Forfattere
Er du nogensinde faldet og slået hovedet, mens du legede? Følte du dig lidt svimmel og havde ondt i hovedet? Hvis ja, kan du have fået en hjernerystelse! Hjernerystelser kan ske hvor som helst. De kan ske under sport, når du leger med dine venner eller endda når du cykler med dine forældre. Det kan være svært at vide, om du har fået en hjernerystelse. Mange børn og forældre er ikke sikre på, hvad de skal gøre, hvis nogen får en hjernerystelse. Læger og forskere ved, at det hjælper dig med at komme dig hurtigere, hvis du gør det rigtige efter en hjernerystelse. Denne artikel forklarer, hvad en hjernerystelse er. Den hjælper dig med at se, om du eller en ven har fået en hjernerystelse, og fortæller dig, hvad du skal gøre, hvis du nogensinde får en hjernerystelse.
En hjernerystelse er en skade på din hjerne. Det ændrer din hjernes funktion i en periode. Det kan ske, når du slår hovedet, men også hvis du bliver ramt på nakken eller kroppen, hvilket kan få din hjerne til at ryste inde i kraniet [1]. Mange mennesker ved, at hjernerystelse kan opstå i forbindelse med sport. Det kan også ske ved snublen, fald eller bilulykker. Grundlæggende kan enhver situation, hvor du kan slå hovedet, føre til hjernerystelse.
Kraniet og hjernen er lidt ligesom en Magic 8 Ball: du har en hård ydre skal (kraniet), og indeni flyder hjernen i en væske kaldet cerebrospinalvæske. Denne væske fungerer som en pude for hjernen, så hvis hovedet rystes lidt, er hjernen beskyttet. Hjernen er dog ikke hård som stykket inde i en Magic 8 Ball – den er mere som en Jello-salatdessert: blød og squishy.
En hjernerystelse kan ændre hjernens funktion på flere måder. En af disse måder er, at det kan føre til en energikrise i hjernen. Hjernen skal arbejde hårdere efter den rystelse, den har fået. Hjernen kan dog ikke lagre energi – den har ikke en brændstoftank som en bil. Hjernen får sin brændstof fra det blod, der strømmer gennem den. Mængden af blod, der strømmer til hjernen, falder (med op til 50 %), når der opstår en hjernerystelse. Så hjernen skal arbejde hårdere, men der er mindre brændstof. En anden ændring skyldes strækning af de i hjernen. Nerver er som elektriske ledninger eller fiberoptiske kabler. Der er milliarder af nerver, der forbinder og sender beskeder til forskellige dele af hjernen. Når hjernen rystes, kan nerverne blive overstrækkede. Når du strækker en muskel for meget, fungerer musklen ikke ordentligt i flere dage efterfølgende. Den kan være svag eller smertefuld, eller det kan være svært at bevæge den ordentligt. På samme måde fungerer en nerve ikke ordentligt i en periode efterfølgende, når den er blevet overstrækket. Det betyder, at hjerneområderne ikke deler beskeder, som de normalt ville gøre [2].
Sammen hjælper disse ændringer med at forklare, hvorfor en person udvikler symptomer på hjerneskade ( og symptomer på ved hjernerystelse.
Der kan opstå mange forskellige tegn eller symptomer, når man har fået en hjernerystelse, hvilket kan gøre det svært at vide, om man har fået en. Et tegn er noget, man kan se, f.eks. at holde sig for hovedet efter et fald. Et symptom er noget, man føler, f.eks. at have hovedpine. Figur 1 forklarer nogle tegn og symptomer, man skal være opmærksom på [3]. Disse kan opstå med det samme eller i løbet af de næste par minutter, timer eller dage efter, at man er kommet til skade.
Mange mennesker kan opleve de samme tegn og symptomer. Men ikke alle tegn og symptomer vil forekomme hos hver person. Har du nogensinde haft en forkølelse og nyset og hostet, mens din ven kun havde løbende næse? Hjernerystelser er ligesom det – de påvirker hver person på sin egen måde. Nogle får måske hovedpine, andre føler sig måske svimle. Andre mærker måske ikke noget med det samme. Derfor er det vigtigt at kende alle tegn og symptomer på hjernerystelse.
