Forfattere
Mange børn har psykiske lidelser, som kan gøre det svært at være lykkelig og succesrig. Omkring halvdelen af børn med psykiske lidelser modtager ikke den behandling, de har brug for. Forskning viser, at visse former for psykologisk terapi kan være effektive til at hjælpe børn med at få det bedre. Da det, der foregår i terapien, er fortroligt, er det svært at vide, om man får en behandling af god kvalitet, der faktisk virker, så man får det bedre. Der er nogle tegn på, at du får en god behandling, der sandsynligvis vil virke, som vi kalder grønne flag. Der er nogle tegn på, at du får en dårlig behandling, der ikke er så sandsynlig at virke, som vi kalder røde flag. I denne artikel giver vi nogle forslag til, hvad du kan gøre, hvis du tror, at du måske ikke får en god behandling, hvor du kan finde en god behandling, og hvilke hjemmesider du kan stole på for at lære mere om psykisk sundhed.
Mange børn har psykiske lidelser, der kaldes “, hvilket kan gøre det svært at være lykkelig, klare sig godt i skolen, omgås andre mennesker og nå sine mål. Før COVID-19-pandemien havde cirka hvert sjette barn i USA en psykisk lidelse [1]. Nu har endnu flere børn problemer med at føle sig ængstelige, deprimerede eller udagerende end før pandemien [2]. I USA får omkring halvdelen af børn med psykiske lidelser ikke den behandling, de har brug for, fra psykiske sundhedspersoner [1].
Heldigvis har mange forskningsundersøgelser bevist, at god terapi kan hjælpe børn med psykiske lidelser. Men hvad er “god terapi”? Forskningsundersøgelser, der kombinerer resultaterne fra hundredvis af andre undersøgelser, viser, at nogle terapiformer er særligt gode til hurtigt at forbedre børns psykiske sundhed. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den terapi, der er mest forskning, der viser, at den sandsynligvis virker [3]. CBT fokuserer på at give børn de færdigheder, de har brug for for at få det bedre ved at ændre tanker og adfærd, der kan forværre deres problemer. Andre terapier er også videnskabeligt bevist at være effektive, såsom interpersonel terapi og adfærdstræning for forældre, som du kan læse mere om ved at besøge hjemmesiderne i slutningen af artiklen.
Da vi alle har forskellige behov, kan det, der tæller som “god terapi”, se forskelligt ud fra person til person. Men der er nogle almindelige tegn, man kan være opmærksom på, som kan hjælpe en person med at vide, om de får god terapi (figur 1).
Grønne flag betyder, at du sandsynligvis får god behandling for din mentale sundhed, som bør få dig til at føle dig bedre. Her er nogle af de vigtigste grønne flag:
– Terapeuten fortæller dig om din behandlingsplan: I starten af terapien bør terapeuten give dig en plan for, hvad du vil lave i terapien, og hvor længe du skal være i terapi. Planen afhænger af de specifikke problemer, du kæmper med, hvor ofte du ser terapeuten, hvor lange sessionerne er, og om der er andre svære ting, der sker i dit liv. Generelt vil du have brug for mindst et par måneders ugentlig terapi for at begynde at få det bedre og få færre symptomer, men terapien varer normalt ikke længere end et år. Det vigtigste er, at din terapeut er åben for at ændre planen, hvis terapien ikke virker.
– Terapeuten taler om forskningsstudier: Hvis din terapeut taler med dig om forskningsstudier og behandlinger, der virker, såsom KBT, er det et godt tegn på, at din terapeut giver dig en behandling, der sandsynligvis vil få dig til at føle dig bedre. Det kan betyde, at han eller hun fortæller dig om de typer færdigheder, der sandsynligvis vil være nyttige for dig, navnet på den behandling, de planlægger at bruge, og hvor sandsynligt det er, at du vil føle dig bedre i sidste ende. Jo mere din terapeut taler med dig om, hvorfor de gør noget og henviser til den forskning, der undersøger det, jo mere sikker kan du være på, at du får en behandling, der sandsynligvis vil virke.
