Forfattere
Hver dag taler vi med andre mennesker. Men har du nogensinde undret dig over, hvordan to mennesker med helt forskellige hjerner formår at forstå hinanden? For at få en vellykket samtale skal du forstå det sprog, som den anden person bruger, og producere et sprog, som din samtalepartner kan forstå, ellers kan det blive svært at kommunikere. En ting, som mennesker gør for at sikre sig, at den anden person forstår dem, er at kopiere det sprog, som deres samtalepartnere bruger, f.eks. deres ordvalg. Det kaldes alignment, og det øger sandsynligheden for, at to mennesker har en vellykket samtale eller klarer sig godt i en fælles opgave. Videnskabelige eksperimenter har vist, at alignment er et vigtigt træk ved menneskelig kommunikation, som forekommer i mange forskellige situationer. I denne artikel forklarer vi tre forskellige typer alignment, som talere bruger, og beskriver, hvordan sprogforskere studerer alignment.
At føre samtaler med andre mennesker er noget, de fleste af os gør hver dag. Vi gør det så ofte, at det som regel føles meget let og naturligt. Men har du nogensinde stoppet op og tænkt over, hvad der er involveret i en samtale mellem dig og en anden? Hvordan kan to mennesker med helt forskellige hjerner forstå hinanden så let?
Målet med en samtale er, at du og din samtalepartner at dele sine tanker og ideer med hinanden. For at få en vellykket samtale skal du forstå din samtalepartners sprog og producere et sprog, som din samtalepartner kan forstå. Det er ikke let! Du skal sørge for at tale og lytte på de rigtige tidspunkter. Du skal tænke på alle de ord, lyde og sætninger, du vil sige, mens du lytter til, hvad din partner siger. Du skal også vælge ord, lyde og sætninger, som du tror, din partner kan forstå. En ting, folk gør for at gøre det lettere, er at kopiere det sprog, som deres samtalepartner allerede har brugt i samtalen. Det kaldes alignment og det er en adfærd, der almindeligvis bruges af mennesker til at gøre samtaler lettere og mere vellykkede [1].
At kende til alignment vil hjælpe dig med at forstå, hvordan mennesker kommunikerer, og hvad der er vigtigt, når du kommunikerer med dine venner. For eksempel kan alignment hjælpe dig og dine venner med at afslutte en opgave eller et spil hurtigere og bedre! I de følgende afsnit vil vi beskrive forskellige typer alignment, forklare, hvordan sprogforskere undersøger alignment, og forklare, hvorfor alignment er en vigtig del af en samtale.
Alignment opstår, når nogen genbruger et aspekt af sproget, som deres samtalepartner for nylig har brugt i samtalen. Alignment sker hele tiden: Du har sikkert selv brugt alignment i samtaler uden at lægge mærke til det! Alignment er især nyttigt, når en samtale bliver lidt vanskelig at forstå. Der er mindst tre typer af alignment, som sprogforskere kender til (figur 1).
Lad os forestille os, at to venner, Theo og Lucy, er fra to forskellige engelsktalende lande: Lucy er fra United States of America (USA), og Theo er fra United Kingdom (UK). I disse to lande bruger folk nogle gange forskellige ord til at betyde det samme, som f.eks. at sige “popsicle” (USA) eller “ice lolly” (UK). Hvis Lucy bruger ordet “popsicle” i en samtale, lyder det måske mærkeligt for Theo, fordi han normalt ville sige “ice lolly”, men han ved måske stadig, hvad Lucy mener, fordi han har hørt det i film. Når det er Theos tur til at tale, vælger Theo måske at sige ordet “popsicle”, selvom det ikke er det ord, han normalt ville bruge, fordi han vil sikre sig, at Lucy forstår ham. Dette er ordvalgstilpasning, som også nogle gange kaldes lexical tilpasning. Theo tilpasser de ord, han bruger, for at øge sandsynligheden for at få en vellykket samtale med Lucy.
Ud over at kopiere hinandens ordvalg kan Theo og Lucy også begynde at kopiere hinandens udtale. Hvis Lucy for eksempel udtaler ordet zebra med en amerikansk udtale (“zee-bruh”), udtaler Theo det måske på samme måde, når han taler med Lucy, selv om han normalt ville sige det med en britisk udtale (“zeb-ruh”).
Lucy og Theo kan også kopiere hinandens ordstillinger. Hvis Lucy for eksempel siger: “Drengen giver zebraen en ispind,” kan Theo bruge den samme ordstilling, når han taler næste gang. Han siger måske “Pigen giver hesten et æble,” selvom han kunne bruge en anden ordstilling til at sige det samme: “Pigen giver hesten et æble.”
Når du taler med dine venner, er det sandsynligt, at du bruger nogle, hvis ikke alle, af disse former for alignment. At bruge alignment er en meget nem måde at gøre samtaler lettere og kommunikationen mere vellykket. Denne kopieringsadfærd hjælper også talere med at producere sprog hurtigere, hvilket kan være vigtigt for at holde samtalen flydende. Alignment kan være noget, talere beslutter sig for at gøre, eller de kan gøre det uden at vide, at de gør det. Vi sagde tidligere, at Theo kunne vælge at bruge ordet “popsicle” for at hjælpe Lucy med at forstå ham. Men hvis han ofte taler med Lucy, kan Theo begynde at bruge ordet “popsicle” oftere end “ice lolly” uden at vide, at han gør det.