I dagene efter en hjernerystelse kan du opleve en række tegn og symptomer. For eksempel:
Forskere og læger har udviklet tests til at kontrollere, om en person har en hjernerystelse [4, 5]. En læge eller uddannet sundhedspersonale (f.eks. en atletisk terapeut/træner eller fysioterapeut) kan udføre disse tests. Først vil de muligvis spørge, om du har tegn eller symptomer på hjernerystelse. De vil muligvis spørge, om du har haft en hovedskade eller en tilstand, der påvirker din hjerne . Derefter vil de muligvis teste din hukommelse. De kan f.eks. sige en liste med ord eller tal og bede dig gentage dem. De kan undersøge din nakke for skader ved forsigtigt at bevæge den i forskellige retninger. De kan teste din balance ved at bede dig stå på et ben med lukkede øjne. Eller de kan bede dig gå i en lige linje. Din læge kan bede dig om at følge et bevægeligt objekt med øjnene eller røre din næse med fingeren. Dette er for at teste din koordination. Hvis disse tests er svære at udføre, eller hvis dine symptomer forværres under eller efter testen, kan du have en hjernerystelse. Hjernerystelser påvirker forskellige dele af hjernen. Derfor bruger læger forskellige tests til at undersøge hvert område. Nogle gange tester de dig, når du har det godt, for at have noget at sammenligne med, hvis du nogensinde får en hjernerystelse.
Andre skader kan opstå på samme måde som en hjernerystelse. Nogle gange kan det være let at se, hvad problemet er, f.eks. hvis du får et slemt snitsår og skal have sting. Andre gange kan det være sværere at se, hvad skaden er. Men sundhedspersonale kan se, at noget ikke er, som det skal være. For eksempel kan en person brække en knogle i kraniet eller nakken, eller der kan være blødning omkring hjernen, og der dannes et blå mærke. Derfor er der nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Disse kaldes ” -advarselsflag”, fordi de er vigtige advarselstegn [3]. Hvis vi ser dem, skal personen hurtigt bringes til hospitalet. I tilfælde af hovedskader omfatter røde flag:
Hvis du tror, at du har fået en hjernerystelse, skal du straks stoppe med at lege. Fortæl det derefter til en voksen, f.eks. en forælder, lærer eller træner. De vil være glade for, at du har fortalt dem det. Hold dig væk fra ting, der får dig til at føle dig værre, såsom skarpt lys, høje lyde og skærme. Du skal bringes til en læge eller sundhedspersonale, som vil spørge dig, hvordan du har det, og foretage nogle enkle tests. De vil fortælle dig, hvad du skal gøre herefter. De næste skridt kan være at hvile dig og holde pause fra ting som læsning, videospil eller sport. Det hjælper din hjerne med at hele! Efter dit besøg skal du fortsat være opmærksom på, hvordan du har det. Hvis din hovedpine bliver meget slem, du føler dig meget søvnig, eller noget ikke virker rigtigt, skal du straks fortælle det til en voksen. Ved at følge rådene fra din læge eller sundhedspersonale vil du komme dig hurtigere. Husk også at passe på dine venner. Man tænker ikke klart efter en hjernerystelse, og din ven er måske ikke klar over, at han eller hun har brug for hjælp.
Hjernen er ligesom alle andre dele af kroppen. Hvis den bliver skadet, fungerer den ikke ordentligt i et stykke tid. Derefter begynder den at blive bedre. Nogle gange føler folk sig bedre lidt efter lidt. De kan gradvist vende tilbage til skole og sport uden megen hjælp. Andre har brug for mere hjælp fra deres læge eller sundhedspersonale. For eksempel balanceøvelser for dem med balanceproblemer eller tænkeøvelser for dem, der har svært ved at koncentrere sig. Der er mange ting, der kan hjælpe folk med at komme sig efter en hjernerystelse.
