløde, vokallignende lyde som “oo” og “ah” er almindelige i denne fase. Man kan betragte kurren som en opvarmning, hvor spædbørn forbereder deres stemmemuskler på mere komplekse opgaver.
Når babyer er omkring seks måneder gamle, begynder de at pludre. I denne fase introduceres en blanding af konsonant- og vokallyde som “ba-ba” eller “ga-ga”. Når babyer pludrer, øver de sig i lidt mere komplekse lyde og øver sig endda i at kommunikere. Gennem pludren begynder spædbørn at kontrollere deres mund, tunge og tænder for at skabe lyde, der minder mere og mere om det sprog, de senere vil tale.
Springet fra at pludre til at sige vores første ord, som regel omkring etårsalderen, er bemærkelsesværdigt. Disse ord er ofte enkle og gentagne som “mama” eller “dada”, men repræsenterer ikke desto mindre et dramatisk fremskridt i hjernens udvikling, fordi babyer begynder at forstå, at ord refererer til virkelige mennesker, genstande og begivenheder i verden. Denne milepæl betyder en voksende evne til at forbinde lyde med specifikke genstande eller mennesker. Det kan betragtes som det lille barns første begreber.
Mellem 18 og 24 måneder lærer børn hurtigt nye ord; det er ikke ualmindeligt, at et barn lærer flere nye ord om dagen (figur 1). Ved 18 måneder siger de fleste børn mindre end 100 ord, men efterhånden som de bliver ældre, lærer de hurtigt nye ord og når op på omkring 300 ord i 2-årsalderen. En forsker analyserede ordforrådsdata fra en stor database med tusindvis af børn [2, 3]. Ved at analysere disse data viste de, at ordforrådet opbygges med en stadigt stigende hastighed i denne periode.
Ord, der læres i denne periode, omfatter ord for velkendte ting som farver, former, dyr og genstande. Når børn lærer disse nye ord, lærer de, hvilke mennesker, steder, genstande eller ideer i den virkelige verden disse ord henviser til. Når børn lærer ordet “hund”, siger de det ikke bare; de lærer, hvad det er, hvad det gør, og hvordan det adskiller sig fra f.eks. en “kat” eller en “fugl”. Dette ord-til-verden-kortlægning som det kaldes, hjælper børn med at forstå verden omkring dem bedre ved at give dem mulighed for at organisere lignende genstande efter deres navne og egenskaber og overføre viden fra en oplevelse til den næste.
Efterhånden som ordforrådet udvides i småbørns- og førskoleårene, bliver ordene et stærkt redskab til at forstå stadig mere komplekse begreber. Husk, hvordan vi diskuterede, at børn knytter deres ord til mennesker, steder, genstande og ideer. Meget tidligt i livet begynder børn at opbygge forbindelser mellem ord, der passer sammen, enten fordi de lyder ens, eller fordi de repræsenterer lignende begreber. Når de f.eks. forbinder ordet “tå” med deres egne tæer og “finger” med deres egne fingre. De vil måske bemærke, at de begge er dele af kroppen, ligesom arme og ben og navler. På samme måde er “kat” og “fugl” en del af kategorien dyr, herunder hunde og heste og endda bjørne. Disse ord kan endda forbindes med andre ting, der findes udenfor, som træer, blomster og parker (figur 2).
Denne kortlægning hjælper børn med at forstå deres umiddelbare omgivelser og anvende disse nye ord til at fremme deres læring. Når børn f.eks. mestrer sammenligningsord som “større” og “mindre”, introduceres de til grundlæggende begreber, som er afgørende for udviklingen af matematisk og videnskabelig tænkning. På den måde forbereder det tidlige ordforråd os på succes i skolen. Tidlige sprogfærdigheder er knyttet til at lære at læse og skrive og endda til matematiske og naturvidenskabelige færdigheder. Læseforståelse. For at forstå betydningen af de ord, vi læser, er vi afhængige af at have et bredt ordforråd. Når vi absorberer ny information. interagerer med jævnaldrende og lærere og tænker over udfordrende problemer, udvider vi vores ordforråd. Det er vigtigt hele livet, fordi tidlig succes i skolen hænger sammen med, hvor godt vi klarer os i gymnasiet, om vi går på college, og vores chancer for at få et job som voksne.