Sprogforskere studerer alignment for at undersøge kommunikation hos mennesker og for at finde ud af, hvordan vi forstår hinanden. I alignment-eksperimenter kan forskere invitere en person, kaldet deltageren, til at spille et billedbeskrivelses-spil [2]. I denne leg skiftes deltageren og forskeren, der fungerer som deltagerens samtalepartner, til at beskrive forskellige billeder. Forskeren fortæller ikke deltageren, at han/hun er interesseret i alignment, fordi han/hun vil undersøge, hvordan deltageren producerer sprog, når han/hun taler normalt. I stedet får deltageren at vide, at formålet med spillet er at finde matchende billeder. Forskeren ændrer, hvordan de beskriver deres billeder i spillet for at se, hvordan deres ændringer påvirker deltagerens billedbeskrivelser, men deltageren er ikke klar over dette.
I et ordvalgseksperiment beskriver deltageren og forskeren for eksempel billeder af forskellige genstande. Nogle af disse billeder vil have to mulige navne, såsom “kanin” og “kanin”. Efter tur beskriver forskeren sit billede ved hjælp af ordet “kanin”. Et par billeder senere får deltageren vist det samme billede. Hvis deltageren også beskriver billedet med ordet “bunny” (i stedet for “rabbit”), viser det, at deltageren tilpasser sit ordvalg til forskerens (figur 2).
Undersøgelser som den, vi beskrev, afslører mange interessante ting om, hvordan folk bruger alignment til at hjælpe kommunikationen i samtaler. For eksempel har sprogforskere fundet ud af, at alignment er udbredt: Det forekommer på mange forskellige sprog og hos forskellige talere (herunder små børn og sprogstuderende), samt i mange forskellige typer samtaler (ansigt-til-ansigt interaktioner, telefonopkald, sms’er) [2, 3]. Det viser, at alignment i samtaler er en meget naturlig og normal ting at gøre.
Talere i samtaler er endnu mere tilbøjelige til at bruge alignment, når de skal arbejde sammen om at fuldføre en fælles opgave eller et spil [4]. For eksempel kan samtalepartnere gennemføre en fælles opgave hurtigere eller få en højere score i et spil, hvis de bruger alignment, når de taler sammen. Det viser, at alignment er et vigtigt redskab til vellykket kommunikation. Men husk, at hvis alignment skal fungere, er det vigtigt at lytte ordentligt til sin samtalepartner og ikke tale hen over hovedet på vedkommende!
Du ved nu en masse om, hvordan vi bruger alignment i samtaler. Du kender til tre forskellige typer af alignment (ordvalg, udtale og ordstilling), du ved, at forskere ofte bruger billedbeskrivelseslege til at studere alignment, og du ved, at mennesker bruger alignment til at hjælpe samtaler med at blive forstået bedre og til at gennemføre opgaver med succes. Det betyder, at du er klar til at se efter alignment i hverdagssamtaler!
Her er et par ideer. Hvis du har en ven, hvis familie taler med en anden regional accent, så læg mærke til, hvornår din ven taler med dig, sammenlignet med når han taler med sin familie. Udtaler din ven nogle ord anderledes, eller bruger han forskellige ord for det samme, afhængigt af hvem han taler med? Du kan også lave dit eget mini alignment-eksperiment. Det gør du ved at finde en genstand, der kan beskrives med to forskellige ord (f.eks. kanin/kanin eller sofa/sofa), og føre en samtale med din ven om denne genstand ved at bruge et af ordene. Vær opmærksom på, om din ven kopierer dine ordvalg: Hvis han/hun gør det, viser han/hun alignment! Det, du finder ud af i disse eksperimenter, og det, du har lært i denne artikel, vil øge din forståelse af, hvordan mennesker kommunikerer med hinanden.
Samtalepartner: Den person, du taler med, når du har en samtale, f.eks. din ven, forælder eller lærer.
Tilpasning: Når folk i en samtale kopierer elementer af hinandens sprog for at gøre det lettere at forstå hinanden.
Leksikalsk: Relateret til ordene i et sprog.
[1] Pickering, M. J., og Garrod, S. 2004. På vej mod en mekanistisk dialogpsykologi. Behav. Brain Sci. 27, 169-226. doi: 10.1017/s0140525x04000056
[2] Branigan, H. P., og Messenger, K. 2016. Konsekvente og kumulative effekter af syntaktisk erfaring i børns sætningsproduktion: bevis for fejlbaseret implicit læring. Kognition. 157, 250-6. doi: 10.1016/j.cognition.2016.09.004
[3] Costa, A., Pickering, M. J., og Sorace, A. 2008. Justering i andetsprogsdialog. Lang. Cogn. Process. 23, 528-56. doi: 10.1080/01690960801920545
[4] Reitter, D., og Moore, J. D. 2014. Tilpasning og opgavesucces i talt dialog. J. Mem. Lang. 76, 29-46. doi: 10.1016/j.jml.2014.05.008
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