Efter en hjernerystelse kan nogle situationer gøre, at du føler dig værre. De kan forlænge din hjernerystelse. Nogle gange bemærker du måske ikke engang de ting, der gør, at du føler dig værre, før bagefter. Her er nogle eksempler:
Det er derfor vigtigt at passe på sig selv. Drik nok vand, spis sundt og få en god søvnrytme. Selvom det er vigtigt at hvile sig efter en hjernerystelse, er der nogle sikre aktiviteter, du kan lave. Du bør undgå skærme, men det er okay at lytte til en kort podcast, lydbog eller afslappende musik. Sørg for at holde lydstyrken lav og undgå at bruge hovedtelefoner. Du kan også bruge lidt tid på at tegne, male, male eller lave kunsthåndværk. Det vigtige er at huske at undgå alt, der kan forværre dine symptomer eller føre til en ny hovedskade. Følg alle anvisninger fra din læge eller sundhedspersonale.
Forestil dig, at din hjerne er som et telefonbatteri. Når du har en hjernerystelse, kan du stadig bruge den, men den holder ikke så længe som normalt. Din hjerne har brug for hvile. Den skal genoplades, før du kan bruge den til skolearbejde. Følg vejen tilbage til læring i figur 2 efter en hjernerystelse [1].
Efter en hjernerystelse er det vigtigste at få det bedre og vende tilbage til skolen. At vende tilbage til sport efter en hjernerystelse dræner også din hjernes batteri. Du vil kunne vende tilbage til sport, men det er vigtigt at tage det langsomt. Følg nogle enkle trin i figur 3, så du ikke overbelaster din hjerne for hurtigt [1].
Du kan gå videre til hvert trin efter en dag. Hvis dine symptomer forværres, skal du stoppe for dagen og prøve det trin igen i morgen. Tal med en voksen, hvis du er bekymret for nogen af dine symptomer.
Hjernerystelser kan være svære at opdage, men det gør en stor forskel at vide, hvad de er, og hvad man skal gøre. Hvis du eller en ven nogensinde slår hovedet, skal du huske at stoppe med det, du laver, fortælle det til en voksen og blive undersøgt. Med den rette pleje og behandling kan din hjerne hele, og du vil føle dig som dig selv igen. Det er lige så vigtigt at passe på din hjerne som på resten af din krop!
Hjernerystelse: En hjerneskade, der midlertidigt ændrer hjernens funktion. Det kan ske, når du slår hovedet eller kroppen eller falder, så hjernen bevæger sig inde i kraniet.
Cerebrospinalvæske: Dette er en vandig pude, der beskytter din hjerne mod skader.
Nerver: Disse er som mange små, forbundne ledninger, der transporterer beskeder frem og tilbage mellem din hjerne og din krop, så du kan bevæge dig, føle og reagere.
Tegn: Ting, som andre mennesker kan se, når du er skadet, f.eks. at du snubler, ser forvirret ud eller holder dig for hovedet efter et slag.
Symptomer: Ting, du føler, når du ikke har det godt, f.eks. hovedpine eller svimmelhed. Du fortæller andre om symptomerne, fordi de ikke kan se dem.
Balance: Din krops evne til at holde sig stabil og ikke falde. En hjernerystelse kan få dig til at føle dig vaklende eller ude af balance.
Røde flag: Alvorlige advarselstegn på en farlig skade, f.eks. besvimelse, opkast eller følelsesløshed. Hvis nogen viser røde flag, har de brug for øjeblikkelig lægehjælp.