At kunne forstå instruktioner og kommunikere vores tanker klart hjælper os med at få succes i sociale sammenhænge. Ud over at understøtte akademisk succes er det at bruge sproget effektivt vigtigt for at danne venskaber, udtrykke følelser og navigere i sociale situationer. Når vi f.eks. lærer ord til at beskrive vores følelser, som “jeg er ked af det” eller “jeg er glad”, er vi bedre rustet til at håndtere disse følelser og kommunikere dem til andre. Et barn, der kan sætte ord på sine ønsker og behov, har større sandsynlighed for at få sine behov opfyldt, hvilket er afgørende for følelsesmæssig trivsel og selvværd. Effektivt sprog giver os også mulighed for at lære at genkende og reagere på andres følelser. I klasseværelser og på legepladser gør sproget os i stand til at samarbejde, forhandle om roller og løse konflikter – alt sammen vigtige aspekter af social læring og udvikling. Så alt i alt understøtter det tidlige ordforråd matematik, læseforståelse, skrivefærdigheder og sociale og følelsesmæssige færdigheder, som efterfølgende understøtter succes i gymnasiet og beskæftigelse (figur 3)! Hold da op!
Det er i familiemiljøet, at børn først oplever sprog gennem samtaler, historier og sange. Denne tidlige eksponering er afgørende, og den vigtigste funktion er, at den er afhængig af barnets reaktioner. Kan du huske server-og-retur-interaktioner? Vi kan endda se disse samspil i hjernen hos forældre og deres børn. For eksempel brugte en undersøgelse en måde at måle hjerneaktivitet på, kaldet magnetoencefalografi (MEG) til at studere disse samtaler [4]. “Magneto” henviser til brugen af en meget følsom magnet til at foretage målinger af elektriske signaler. “Encefalografi” kommer af ordet “encephalon”, som betyder hjernen. Så denne teknik bruger en følsom magnet til at måle elektriske signaler i hjernen. Ved hjælp af MEG fandt forskerne ud af, at omsorgspersonens og barnets hjerneaktivitet er synkroniseret når de deltager i server-og-retur-interaktioner. Når forældre og omsorgspersoner taler med deres børn, reagerer på deres pludren og opmuntrer deres forsøg på at sætte ord på, skaber de et rigt miljø for opbygning af sprog. Disse interaktioner er som gødning for hjernen og styrker de hjernecelleforbindelser, der understøtter sprogindlæring. Børn, der har flere af disse interaktioner med voksne, viser større aktivering i de hjerneområder, der er ansvarlige for sprog [5].
Blandt vores venner og klassekammerater varierer miljøet, og disse variationer kan føre til forskelle i børns indlæring og evner. Derfor er det vigtigt at have følsomme og lydhøre omsorgspersoner, hvad enten det er vores forældre, bedsteforældre, tanter og onkler eller lærere i dagpleje og børnehave. Du kan også hjælpe dine yngre brødre og søstre, yngre børn i skolen og endda dine egne børn en dag. Miljøer kan variere på mange måder: antallet af mennesker i vores hjem; om vi er det ældste (eller yngste) barn eller et sted midt imellem; vores erfaring med bøger, interessante puslespil og spil; og det sprog, vi taler derhjemme. Omgivelserne er vigtige for ordindlæring – fra tidlige samtaler og læring af at matche ord med billeder og genstande til opbygning af den hjernestruktur, der understøtter modent sprog. Derudover påvirker de ord, vi lærer, og de sprog, vi taler, både hvordan vi navngiver det, vi ser, og den slags information, vi fokuserer på, når vi udforsker vores omgivelser som teenagere og voksne [6]. Det, der kan synes at være simpel snak, når vi er børn, påvirker, hvad vi lærer næste gang, vores resultater i skolen, vores muligheder i fremtiden og endda, hvordan vi ser verden!
Ordforråd: De ord, du kender og kan bruge til at tale med og forstå andre.
Serve-and-Return-interaktioner: En samtale frem og tilbage, hvor den ene person taler eller gør noget, og den anden svarer, som et spil fangeleg med ord.
Ord-til-verden-kortlægning: At lære, hvad et ord betyder, ved at matche det med ting, du ser eller hører omkring dig.
Læseforståelse: At forstå, hvad en historie eller bog betyder, når man har læst den.
Magnetencefalografi: Et særligt værktøj, der hjælper forskere med at se, hvordan hjernen fungerer, ved at måle små signaler fra hjernen.
Synkroniseret: Sker på samme tid eller arbejder sammen.