– Terapeuten spørger, hvad du kan lide og ikke kan lide ved terapien: Ikke alle kan lide de samme ting, og det gælder også for psykoterapi. Det er vigtigt, at din terapeut spørger dig, hvordan du har det med terapien. Det betyder, at de spørger dig, hvad der virker godt for dig, så de kan gøre mere af det. Det betyder også, at de spørger, hvad der er kedeligt eller ikke hjælper dig, så de kan gøre mindre af det. Gode terapeuter vil ændre sig for at være mere hjælpsomme over for dig.
– Terapeuten spørger om din kultur og dine værdier: Alle mennesker har deres egen kultur og forskellige værdier. Nogle eksempler på værdier eller præferencer i terapi er, om du foretrækker at tale et bestemt sprog, hvem du ellers ønsker skal være involveret i terapien, helligdage og traditioner, der er vigtige for dig, eller religioner, der er vigtige for dig. Undersøgelser med tusindvis af børn og unge viser, at jo mere din terapeut forsøger at forstå din kultur, værdier og præferencer, jo mere sandsynligt er det, at du vil nyde terapien og få det bedre.
– Terapeuten stiller dig spørgsmål for at forstå, hvordan du har det: For at sikre, at terapien virker, kan terapeuten bede dig udfylde spørgeskemaer, hvor du vurderer, hvor meget du oplever bestemte symptomer. Det er ekstra nyttigt, hvis terapeuten gentager de samme spørgsmål et par gange i løbet af terapien for at se, hvordan dine svar ændrer sig. Hvis dine svar viser, at du har det bedre, betyder det, at behandlingen hjælper. Hvis dine svar viser, at du endnu ikke har det bedre, kan du og terapeuten beslutte, hvad der skal ændres i terapien, så den virker og hjælper dig med at få det bedre.
– Terapeuten taler med dine omsorgspersoner: Undersøgelser med tusindvis af familier viser, at når terapeuter samarbejder med børns omsorgspersoner (voksne, der tager sig af børnene) i det mindste en smule, hjælper det børnene til at få det endnu bedre end terapi uden at terapeuten taler med omsorgspersonerne overhovedet. Hvis en terapeut spørger, hvad du er komfortabel med at dele med din omsorgsperson, er det et tegn på, at du får god terapi. Hvis en terapeut beder dine omsorgspersoner om at prøve nye ting for at hjælpe dig med at få det bedre, er det endnu et tegn på, at du får god terapi.
Røde flag betyder, at du sandsynligvis modtager dårlig terapi, som er mindre tilbøjelig til at få dig til at føle dig bedre. Her er nogle vigtige røde flag:
– Lyder for godt til at være sandt: Forestil dig, at du møder din terapeut for første gang, og at vedkommende er rigtig begejstret for at fortælle dig om en ny og forbedret “kur-alt”-terapi, der har været en “magisk løsning” for alle de børn, vedkommende har set. Hvis du synes, at det, din terapeut beskriver, lyder for godt til at være sandt, har du sandsynligvis ret. Sandheden er, at det kan tage tid at få det bedre, og at det kræver hårdt arbejde. Det er også vigtigt, at din terapeut bruger tid på at sikre, at din terapi løser det problem, der generer dig mest.
– Terapeuten siger, at det vil tage år at blive bedre: Det kan være et problem, hvis din terapeut siger, at du skal være i terapi i meget lang tid. Terapier, der er videnskabeligt bevist for børn, er ofte kortvarige, med undtagelse af behandling af autismespektrumforstyrrelse, varer typisk mindre end et år [3]. Forskning viser, at der kan være et punkt, hvor længerevarende terapi ikke nødvendigvis får folk til at føle sig bedre.
– Terapeuter taler meget om sig selv: Når det kommer til en terapeuters stil, er det vigtigt at lytte til din mavefornemmelse. Hvis det føles som om din terapeut taler meget om sig selv, kan det være et tegn på, at de ikke bruger nok tid på at hjælpe dig med dine problemer. Din terapeuters opgave er at sætte dig i første række og stille spørgsmål om, hvordan de bedst kan støtte dig i at nå dine mål.