[1] Patricios, J. S., Schneider, K. J., Dvorak, J., Ahmed, O. H., Blauwet, C., Cantu, R. C., et al. 2023. Konsensuserklæring om hjernerystelse i sport: den 6. internationale konference om hjernerystelse i sport – Amsterdam, oktober 2022. Br. J. Sports Med. 57:695–711. doi: 10.1136/bjsports-2023-106898
[2] Romeu-Mejia, R., Giza, C. C., og Goldman, J. T. 2019. Hjernerystelses patofysiologi og skadesbiomekanik. Curr. Rev. Musculoskelet. Med. 12:105–16. doi: 10.1007/s12178-019-09536-8
[3] Echemendia, R. J., Ahmed, O. H., Bailey, C. M., Bruce, J. M., Burma, J. S., Davis, G. A., et al. 2023. Introduktion til hjernerystelsesgenkendelsesværktøj 6 (CRT6). Br. J. Sports Med. 57:689–91. doi: 10.1136/bjsports-2023-106851
[4] Davis, G. A., Patricios, J. S., Purcell, L. K., Anderson, V., Gioia, G., Giza, C. C., et al. 2023. Child SCOAT6. Br. J. Sports Med. 57:672–88. doi: 10.1136/bjsports-2023-106984
[5] Davis, G. A., Echemendia, R. J., Ahmed, O. H., Anderson, V., Blauwet, C., Brett, B. L., et al. 2023. Child SCAT6. Br. J. Sports Med. 57:636–47. doi: 10.1136/bjsports-2023-106982
Mennesker har lavet musik i titusinder af år. Men hvad sker der i din hjerne, når du lytter til dit yndlingsband eller din yndlingsmusiker? I denne artikel følger du lydens rejse fra ørerne til hjernen, hvor forskellige områder arbejder sammen, mens du lytter til musik. Musik involverer mange hjernefunktioner, såsom lydbehandling, hukommelse, følelser og bevægelse. Du vil også opdage, at hjernen kan lære at genkende velkendte mønstre i musik, hvilket kan hjælpe med at forklare, hvorfor musik kan gøre os glade, triste eller endda ophidsede. Til sidst vil du udforske, hvad der sker i musikeres hjerner, når de spiller på deres instrumenter.
…
Kunstig intelligens (AI) systemer bliver ofte rost for deres imponerende præstationer inden for en lang række opgaver. Men mange af disse succeser skjuler et fælles problem: AI tager ofte genveje. I stedet for virkelig at lære, hvordan man udfører en opgave, bemærker den måske bare enkle mønstre i de eksempler, den har fået. For eksempel kan en AI, der er trænet til at genkende dyr på fotos, stole på baggrunden i stedet for selve dyret. Nogle gange kan disse genveje føre til alvorlige fejl, såsom en diagnose fr , der er baseret på hospitalsmærker i stedet for patientdata. Disse fejl opstår selv i avancerede systemer, der er trænet på millioner af eksempler. At forstå, hvordan og hvorfor AI tager genveje, kan hjælpe forskere med at designe bedre træningsmetoder og undgå skjulte fejl. For at gøre AI mere sikker og pålidelig skal vi hjælpe den med at udvikle en reel forståelse af opgaven – ikke bare gætte ud fra mønstre, der har fungeret tidligere.
… Er du nogensinde faldet og slået hovedet, mens du legede? Følte du dig lidt svimmel og havde ondt i hovedet? Hvis ja, kan du have fået en hjernerystelse! Hjernerystelser kan ske hvor som helst. De kan ske under sport, når du leger med dine venner eller endda når du cykler med dine forældre. Det kan være svært at vide, om du har fået en hjernerystelse. Mange børn og forældre er ikke sikre på, hvad de skal gøre, hvis nogen får en hjernerystelse. Læger og forskere ved, at det hjælper dig med at komme dig hurtigere, hvis du gør det rigtige efter en hjernerystelse. Denne artikel forklarer, hvad en hjernerystelse er. Den hjælper dig med at se, om du eller en ven har fået en hjernerystelse, og fortæller dig, hvad du skal gøre, hvis du nogensinde får en hjernerystelse.
…
Hjertet er en meget vigtig muskel, der arbejder uafbrudt for at pumpe blod og levere vigtige næringsstoffer og ilt til alle dele af kroppen. Denne artikel ser på, hvordan hjertet fungerer normalt, og hvad der sker, når det fungerer unormalt, som det er tilfældet med en tilstand kaldet atrieflimren (AF). AF er en almindelig tilstand, der opstår, når hjertet slår uregelmæssigt og ude af takt. AF kan øge en persons risiko for at udvikle alvorlige problemer som hjertesvigt eller slagtilfælde. Denne artikel ser også på, hvordan AF kan diagnosticeres, hvad der forårsager AF, og de forskellige måder, det kan behandles på.
…