[1] Reynolds, A. M., og Burton, S. L. 2017. Serve and return: kommunikationsgrundlag for musikpolitiske interessenter i den tidlige barndom. Arts Educ. Policy Rev. 118:140-153. doi: 10.1080/10632913.2016.1244779
[2] McMurray B. 2007. Desarmering af eksplosionen i børns ordforråd. Science 317:631. doi: 10.1126/science.1144073
[3] Frank, M. C., Braginsky, M., Yurovsky, D. og Marchman, V. A. 2016. Wordbank: et åbent arkiv for data om udviklingsmæssigt ordforråd. J Child Lang. 44:677-694. doi: 10.1017/S0305000916000209
[4] Lin, J. F. L., Imada, T., Meltzoff, A. N., Hiraishi, H., Ikeda, T., Takahashi, T., et al. 2023. Dual-MEG-synkronisering mellem hjernerne under verbale interaktioner mellem mødre og børn, der tager tur. Cerebral Cortex 33:4116-4134. doi: 10.1093/cercor/bhac330
[5] Romeo, R. R., Leonard, J. A., Robinson, S. T., West, M. R., Mackey, A. P., Rowe, M. L., et al. 2018. Ud over kløften på 30 millioner ord: Børns eksponering for samtale er forbundet med sprogrelateret hjernefunktion. Psychol. Sci. 29:700-710. doi: 10.1177/0956797617742725
[6] Fernandez-Duque, M., Hayakawa, S., og Marian, V. 2023. Talere af forskellige sprog husker visuelle scener forskelligt. Sci. Adv. 9:64. doi: 10.1126/sciadv.adh0064
Mange tenniskampe finder sted i varme omgivelser, når solen skinner. Tennisspillere skal derfor træne i varmen for at lære at præstere under varme forhold. Selvom de måske får rådet til at bære lyst tøj, bærer mange spillere sorte T-shirts under træning og kampe. Denne undersøgelse, der blev gennemført med unge, dygtige tennisspillere, undersøgte, om T-shirtens farve (sort eller hvid) havde nogen indflydelse på spillerne. Under to træningskampe i varmen (32 °C) målte vi luft- og T-shirt-temperaturen, hvor hårdt spillerne følte, at de arbejdede, hvor komfortable de følte sig med omgivelserne, og hvor trætte de følte sig. Resultaterne viste, at når man spiller tennis udendørs i varmen, har T-shirtens farve ingen indflydelse på fysiske faktorer som temperatur. At bære en sort T-shirt kan dog have en negativ indflydelse på mentale faktorer ved at øge atleternes følelse af at arbejde hårdt, træthed og ubehag.
…
Børn har brug for at bevæge sig. Bevægelse af kroppen kaldes også fysisk aktivitet. Fysisk aktive børn har sundere kroppe og sind. Når børn er fysisk aktive, hjælper det deres kroppe og sind med at føle sig godt tilpas. De fleste børn opfylder ikke de nationale anbefalinger for fysisk aktivitet. Skoler er et godt sted at hjælpe børn med at bevæge sig mere. En måde at gøre dette på er at give børnene mulighed for at være fysisk aktive i klasseværelset. Når børn er fysisk aktive i klasseværelset, kaldes det bevægelsesintegration. Når børn sidder for længe, kan de føle sig triste og ensomme, men når lærerne bruger bevægelsesintegration, føler børnene sig gladere og klar til at lære. I denne artikel vil vi tale om, hvorfor bevægelsesintegration er vigtigt, og hvordan det kan hjælpe børn med at klare sig bedre i skolen.
…
Cerebral synshandicap (CVI) er en synsforstyrrelse forårsaget af hjerneskade, der gør det vanskeligt at behandle information fra øjnene. Selvom deres øjne fungerer fint, har børn med CVI ofte svært ved at finde og genkende objekter, især på rodede eller travle steder. Klinikere, såsom øjenspecialister (der studerer øjne og synsfunktioner) og neuropsykologer (der studerer hjernefunktioner), arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem, hvis de har det. En nyttig test er en visuel søgeopgave, der viser, hvordan børn leder efter ting. Hvorfor er det svært for børn med CVI at søge? Videnskabelige forskere bruger værktøjer som øjenregistrering, der viser, hvor børn kigger hen under en søgning, og hjerneafbildning, der hjælper dem med at forstå, hvordan dele af hjernen arbejder sammen. Ved at kombinere klinisk praksis og videnskabelig forskning kan vi bedre forstå, hvordan børn med CVI oplever verden, og finde nye måder at hjælpe dem i dagligdagen.
…
Forestil dig at kunne styre dit yndlingsvideospil ved blot at tænke på det! Det lyder måske som science fiction, men denne utrolige teknologi er ved at blive en realitet takket være hjerne-computer-grænseflader (BCI’er). BCI’er muliggør kommunikation mellem hjernen og et kunstigt apparat. Forestil dig din hjerne som en kraftfuld maskine, der sender elektriske signaler, når du vil gøre noget, f.eks. styre en robotarm med tankerne, efter at du har mistet evnen til at bevæge dine hænder. BCI’er overfører hjernesignaler til en computer, som derefter lærer at forstå disse signaler og oversætte dem til instruktioner, der styrer enheden. I denne artikel udforsker vi en verden, hvor sind og maskiner interagerer, og hvor mulighederne kun er begrænset af vores fantasi.
…