– Du ser ikke terapeuten regelmæssigt: For at få mest muligt ud af terapien bør du mødes med din terapeut regelmæssigt. Ugentlige møder er mest almindelige, men afhængigt af de problemer, du arbejder med, kan det være, at du skal mødes oftere. Men hvis en terapeut fra starten beslutter, at du skal mødes mindre end en gang om ugen, eller hvis de ofte aflyser dine møder, er det mindre sandsynligt, at terapien vil hjælpe dig med at få det bedre.
– Terapeuten sårer dine følelser: Hvis din terapeut siger noget sårende, fornærmer en del af din identitet eller kultur eller fortæller en anden noget privat, der ikke har til formål at beskytte din sikkerhed, er dette et rødt flag, der indikerer, at denne terapeut sandsynligvis ikke vil hjælpe dig med at få det bedre – selvom terapeuten gør disse ting ved et uheld.
Nu hvor du kender nogle grønne og røde flag, du skal være opmærksom på i forbindelse med psykologisk terapi, ved du, hvordan du kan være din egen fortaler.
Hvis du allerede er i psykoterapi og er bekymret for, at den terapi, du får, måske ikke er god, kan du eller dine forældre/pårørende stille terapeuten spørgsmål for at prøve at forstå, om terapeuten passer til det, du ønsker i terapien (figur 2). Det er en god idé at stille disse spørgsmål, inden du starter hos en ny terapeut, hvis det er muligt. Her er nogle eksempler på spørgsmål, som du eller din omsorgsperson kan stille: Hvilke ting vil vi lave sammen i terapien? Hvordan ved vi, om terapien virker eller ej? Hvad har forskningsundersøgelser vist, der kan hjælpe børn som mig i terapi?
Hvis du prøver at finde en god psykologisk terapi, kan nedenstående hjemmesider hjælpe dig med at få mere at vide. Nogle vil hjælpe dig med at finde navne på terapeuter, men det er op til dig at stille gode spørgsmål som dem i figur 2, så du kan lære mere om hver terapeut og træffe en beslutning, der er rigtig for dig. Husk, at nogle terapeuter er kvalificerede til at tilbyde behandlinger, der er videnskabeligt bevist at virke, såsom CBT, men andre er ikke. Her er et par andre pålidelige kilder til information om mental sundhed: Det er normalt, at børn gennemgår svære perioder med deres mentale sundhed, og der er stor håb om, at det bliver bedre med støtte fra dine kære og fagfolk inden for mental sundhed.
Psykisk lidelse: En medicinsk tilstand, der indebærer ændringer i den måde, du tænker, handler eller føler på, som forårsager smerte og gør det svært at yde dit bedste sammen med andre mennesker, derhjemme og i skolen.
Terapi: En type psykisk sundhedsbehandling, der lærer børn at håndtere deres følelser og ændre deres adfærd, så de kan få et lykkeligt liv og nå deres mål.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT): En type forskningsbaseret terapi, der fokuserer på sammenhængen mellem den måde, du tænker, føler og handler på, og lærer børn færdigheder til at håndtere deres følelser og adfærd.
Autismespektrumforstyrrelse (ASD): Et mønster af forskelle, der omfatter ting som forskelle i en persons sociale kommunikationsevner, at have få ting, man er meget interesseret i i lang tid, og at bevæge kroppen på samme måde igen og igen.
[1] Whitney, D. G., og Peterson, M. D. 2019. Forekomst af psykiske lidelser og uligheder i brugen af psykisk sundhedspleje hos børn på nationalt og statsligt niveau i USA. JAMA Pediatr. 173:389–91. doi: 10.1001/jamapediatrics.2018.5399
[2] McGorry, P. D., Mei, C., Dalal, N., Alvarez-Jimenez, M., Blakemore, S. J., Browne, V., et al. 2024. The Lancet Psychiatry Commission om unges mentale sundhed. Lancet Psychiatry 11:731–74. doi: 10.1016/S2215-0366(24)00163-9
[3] Weisz, J. R., Kuppens, S., Ng, M. Y., Eckshtain, D., Ugueto, A. M., Vaughn-Coaxum, R., et al. 2017. Hvad fem årtier af forskning fortæller os om virkningerne af psykologisk terapi for unge: en metaanalyse på flere niveauer og implikationer for videnskab og praksis. Am Psychol. 72:79–117. doi: 10.1037/a0040360
Mange tenniskampe finder sted i varme omgivelser, når solen skinner. Tennisspillere skal derfor træne i varmen for at lære at præstere under varme forhold. Selvom de måske får rådet til at bære lyst tøj, bærer mange spillere sorte T-shirts under træning og kampe. Denne undersøgelse, der blev gennemført med unge, dygtige tennisspillere, undersøgte, om T-shirtens farve (sort eller hvid) havde nogen indflydelse på spillerne. Under to træningskampe i varmen (32 °C) målte vi luft- og T-shirt-temperaturen, hvor hårdt spillerne følte, at de arbejdede, hvor komfortable de følte sig med omgivelserne, og hvor trætte de følte sig. Resultaterne viste, at når man spiller tennis udendørs i varmen, har T-shirtens farve ingen indflydelse på fysiske faktorer som temperatur. At bære en sort T-shirt kan dog have en negativ indflydelse på mentale faktorer ved at øge atleternes følelse af at arbejde hårdt, træthed og ubehag.
…
Børn har brug for at bevæge sig. Bevægelse af kroppen kaldes også fysisk aktivitet. Fysisk aktive børn har sundere kroppe og sind. Når børn er fysisk aktive, hjælper det deres kroppe og sind med at føle sig godt tilpas. De fleste børn opfylder ikke de nationale anbefalinger for fysisk aktivitet. Skoler er et godt sted at hjælpe børn med at bevæge sig mere. En måde at gøre dette på er at give børnene mulighed for at være fysisk aktive i klasseværelset. Når børn er fysisk aktive i klasseværelset, kaldes det bevægelsesintegration. Når børn sidder for længe, kan de føle sig triste og ensomme, men når lærerne bruger bevægelsesintegration, føler børnene sig gladere og klar til at lære. I denne artikel vil vi tale om, hvorfor bevægelsesintegration er vigtigt, og hvordan det kan hjælpe børn med at klare sig bedre i skolen.
…
Cerebral synshandicap (CVI) er en synsforstyrrelse forårsaget af hjerneskade, der gør det vanskeligt at behandle information fra øjnene. Selvom deres øjne fungerer fint, har børn med CVI ofte svært ved at finde og genkende objekter, især på rodede eller travle steder. Klinikere, såsom øjenspecialister (der studerer øjne og synsfunktioner) og neuropsykologer (der studerer hjernefunktioner), arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem, hvis de har det. En nyttig test er en visuel søgeopgave, der viser, hvordan børn leder efter ting. Hvorfor er det svært for børn med CVI at søge? Videnskabelige forskere bruger værktøjer som øjenregistrering, der viser, hvor børn kigger hen under en søgning, og hjerneafbildning, der hjælper dem med at forstå, hvordan dele af hjernen arbejder sammen. Ved at kombinere klinisk praksis og videnskabelig forskning kan vi bedre forstå, hvordan børn med CVI oplever verden, og finde nye måder at hjælpe dem i dagligdagen.
…
Forestil dig at kunne styre dit yndlingsvideospil ved blot at tænke på det! Det lyder måske som science fiction, men denne utrolige teknologi er ved at blive en realitet takket være hjerne-computer-grænseflader (BCI’er). BCI’er muliggør kommunikation mellem hjernen og et kunstigt apparat. Forestil dig din hjerne som en kraftfuld maskine, der sender elektriske signaler, når du vil gøre noget, f.eks. styre en robotarm med tankerne, efter at du har mistet evnen til at bevæge dine hænder. BCI’er overfører hjernesignaler til en computer, som derefter lærer at forstå disse signaler og oversætte dem til instruktioner, der styrer enheden. I denne artikel udforsker vi en verden, hvor sind og maskiner interagerer, og hvor mulighederne kun er begrænset af vores fantasi.
…